hvad skal der stå på gravstenen...

Min mor er fornylig død....og i den forbindelse, er der en masse praktiske ting, der skal ordnes...
Min stedfar vil gerne styre det hele og virker meget egoistisk - ikke kun i for´bindelse med min mors død, han har altid været egocentreret, hvor hans meninger er det bedste..
Min stedfar og jeg talte i dag om, hvad der evt. kunne stå på gravstenen og han sagde, at min mors navn og efternavn + fødselsdag og døds dato... men han ville også gerne have, at min mors kælenavn skulle stå der - nemlig et navn som vi alle i familien kaldte hende og ovenikøbet især fordi min stedfar synes det mindede om min mor og han havde iøvrigt tænkt sig, at ville ligge ved siden af min mors gravsted, den dag han døde...
Jeg sagde, om der ikke kunne stå mor på gravstenen, men det mente min stedfar ikke, for så kunne hele familien jo skrive sig på gravstenen...
Min stedfar vil også bestemme, hvilken kirke der skal holdes begravelse i, hvilke salmer, der skal synges...Han har dog sagt, at mig og min bror kan være medbestemmende til at vælge hvilken præst, hvilken slags kiste og hvilken slags skrift, der skal være på gravstenen....
Min stedfar ringer hver dag og kommer også hjem til mig hver dag eller hver anden dag for at sidei et par timer og holde enesamtale - vil jeg kalde det, for han taler uafbrudt og giver mig kun plads til at sige enkelte ord ind imellem...han har sagt til mig i dag, at han ikke kan være der for mig nu, men på et eller andet tidspunkt kan han være der for mig....
Min stedfar har endvidere sagt til mig forleden dag, at han har valgt min mor - det havde jeg jo ikke, han elskede hande og han vidste ikke hvor meget jeg elskede hende, hvortil jeg svarede, at han godt vidste, at min mor og jeg havde et meget stærkt forhold til hinanden og at jeg jo godt kunne havde valgt min mor fra, hvis jeg ønskede det....
Jeg ved godt, at min stedfar er i sorg, men han glemmer åbenbart, at jeg også er det.. På mig virker det som om, at han har ejerfornemmelse af min mor og han tror han har førsteret til at bestemme over alt det praktiske nu...Jeg har sagt fra af og til, men han bliver ved med at køre solo og skal nok sørge for at få sine behov dækket..
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre længere...jeg vil ikke have, at min stedfar skal bestemme det hele..
De sidste par uger, hvor min mor lå på sygehuset, da var han hos min mor hver dag hele dagen, så han kørte min mor så træt, at hun måtte ringe til mig et par gange og sige, at hun ikke orkede besøg af mig....
Min stedfar sagde også flere gange til mig, at jeg ikke skulle komme den og den dag, for da var min mor til flere undersøgelser..
En dag blev det mig for meget og jeg sagde til min stedfar, at jeg synes det var på tide, at han trak sig og lod mig komme til, for han havde altså kørt min mor så træt flere gange, at hun ikke orkede besøg af mig, men det ændrede ikke på hans opførsel..
Jeg er så træt og irriteret på min stedfar, at jeg for tiden ikke har lyst til at tale med ham og jeg orker hellerikke, at høre så meget på hans sorg, jeg har nok i min egen sorg....
Jeg ved ikke længere hvad jeg skal stille op, så jeg håber, at der er nogen herinde, der kan komme med nogle konstruktive svar.. på forhånd tak..

det gør mig ondt at høre at din mor ikke klarede den. Jeg vså dine indlæg for uger tilbage hvor der også var problemer med din stedfar( jeg går ud fra at det er dig)
Var de gift, eller boede de bare sammen.

