Hvad skal jeg gøre med min mor?

Jeg har nogle problemer med min mor, der gør, at jeg mildest talt er ved at blive sindssyg. Jeg er 20 år og flyttede hjemmefra for 5 år siden, fordi der ingen fred var i vores hjem og jeg ikke kunne holde det ud mere. Mine forældre begyndte at komme over til min lejlighed klokken 11 hver aften, for at sikre sig, at jeg var gået i seng og andre lignende ting, for at checke op på mig.
Jeg holdt ud til jeg blev 18 og flyttede så til Viborg med min kæreste. Håbede at ting ville ændre sig, men hun skiftede så at sige blot taktik. Nu kan vi sidde og skrive sammen om hvilken som helst ting og pludselig skifter hun over i, at jeg er hidsig, har et forfærdeligt sind, at folk ikke kan lide mig og meget meget mere. Altså personlige angreb, der til tider, kan være meget forfærdelige. Når vi er uvenner skriver hun 5 mails om dagen og sender omkring 15 sms-beskeder, hvor hun sviner mig til, -tit på det groveste. Når vi er gode venner, har vi det rigtig godt sammen, men hun kan lige pludselig skifte. De ting jeg har fortalt hende, når vi er gode venner, bruger hun mod mig når vi er uvenner. Hun snakker grimt om mig til familien (min stedfar, mine brødre og mine bedsteforældre) og hun lyver om mig, ved at fortælle tingene fra hendes side, som jo ofte er løgn.
Jeg har prøvet at tale med hende om det, men det er umuligt at nå ind til hende. Hun forstår simpelthen ikke hvad man siger og begynder straks på et modangreb. Jeg har prøvet at bakke ud af samtalen med det samme hun begynder at blive grov, men så er det, at hun sender så mange beskeder til mig. Og det at jeg ignorerer hende, gør hende blot endnu mere gal. Jeg har også prøvet ikke at tale med hende i flere dage, men det bliver til sidst for meget for mig, da mine brødre bor hos hende. Den mindste på 9 kan jeg ikke se, med mindre jeg også ser hende.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere. Jeg ved det ikke lyder som en ret forfærdelig situation, men jeg kan simpelthen ikke forklare bedre hvordan hun er. Hun er skingrende skør. Det ved jeg på grund de ting hun siger. Noget af det hun beskylder mig for, har aldrig fundet sted og hun beskylder mig for så mange ting, hun ikke kan give eksempler på. Alt det hun beskylder mig for og svinder mig til med, er ting hun selv har gjort og den måde hun selv er på.
Hvis det blot var mig hun engang imellem var sådan overfor, ville jeg kunne holde det ud. Men det piner mig, at hun bringer familien ind i det og hun skriver engang imellem til min kæreste og fortæller ham hvor skør jeg er. Min kæreste ved hvordan hun er, og skriver aldrig tilbage til hende.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre længere. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg kan holde det her ud. Jeg ved at hun er syg, sådan depression eller noget, for jeg har set hendes piller, men altså, det giver hende vel ikke ret til at behandle mig som hun gør. Hun fylder så stor en del af mine tanker hele tiden, fordi hun er sådan ved mig og min læge foreslog mig for et halvt års tid siden at begynde at tage lykkepiller, fordi jeg var så ked af det hele tiden pga. hende. Er der nogen, der har nogle gode råd til hvad jeg kan gøre..?
Med venlig hilsen Charlotte

