8tilføjet af

Til alle jer der stigmatiserer ledige

Jeg synes mange stigmatiserer ledige. Har selv været ledig i nogle måneder, og har nu endelig fået et job - fantastisk!!! Men det har været utroligt hård at være ledig for mig. Det værste er andres syn på ledige (dovne hunde, arbejdssky elementer, forsøger alt for at undgå at lave noget). Jeg har aldrig været arbejdssky, men uheldig at miste mit arbejde pga nedskæringer. Nu er jeg endelig "med" igen på arbejdsmarkedet, og det har jeg drømt om siden den dag jeg stoppede på mit gamle job.
Til alle jer der mobber de ledige: giv en hånd i stedet. Hjælp dem med at finde arbejde, eller få skrevet de gode ansøgninger. Pisk og nedgørende kommentarer hjælper IKKE på selvtilliden, når det er svært at få et job. Men opmuntring og en smule forståelse vil være guld. I må forstå, at det godt kan tage tid at få et job. Jeg har selv søgt efter et nyt job siden jeg blev opsagt for et år siden (har været ledig i de sidste 6 måneder), og har sendt 88 ansøgninger. Har søgt job inden for mit fag, generelt akademisk arbejde og som pakkerimedarbejder. Sært nok ville de heller ikke have mig 😕
Alle de ondskabsfunde og nedgørende kommentarer har været ved at tage modet fra mig mange gange undervejs, og det er vel ikke det, I ønsker at opnå? Jeres motivation er vel at de ledige skal have et arbejde, ikke demotiveres så meget, at de til sidst ikke kan få et? Hvis I virkelig vil have alle ledige i job, må I også HJÆLPE til!
Ex-ledig akademiker 🙂
tilføjet af

Jo, det er meningen..

at tage modet og nedgøre de folk som er ledige - tag ikke fejl af det. Disse mennesker har så en syndebuk, de kan læsse af på. Mange, heldigvis langt fra alle, har et behov for at sparke til folk der ligger ned. Det bestyrker dem i selvbilledet af at de selv er rigtig fede. Og hvis man kan sparke på en akademiker, så er det endnu bedre, da de fleste af disse halvhjerner ikke er i stand til at læse sværere stof end ekstra bladet.
Har selv været turen i gennem og er pt. endt i et salgsjob, hvor jeg godt nok kan trække på store dele af min uddannelse, inkl. den datalogiuddannelse, jeg afbrød i utide, men som jeg stadig synes er fagligt utilfredsstillende. Gudskelov dog vellønnet.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=2&conference=47&posting=1284205
tilføjet af

Jeg bliver nød til at svare dig

Jeg tror desværre ikke, du får den store respons på dit indlæg. De fleste mennesker i dagens Danmark har simpelt nok i sig selv!

Ja, du har fuldstændig ret. At være ledig, er det hårdeste job i Verden og i almindelig folkemunde det mest nedgjorte. Stakkels de, der er ledige, tykke, ryger og måske endda har hår i næsen! Er de så også på bistandshjælp og måske over 50, ja, så er al håb da ude.
Dit indlæg fortjener anerkendelse og blot det, at der måske ikke kommer så megen respons betyder ikke, at det ikke bliver set/læst.

Mange hilsner og god lørdag.
BMW - på vej til grønttorvet
tilføjet af

arbejdsløse kontra samfundsnassere

Jeg kan ikke se hvorfor du føler dig forfulgt. Det er jo tydeligvis ikke dig de negative bemærkninger er rettet mod. Men der imod folk som har gjort det at leve på bistand til en livsgerning (altså samfundsnassere) Jeg kender to i min omgangskreds der er "arbejdsløse" og når vi diskuterer det, griner de og synes at det er evigt skægt og kan ikke se noget som helst galt i det.
De "rigtige" arbejdsløse, der føler sig uglesete og forfulgte må, i mine øjne, have et ret lavt selvværd. Kom over det.. I er bedre end som så .....
tilføjet af

Tillykke med arbejdet

Tillykke med arbejdet.
Og jeg vil give dig ret. De ledige nedgøres i en grad, som de ikke har været før.
De forventes (skal) at gå i aktivering på fuld tid samtidig med, at de skal skrive 4 meningsfyldte og relevante ansøgninger om ugen...på stillinger som ikke eksisterer. Derudover de efterhånden ugentlige obligatoriske møder hos jobcenter, a-kasse og 2. aktør.
Samtidig mødes de af alle parter i systemet...og den danske befolkning i almindelighed, med en "der er mangel på arbejdkraft - du er doven og arbejdssky" holdning. 100% legitimeret af vores beskæftigelsesminister og regering.
Der er ingen hjælp at hente i systemet kun fordømmelse. Man er overladt til sig selv og håbet om, at den næste ansøgning giver pote. Det er næsten som at spille LOTTO. Man drømmer om alle de gode ting der skal ske når man får stillingen / gevinsten - men man vinder sgu aldrig.
Hilsner fra en ledig akademiker
tilføjet af