min mor og stedfar var gift i ca 12 år...
Ja, det var mig, der skrev for uger tilbage omkring min stedfar..
Dødsfaldet gik så hurtigt, at min mor ikke kunne nå at sige, hvordan med arv osv...
Men min stedfar har dog fortalt mig, at dagen hvorpå min mor døde, havde min mor sagt, at hun ville have, at mig og min bror skulle dele hele hendes penge...og i princippet kan min stedfar ifølge ham selv, bare putte alle de 300.000 kr ned i hans egen lomme, men det vil han ikke gøre mod min mor og mig og min broder... holder min stedfar ord, så er jeg bestemt også villig til at give nogle af pengene til ham..
Jeg har det bare så underligt med, at min stedfar kan bestemme det hele, eller kan han ikke det, rent lovmæssigt...?

din bror og du vil blive spurgt om i vil skifte eller lade manden sidde i uskiftet bo. Uskiftet bo betyder at i ikke får noget nu, men først når han dør. Hvis i vælger at skifte nu, så skal i dele arven efter jeres mor. Hvis han har børn, så har i ikke krav på noget når han dør hvis i skifter nu, hvis i lader ham sidde i uskiftet bo skal i dele med hans børn. Han lyder lidt som en stratenrøver, så jeg ville nok vælge at skifte nu, alt efter hvor meget der er, hus og en slags, eller om han har børn...Han kan i princippet bestemme hvad der skal ske ved begravelsen, men din bror må altså på banen og ikke lade dig klare det hele.....Bliv ved med at insistere på at være en del af begravelsen..

http://www.socialjura.dk/index.php?id=9806&sub=6&cat=1&showpage=1&cHash=bcadfd3b8d#47036
som jeg læser den, arver børn før ægtefælle. Og I arver 2/3 (ud fra oplysning om at ægtefællen arver 1/3).
Mon ikke det også betyder, at I kan komme forrest med jeres ønsker for hvor begravelsen skal foregå osv.?
Der er gratis rådgivning i advokatvagten i rigtig mange danske byer - du kan finde nærmeste på nettet ved at slå søge på: advokatvagt og din by, el. nærmeste større by.
Han adfærd lyder meget mangelfuld ifht. omsorg for dig og din søskend.
Bla. at han mener du kan bære at lyttet til hans sorg OG hans 'vurderinger' i timevis.
Den eneste der kan stoppe det, er dig selv. Du kan evt. gøre det på en nænsom måde, ved at afvise hans besøg ved at foregive at du har et ærinde lige når han ringer el. dukker op.
Sørg endelig for at få taget hånd om dine egne følelser - de er svære at samle op på senere. Og kan du 'stå sammen' med din søskend, er det en fordel - men du skriver ikke om jeres forhold er af sådan en karakter, at I kan støtte hinanden. Kan du ellers trække på nogle gode venner? For det lyder for hårdt at stå alene i dette.
kh og beklager din sorg.

der er noget i mistolker, hvis de er lovformeligt gift og der ikke er oprettet ægtepagt vil børnene IKKE blive spurgt om de vil skifte, hvis ægtemanden ikke kan erklæres umyndig sidder han automatisk i uskiftet bo og arven efter den afdøde er automatisk ægtemandens, med mindre der er oprettet testamente, men det betyder ikke at alt efter den afdøde skal gå til tvangsarvinger, igen, forudsat der ikke er oprettet ægtepagt, er halvdelen af boet den efterladtes og den efterladte arver automatisk halvdelen af afdødes andel af boet, så der kan højest komme 1/4 til udbetaling.
Noget andet er at da de er gift er det den efterladte ALENE der bestemmer begravelsen, børnene har intet at sige så dermed er alle spekulationer om det skudt i sænk.
Vær glad ved at han vil følge din mors sidste ønske, det er han nemlig ikke tvunget til.

vil jeg kondolerer, hvor er det synd for jer alle!!! Hvis jeg stod i samme sørgelige situation som du ville jeg nok forklarer manden at i er i lige så stor en sorg som han er. Man kan ikke tage patent på sorg og de følelser i hver især har. Hvad med at gå på en kompromis ordning, så i får både mor kælenavn og navn på, så er alle "glade"??!!
Og så ville jeg mene du er i din gode ret til at sige til din stedfar, at hans kommentar om at han har valgt hende er een ting, men du/og din bror har altid kendt jeres mor. Selvfølgelig er manden og du og din bror i sorg, men det retfærdiggører ham ikke til at komme med sådan en latterlig bemærkning..
Her gælder det om sammenarbejde og ikke rundsave på albuerne!!Kærlig hilsen Trina

jeg mener at vide at min mor og far havde været gift i over 40 år da min far døde. Vi skulle give min mor tilladelse til at sidde i uskiftet bo, da vi ellers havde ret til at arve vores far. Nu må du snart lade være med at udtale dig så bombastisk om ting du ikke ved noget om. Bare fordi man er ældre er man ikke nødvendigvis klogere ernst.

