hvad gør jeg med katten

jeg står overfor at få en hund om et par uger, men jeg har i forvejen en kat som jeg holder meget af, og som jeg på ingen måde vil af med...
problemet med katten er at hun er hun ikke tåler andre end hende selv, og hun hader hunde, da hun har haft lidt dårlige oplevelser...
hvordan får jeg min lille hvalp intergreret hos mig uden at katten æder hunden..
håber i har nogle gode råd

det skulle du måske have tænkt på for du anskaffede dig en hund. Helt ærligt...

du skal tage sorgerne på forskud.
Jeg ville bestemt give dem en chance og vise både din kat og din lille hund lige meget omsorg. Vis hunden, at den har sin plads ( sovested ) og det samme med katten.
Det kan nemlig godt komme til at handle om jalousi mellem dem.
Selv har jeg haft 17 katte og 2 voksne hunde og deres 9 hvalpe på en gang. Det gik fint, men selvfølgelig kan der opstå noget, men der er du der som deres "mor" / "far" nødt til at vise reglerne :-)
Held og lykke til
KnuZz
Itechno

så lad være med at være nedladende. Kom med noget konstruktivt i stedet :-)
God sommer ;P
Itechno

din kat: du vil se at problemet ikke er så stort, da det er nemmer at sætte en lille hundehvalp til en voksne kat end den anden vej

Kan hun ikke sætte hunden på plads? Det er ofte sådan, at katten vil sætte hunden på plads med et ordentligt slag hen over snuden med kløerne godt ude, hvis hunden generer hende. Ved du, om din kat vil reagere på denne måde, eller om hun vil stikke halen mellem benene og gemme sig/søge væk?
Vi havde samme problem, og vores katte ville ikke sætte hunden på plads, men vi er så heldige, at vi bor lidt udenfor byen, og derfor har en hel skov, som katten kan boltre sig i nærmest i baghaven. Ellers har vi løst det ved, at katten har sit eget rum, som hunden ikke må komme ind, med mindre, vi er med inde og adfærdsregulere ham. Det går fint, selv om vi havde en del startvanskelgiheder. Men hvis din kat reagerer med at sætte hunden på plads, så er hierarkiet på plads, og så bliver det ofte ikke noget problem. Du må bare ikke skælde katten ud, hvis den markerer sig som den, der har magten.

Får du en 8 ugers hvalp er der som regel meget få problemer. Jeg ville først prøve at introducere dem stille og roligt for hinanden (hold hvalpen, så den ikke kan fare over til katten). Går katten helt i baglås, så bør du holde dem adskilt den første tid. Kæl med hvalpen og kæl så med katten bagefter og omvendt, så de kan vænne sig til hinandens lugt. Begynd så gradvist at have dem i samme rum. Sørg for det er katten, der har mulighed for at tage den første kontakt og ikke omvendt. Ros hvalpen (gerne med godbidder) hver gang den forholder sig roligt og/eller ignorerer katten.
Katten skal altid have mulighed for at komme væk fra hvalpen. Hvalpen må ikke have lov til at jage katten eller være for voldsom ved den. Her skal du gribe ind INDEN det sker. Er katten først blevet jaget af hunden eller tumlet med, så bliver tilvænningen meget sværere.
Det er selvfølgelig muligt, at du bliver positivt overrasket og katten accepterer hvalpen med det samme. Mine katte var ikke vildt begejstrede da jeg kom hjem med min hvalp, men de fandt hurtigt ud af det sammen og de var faktisk kun adskilt den første tid når de var alene hjemme.
Det vigtigste er at du er rolig, bevarer overblikket og ikke tvinger katten til noget. De bliver måske aldrig perlevenner, men det er sjældent at de ikke kan lære at acceptere hinanden, specielt når du i forvejen har katten og så introducerer en hvalp til den - det er efter min mening en af de bedste løsninger når man vil have både hund og kat.
Held og lykke med det!

