Så døde hun

Min venindes mor sov stille ind fredag morgen. Min veninde har taget det pænt, hun har været meget modig.
Jeg ville skrive dette indlæg for at sige mange 1000 tak for jeres hjælp, jer der har bidraget til gode råd mht begravelsen og forberedelserne. Det var en rigtig god hjælp (og er det stadig). Vi har det meste på plads nu.
Jeg skal hilse og sige tak fra min veninde også :-)

Kh Nieves

Kære Nieves - fint hvis "vores indsats" er anvendelig.
Giv din veninde en cyperkondolance fra mig
//Dulkis

Hej Nieves!
Jeg sender hermed min medfølelse og mine tanker til jer. Pas godt på din veninde, og vær der for hinanden. Man behøver ikke altid at sige noget. Det er nok bare at være der.
mvh hønemor1001
PS: Glæder mig, hvis I har kunnet bruge nogle af vore råd/skriblerier/erfaringer.

Jeg læste dit sidste indlæg om din venindes mor og har tænkt meget på det siden. Det gør mig derfor meget ondt at høre at hun nu er sovet ind. Min mormor døde også af kræft for få måneder siden, så jeg ved hvordan det føles!
Jeg kondolerer!

jeg mistede min mor for 2 år siden, det gør stadig ondt! Men husk at dem man mister, er aldrig længere væk end lukkede øjne, og minder man kan gemme dybt i sit hjerte.
De svæver over os på englevinger og passer på os.
Det gør mig ondt at den forfærdelige sygdom har hentet endnu en sjæl.
Mine dybeste medfølelser

hvis jeg har været lidt spids i tungen over for nogle i et par indlæg. Jeg har været lidt stresset på det sidste, håber evt ofre må bære over med mig :-)
Jeg takker mange gange for kondolancer og har viderebragt dem. Hun var temmelig rørt over, at folk fra nettet, som hun ikke kender, tænker på hende :-) Alle tanker varmer, især når der nu ikke er så mange i forvejen til at sende tanker.
Nu er det vores fineste opgave at sørge for, at få hende på ret køl igen i hendes tempo.
Jeg tror morens veninder også tager sig af hende. Det er dejligt.
Nå, jeg takker igen mange mange gange. Det gjorde også mig rigtig glad :-)

og alle tanker til hende bliver hun meget glad for :-)
Jeres råd og vejledning, samt links osv har bare været alletiders. :-)

Ja man har altid lyst til at sige en masse ting. Hvad nu hvis man kunne sige de gyldne ord der kunne få hende til at smile? Men det eneste der kan få hende til at smile er, at hun kan mærke varmen og støtten fra os. Det er i det mindste altid noget :-)

er at se én man holder af, visne bort, afkræftet og i smerte :-(
Det gør mig ondt med din mormor. Min mormor døde sidste år. Vi vågede over hende i en uge. Det var et rent mareridt, men dejligt at hun havde muligheden for at dø hjemme i stuen i det mindste. Det er ikke alle der har den chance.
Jeg håber familien er kommet ovenpå igen? :-)
Knus, Nieves

Jeg har sendt det videre til min veninde. Hun begyndte at smile da hun læste det. Tror hun kunne nikke genkendende til det :-)

og sender mange varme tanker til både din veninde, dig og alle de andre som lider i smerte og medfølelse over tabet.
Jeg føler med din veninde, for min mor er meget syg af kræft, så jeg ved hvor svært det må være for din veninde.
At din veninde, har sådan en medfølende veninde som dig, kan hun være glad for, for sådanne veninder kan der ikke findes nok af...

Samt de bedste hilsner om alt godt, fremover for dig og din veninde.
Venligst Lars.

Det må være meget meget svært, jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det er rigtigt at stå i situationen. Jeg har været tæt på med min far, men han blev helbredt.
Heldigvis har min veninde mange rigtig gode veninder der bakker om det her, men tak for de meget søde ord :-)
Ja man tror man har en livsgaranti på 80 år, men man bliver snydt af og til. Så må man i stedet glæde sig over alle de gode minder og oplevelser man har haft, for det kan ingen tage fra én :-)
Jeg ønsker det bedste for din mor. Enten at det går den rigtige vej og hvis ikke, så ønsker jeg at det foregår så smertefrit og roligt som det gik med min venindes mor :-)
Kh Nieves

Vi skal nok holde min veninde oppe.
Tak for tanken :-)

det påskønner jeg, for du kender jo slet ikke mig og min mor, så endnu engang tak.

