Hvad ville folk ude i det danske land gøre i min situation??

Hej derude.
(Facts)
Jeg er en fyr på 22 år der har været sammen med min kæreste på 20 igennem 10 måneder nu. Faktisk, så er vi lige flyttet sammen her for nogle uger siden. Vi har fra start været ret så forskellige på nogle måder, men så igen også så ens på mange måder. Kemien er der 100% imellem os, og jeg vil sige at vi er gode til at få talt tingene igennem sammen.
Forskellene imellem os ligger måske bare i at hun har haft en meget hårdere barndom og opvækst en jeg nogensinde har haft, og det har tydeligt smittet af på hende når man kommer tæt ind på livet af hende, og lære hende at kende. Dog er det ikke noget man overhovedet kan mærke på hende til hverdag, men drikker hun for meget alkohol bliver hun en hel anden "person"/personlighed! Hun blir ofte ret sur over ingenting, og gør nogle ting hun altid fortryder dagen efter! (Ved godt jeg sikkert ikke burde skrive det, og det sikkert ikke kommer jer så meget ved, håber bare på der står nogle derude et sted der måske har oplevet det samme på et tidspunkt i jeres liv) :-)
Hun har en del drenge venner, faktisk så er de fleste af hendes venner/bekendte drenge, men dog også et par enkle pige veninder. Hun er tilflytter her til byen da hun er startet på en uddanelse. Så hun kender desværre ikke alt for mange heroppe.
MEN NU til sagen:
Her i weekenden holdte vi noget indflytterfest for nogle venner, vi havde faktisk en rigtig god aften. Men som aftenen/natten gik blev vi allesammen mer & mer fulde, og det samme gjorde min kæreste ligeså langsomt. Og da natten så var omme og solen var stået op, ville vi til og hjem fra byen af. Men med ét blev hun rigtig sur over en kommentar jeg kom med i form af: "om hun ikke kunne lide en af mine venners kæreste", og begyndte straks at svine mig til omkring alt muligt ligegyldigt pladder hun mente jeg havde gjort (i hendes fantasi). Og da stort set samme situation som nu var opstået, også opstod weekenden før, blev jeg rigtig sur denne gang og sagde at det kunne hun fandeme ikke være bekendt og sige, og at nu måtte hun fandeme tage sig sammen!. Og jeg begyndte derfor at gå hjem alene i min rus til vores lejlighed.
Problemet ligger så i at hun en måneds tid optil havde skrevet rigtig meget sammen med en "god ven" hun kendte fra hendes hjemby nogle år tilbage. Og jeg følte at det var ret underligt at de skrev så meget sammen, men fandt ligeså stille ud af at der egentlig ikke var så meget indhold i det de skrev sammen udover en masse hverdags ting i form af hvad de hver især skulle ha til aftensmad osv. osv. - Havde endda en enkel dag udvekslet lidt ord med ham over Messenger i form af en fælles interesse vi havde i poker, men uden overhovedet at kende ham på nogle måder.
Men tilbage til sagen;
Jeg vågner så næste formiddag og undre mig utrolig meget over at hun ikke ligger ved min side, og kigger lidt rundt uden held at finde hende. Skriver og ringer derefter adskellige gange til hende uden held. Som timerne går begynder jeg ligeså stille at blive så småt bekymret, for jeg vidste at hun havde drukket rigtig meget, og som sagt er hun bare slet ikke sig selv når hun drikker i den mængde..!
Jeg skriver derfor til et par stykker af dem jeg ved hun kender heroppe i byen, men uden held. Tager derefter ud for at lede efter, sygehuset, politistationen, de mest mærkelige steder! Stadig uden held...
Klokken bliver så ca. 20 om aftenen hvorefter jeg havde modtager en sms besked på min gamle mors telefon som jeg havde været omme at låne. (Da jeg havde fået nyt SIM kort, og min mobil var SIM låst). Hvori der står at hun er okay, og at hun er tager hjem til hendes hjemby en 35 km herfra for at sove hos en af hendes veninder!