Du skal selvfølgelig sørge for at ingen af dem kommer til skade, men det er helt normalt hvis katten giver hvalpen et dask hvis den bliver for fræk. Der ville jeg ikke blande mig med mindre katten er for voldsom.

Fuldstændig mine ord Mocafe. Det kan ikke siges mere rigtigt.

Det har intet med nedladenhed at gøre! Derimod har det måske at gøre med en dejlig kat, der skal afskaffes på den ene eller anden måde! Se det er nedladenhed!

Hvor i alverden læser I det henne?

handler det jo om at den ene skal væk

Det står der ingen steder i hovedoplægget. Anonym spørger jo til hvordan det bedst kan lykkes.
Det er sjældent at det slet ikke går mellem en voksen kat og en hvalp. Bliver de ikke venner, så finder de som regel ud af i det mindste at tolerere hinanden.
Skulle de ikke lære at omgåes hinanden på en fornuftig måde, så findes der stadigvæk løsninger hvor man ikke behøves at skille sig af med hverken den ene eller den anden.

sørg for de selv vælger at være sammen og har mulighed for at "være sig selv" uden den anden.
Naturen er viseligt indrettet, de regulerer det selv. Måske bliver de vældig gode venner, måske de tåler hinanden, men de kan sagtens være der sammen.

men hvorfor F.... anskaffer du dig en hund, når du ved, at det vil blive et problem i forhold til den kat du allerede har???
Esmaralda

med at stille den slags spørgsmål.....Det er ikke ønsker her på debatten at man stiller spørgsmålstegn ved det folk spørger om.....

du starter med at skille de to ad i ver sit rum, ha dem der en uges tid til kat visser interesse for hvad der er inde på den anden side.
her efter lukker du døren op lader katten komme ind til hund og ser vad katten siger til det er på den anden side kan hun ikke lide den så gen op tag processen og se om det ikke virker kan kun sige at det det har virket for mig.
og mine misser og hund nu er de beste venner nu..

...vist henvendt til mig?
Jeg stillede såmænd spørgsmålstegn til det Grumme Gerda lagde i det oprindelige indlæg.
Jeg kan fuldt ud godt forstå, at du og andre spørger til hvorfor vedkommende har tænkt sig at få hund når nu katten har et problem med hunden. Og lægger du mærke til det, så kommenterede jeg i første omgang ikke dit indlæg, men Grumme Gerdas.
Jeg kan ikke forstå hvordan: "...men jeg har i forvejen en kat som jeg holder meget af, og som jeg på ingen måde vil af med..." kunne blive til at katten skulle afskaffes hvis det ikke gik med hvalpen.
Dermed skulle evt. misforståelser været afklaret og hermed slut fra mig side af. Du må for min skyld hjertens gerne stille spørgsmålstegn ved hvad folk skriver og omvendt. :)

tak for rådene...og til jer der mener jeg skulle have tænkt mig om, kan jeg bare sige at det har jeg så gjort i flere år, min kat er 8 år, og jeg har haft et brændende ønske om at få hund i flere år, så hvis jeg skulle vente til den er død så ville jeg aldrig kunne få en hund...
mit spørgsmål gik også mere på om der var nogen der havde nogle gode råd...hvad andre mener om min beslutning vil jeg sku skide på.

vise at det er den der bestemmer....

Det virkede ihertfald hos os. Da hvalpen blev for nærgående fik den lige et dask (af katten) for at vise at katten bestemte....

en smule frustrerende at du kalder mig strid, når du selv skriver på præcis samme måde som jeg gør.
Jeg forventer ikke noget af dig, men måske du skulle styre dine udtalelser, eller leve med at du ikke er den eneste der brænder for nogle ting...!
Jeg har nu flere gange observert at du har været ret så strid i indlæg, men det er måske noget andte når det er dig?

det har du sikkert ret i, det er noget andet når man selv skriver