Hvis det er, så er det godt nok en underlig mand. Men som du skriver, så er han nok meget egocentreret.
Du skal først og fremmest sørge for, at nogle af du og din brors ønsker også bliver opfyldt. Måske kan I lave en liste: kirke, præst, kiste, blomster, salme 1, salme 2, salme 3, gravsted osv. og så må I skiftes til at at vælge et punkt, hvor den enkelte får lov til at bestemme, indtil listen er klaret. Det er i hvert til fælde en fair måde, så ingen skal føle sig overtrampet af andre.
Når så begravelsen er overstået og du har fået det lidt på afstand, skal du henvende dig til din læge og få tilskud til psykolog behnadling, for at få klaret dette traume. Det tror jeg meget, du får brug for, med sådan en dominerende stedfar. Der må dog maks. gå et år efter dødsfaldet, så gør det rimeligt hurtigt, også for din egen skyld.
Og så ville jeg også tage kontakt til en advokat (evt. advokatvagten som en anden skriver, men du skal ikke lade ham snyde jer der også. Det er ikke rimeligt.
Og så kan vi alle her se, hvor mange problemer det giver, ikke at have lavet testamente i tide. Ved godt, det ikke er rart at tænke på, at man skal dø en gang, men det hjælper de efterladte SÅ meget og er med til at undgå unødige problemer.
Jeg føler meget med dig og håber du, til trods for din vrede, har mulighed for, at få din sorg bearbejdet hen ad vejen. Skriv endelig igen.
Knus

at være medbestemmende ved begravelsen..
Om et par dage kommer bedemanden og der skal der aftales omkring bisættelsen...
Jeg tænker på, at min bror og jeg selv betaler for vores gravsten, så kan vi selv bestemme, hvad der skal stå... men kan man godt have to gravstene på samme grav ??? ja, jeg er fuldstændig på bar bund, for kender overhovedet ikke til alt vedr. begravelse, så her kan min stedfar manipulere med mig..
Min bror er handicappet og kan derfor ikke tage stilling til særligt meget, men derfor synes jeg alligevel, at han skal spørges..
Min stedfar har to børn...Jeg har egentlig ikke lyst til at have nogle af mine mors møbler, for jeg har rigeligt i forvejen, så jeg har ikke noget imod, at min stedfar beholder indboet, foruden, at der er nogle enkle personlige ting fra min mor, som jeg gerne vil have for at mindes...Her er min stedfar enige med mig...Men kan mærke at han bliver mere og mere egoist, så derfor er jeg bange for, at han igen - ligesom på sygesuget, ville bestemme det hele..
Jeg kan ikke forestille mig, at min stedfar lige pludselig bliver grådig, for sådan har han aldrig været, men i sådan en presset situation, så kender man ikke folk længere - men så får han min psykopatiske onkel i nakken på ham, ikke for min skyld, men for min broders skyld...
Der hvor jeg har det aller dårligst er, at min stedfar vil bestemme det hele omkring begravelsen - han kan ikke se ud over sin egen næsetip og bliver sur, hvis man taler ham imod...Ligeledes orker jeg så ikke at høre på alt hans sorg i flere timer hver dag eller hver anden dag...