Finder selvfølgelig den her besked utrolig mærkelig, og bliver mildest talt pisse sur over hun slet ikke har ladet høre fra sig, men selvfølgelig også glad over at der ikke var sket hende noget. Prøver så at ringe til hende igen, men får en besked lidt senere om at hun ikke orker at snakke med mig ligenu.. Vi skriver så kort frem og tilbage, og det ender med at hun ankommer med toget ved en 23.30 tiden om aftenen.
Hun var selvfølgelig pisse ked af det hele, og jeg ville ikk rigtig være bekendt at give hende en "skideballe" med det samme, så kører hende derfor hjem og går om og aflevere bilen jeg havde lånt bagefter.
Det bliver så næste morgen, og jeg konfrontere hende så med det hele, og ligeså stille kan jeg godt mærke på hende at der er noget helt galt... Hun bryder så grædende sammen og fortæller mig at hun ikke havde sovet hos en veninde, men hos "hendes ven" hun havde skrevet med igennem længere tid. Han var så åbenbart kørt i taxa for at hende hende der om morgenen, da hun havde haft ringet til ham og fortalt ham at vi havde skændes. Spurgte så om de havde været i seng sammen, og det havde det så sagde hun...!
Jeg reagerede selvfølgelig ikke særlig godt på det midt i morgenenmaden, og begyndte at svine hende til grædende... Men som timerne gik fik talt en masse om det hele.. Hun fortalte mig tingene ligeså stille.. I form af hvad der var sket, og hvor inderligt ked af det hun var.. Og tro mig, hun mente det fra hjertet kunne jeg mærke..
Jeg kommer så selv fra et "underligt" forhold tidligere, med en der også var mig utro, dog ikke på samme måde.. Og havde fra start fortalt min nuværende kæreste at det eneste hun bare aldrig måtte gøre overfor mig, var at være mig utro. Og det skal så siges at min kæreste er en pige der "altid" siger tingene ligeud.. Vi har det begge bedst med at være ærlige overfor hinanden.
Jeg elsker hende sgu stadig rigtig højt, og jeg ved med sikkerhed at hun også stadig elsker mig ligeså højt. Men det der skete her i weekenden vil desværre nok sætte nogle dybe ridser i det med tilliden til hende..! Og det er jeg utrolig bange for at miste i et forhold, da jeg mener at tillid er det der får et sundt & godt forhold til og fungere imellem to mennesker!
Har dog sagt til hende at jeg gerne vil give det en chance til imellem os. Både for at redde det imellem os, pga. jeg elsker hende så højt.. Men også for at måske med tiden vinde tilliden og "respekten" tilbage til hende. Troede dog førhen ALDRIG at jeg overhovedet ville være istand til gøre hvad jeg har gjort sidenhen. Har dog ikke tilgivet hende endnu for hvad hun har gjort, det må komme med tiden..
Men jeg ved at det også har taget utrolig hårdt på hende det hele.. Hun har stort set ikke lavet andet end at være grædefærdig, sagt undskyld og har intet spist her de sidste par dage..
Hun ved ikke hvad der fik hende til og gøre det, men jeg ville virkelig ønske jeg havde et svar på det... Romantikken er ikke ligefrem spirret imellem os den sidste måneds tid, da jeg har arbejdet i døgndrift en uges tid ad gangen, og så en uges tid fri, imens hun har holdt ferie fra studiet. Men det har vi også fået talt ud om...
Jeg håber bare så nogle af jer derude vil prøve at give mig jeres mening på hvad i måske ville gøre, eller hvad jeg måske burde gøre i den her situation?
Jeg elsker hende sgu pisse højt, men ved at jeg sikkert også bare vil være skide ked af det igennem det næste stykke tid indeni mig selv over hvad der er sket...
Har også lyst til at fortælle det til mine kammerater, men så igen ikke.. Er egentlig pisse flov over det der er sket.. Stolte jo på hende..
Og hvis vi gir det en chance til imellem os, ved jeg ikke om det ville bringe mere skade end gavn at fortælle det.. Har jo egentlig ikke lyst til at de skal hade hende!
Håber sådan inderligt at få lidt respons fra jer derude! Gode råd er dyre i en hård tid!
//Jimm.

