Hvem fortier oplysningerne om etnisk ophav?
Det forties ofte for borgerne, at eftersøgte kriminelle har udenlandsk baggrund
TophistorierI går aftes døde en 20-årige mand af den vold, han blev udsat for lørdag nat på en sti i Tingbjerg. Nu er en af tre eftersøgte anholdt. Det store ubesvarede spørgsmål er: Kunne opklaringen gå hurtigere, hvis medierne gav et bedre signalement videre til borgerne? Læs mere …
I weekenden blev mænd med udenlandsk baggrund eftersøgt i forbindelse med grov vold i Tingbjerg og to voldtægter i Aalborg. Men det blev flere gange fortiet at der var tale om mænd med udenhandsk baggrund…
Overfald i Tingbjerg
En buschauffør cyklede natten til søndag hjem fra arbejde. På en sti i Tingbjerg ved København blev han stoppet af tre udenlandsk udseende mænd i 20-22 års alderen. Da han insisterede på at komme forbi, så han en livløs ung mand på jorden med blod fra hovedet.
De tre ringede efter en ambulance og forsvandt. De er nu eftersøgt.
Her til morgen meddeles det, at den 20-årige er død og at en mand på 18 år er pågrebet.
Da sagen drejer sig om meget grov vold, skulle man tro, at ville blive givet et signalement, der var så fyldestgørende som overhovedet muligt. Men det signalement, der er kommet ud, har været mangelfuldt. Og det er ikke noget tilfælde. Man har nemlig sat den politiske korrekthed over behovet for det bedst mulige signalement, så de mulige gerningsmænd kan findes. .
På trods af, at man takket være buschaufføren ved, at de har udenlandsk baggrund, så bliver det mange gange ikke nævnt, når sagen omtales i TV og i de trykte medier. For eksempel omtalte TV News sagen søndagen igennem, men man nævnte kun sporadisk, at der var tale om mænd med udenlandsk udseende.
To voldtægter i Aalborg
Natten til lørdag blev en ung kvinde overfaldet og udsat for grov voldtægt i en baggård i Aalborg.
Politiet eftersøgte en ung mand, men signalementet var sparsomt.
Da manden blev pågrebet, var Ekstra Bladet den eneste avis, der omtalte, at det var en pakistaner, der boede på asylcentret i Brovst.
Mange andre tilfælde
Den 15. august skrev Den Korte Avis om et andet slående eksempel.
Fire unge mænd havde skubbet to andre unge mænd ned på togskinnerne på Københavns Hovedbanegård. Der var taget fotos af dem på overvågningskameraer. De blev sendt rundt og offentliggjort i flere medier. De unge mænd så ikke typisk danske ud. Men det fremgik ikke af signalementet.
Den 23. februar var det ellers ikke noget problem at skrive, at det var en etnisk dansker, der havde skubbet en asiatisk mand ud foran et tog.
Den slags problemer med signalementer optræder jævnligt.
For eksempel kan det fremgå, at overfaldsmanden sagde noget, men mere får man ikke at vide. Andre gange er det oplagt, at ofret må have set forbryderen. Men det fremgår ikke af beskrivelsen, hvad offeret så.
Andre gange igen bliver det sagt, at den eftersøgte ”talte dansk”. Men man er i tvivl om, hvorvidt det betyder, at det er en dansker, eller om det netop er en udlænding, der taler dansk.
Det kan også demonstrativt blive oplyst, at gerningsmanden var ”dansk”. Nå! Vil det så sige, at det i alle de andre tilfælde er mænd med udenlandsk baggrund?
Meget vigtig information
Det burde være selvindlysende, at et godt signalement er vigtigt. Det kan være helt afgørende for, at gerningsmanden bliver fundet hurtigt.
Men oplysninger om gerningsmanden har også en bredere samfundsbetydning. Man giver jo normalt karakteristikker af mulige gerningsmænd: alder, køn, sprog og den slags. Ikke kun som del af et signalement, men også fordi det hører med til almindelig information, at folk får et billede af, hvilken type mennesker der har lavet det ene og det andet.
Men lige præcis, når det drejer sig om etnisk baggrund, vælger man i mange tilfælde tavsheden. Det er ekstra absurd i betragtning af, at der er en klar sammenhæng mellem etnisk baggrund og kriminalitet. Vi har et særligt samfundsproblem med markant overkriminalitet i bestemte grupper. Derfor hører denne del af virkeligheden selvfølgelig med til almindelig samfundsoplysning, når konkrete sager omtales.
Hvem fortier oplysningerne?
Når man spørger politiet får man at vide, at de laver et signalement, hvor de tager alle troværdige oplysninger fra vidnerne med.
Men, siger politiet, det er langt fra altid, at medierne videregiver hele signalementet.