Puha, det var da en ordenlig omgang! Syn's nu ikke, det lyder af ingenting! Stakkels dig!
Desværre har jeg ikke noget råd til dig! Aner simpelthen ikke, hvad du skal gøre.
Det lyder til du har prøvet "alt"; ignorere hende, tale med hende....Men hvis ikke hun kan se problemet og hun oven i hatten er syg, er det jo ikke nemt!
Det med lykkepiller lyder ikke så godt, syn's jeg. Det lyder i hvert fald ikke som en løsning! Du vil måske tage lidt lettere på problemerne et stykke tid, men det får dem jo ikke til at gå væk!
Kan du ikke tale med din læge om muligheder for samtaleterapier? Måske var det en idé at begynde i familieterapi,- måske en idé at få dine brødre med også,- de har det vel heller ikke helt nemt? Men så er spørgsmålet jo om du kan få din mor med på dén idé. Hvis du prøver at stille hende et ultimatum (når I er på talefod); du ønsker I skal ha' et godt forhold, men så er I nødt til at få talt og løst nogle "problemer". Det er vigtigt for dig og hvis ikke hun er med på idéen, kan du desværre ikke se hende mere!
Hvis ikke hun vil, så se om ikke du kan finde en ordning med at mødes med dine brødre hos dine bedsteforældre. De må da vide hvordan deres datter er, og sætte sig ind i dit problem.
Så ka' det jo være, at hun kommer til fornuft på et tidspunkt.
Held og lykke med det hele!!

Ja. Godt indlæg fra Jane. Det lød meget fornuftigt. Det lyder som en kæmpe stresfaktor for dig. Lykkepiller er heller ikke vejen frem i dit tilfælde, tror jeg. Har du prøvet at tale med de andre i familien om det og måske din mors læge?

Du skal ikke finde dig i din Mor modbydeligheder.Hvis det er dig mulig,skal du droppe enhver forbindelse med hende.Læg hende på is,luk af for hende.Hvorfor hun er sådan,aner jeg ikke,men mit gæt kunne være,hun har ventet meget af dig,og at du så gik dine ejne veje(hendes ønsker om dig,har fået et knæk)og det skal du bøde for nu.
Jeg var udsat for det samme,af min Mor,og hun kendte ingen grænser for hvor modbydelig hun selv var.Hun var en led kælling mod alle,ikke bare mig,men det hel og hendes omgivelser.Jeg droppede hende,havde ikke andet valg,og den dag hun døde,blev der fred,så var jeg fri,og hendes øvrige familie,drog et lettelse suk.Jo,mødre,kan være uhyggelige modbydelige og ondskabsfulde.
Jeg ved ikke om du er stærk nok til at droppe din Mor,men du skal også tænke på dig selv.at blive ved med at stå model til hendes ondskab,vil ødelægge dig hen ad vejen.Dit valg er op til dig,hej

Det er super svært at have den slags problemer med sin mor. Jeg kender det fra mit eget liv.
Jeg synes, at det lyder som en rigtig god idé med samtaleterapi/familieterapi. Jeg mener også, at det må være den eneste vej til en løsning. Lykkepiller duer ikke, da problemet jo sådan set ikke findes inde i dig. Det bliver ikke godt, før du og din mor sammen har fundet en måde at få det til at fungere på.
Jeg synes, at du skal prøve at ringe til nogle rådgivere - fx i Dansk Psykolog Forening (eller et andet sted http://www.e-psyk.dk/links/linksFrame.htm) og høre dem, om hvordan du lettest får din mor med i den slags samtaleterapi. De kan måske give dig nogle råd til, hvordan du får overtalt hende. Forbered dig før du spørger hende - så er du nok mere klar til at overbevise hende om, at det er det rigtige at gøre. De kan sikkert også henvise dig til en god behandler. Måske du endda selv skal tale med behandleren/samtaleterapeuten/psykologen, før du nævner det for din mor.
Jeg håber, at du finder vejen, og at I får et godt forhold, du og din mor. For det er meget opslidende at være udsat for de ting, som du er udsat for. Det er klart, at det fylder i dit liv og tapper dig for energi. Jeg har selv prøvet det.
Bedste hilsner og held og lykke
Katinka

skift mail
skift mobil nr
stop enhver kontakt
det kan værer hårt
men
modsat ender du på en psykriatisk afdeling
det er din mor som skal der og ikke dig
har du overskuddet til at få hende indlagt og komme i behandling???
ellers red dig selv
du har ikke fortjent dit liv bliver ødelagt

