3tilføjet af

Hvor er verden på vej hen?

Hvad vil de næste 10, 20 eller 30 år? I denne teorismens tidsalder kan det være skræmmende at tænke på. Teknologien er i stor vækst, globaliseringen har gjort mange lande indbyrdes afhængige. Vil verdenslederne blive enige og bane vej for en lysere fremtid? Det er der nogle der mener, de håber at lederne inden 2015 vil være i stand til at dæmme op for fattigdom og hungersnød, standse spredningen af aids og sørge for rent drikkevand og ordentlige sanitære forhold til mindst 50% af dem der ikke har det nu.
Menneskelige visioner af fremtiden har dog ofte vist sig at være illusoriske. For eksempel udtalte en ekspert for mange år siden at landmænd inden 1984 ville være i stand til at pløje havbunden med undervandstraktorer. En anden sagde at biler inden 1995 ville være udstyret med computerteknik som ville forhindre sammenstød.Og en sidste forudsagde at der inden år 2000 ville være omkring 50.000 mennesker som boede og arbejdede i rummet. I dag ville de der kom med sådanne forudsigelser, sikkert have ønsket at de havde forholdt sig tavse. En journalist har skrevet: "Der er intet som tiden der kan få selv de klogeste hoveder til at forekomme som Idioter."
tilføjet af

Det har altid været ......

....Jehovas Vidners store sag at male Fanden og Armageddon på væggen. At plædere for, at det går mod katastrofalt dårlige tider med henblik på at gøre svage sjæle urolige, så de kryber ind under JV's "beskyttende" vinger!
Beskæmmende!!!
Tidene bliver næppe dårligere, da vi mennesker hele tiden forsøger at gøre livet lettere for os selv.
Truslen om krig lige her i landet er faktisk forsvindende lille.
Risikoen for at blive udsat for vold, medmindre man opsøger steder, hvor vold typisk optræder, er ligeledes forsvindende lille.
Teknologien vil hele tiden udvikles. Og ganske rigtig bliver den tekniske mulighed for at slå hinanden ihjel ligeledes udviklet.
Men helt ærligt: Hvad er værst? At ligge og forbløde af øksehug og 20 pilskud eller fordampe i et atombrag? Det er lidt svært at afgøre!
Men én ting kræves der af os, hvis ikke vi skal hensynke i melankoliens rædsel: Vi skal huske at sortere i sladder og nyhedsstrøm fra nyhedsmedier. Fortrædeligheder er der nok af her i verden. Men det enkelte menneske kan ikke leve med at udsætte sig for alle disse gentagne fortrædeligheder i op til flere gange i både skrift, lyd og billeder.
Engagerer man sig i alle fortrædeligheder, vil man hurtigt blive forvandlet til et depressivt vrag.
Og det er vel ikke det, livet går ud på, vel???!
Gå i stedet ud og gør godt mod din næste!! Og spred ikke angst og bekymring!!
Hilsen
Gråskæg
tilføjet af

Det er svært at spå

Det er svært at spå- især om fremtiden. I dag kan de fleste kønssygdomme helbredes, og HIV kan tilsyneladende holdes i skak, så det ikke udvikler sig til AIDS. Mon ikke man snart får bugt med AIDS?
I dag er der langt færre der dør af sult og sygdom end tidligere, så trods dit hånende indlæg går det jo den rigtige vej! Derimod har JV taget fejl med jeres forudsigelser om fremtiden- HVER GANG!
Man skal ikke smide med sten når man selv bor i et glashus!
tilføjet af

Optimisme kontra Realisme.

I september 2000 vedtog FN's medlemslande enstemmigt at nå visse mål inden år 2015. Nogle af disse går ud på:
* at nedbringe antallet af mennesker der må klare sig for minder end én dollar om dagen, og antallet af dem der sulter, med 50 procent.
* at sikre at alle børn får en grundlæggende skoleuddannelse.
* at opnå ligestilling mellem kønnene på alle uddannelsesneveauer.
* at mindske dødeligheden blandt børn under fem år med to trediedele.
* at mindske dødeligheden blandt mødre med 75 procent.
* at standse og mindske udbredelsen af hiv/aids samt forekomsten af andre alvorlige sygdomme, såsom malaria.
* at sørge for rent drikkevand og ordentlige sanitære forhold til mindst 50 procent af dem der ikke har det nu.
Er det muligt at nå disse mål? Efter at et panel af sundhedseksperter fra hele verden havde evalueret situationen i 2004, nåede de den slutning at optimismen må afvejes med den omstændighed at de fremskridt man håber på at kunne gøre, ikke er et udtryk for hvordan situationen virkelig er. I forordet til bogen 'Verdens tilstand 2005' siges der: "Fattigdommen undergraver stadig fremskridtet mange steder. Sygdomme som hiv/aids er i vækst og udgør en tidsindstillet bombe under befolkningssundheden i utallige lande. I de forløbne fem år er omkring 20 millioner børn døde af vandoverførte sygdomme, som kunne være kureret, og hundreder af millioner mennesker lever fortsat med den daglige nød og elendighed, der knytter sig til mangel på rent drikkevand og sanitære installationer."
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.