Hvad synes I om dette?

Jeg blev uplanlagt gravid med en one-night-stand. Da vi ikke havde brugt beskyttelse valgte jeg at tage ansvar for dette ved at beholde det. Manden lovede at han nok skulle være der. Han skred dog igen her midt i graviditeten og vil ikke have noget med hverken mig eller barnet at gøre.
Burde han ikke tage del i barnets liv ligegyldigt om han har forhold med mig?

- men der er mindst lige så meget, kvinder "gør" - og det er du da godt nok et stjerneeksempel på.
- At være bundet til et andet menneske på den måde, må da være nederen. Betragt ham som donor, og tag så reelt konsekvensen af de valg, du har foretaget indtil nu.

Øv ØV - det er ikke nemt. På den ene side vil du gerne have en far til dit barn - på den anden side aner du ikke hvad du "vælger til".
Økonomisk er han naturligvis forpligtet til at støtte dig - det hjælper statsamtet dig med - men hvilken lyst kan du have til at tvinge ham til at have kontakt med et barn han måske slet ikke ønsker, men heller har mulighed for at sige nej tak til ?
Jeg syns du skal passe på dig selv nu, lad bekymringerne ligge, nyd din graviditet, glæd dig til dit lille barn, og se så tiden an. Måske løser tingene sig af sig selv. Måske kommer han selv på andre tanker når barnet er født, måske møder du en mand der gerne vil være den far for dit barn som du ønsker ?
Under alle omstændigheder ved du hvem barnets far er og vil en dag kunne snakke med dit barn om det, med mulighed for at barnet, når det selv bliver større, evt.v il kunne træffe sit valg om at kontakte sin far.
Held og lykke :)
Silke

Ikke eksisterende og begynd så at planlæg dit liv med dit barn.
Se fremad og glæd dig, det eneste du kan bruge donoren til, er at få en slat penge til bleer hver måned.
Indtil barnet kommer er der et utal af ting der skal arrangeres. Det er godt at bruge energien på den slags.
Tillykke med det i øvrigt er det dit første?
Løvemor

jo du skal nyde at du har et lille menneske i din mave og så bare glæde dig.Det er den største lykke du kan få som kvinde.
God ventetid til dig og lad os vide hvordan det går.
De bedste tanker.
Drude

Hvis jeg var dig ville jeg seriøst overveje hvorvidt jeg overhovedet ville opgive ham som far. Det er lovpligtigt, -men man kan jo glemme det...
Du kender ikke manden og chancen for at han gør jer begge en meget stor tjeneste ved at holde sig væk er overhængende stor. Hvorfor skulle du arbejde på at han skal have chancen for at blande sig i jeres liv for al tid? Jeg tror du vil se helt anderledes på det når du har født. Naturligvis skal han have chancen til at starte med, -det har så så fået: slut.
Den dag du sidder med barnet i armene vil din største angst være at der kommer en fremmed mand-far eller ej- og forlanger medbestemmelse og samvær.
Giv dit barn muligheden for en ny far, som sammen med dig deltager i dets hverdag.
Og blæs på børnebidrag - kommer det dertil hvor du skal kæmpe for dit barn vil du give alt hvad du ejer og har.