Hejsa.. Mit råd til dig, kan for nogle mennesker virke dumt, men jeg mener at du i længere tid skal holde lang afstand fra din mor. Du skriver at du så ikke vil ku se resten af familien, men det betyder ikke at du ikke vil ku have kontakt med dem. Hvis en af dem evt. har en mobil, eller en e-mail så hold kontakten på den måde.. På et tidspunkt vil dine brødre jo være store nok til at gå ud hjemmefra også kan i ses nogle timer. Familie er en meget vigtig ting, men der er ALTID en grænse for hvad et menneske kan klare. Man skal kæmpe til der ikke er mere at kæmpe for, og i mine øjne ligner det at du har kæmpet nok.. Livet er ALT for kort til at gå rundt med sådan en sorg der ødelægger dig. Kom videre, lev livet og nyd det, hvis DU virkelig gerne vil holde kontakten med resten af familien, så kan du os sagtens holde den, på en eller anden måde. TRO MIG!! (som jeg skrev tidligere). Livet har flere forskellige veje, og det er KUN dig der vælger hvilken vej du vil gå.. Enten kan du vælge vejen der gør dig fri fra den smerte og sorg du er inde i nu, eller du kan vælge den vej du allerede har går igennem. Du skal bare spørge dig selv, om det er værd at gå den vej som du går nu?? For ellers skal du være stærk og bryde kontakten til hende.. hvis hun kommer kravlende igen, er det aldrig forkert at gi hende en chance igen. Men hvis det fortsætter så er det ik det værd. Der skal 2 til at få et forhold til at køre, om så det er mor og datter, eller mand og kone!! Ønsker dig her fra held og lykke..

Du skriver følgende om hende:
"Nu kan vi sidde og skrive sammen om hvilken som helst ting og
pludselig skifter hun over i, at jeg er hidsig, har et forfærdeligt
sind, at folk ikke kan lide mig og meget meget mere."
Der er tale om en mental forsvarsmekanisme fra hendes side, også
kaldet projektion. Dvs. at hun tildeler dig alle de fejl og mangler, som
hun selv er i besiddelse af. Så lad være med at tage dem godstaveligt, men overhør dem. Så der er ikke tale om et personligt angreb, men
jeg kan godt forstå du føler det på den måde.
At hun hele tiden skifter sind skyldes hendes psykiske uligevægt,
grundet hendes ophobede had og følelsen af egen utilstrækkelighed.
Der er kun en vej for hende; Hun skal hurtigst muligt til samtaleterapi
hos en psykolog, for det virker ikke som om hendes mand kan klare
det. Desuden er medicin mod depressioner virkningsløs overfor den
type behandlinger, tværtimod gør medicinen der endnu værre! Pga.
hun ikke helt har kontrol over bevistheden, og derfor kan fremtræde
agressivt uden at hører på modparten.
Så hun kan sagtens blive skør i hovedet af medicinen.
1. Først skal hun til hypnoseterapi, for at få klarlagt udredet alle
de konflikter, der inde i hendes hoved.
2. Derefter kan en psykolog rette op på resten via samtaleterapi.
3. Sidst men ikke mindst, så kan en familieterapeut klare resten.
Det hele handler om at familien kan tilgive hende efter behandlingen,
og den anden vej rundt, hvis det skal blive godt igen. Husk nemlig, du
er en part i sagen og har dermed også en pligt. Jeg er nemlig ganske
klar over, hvordan teenage døtre kan drive deres mødre til vanvid og
sindsygdom.
Husk! Du skal altid se en sag fra flere sider.
Med venlig hilsen
Bimmer