Beklager alle stave fejlene.. Håber i forstår... Er på vej i seng!

Hej Jimm.
Jeg håber du kan bruge nogle betragtninger fra en halvgammel kone...
Her er hvordan jeg ser på det: Når vi er ædru holder vi en del af vores impulser tilbage. Det er en god ting, ellers ville vi skabe os selv en masse problemer, fordi vi ellers vil få en masse konflikter med andre mennesker. Man kan også kalde det for at vi i vores opdragelse har fået en gang "fernis", overfladen er gjort mere pæn og skjuler i mere eller mindre grad den måde vi dybest set er.
Når vi drikker forsvinder noget af fernis'en, hvilket medfører at nogle folk kommer op at slås, andre bliver mere kærlige, andre igen bliver melankolske osv. Jeg tror at det der kommer frem er ofte det, som vi ikke tillader at være der når vi er ædru.
Det at være sur er jo ikke nogen charmerende egenskab og jeg kan forestille mig at din kæreste i virkeligheden er mere sur end hun får givet udtryk for. Det skinner så igennem når hun bliver fuld.
Når hun reagerer kraftigt på din udtalelse om at hun ikke kunne lide en af dine venners kæreste, så vil jeg gætte på at hun føler sig angrebet af dig. Hun angriber så tilbage men noget som du affejer med udtrykket "ligegyldigt pladder" og at det er noget der er sket "i hendes fantasi" så har vi da den klassiske konfliktsituation. Tænk hvis hun ser situationen lige omvendt... at du kommer med noget ligegyldigt pladder, som din fantasi har fostret...
Du skriver at du derefter marcherede alene tilbage til lejligheden. Hvordan kan det være at I ikke fulgtes? Gik du fra hende? Eller gik hun fra dig?
Jeg vil gerne kommentere videre når jeg har læst dit svar på mit spørgsmål.
Venlig hilsen P&C

Hej Jimm,
stakkels dig. Det er virkelir håtdt, det du gennemgår. Det er der ingen tvivl om...
En ting der straks slog mig, da jeg læste dit indlæg var, ALLEREDE? Normalt hører man om utroskab hos par der har været sammen i flere år og det at hun allerede er i stand til at gøre det nu, synes jeg sgu burde lade alarmklokkerne ringe godt og grundigt hos dig.
Der findes flere årsager til utroskab...det er klart...men hvis et skænderi og et par drinks for meget er nok til at drive hende ud i at bolle udenom allerede efter 10 mdr., så tror jeg desværre (selvf. uden at vide det præcist), at hun bare er "den utro type" - simpelthen. Også det du skriver med, at hun har skrevet over msn med denne gut, som hun bollede med. Jamen, jamen, jamen... hun må vel få et kick af det eller sådan noget? Som du selv skriver, har hendes opvækst nok ikke lige været den mest harmoniske. Det kan self. også have indflydelse på hende i dag og den måde hun angriber problemer på.
Jeg synes du skal tænke dig rigtig meget om, før du giver hende en chance til. I mine øjne, er hun ikke værd at samle på... dejlig, lækker eller ej...
-A

Hvad tror du, hun gør næste gang, hun har drukket og I bliver uvenner?
Du siger jo, at hun bliver en helt anden person, end hende du kender, når hun har drukket!!