det klogeste ville sikkert være, at tage på bibloiteket, for der er der gratis advokatrådgivning...
Bedemanden kan jo vel også til samtalen omkring bisætelsen om et par dage, sige enten ja eller nej til mine foreslag omkring gravsten osv....
Bedemanden ved vel også en del omkring lovgivningen...? og jeg føler mig også en smule mere tryg, når han er i samme stue, som min stedfar og jeg + min bror, for håber så, at bedemanden vil træde til, hvis min stedfar bliver alt for egoistisk....så der ikke kommer en voldsom diskussion ud af det....
Ja, jeg ved, at det er vigtigt, at få følelserne bearbejdet nu, for det kan være så svært, at skulle vende tilbage til noget, som er godt gemt ind i underbevistheden....men lige nu , så fylder min stedfar alt for meget - min mor dukker flere gange om dagen op i mine tanker, hvor jeg bliver ked af det og jeg er igang med at skrive et afskedsbrev..
Jeg har desværre ingen i familien, jeg kan støtte mig til, for som sagt, så er min bror handicappet, så det er mig, der skal støtte ham af og til..Min bedstemor er dement, men hun er meget omsorgsfuld, så der kan der blive hyggeligt samvær...Min onkel er psykopat (jeg har tidligere skrevet herinde om ham) og min moster, som bor sammen med psykopaten, er der heller ingen støtte i, for vi er mødes aldrig ud over familiefødseldsdage, men det har jeg ikke længere lyst til...
Jeg har så heldigvis 3 gode veninder og en kæreste, som jeg kan støtte mig til...

ja, man må sige, at min stedfar bestemt ikke er ligeglad med min mor - han har gjort utroligt meget for hende og det er jeg skam også glad for.... men han kører egoshow hele vejen igennem og det er for meget...Hele min familie har i lang tid trukket sig fra ham, for han er til tider ikke til at holde ud, at være i stue med....
Spørgsmålet er så, om jeg skal sige noget til ham, hvis han ikke vågner op af sin egoisme, for så gider jeg ham ikke mere...Han vil også så gerne styre mit liv i det hele taget, så jeg er ved at knække halsen på det..

alle dine meget søde ord om samarbejde med min stedfar, lyder så fornuftige, men kære Trina, virkeligheden ser bare helt anderledes ud, jeg kan ikke tale manden til fornuft - jeg har prøvet flere gange, så det ender nok med, at jeg bliver nødt til at direkte råbe det ind i hans åbne ansigt, ja, det mener jeg bogstaveligt - og ændrer det sig stadigvæk ikke, så må han sejle i sin egen sø..
Spørgsmålet er så, om jeg mon skal lade det ligge til mødet med bedemanden, eller jeg mon skal tage en alvorlig snak med ham inden, så vi ikke skal side den dag og være uvenner...

rigtig god ide med, at vi alle sammen skiftes til at bestemme salme, gravsten osv...for så kan ingen føle sig snydt...
Jeg går i terapi i forvejen, men denne terapeut har selv sagt til mig, at han ikke arbejder med sorg, men andre traumer, så her kan jeg ikke bruge terapeuten - synes det er meget fair af terapeuten at give mig denne melding.
Selvom jeg har nogle til at støtte mig, så er det ikke det samme, som at få det bearbejdet ordentligt, så at finde en dygtig psykolog til at bearbejde sorgen og det omkring med min stedfar - det får jeg helt sikkert brug for..og ja, jo før jeg kommer igang med sorgarbejdet, jo bedre..så det gør jeg efter begravelsen..
Min mor og vi i familien havde ikke regnet med, at hun ville død så pludseligt - lægerne har spurgt, om min mor må komme til obduktion og det har vi sagt ja til...
Min mor er så god af sig, så hun havde sikkert ikke troet, at alle disse her ting ville blive noget problem en dag.. hun var dog syg i forvejen og som jeg kender hende, så har hun skubbet alt det ubehagelige omkrig testamente, arv osv ned under gulvtæppet og på hendes dødslejre, havde hun sikkert sine tanker et helt andet sted..

for jeres medfølende svar.
Det letter lidt, at skrive herinde - kommer af med nogle tanker og får vendt nogle ting og endvidere har jeg fået nogle brugbare svar, som jeg kan tage med mig...