.... er syg, eller et dårligt menneske,- så er der ingen lov der siger at du alligevel SKAL elske, eller finde dig i, sin mors spydigheder !!!
Du er nødt til at gøre op med dig selv om du kan leve med din mor på denne måde - "kan" du det,- må du nok se i øjnene at det blir´ dig som ender som sorteper !!
Kan du ikke leve med din mor, som tingene har været,- i alt for mange år allerede,- så må du handle !
Du må gøre din mor og alle andre omgivelser opmærksom på, at det slutter nu !!!
Jeg kan godt forstå at du, et eller andet sted elsker din mor,- er hun syg, er det også synd for hende ..... men, der er kun én som kan få hende i behandling, og det er hende selv !!!
Dit liv er langt fremover .....det kan blive pinsomt,- men du kan også vælge at det kan blive mere glædeligt ..... du må prioritere ..... dit velbefindende eller din mors ansvarsløse måde at behandle dig på !!!

Godt nok er hun din mor, men din mor må lære at slippe tøjlerne til sit barn, når du er så gammel, som du er.
Prøv at lade være med at svare på sms og mails. Lad der gå et stykke tid, hvor du ikke svarer tilbage. Det kan måske få din mor til at tænke sig en smule om, tænke på, om hendes barn nu ikke er en voksen og selvstændig person.
Lad være med at være den passive og find dig i alt. Lidt speget at sige, at du for at få overskud skal forholde dig passiv over for din mor. Du bestemmer, hvornår du har tid til hende.

Hvor er det dog en svær ting at flytte hjemmefra og blive voksen! Og i dit tilfælde i en meget tidlig alder.!
Du skriver at: "Jeg ved det ikke lyder som en ret forfærdelig situation". Jamen det er da forfærdentlig, når ens bagland er i uorden!
Når det så er sagt, så skal der jo også to til en tango.
Har du nogensinde tænkt på, hvor det dog er dejligt, at dine forældre kom over til dig hver aften for at se om du var ok og om du sov "til tiden". Det må jo absolut være et tegn på at de ikke er ligeglade tja.. de elsker dig jo nok alligevel!!:O)
Men det at elske er jo også en svær ting, specielt, hvis tingene ikke helt, som de måske var ønsket eller forventet. Måske føler din mor at hun ikke har slået til overfor dig, da du er flyttet som ganske ung! Og i afmagt forsøger hun at undskylde, men at det måske så kommer forkert ud af hendes mund eller ind i dine ører?
Det er selvfølgelig også muligt at din mor har nogle psykiske problemer og det er bestemt IKKE rimeligt, at du skal være hendes syndebuk eller stå model til urimelige handlinger.
Har du forsøgt at tale med hende, når I er på talefod? Fortalt hende hvor ondt du har og at du ikke kan blive ved med at høre på hendes udbrud.
MEN hvis din mor er rigtig syg, så ved du jo også, at hun med garanti IKKE mener, de ting hun kommer med, når hun får sine flip.
Jeg undrer lidt på om ikke der er andre i din familie der "lider" på samme måde som dig. Hvad med dine brødre??.. (Hvis de får samme behandling som dig, bør du jo nøje overveje dine handlinger, da du viser dem vejen ud)
Lad være med at være bange for, hvad din familie tænker. De ved vel også at den er gal med din mor og de kender jo også dig ikk??
M.h.t. din reaktion når din mor "flipper" kan jeg kun sige tale er sølv og tavshed er guld. Lad vær med at besvare hende. Ved godt det er svært, men hold dig sober, sig kun 1 gang: "Mor jeg orker ikke skændes/diskutere med dig". (Måske bliver hun mere og mere gal, men gassen løber jo af hende på et tidspunkt.:-))Tænk hele tiden på at hun jo ikke aner og mener hvad hun siger.
Dernæst må du pleje dig selv. I din kommune, hvor du bor er der sikkert en PPR-rådgivning. Og jeg mener, at det er 8 timers gratis rådgivning, man kan få. Søg hjælp der og få dem til at hjælpe dig videre!
Du kan ikke få din mor i terapi, det skal hun selv ønske/klare. Men du kan hjælpe dig selv (og måske dine brødre) med at beskytte dig mod hendes angreb.

