5tilføjet af

hvem er radiografstuderende?

Hej.
Er der nogen radiografstuderende eller færdigeuddannede radiografer, som kan forklare mig hvordan uddannelsen er? er det spændende?hvordan er det på 1 semester, altså hvad indeholder det?var det svært?
Jeg har virkelig brug for en forklaring på uddannelsen, så kom endelig med det. Og ja jeg har læst om uddannelsen på nettet. Jeg har endda været i praktik i folkeskolen, som radiograf, men jeg synes ikke jeg ved nok om det.
tilføjet af

Kan ikke lide kemi

Desuden vil jeg lige nævne at jeg ikke for meget til naturvidenskabelige fag, som især kemi. Men synes dog at det lyder ret fedt med anatomi og fysiologi.
tilføjet af

det du skal gøre er at ...

tage til Åbent hus arrangement. Nu ved jeg ikke hvor du bor, så jeg ved ikke lige hvilken skole du skal gå på. Der kan du få mulighed for at snakke med nogle studerende og stille dem alle de spørgsmål du brænder inde med.
Men der er et stykke tid til at der er Åbent hus på skoler (typisk februar mdr.) så derfor vil jeg anbefale dig at kontakte studievejlederen på den skole du skal gå på. skriv og hør om du ikke må få lov til at skrive til en studerende, der kan svare på dine spørgsmål. evt. kan du skrive til studievejlederen høre om der er mulighed for at være studerende for en dag på studiet. Det gør de gerne. Derved vil du finde ud af om det er noget for dig og se hvordan undervisningen foregår osv.
mht. kemi og det naturvidenskabelige, så kan jeg kun sige til dig at du skal bide i det sure æble. Du hader det sikkert fordi det ikke din stærke side? Nu ved jeg ikke hvad du laver pt. men kan anbefale dig at tage enkeltfag på VUC for at læse op på det og evt. blive bedre det til, så du er klar til den udd. du skal starte på. på studiet tager de alt fra niveau C MEN man bevæger sig hurtigt på et andet niveau.

God vind med det hele
PS. Hvad er din plan B - hvis det ikke skulle være Radiograf? :)
tilføjet af

Hejsa :)

Davs du.
Jeg er radiografstuderende på 5. semester.
Jeg er godt nok på den gamle studieordning (inddelt i 7 halvårs semestre). De nyere studerende og dem der starter fra nu af er på en ny studieordning (14 "moduler") - og der er rykket lidt rundt på tingene, men langt hen af vejen er indholdet stort set det samme. På den nye studieordning er der dog mulighed for at vælge "linje" sidst på uddannelsen (billediagnostik, stråleterapi eller nuklearmedicin).
Min uddannelse har indtil videre forløbet sådan her ...:
1. semester:
Teorisemester med en enkelt uges praktik på en røntgenafdelingen (for lige at komme ud og "snuse" til det).
Anatomi (især fokus på bevægeapparat - knogler).
Fysiologi samt lidt farmakologi (primært om kontraststoffer).
Omsorg/pleje
"Radiografi" (grundlæggende indføring i røntgenfysik + radiografisk billeddannelse. Altså en forståelse af apparaturet og hvordan røntgenbilleder dannes og hvilke parametre der spiller ind).
2. semester:
Rent praktiksemester på røntgenafdeling. Fokus på kommunikation med og "håndtering" af patienter, fokus på almindeligt forekomme/simple undersøgelser (hovedsageligt på alm. røntgen og CT - meget lidt MR/ultralyd).
3. semester:
Det "bløde" teorisemester. Kommunikation, omsorg/pleje, psykologi, etik, noget mere farmakologi og fysiologi ... o.s.v. Afsluttet med 6 ugers praktik på en sengeafdeling.
4. semester:
Naturvidenskabeligt teorisemester. Røntgenfysik. CT fysik/teknik. MR fysik/teknik. Strålehygiejne. Statitisk. Videnskabsteori.
... og nu er jeg på 5. semester som er ren praktik igen. Denne gang mere fokus på teknikken og på mere komplicerede undersøgelser - inkl. CT/MR.
Jeg er selv rimelig stærk i de naturvidenskabelige fag, men det er ikke hele holdet der er og folk klarer sig generelt fint igennem alligevel. I sidste ende handler det om at kunne noget af det hele (arbejde med mennesker, arbejde med teknik, anatomi/fysiologi) - og man behøver ikke nødvendigvis være en mester i alle discipliner.
Selv er jeg rigtig glad for studiet, især nu hvor man rigtigt kan få hænderne i det på afdelingen.
Vil dog lige minde om at det er en professionsbachelor der for de fleste fører til at job i det offentlige og lønnen er derefter - lidt mindre end hvad man får for ufaglært job på en tankstation eller et lager. Af selvsamme grund er der jo så også høj jobsikkerhed.
Håber det ku bruges, spørg endelig hvis der er noget. Jeg ser om ikke jeg kan huske at kigge forbi :)
tilføjet af

Tak

Tussind tak for din information...Det var faktisk lige det jeg manglede :-)
tilføjet af

plan b er lærer

Min plan B er måske lærer :-)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.