Trods mit.... nick name, har jeg empati ;-))

Du kan på trods af dit nick nu være meget fornuftig at høre på, af og til he he ;-D ;-D

netop...det er dét, hvor jeg ikke er med..
,o)

men jeg var 15 år.
Hilsner

er medfølende, for jeg har desværre læst flere debattører herinde, som har skrevet om kræft i forskellige forbindelser og der har du sgu ikke haft meget empati.

Ingen er vel fejlfri! hæ hæ!
;-))

men har aldrig båret den selv :-) Agter heller ikke at gøre det, man bliver så forudsigelig :-D

Det gør mig ondt for begge jeres vegne. Jeg havde ikke læst det første indlæg, og kan nu forstå at du var knyttet til moderen. Husk at støtte din veninde, også i de mage måneder fremover. Husk også at tage vare på dig selv omkring de følelser og tanker hendes bortgang har betydet for dig og din veninde.
Knus til jer begge

(solen er da uendelig langsom her til aften, er den ikke?)
Det var meget sødt af dig. Ja jeg kendte moren godt og synes det er ekstra forfærdeligt nu hvor min veninde ikke har noget familie ellers.
Begravelsen er i morgen og så er den i det mindste "overstået". Men fatte det kan ingen af os. Hun blev erklæret syg i juni, hvor hun eller havde haft det ok. Hun sagde op på sit arbejde og det må være SÅ underligt for mange kollegaer at de aldrig fik hende at se igen. Hvem kunne vide det gik så stærkt, det er jo sindssygt.

Har din veninde slet ingen søskende?
Det er rigtigt det du skriver, begravelser er hårde, men kan slet ikke sammenlignes med den sorg der kommer senere.
At miste er aldrig nemt. Det kan være at din veninde på et tidspunkt tænker, at hun ikke vil være til ”byrde” ved at tale om sin mor. Mange efterladte tænker at vi ikke har lyst til at høre om hvordan de har det. Derfor i de kommende år, spørg hende engang imellem hvordan hun har det, er ret sikker på hun vil sætte pris på det.

Hun har ingen søskende :-(
Sorgen bliver forfærdelig og det er så tomt for hende, for hun var vant til at tale med sin mor 2-3 gange om dagen. De havde de kanon sammen.
Jeg kender en lille smule til det med at man ikke vil være til byrde. Da min far fik kræft sidste år, var der pludselig ikke mange der kontaktede mig mere og jeg ville ikke bringe emnet på bane, for jeg ville ikke være lyseslukkeren eller være belastende ved at tale om det hele tiden. Men jeg var i den grad alene, da alle andre indvolverede havde deres partnere at søge trøst og støtte hos. Jeg havde/har så min kusine *Rotte* herinde sammen hende min før omtalte veninde. Selvfølgelig kunne jeg altid tale med min familie, men nogen gange var det rart at tale med nogen der ikke havde det helt så tæt på :-)
Jeg skal derfor helt sikkert huske at spørge til hendes mor :-)
Tak for dit indlæg :-)

når hun ingen familie har. Den vil blive forstærket af ensomhed.
Din veninde vil sikkert holde tilbage, derfor er det vigtigt at du gør det klart for hende, at du ikke anser det som en byrde når hun har brug for at tale om hendes mor. Du har også erfaring du kan bruge. Håber at dagen i morgen forløber godt, på trods af alt.

- det minder om min far. Han gik til læge med mavesmerter den 27. juni og blev begravet den 2. august. Det var kræft i maven, der havde bredt sig til leveren.
- Jeg så sådan på det, at det hele gik så hurtigt, han slet ikke nåede at blive særlig bekymret. Han var overbevist om at det ville tage en tre fire år, han skulle bare lige over det her...
- Han havde en dårlig dag, hvor lægen kom og forhøjede hans dosis, men han var oppegående hjemme, blot terminalpatient.
- Tidligt næste morgen, vågnede han, gik på toilettet og ville ryge sig en smøg på sengekanten, da han kom tilbage. Han røg ALDRIG i soveværeslet, så min stedmor gloede lidt olm på ham og sagde, hun syntes han var "for meget". Han grinede og sagde, at så ville han ligge på tværs i sengen i stedet. Lagde sig og døde.
- Føj, hvor har jeg savnet ham! Der gik flere år inden jeg holdt op med at tænke "det skal du lige huske at fortælle far" eller " det kan du lige spørge far om". Han var - som din venindes mor, slet ikke gammel nok til at komme herfra. Han var en ung og frisk mand på 65.