De bedste tanker og ønsker om held og lykke!:O)

de ting hun gør, er så grove, at de hører til i "kassen" med psykisk vold:
Hun forfølger dig/ opsøger dig uønsket, kontrollerer dig i uhyggelig grad, cikanerer dig (med mails fx), sætter dig i dårligt lys, håner skiftevis "elsker" dig osv.
Måske du kan finde flere ting du genkender, hvis du læser på sitet: www.kvinderikrise.dk (det handler godtnok om partnervold, MEN psykisk vold er beskrevet ret godt. Og det kan sagtens udøves af andre end ens partner, feks. af forældre eller en arbejdsgiver).

den omhandler hvordan et andet menneske kan ødelægge andres liv ved at udøve vold mod dem uden nogensinde at løfte en hånd.
Det lyder til at din mor er en af den slags.
Du kan kun gøre et: at komme så langt væk fra hende som muligt. Hun holder ikke op af sig selv.
så du må beskytte dig. og ikke blive ved at kommei nærheden af hende, så du til sidst er så udkørt og forvirret, at lægen tror (fejlagtigt) at der er noget galt med dig.
Lykkepiller hjælper ikke på at være voldsramt.
Men det gør terapi, og at få det voldeligge menneske ud af sit liv (også selv om det er din mor)

hvis hendes mor, som det lyder til, er en hårdkogt narcissist, dvs. en tilsyneladende sød mor, der bare lige har den ulempe at hun udøver vold uden at slå...
Og en dialog med en narcissist (af den ikke depresive slags) er KUN en tilsyneladende dialog, de er hele tiden orienteret om at bygge deres perfekte verden omkring sig ved at udnytte andre, uanset omkostningerne for disse andre (også uanset det måtte være egne børn!)
Så medmindre det er en terapeut med stor viden om velfungerende nardcissiter og psykisk vold, er risikoen for at terapi ikke hjælper en døjt på den kvinde, enorm. Desværre.
Jeg er endnu ikke stødt på navne på terapeuter i Dk der mesterer dette felt.
ER der nogen der kender nogen? Så vil jeg virkelig gerne høre om det.

den gamle var blevet lidt skør i bolden,men jeg tror ærlig talt, at hun går og føler sig lidt til overst, nu du ikke er der mere, bange for at blive gammel osv.
Et bedre bud har jeg ikke.

Den form for problemer der skitseres her, har kvinden ingen andre muligheder for at afværge end:
1. at underkaste sig sin mor (og lade hende fortsætte ødelæggelsen af sin datter)
2. at vælge moderen helt fra, og komme i sikkerhed, hvor moderen ikke kan nå hende på nogen måde, og så med gode terapeuter få repareret alle de skader moderen har påført hende
To til tango gælder i NORMALE relationer - dvs. mellem normale mennesker, der bliver vrede eller frustredede på hinanden.
VEd en psykisk voldelig person (endog så systematisk og gennem så mange år som her) ER DER IKKE 2 til tango...
Det er svært at acceptere, fordi vi alle sammen gerne vil se vores medmennesker som normale, men bare med skævheder... Sådan er de fleste mennesker også.
Nogle er dog uden for normalområdet, og det lyder det afgjort til at den her mor er. De beskrivelser der ligger, peger i retning af en psykopatisk personligehed, en narcissist nok.
Og så er hverken optakter til konflikter eller deres løsninger noget der har en lige magtfordeling/ - det spil køres suverænt af den psykisk voldelig person, med ofrene som marionetter der manipuleres og spilles ud mod snart den ene og den anden.
Så det her er hverken tango, eller for 2.
Det er ren psykisk vold fra eet menneske mod et andet, uden dettes medvirken ud over at være tilstede/forsvare sig/ afværge/ blive rasende over at blive gjort fortræd igen og igen...