betyder ikke indboet, men HELE boet, hus, bil, penge, og indbo. Lad ham ikke tage røven på dig. Jeg vil råde dig til at ringe til skifteretten i din kommune/amt. De kan hjælpe dig med nogle juridiske spørgsmål, også omkring hvordan i skal skifte. Synes da at jer flere gange har set mere end 1 sten på grave, så det kan i nok godt få igennem.

jeg vil prøve at ringe til skifteretten i min kommune og håbe på, at de kan hjælpe mig, men det svære er, at jeg kun ved nogle få ting omkring, at min mor ikke fik lavet testamente.
Jeg vil bestemt ikke give efter med gravstenen - det er noget af det allervigtigste for mig, der skal ikke kun stå hvad min stedfar vil, for så bliver jeg rigtig mærkelig, hvis han gennemtrukker det, så får han at vide, at han skal glemme alt om mig og kan sejle i sin egen sø...
Jeg ved ikke om deres store dyre bil, er købt sammen. Det er en lejlighed de bor i, så her er der ikke et spørgsmål om gæld eller overskud...Jeg ved de har købt en hel del ting sammen og for min skyld, kan han godt beholde det..
Min stedfar sagde til mig, at min mor har ca 300000 kr, som min bror og jeg må dele, men han håber dog, at han ikke skal betale alle udgifter vedr. begravelsen, hvortil jeg har sagt, at det synes jeg vi skal deles om...
Holder han sit løfte om, at jeg får min andel af pengene, så bør jeg vel også give ham nogle af pengene, men hvor meget..? for han beholder bilen og hele indboet i forvejen - for min skyld ingen problemer...
Selvom han er egoist, så bør jeg vel ikke være grådig og bare være en støvsuger, der tager alt til mig..
Jeg tror ikke, at han TØR snyde mig, for så får han hele min familie på nakken og hans gode nabo, som jeg har et fint forhold til...og oveni købet, så var han trods alt ærlig omkring min mor på det sidste nåede at få sagt til ham, at min bror og jeg skulle dele hendes penge....

hvis han insisterer på at bestemme det hele, så må han også påregne at betale for det hele. kan i derimod komme overens om forholdene, så synes jeg da at det er rimeligt at i deler udgifterne. Da de var gift er de rikke noget der hedder om bilen er købt fælles, for det er den pr. automatik når mane r gift. Ja, tag endelig at ringe til skifteretten, det kan man blive så meget klogere af. Held og lykke

for hvis han insisterer på at bestemme det hel, så må han også få fornøjelsen af, at betale hele gillet.....
Jeg har bygget et forsvar op, når der skal holdes møde med bedemanden, for min stedfar får ikke lov til at bestemme det hele - hvis det ikke lykkes mig via en ordenlig snak, så vil jeg kreaftig gøre ham opmærksom på, at jeg så bryder kontakten med ham... For så kan jeg levende forestille mig, at når jeg besøger gravstedet i fremtiden, så vil eg sikkert føle, at jeg er "gæst" ved gravstenen....
Min stedfar har sagt til mig, at når seancen i kirken er overstået og vi står ved siden af hinanden ude for og folk kommer hen og giver hånd bagefter, så vil han sige til hver enkelt, hvem der er velkommen til mindestund/kaffe og hvis han overser nogle, så kan jeg bare sige til vedkommende, at de er velkommen...... jeg synes den er alt for langt ude og vi har diskuteret det et par gange - jeg har sagt, at jeg gerne skal betale for de ekstra mennesker, som gerne vil være med til kaffebord bagefter...for jeg vil ikke stå og byde nogen velkommen og andre ikke, når de står i en lang kø...
Min stedfar vil ikke give sig, så jeg ved sgu snart ikke mere, hvad jeg skal stille op med ham.....?????

jeg mente i mit indlæg ovenfor, at min stedfar ville tage stilling til ude foran kirken, hvem der var velkommen bagefter og hvem der ikke var velkommen bagefter til mindestund/kaffebord...
Jeg mener jo bare, at præsten i kirken kan sige, at folk er velkommen, det vil jeg ikke stå og bruge krudt på bagefter..
På min stedfars måde, kan han hurtigt blive uvenner med nogen, for han sidder i en bestyrelse og tænk, at skulle frasortere nogen, det er ikke så pænt gjort af ham.
Mocafe, tak fordi du har ville bruge tid på at hjælpe mig på vej..