Ja, jeg kan slet ikke forestille mig hvor forfærdeligt hun må have det og får det. Tænk på fødselsdag og jul, bare for at komme med et eksempel.
En af mine spanske veninder mistede begge sine forældre pga kræft, med 4 mdrs mellemrum og hun brød helt sammen på sin fødselsdag. Hun havde holdt masken alt for længe og det er jo også farligt.
Jeg har allerede sagt til hende en del gange at hun bare må ringe og skrive osv når hun vil snakke eller mødes og det vil jeg gøre fremover. Hun er en af mine bedse veninder og hun skal sgu ikke føle hun er helt alene i verden (selvom sådan føler hun det nok alligevel) :-) Mormoren er meget gammel, så der går nok ikke voldsom lang tid inden hun stiller træskoene, men det tager vi til den tid. Håber dog der får lov at gå nogle år.
Tak for dine svar Rheia :-)

Ja det lyder godt nok som min venindes mor. Hun fik svar i midtjuni og døde 3 august.
Det gik satme stærkt.

Ja man må tænke sådan på det, at det er bedre at det går hurtigt, når det nu endelig skal være.
Den tanke med at man liiige skal huske at fortælle noget til den afdøde, den har jeg også stadig med min mormor. Hun døde sidste år. Jeg kan stadig godt tænke at jeg lige må huske at skrive til hende eller ringe til hende. Hvorefter jeg så lige kommer i tanker om, at det nok ikke bliver så lige til :-)
Vildt at din far bare lagde sig på sengen og døde. Håber det gik smertefrit og hurtigt så. Din stedmor fik sgu nogle chok den morgen ;0)
Man skal bare være obs på de mavesmerter. En af mine venner på 33 havde mavesmerter i nogen tid, samt kvalme og det var kræft. Han ligger på Hospice og har gjort det i mere end et år. Men han er ikke død endnu. Lægerne siger at han har et unikt livsmod og kræften virkelig har noget at kæmpe imod :-) Tænk hvis miraklet skete og han blev rask.....

Håber hun har fundet freden der hvor hun er.
Håber i tænker på alle de gode ting hun har gjort og i har haft med hende, sådan lever hun videre.
Dyb medfølelse og respekt

Jeg oplever hende slet ikke som du beskriver her. Tværtimod. Og i guder hvor ved hun meget om livets skyggesider - fra den positive vinkel.

Sidste opdatering. Begravelsen gik rigtig flot. Præsten var selv ved at tude over situationen, men fik holdt en virkelig god prædiken. Kirken var fyldt op med venner og bekendte og der var proppet med blomster.
Mormoren var glad for at vi var der til at passe på min veninde. Og på hende.
Det var rigtig godt at det hele bare klappede og kørte som det skulle og at der var så stort et fremmøde. Min veninde var meget tilfreds.

Skal hilse

og fortæl at vi tænker på hende og sender varme hilsner.

Ingen af os har kunne få fat på hende hele dagen i går, så håber der er bedre mulighed i dag :-)
Hun har været rigtig glad for alle de tanker I har sendt. Alt varmer som sagt.
Jeg har købt Nynnes Dagbog 3 til hende. Nynnes dagbog hjalp mig meget sidste år. Let læselig humor om en kvinde der bare er bitter på verden :-D
Hav en god søndag Rheia

Det gør mig ondt. Kræft er en grim sygdom. En af mine forældres rigtig gode venner har fået konstateret kræft. For nogle måneder siden fik hun opereret 20cm af tyktarmen væk, og der så det ud til at være i bedring. Men så var hun til scanning for et par uger siden hvor hun fik af vide, at de havde fundet pletter på begge lunger og nyre. Så der er ikke noget at gøre. Jeg bliver så ked af det når jeg tænker på det, for jeg kan forestille mig hvor bange hun er. Hun er kun 60 år - og hun har altid været så sød og været der for os. Jeg har kendt hende siden jeg var en 11-12 år, og nu er jeg 25 år. Livet er altså uretfærdigt nogen gange. Der er dog meget kræft i hendes familie - på hendes mors side. Hendes søster og mor døde også af kræft, men det er bare så frygteligt med alt det de skal igennem. Jeg håber der snart kan blive fundet en kur til denne rædsomme sygdom

Man siger jo at man er tættere på en kur eller en løsning end nogensinde før.
Jeg ved man er meget tæt på at finde en løsning på knoglekræft, men leverkræft, lungekræft og andre indre organer står det stadig lidt sløjt med.
Men jeg har hørt flere steder, at I andre lande er man noget længere fremme på det område. Så fremskridt sker der da.
Men ligemeget hvad, er det jo frygteligt når en person rammes af cancer. Og det er altid uretfærdigt.
Jeg føler virkelig med jer, det er hårdt at skulle igennem. Men hvis det endelig skal være, så er det også en meget givende tid. Vær ikke bange for situationen, bare vær der :-)
Jeg ønsker jer alt det bedste og en skam jeg først ser indlægget nu