at tillæge den voldelige "pæne motiver"...
Desværre, intet lyder til at der ligger pæne eller normale motiver til grund for de overgreb og krænkelser moderen udøver.
Du skal nok dybere ned i psykologien og kigge på personlighedsforandringer i skuffen med psykopatiske træk, narcissime måske.
Det farlige ved at tillæge moderen pæne motiver, er at datteren så "opfordres" til at blive ved med at søge at løse konflikterne og forholdet til moderen med normale metoder, forståelse, dialog osv.
Det hjælper bare som en skrædder i helvede, når det er overfor en psykisk voldelig person... Det gør faktisk kun endnu større skade på datteren, fordi hun så oveni moderens vold, kan begynde at selvevaluere og bebrejde sig selv de elendige "resultater" (der jo ikke skyldes hendes indsats, men moderens personlighedsforandring)
Det er altså spildt arbejde at forholde sig normalt til en person som den mor... Desværre.
Der er kun eet at gøre: at bringe sig i sikkerhed = udenfor den moders rækkevidde og indflydelse.
Og så selv søge hjælp til at blive repareret for de manipulerende, krænkende, grænseoverkriden osv. handlinger hun er blevet skadet med.

jeg kan kun være enig.
Rart at du bakker datteren så klart op.
Tænk, at lægen ikke engang har fattet hvorfor dattern er blevet så syg.... Pinlig uvidenhed om psykisk vold og dens følgevirkninger/ symptomer hos ofret af den læge...

Og åh hvor jeg håber at datteren i denne tråd tager til sig hvad du skriver! Jeg er enig i alt hvad du har skrevet! Der ER ingen vej udenom at datteren må afskære kontakten til den mor. Ikke som en hævn, men simpelthen for at redde sig selv.

og det er jo et mega svært område at skrive om uden at få en masse mennesker på nakken ;o)
Der er så lidt viden i DK om hvordan psykisk vold ser ud, hvordan det virker og ikke mindst om hvad følgerne for ofrene er...
Det betyder også, at selv om et offer (som ofte ikke engang ved at de er ofre for psykisk vold) når de henvender sig til psykologer, læger, terapeuter (altså til professionelle) har uhørt stor risiko for at blive misfortolket.
Og desværre er den misfortolkning meget nedbrydende for ofret, fordi alm. terapi (de fleste retninger indenfor psykologien/ psykoterapien) arbejder med at problemer har helt eller delvis årsag i den der SER UD til at have et problem... Terapeuterne mangler konkret viden om den psykiske vold til at kunne afkode de symptomer ofret kommer med - fx længen der ordinerer lykkepiller, i stedet for terapi for voldsramte........ Desværre er det uhyggeligt tit det der sker i DK når et offer for psykisk vold henvender sig for hjælp... - de bliver gjort til "medskyldige"/ "se på din egen andel af problemstillingen" osv.
Ofrets eneste andel er, at de befinder sig indenfor skudhold af den voldelige, og fordi de endnu ikke har opdaget, at det reelt er vold de udsættes for, bliver de (som normale mennesker) ved med at prøve normale metoder til at løse forholdet de to i mellem .... hvilket altså INTET indtryk gør på en psykisk voldsudøver (faktisk tværtimod, virker det vand på møllen, og blusser deres vrede op mod det "irriterende" offer)...
Læs evt. mere om hvordan psykisk vold kan se ud, volds"mandens" årsager til at udøve volden, og om ofrets typiske reaktioner mv. på:
http://www.drirene.com/
(det handler godt nok også primært om partnervold, men mekanismerne (voldsudøverens metoder) er helt de samme, selv om det er et forælder-barn forhold.