De forskellige oplysninger i de forskellige medier viser da også, at medier ofte bevidst fravælger bestemte dele af signalementet. Det er umuligt at se nogen anden forklaring end politisk korrekthed. Men det er ikke en gyldig grund til at give borgerne et skævt billede af virkeligheden.
http://denkorteavis.dk/2012/det-forties-ofte-for-borgerne-at-eftersogte-kriminelle-har-udenlandsk-baggrund/
TophistorierI går aftes døde en 20-årige mand af den vold, han blev udsat for lørdag nat på en sti i Tingbjerg. Nu er en af tre eftersøgte anholdt. Det store ubesvarede spørgsmål er: Kunne opklaringen gå hurtigere, hvis medierne gav et bedre signalement videre til borgerne? Læs mere …
I weekenden blev mænd med udenlandsk baggrund eftersøgt i forbindelse med grov vold i Tingbjerg og to voldtægter i Aalborg. Men det blev flere gange fortiet at der var tale om mænd med udenhandsk baggrund…
Overfald i Tingbjerg
En buschauffør cyklede natten til søndag hjem fra arbejde. På en sti i Tingbjerg ved København blev han stoppet af tre udenlandsk udseende mænd i 20-22 års alderen. Da han insisterede på at komme forbi, så han en livløs ung mand på jorden med blod fra hovedet.
De tre ringede efter en ambulance og forsvandt. De er nu eftersøgt.
Her til morgen meddeles det, at den 20-årige er død og at en mand på 18 år er pågrebet.
Da sagen drejer sig om meget grov vold, skulle man tro, at ville blive givet et signalement, der var så fyldestgørende som overhovedet muligt. Men det signalement, der er kommet ud, har været mangelfuldt. Og det er ikke noget tilfælde. Man har nemlig sat den politiske korrekthed over behovet for det bedst mulige signalement, så de mulige gerningsmænd kan findes. .
På trods af, at man takket være buschaufføren ved, at de har udenlandsk baggrund, så bliver det mange gange ikke nævnt, når sagen omtales i TV og i de trykte medier. For eksempel omtalte TV News sagen søndagen igennem, men man nævnte kun sporadisk, at der var tale om mænd med udenlandsk udseende.
To voldtægter i Aalborg
Natten til lørdag blev en ung kvinde overfaldet og udsat for grov voldtægt i en baggård i Aalborg.
Politiet eftersøgte en ung mand, men signalementet var sparsomt.
Da manden blev pågrebet, var Ekstra Bladet den eneste avis, der omtalte, at det var en pakistaner, der boede på asylcentret i Brovst.
Mange andre tilfælde
Den 15. august skrev Den Korte Avis om et andet slående eksempel.
Fire unge mænd havde skubbet to andre unge mænd ned på togskinnerne på Københavns Hovedbanegård. Der var taget fotos af dem på overvågningskameraer. De blev sendt rundt og offentliggjort i flere medier. De unge mænd så ikke typisk danske ud. Men det fremgik ikke af signalementet.
Den 23. februar var det ellers ikke noget problem at skrive, at det var en etnisk dansker, der havde skubbet en asiatisk mand ud foran et tog.
Den slags problemer med signalementer optræder jævnligt.
For eksempel kan det fremgå, at overfaldsmanden sagde noget, men mere får man ikke at vide. Andre gange er det oplagt, at ofret må have set forbryderen. Men det fremgår ikke af beskrivelsen, hvad offeret så.
Andre gange igen bliver det sagt, at den eftersøgte ”talte dansk”. Men man er i tvivl om, hvorvidt det betyder, at det er en dansker, eller om det netop er en udlænding, der taler dansk.
Det kan også demonstrativt blive oplyst, at gerningsmanden var ”dansk”. Nå! Vil det så sige, at det i alle de andre tilfælde er mænd med udenlandsk baggrund?
Meget vigtig information
Det burde være selvindlysende, at et godt signalement er vigtigt. Det kan være helt afgørende for, at gerningsmanden bliver fundet hurtigt.
Men oplysninger om gerningsmanden har også en bredere samfundsbetydning. Man giver jo normalt karakteristikker af mulige gerningsmænd: alder, køn, sprog og den slags. Ikke kun som del af et signalement, men også fordi det hører med til almindelig information, at folk får et billede af, hvilken type mennesker der har lavet det ene og det andet.
Men lige præcis, når det drejer sig om etnisk baggrund, vælger man i mange tilfælde tavsheden. Det er ekstra absurd i betragtning af, at der er en klar sammenhæng mellem etnisk baggrund og kriminalitet. Vi har et særligt samfundsproblem med markant overkriminalitet i bestemte grupper. Derfor hører denne del af virkeligheden selvfølgelig med til almindelig samfundsoplysning, når konkrete sager omtales.
Hvem fortier oplysningerne?
Når man spørger politiet får man at vide, at de laver et signalement, hvor de tager alle troværdige oplysninger fra vidnerne med.
Men, siger politiet, det er langt fra altid, at medierne videregiver hele signalementet.
De forskellige oplysninger i de forskellige medier viser da også, at medier ofte bevidst fravælger bestemte dele af signalementet. Det er umuligt at se nogen anden forklaring end politisk korrekthed. Men det er ikke en gyldig grund til at give borgerne et skævt billede af virkeligheden.
http://denkorteavis.dk/2012/det-forties-ofte-for-borgerne-at-eftersogte-kriminelle-har-udenlandsk-baggrund/