Det bedste ville selvfølgelig være hvis du kunne få en snak med ham inden. Men hvis manden hverken er til at huge eller stikke i, så er det måske meget godt at vente med mødet med bedemanden, måske det ville være en ide at tage en snak omkring problematikken med præsten også inden, bare dig selv eller dig og din bror... For det er sgu ikke i orden sorg fra mandens side eller ej. Og jeg forstår så sandelig godt hvis du ikke orker/gider tage kampen op med manden alene, engang imellem er det rart at en helt udeforstående overhører samtale, og se tingene udefra, og komme med sit besyv.
Jeg håber virkelig tingene kommer til at fungerer så det bliver på mest fair måde. Skriv og fortæl os hvordan det går, når du får overskud til det. Knus og gode tanker

Er det stadig ikke gået op for kvinder at de IKKE skal bestemme alt?
Til uoverensstemmelse: Hvis jeg var dig ville jeg stikke piben ind, indrømmet, var du mit stedbarn ville du blive bedt om at holde dig væk fra begravelsen, DET ER ÆGTEFÆLLEN OG ÆGTEFÆLLEN ALENE der tager stilling til alt om begravelsen børnene har INTET at sige, de må tage til takke med hvad han bestemmer.
Nu har jeg fulgt dine indlæg og som jeg læser dem er du en utrolig dominerende kvinde der vil have sin vilje, ellers er det de andre der er noget galt med, prøv at se dig selv i et spejl, har du slet ikke nogen fejl i denne sag ?
Du virker utrolig herskesyg og hysterisk, sorg eller ej, man bør forhandle i stedet for at prøve at snakke manden til fornuft, hvem har bildt dig ind at det du mener er det fornuftigste ?
Sorry mit barske svar, men var du mit barn/papbarn ville du blive vist døren, kort og godt
Ernst

du har ret, men som udgangspunkt sidder den efterladte ægtefælle altid i uskiftet bo, og under alle omstændigheder kommer kun 1/4 af boet til udbetaling, da halvdelen af boet tilhører ægtefællen og ægtefællen arver automatisk det halve af afdødes del af boet.

og det er derfor jeg spørger om han har nogle biologiske børn, for så skal man til at gøre op om det kan "betale" sig at skifte nu, eller man stoler på at han ikke langsomt overfører det hele til sine børn, så der ingenting er tilbage.

hvis manden vil have hende til at betale en del af "gildet", så må han være parat til at give køb på nogle af sine holdninger, eller ka han sgu betale for det hele selv, og det er ikke billigt. Min egen fars begravelse løb alt i alt op i ca. 40.000.

Nu er jeg jo selv en kvinde, men jeg giver dig fuldstændig ret,det er ægtefællen og kun ægtefællen der skal bestemme hvad der skal stå, hun lyder som et forkælet barn der altid har fået sin vilje..
Og Ernst kvinder skal ikke bestemme alt men næsten ;-)

§ 9. Har afdøde efterladt sig særlige livsarvinger, kan boet kun udleveres til uskiftet bo med deres samtykke.
Stk. 2. Er de særlige livsarvinger umyndige, eller er der beskikket skifteværge for disse, kan skifteretten tillade udlevering til uskiftet bo, såfremt værgen eller skifteværgen samtykker deri og det findes forsvarligt under hensyn til arvingernes interesser og ægtefællens forhold. Det samme gælder, såfremt arvingen er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, hvis værgemålet angår dette spørgsmål. Er arvingen under samværgemål, kræves tillige samtykke fra arvingen.
Stk. 3. Udleveres boet til uskiftet bo med afdødes mindreårige særbørn, overtager ægtefællen afdødes forsørgelsespligt over for dem.
-----------------
Man kan kun sidde i uskiftet bo med særbørn, såfrmt de giver tilladelse.
Reglerne i arveloven er ændret pr. 1/1 2008 (jeg er ikke helt klar over, om netop den bestemmelse er ændret), men da dødsfaldet har fundet sted før dette tidspunkt, er de nye regler ikke aktuelle.

så er det hun og broderen skal finde ud af om de vil skifte nu, for hvis de ikke gør det, kan han i realiteten forære hele dynen til sine egne børn inden han dør, så der ikke er noget tilbage at arve efter deres mor.....Det er en dum situation....