og derinde i den cirkel må din mor komme, hvis du giver hende lov. Det er dig der bor der, og din mor må komme på besøg, hvis det passer dig, ellers ikke...DU bestemmer.
Det svære: Du skal tilgive din mor, for du skal løsrive dig fra hende. Det har så taget mig ca 45 år! Så det tager tid...men det kommer...måske ikke alle er lige så lang tid om det som jeg var....
(Det følgende er skrevt i kombination med dit indlæg og egen erfaring og jeg gætter og prøver at give dig nogle råd ud fra det. Håber du kan bruge det.)
Du har bundet enormt meget negativ energi i alle de handlinger din mor foretager sig. Den energi skal frigives. For du vil jo i virkeligheden gerne leve op til hende som mor...men ikk de der sygelige ting hun laver.
Hun er dit forbillede, men hun krænker dig, så derfor KAN det ikke forenes. Du kan aldrig få hende til at sige undskyld i et sådan omfang så det løsner den neagtive energi, eller nok til at det holder op med at gøre ondt dig, så det er DIT ansvar at give slip. Hvis ikke du gør det, sker der ikke noget. For din mor gør det ikke. Du kan lige nu ikke forvente det af hende pga. hendes tilsatnd, men hun kan aldrig vide, hvad ondt hun gjorde dig. Hun kan ikke mærke det inde i sig selv.
Skriv i sand hvad ondt du led, rids i sten om kærlighed.....Bare et ordsprog som jeg synes er godt at have med sig. Det handler jo om kærlighed det hele....
Hun kan ikke gøre for det, hun er syg, hun har ingen anelse om hvad det gør ved dig, men se sådan på det, at hvis ikke du netop havde været dig, så ville hun aldrig hænge så meget fast i dig. Hun elsker dig på sin bagvendte måde...den er syg, og skadelig for dig, men stammer garaneteret fra en kæmpe bunke knuder hun har inde i sig...Hun har nok svært ved at elske dig, fordi hun ikke kan elske sig selv. Så du får den kærlighed hun har...den knudrede og forkerte. Det er ikke din skyld ikke dit ansvar og ikke dit job at hjælpe hende på benene igen. Derfor må du tilgive hende og lade det flyve ud af hjertet.
Men du skal hjælpe dig selv på benene. Du må vise hende at du har den styrke hun ikke har, og måske bliver hun i sidste ende vanvittig stolt af dig, fordi du kunne noget hun ikke nagtede. Men lad hende betragte dig i en afstand uden for cirklen.
Inde i cirklen bor du. Her vælger du, hvordan dit liv skal være, hvem du vil se, hvad du har lyst til at brug din tid på. Her gør du dig stærk, og herfra vil du kunne finde din plads i tilværelsen.
Som Uhabo skrev...skift mobiltlf. Skift e-mail. Fortæl hende at det har du gjort, for du vil ikke have hendes henvendelser.
Hun vil blive vred på dig, og svine dig endnu mere til, men du må stole på dine familiemdlemmers dømmekraft. Du har set det komme, det har de sikkert også. Ellers skunne du måske på en pæn måde forklare dem, at der er nogle forstyrrelser i din mors virklighedsopfattelse, og at hun har brug for hjælp og støtte frem for hån. Men fordi du står hende nærmest, er du også den hendes sygdom går ud over, og derfor er du ikke i stand til at kunne give hende, det hun har brug for. Du er hendes datter og ikke noget som helst andet!!!!
Du vil i al for høj grad minde hende om hendes egen mangelfuldhed, og det vil hun blive meget, meget vred over, sålænge hun ikke kan se klart. Derfor må du lægge en aftstand. Du må forvente af familien, at de forstår dig, men hvis ikke de gør, er det heller ikke dit ansvar. Du har gjort hvad du kunne. Tilgiv dig selv!!!
Du skal have fred med, at det du gør, er for alles bedste...og faktisk især for din mors. Hvilken mor ønsker at ødelægge sin datter? En syg mor måske, men det er ho ikke hele hende der er syg....hun har jo stadig den "rigtige" inde bag ved...og i tillid til at den side altid vil være der, må du stole på, at hun i virkeligheden overhovedet ikke ønsker at skade dig.
Stol på at hun også er i proces og at dit skridt mod at lægge distance imellem jer er befordrende for processen i sidste ende. Hun vil acceptere og forstå det en dag.
Jeg tror gerne du, vil se hende alligevel ind i mellem, for jeg fornemmer en kærlighed...en lidt desperat kærlighed, på trods af at hun er "skingrende sindssyg" ;o)...så aftal at I ses et par timer på en café feks....hold tidsrammen...
Alt det her handler om, at DU sklal sætte grænserne for din mors invasion. Det er DIT liv ikke hendes.
Med ale de bedste hilsner Halfevil333