Du har jo helt ret

"Systemet" - som jo er dig, mig og alle skatteydere - har en forpligtelse til at hjælpe/støtte den ledige til at komme i det RETTE job.
Desværre er reglerne så stive, at når der er lav arbejdsløshed, kan det ikke gå hurtigt nok med at få de sidste ledige ud af klappen.
Det skal gå hurtigt, og det skal være billigt.
Den eneste metode der opfylder ovenstående kriterier er: pisken.
Offentlig fordømmelse og skærpede regler.
Mange tror jo på politikerne når de siger, at de få ledige der er tilbage er nogle sløve slamberter. Politikerne har jo også gode argumenter på hånden, som ikke bare kan modbevises på 3 linier i en avis:
Der x antal ledige over til højre.
Der er x antal ledige stillinger over til venstre.
Nu skal højre og venstre mødes.
Hvis den ledige ikke tager det ledige job, er han/hun en sløv slambert.
Og dette er absolut ikke noget der hjælper/støtter den ledige. 🙁
Stort tillykke med det nye job 😃 og tak for et godt indlæg
tilføjet af

antal jobs og antal ledige

Hvis der for eksempel er 100 ledige og 100 jobs, er det absolut ikke sikkert, at det passer sammen som et færdigt puslespil!!!
Hvis de ledige jobs er smede, ingeniører, produktionschef (for bare at nævne nogle få eksempler) kan de jo ikke bare bestrides af den første ledige kontorassistent eller salgsassistent.
Jeg har f.eks. søgt massevis af jobs som ufaglært, men støder ofte på den mur, at den ansættelsesansvarlige spørger: "Har du erfaring inden for dette område?" Nej, det har jeg ikke, men jeg kan lære det, som er nødvendigt for at bestride jobbet, og jeg vil rigtig gerne. Jeg får jo kun erfaring, hvis jeg får lov til at komme ind i firmaet og bevise, at jeg kan!
Min opfattelse er, at virksomhederne stadig er for kræsne og forkælede omkring, at de skal helst have et stort ta-selv bord af arbejdskraft, og de gider i hvert fald ikke selv lære dem op og give dem den fornødne uddannelse og senere efter-uddannelse. F.eks. at medierne i dag går i selvsving over at der er knap så stor ansøgermængde til politi-uddannelsen. Når der er knap så stort udvalg af "perfekte" ansøgere, så burde handicappede, indvandrere, langtidsledige, bogligt svage m.v. jo få en chance langt om længe. Socialt ansvar i virksomhederne efterlyses!
tilføjet af

Hej Arbejdsløs

Det er helt rigtigt, at den ledige og jobbet ikke nødvendigvis passer sammen.
Men det argument vejer (desværre) bare ikke særlig tungt.
Retorikken går jo på, at de arbejdsløse er nogle dovne slamberter, der bare skal tage det første, bedste job, og så søge drømmejobbet derfra.
Når arbejdsløsheden er så lav som den er nu, og arbejdsgiverne skriger efter arbejdskraft, er det meget svært at komme igennem til skatteyderne med, at de ledige ikke skal presses hårdt.
Ligegyldig hvordan verden end ser ud for dig og mig (og virkeligheden), er det denne retorik vi er oppe imod.
Og du vil ikke få medhold i div. medier. Det er for besværligt at forklarer i en enkelt EB-overskrift.
Hvilken artikel/overskrift sælger mest:
"Arbejdsmarkedet overophedet - de sidste ledige suger på labben"
eller
"Uanset hvordan arbejdsmarkedet er lige nu, er det vigtigt at den rigtige kandidat får det rigtige job. Arbejdsgiverne har ikke brug for medarbejdere, der allerede ved ansættelsen er på vej væk. Arbejdsglæden ved det rigtige job skaber endnu mere dynamik - og derved vækst, og i sidste ende flere skattepenge i statskassen".
Jeg ved ikke, om arbejdsgiverne er for forkælede. Det er i dette tilfælde markedskræfterne der bestemmer, hvad virksomhederne har råd til.
Og de har åbenbart råd til at vente på den rigtige kandidat.
Det er lidt ligesom husejeren der skal sælge på et dårligt boligmarked, og som har råd til ikke at ville indse realiteterne.
For begge gælder det dog, at på et tidspunkt er pengekassen ved at være tom, og man har ikke råd til at vente mere.
Først derefter slækkes der på kravene.
Du kan ikke gøre meget andet end at vente på, at arbejdsgiverne når dertil.
tilføjet af

præcist sådan

er min opfattelse af arbejdsgiverne! Det er den mur jeg er stødt på i hele det år jeg har søgt nyt job, og hvor er det dog rart at andre har samme opfattelse. Jeg fik ikke engang et afslag fra mine ufaglærte jobansøgninger - ikke engang dét ville man sende mig. Det synes jeg er SÅ respektkøst - jeg har jo brugt måske en hel dag på at finde opslaget, researche om virksomheden og stillingen, samt at skrive ansøgningen. Så det synes jeg simpelthen er for ringe!!!
Til arbejdsgivere: tag jer dog samme og fat at det koster lidt at få en ny medarbejder. Lær os op i faget - vi er faktisk ret kvikke til at lære nyt, vi akademikere. Og vi har altså ikke læst i 5-6-7 år på universitetet for bagefter bare at gå og pille os i 2'eren og få dagpenge. Det er der ingen udfordring i!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.