Og ikke noget, man umiddelbart har lyst til at tage stilling til, når man sørger.
Men man bliver som regel ikke indkaldt til møde i skifteretten lige med det samme, så man har lidt tid til at gå og tænke over tingene.
Jeg vil dog sige, at hvis stedfaderen er så dominerende og egenrådig, synes jeg faktisk, trådstarteren skal gøre sig helt fri af ham på alle måde, bl.a. ved at bede om, at boet skiftes.
Jeg forstår i øvrigt ikke den med, at han har valgt moderen? Mener han dermed, at han har mere ret til at sørge? Det er da en underlig tankegang!

Hvis ikke jeg havde været med til at bestemme da min far døde,så var jeg flippet u di 4 faver. Vi ( min mor, storebror og jeg) er heldigvis meget enige, så vi var alle med sammen med bedemanden, og det er klart den bedste situation. Jeg skrev det med uskiftet bo, netop fordi hun skal gøre sig det meget klart at hun og broderen kan risikere at stå med ingenting, hvis stedfaderen vælgr at overføre alt til børnene, eller en evt. ny kone. Jeg ved at det ikke drejer sig om penge, men det gør det alligevel, da det er den mødrende arv der er tale om...

I denne situation handler det i høj grad også om at gøre sig følelsesmæssigt fri af en stedfar, man egentlig ikke har haft så meget andet end moderen til fælles med.
Med fare for at virke som en grisk kælling, vil jeg give dig ret i, at selvom det ikke handler om, at man skal malke koen mest muligt, er der jo heller ingen grund til bare at vinke helt farvel til sin mødrende arv.
Man kan altid bede om at få boet skiftet, hvis man tror, der er "ugler i mosen":
Efterlevende ægtefælle kan udøve "en ejers rådighed" over boet, men rådigheden er dog ikke ganske fri. Hvis der sker misbrug, fx urimeligt forbrug eller ydes gaver, der står i misforhold til det uskiftede bos formue, kan enhver af arvingerne kræve skifte. Er der ydet gaver, der står i misforhold til boets formue, og var gavemodtageren i ond tro ved modtagelsen, kan der tillige blive tale om omstødelse af gavegivelsen. Men der skal meget til for at påvise, at ægtefællen har overskredet sin råderet, jf. arvelovens §§ 20 og 21.(fra Skats hjemmeside)
Man skal også være opmærksom på, at der er en forældelsesfrist for anlæggelse af omstødelsessag på 5 år efter gavens fuldbyrdelse.
Det kan hurtigt gå hen og blive noget rod.

PUUUUUUUUHA han fylder en del. Det er svært med dødsfald og begravelser, men man skal respektere hinandens ønsker. På gravstene kan der stå navn fødselsår og dag og dødsår og dag. Kælenavne andet har intet at gøre der.
Har desværre måtte sammen med min søster arrangere begravelse for vor moster, tro mig jeg forstår dig, det er svært at gå på kompromi hele tiden.

Min nor døde for ca. 12 år siden, da jeg kun var 8 år. På hendes gravsten står der hendes navn, fødselsdag og dødsdag,og i bunden står der så "elsket og savnet" og så blev der lavet en ekstra lille sten hvorpå der står "mor" som står lidt ude i siden af gravpladsen. Nu ved jeg ikke hvor gammel din mor er, men kunne forstille mig at man mest bruger en stem hvorpå der står mor, kvis kvinden der er død har været ung. min mor var kun 30 år da hun døde. Men det var da en ide at du kunne få lavet en lille sten hvorpå der står mor.