der er en ting især, som er lidt farligt. Du råder hende til at tale med de øvrige familiemedlemmer, og du går ud fra at de også kan se, at det er moderen, den er gal med.
Jeg er ikke sikker på at det er sådan. Hvis moderen er i "balance" i sin egen skævhed, kan hun være så "afbalanceret" i sin fremtoning, og så dygtig i sine manipulationer, at et forsøg fra dattern på at fortælle de øvrige familiemedlemmer og familiens medlemmer om moderens psykiske vold, kan få modsat virkning.
Det vil blot virke som endnu en understregning af modrens (gennem mange år) plantede oplysninger om hvor umulig, hvor strid osv. datteren "er".
At bryde en cirkel (for datteren skal også bryde en cirkel) af psykisk vold, må ofte ske uden familiemedemmers medvirken, da de ofte er så manipulerede af den voldelige, at de ikke kan se tingenes rette sammenhæng. Tænk på det ud fra at psykisk voldelige i "balance" kan være, og oftest er, så dygtige til at fremstille ofret som den skyldige/ problematiske at SELV terapeuter hopper på den!
Så - hun kan da prøve, MEN hun skal vide, at hun ikke skal forsøge at overbevise nogen, der giver udtryk for at tage moderens parti/ udtryk for at datteren er "skæv"/den problematiske. Det bliver alt for mange på forhånd håbløse kampe for en datter, der i forvejen er kørt helt i sænk af sin mors psykisk vold.
- blot lige denne vinkel på det med at tro at de andre i famiien må kunne se hvordan det hænger sammen. DEt er langt fra sandsynligt, ud fra det beskrevne...
(hvordan den psykisk voldelige lykkes med at få ofret til at fremstå som den skyldige/ problematiske, kan du evt. læse mere om, med konkrete beskrivelser,i bogen: HVERDAGENS SKJULTE ONDSKAB)

I afsnitet øverst med: ........at et forsøg fra dattern på at fortælle de øvrige familiemedlemmer og familiens medlemmer [her skulle stå VENNER] om moderens psykiske vold, kan få modsat virkning.

hej med dig og mange tak for dine svar.. jeg var inde på hjemmesiden www.kvinderikrise.dk og gik ind på noget, hvor der var en masse eksempler på, at man var i et psykisk voldigt forhold.. der stod, at hvis man kunne svare ja til mere end 10-15 af eksemplerne, var der en sandsynlighed for at man levede i et sådan forhold.. jeg kunne svare ja til 39 af dem, så jeg tror ikke der er nogen tvivl mere... :)

hej.. og tak for svaret...
jeg kan ikke få mine brødre med i samtaleterapi, for tilsyneladende har de ingen problemer med hende derhjemme.. mine kom også først rigtigt da jeg flyttede hjemmefra.. men nu må vi se, den ældste flytter hjemmefra her i august..
jeg har dog taget dit råd til mig og spurgt min mor om vi kunne starte i terapi.. det var hun faktisk rigtig positiv over.. sagde dog, at jeg ikke skulle begynde med hende, hvis jeg ikke ville kunne tåle, at få at vide, at det var mig der var galt på den.. men det er jo hele meningen med at vi skal derind..
men igen, tusind tak for svaret.. synes det og alle de andre svar herinde, har fået mig meget længere i det her, end jeg havde turdet håbe på jeg nogensinde ville komme..