og elskede kæresten så meget som du gør, så tror jeg at ville sige til hende at hun skulle begrænse sit alkohol-indtag, da du i fremtiden vil have svært ved at stole på hende, når hun drikker.
Og så vil det måske være en god ide, hvis hun søgte noget psykologhjælp - måske har hun en masse indre vrede hun ikke kan få bearbejdet... Jeg ved godt at en psykolog er dyr, men hvis hun er studerende kan hun måske få hjælp igennem studenterrådgivningen - ved selvfølgelig ikke hvor I bor, eller hvad hun studerer - men det er da værd at undersøge om de kan hjælpe. Jeg har haft en enkelt samtale med en psykolog derigennem, og det var gratis.
Jeg håber I finder ud af det...
Malene

Hej Malene,
hun har selv lagt linien hel klart om at hun ikke gider at drikke mere i fremtiden nu. Og det med psykolog-hjælpen har hun også tænkt på op til flere gange, men igen, det koster så utrolig mange penge. Og da hun er igang med at læse til pædagog er det jo ikke penge man har flest af. Men vil da lige prøve og høre hende efter det med studenter rådgivningen..
Tak for rådende.. Jeg skriver lige tilbage når jeg får fri fra mit arbejde i morgen tidlig.. Puha.. Hvor man dog ikke har overskud til 12 timer på arbejdet ligenu...
Jimm.

Jeg ved ikke om pædagog-uddannelserne er tilknyttet studenterrådgivningen, men hvis de ikke er - kan de sikkert hjælpe hende til at få hjælp et andet sted.
Hm, nej man har vel egentlig aldrig lyst/overskud til 12 timers arbejde...
malene

Det er ikke fair at generalisere på den måde. Der findes undtagelser - det er mit forhold etlevende bevis på. Min kæreste kom i en krise efter ca. 7 mdr. sammen med mig og da vi ikke fik kommunikeret blandt andet, endte det med at han var mig utro med en anden kvinde. Nu er det over et år siden, og vi har det utroligt godt sammen den dag i dag. Han er en trofast type, og han gør mig utrolig glad. Det, der skete dengang er fortid nu, og jeg tvivler ikke på, at han har lært lektien. Jeg føler mig 1000 gange mere værdsat den dag i dag.
Dog vil jeg give dig ret i, at der desværre er mange folk derude, der passer på "en gang utro altid utro"

Hej Jimm
jeg kan genkende dit situvation fra mit egen forhold (sådan ca.).
jeg har været i fast forhold men min kærste i 8 år, og vi bor sammen.
Det er rigtig svært at tilgive, og det er rigtig svært at give det chance til. men hvis du giver det en chance gør det fra hjertet af, stol på hende, spørger hende ikke hver dag, hvor har du været henne, eller hvem skriver du med, for der kommer en kæmpe afstand mellem jer.
du skal være glad for at hun har indrømmet det hele for dig, det vil sige at du betyder noget for hende. Få 3 år siden mistænkte jeg ud af at min kærste ikke havde været hos sin venninde, som hun sagde, og to år efter fandt jeg ud af at hun havde været i byen, hvad mere der er sket ved jeg ikke. jeg fandt ud af at hun har en anden mobil med en anden nr som jeg ikke kendt til, (fandt ud af det da der kom regning hjem), og hun påståedet at det var en fejl fra tlf selvskabet. og hun nægtede at indrømme andet. jeg har så tilgivet hende uden at sige et ord til hende, snakker ikke om det mere. nu er det gået over 1 år, og hun har ikke løget for mig.
være ærlig over for hende, fortæl hvad du føler, men råb ikke af hende, tage det med ro, side og snak og sige at du ikke kan li' at hun drikker så meget. det må hun accepter.
kom frem til en løsning sammen, det skal ikke være sådan at nu skal hun gør et eller andet for at overbevise dig.
jeg kan godt forstå hvad du gå igennem. det er hårdt.
og nej fordi hun har været dig utro en gang er det ikke ens betydende at hun gør det igen