Hvor hurtigt kom du dig over brudet med kæresten

Ren statistisk...
Hvor længe kommer man sig over et brud og kommer videre...
kan man bare gå ind i et nyt forhold lige efter brudet med anden part

tog det 1 1/2 år, hverken mere eller mindre (med 3 børn involveret). Til dit andet spørgsmål: Nej, det kunne jeg absolut ikke. Men vi mennesker er forskellige, andre har helt andre tidshorisonter.

Alt efter hvordan man har haft det sammen, er det vel ret forskelligt 🙂 Nogle bruger det som en trøst at finde hurtigt sammen med en anden, andre vil "aldrig mere have en kæsrste". Begge dele er selvfølgelig uholdbart.
Vil sige at hvis man er forelsket og bliver forladt, så tager det cirka en måned at kunne genoptage et normalt liv, og de normale tanker. Savnet kan dog næmt strække sig til over et havlt år eller mere.
Hvis man er sammen med en man ikke længere er forelsket i, kan man vel uden problemer gå fra "den ene til den anden" 🙂

min eks og jeg gik fra hinanden. Jeg er kommet videre og har det dejligt med min nye kæreste. Jeg ønsker ikke mit tidligere forhold tilbage, men jeg kan godt savne min eks, selvom jeg ikke ønsker det. Sådan er det - nogle er bare dårlige til at komme sig over fortiden, og jeg er en af dem. Men det ændrer ikke noget i min nuværende kærestes og mit forhold. Såehh det varierer vel fra person til person.

Jeg har et fortrinligt liv, selvom (eller måske fordi) jeg ikke har en kæreste og aldrig har haft det 🙂[l]

For mit vedkommende gik det op for mig, fra det ene sekund til det andet, jeg elskede ikke min mand. Jeg blev klar over, som et lyn fra en klar himmel, at det havde jeg ikke gjort længe. Jeg vidste det bare ikke. En usigelig lettelse bredte sig i hele min krop, mit hoved blev fri for al sorg og fortvivlelse. Det var, som nogle lænker faldt af mig. Min krop føltes let. Mit sind blev let. Det kan ikke beskrives, det må opleves. 🙂
Jeg var fri og kunne gøre hvad jeg ville.
En forunderlig oplevelse.

vidt forskelligt.
Jeg har både haft en hvor jeg ligesom en af de anonyme bare blev klar over at jeg ikke elskede ham fra den ene dag til den anden.
Så har jeg også haft en hvor jeg græd hver dag (ikke konstant selvfølgelig, men mindst en gang om dagen) de efterfølgende 7 mdr.
Men det gode er at jeg altid er kommet over dem, uanset hvor lang/kort tid det har taget, hvilket har gjort at jeg var helt klar da jeg mødte min mand [l]
Jeg tror ikke man kan sætte en tidsgrænse på det 🙂

personligt har eg lidt ondt af dig. Der er godt nok mange problemer forbundet med parforhold, men belønningerne er tilsvarende store!
Synes du skal springe ud i det.

ja det er vigtigt, at man er kommet over sin eks, når man møder en ny mand. Det var jeg ikke, så jeg har ligesom skulle blive hel og mig selv igen, samtidig med, jeg prøvede at holde fast i denne nye fantastiske fyr, der pludselig dukkede op i mit liv. Det er måske egoisme - men jeg vidste godt, at jeg skulle videre - og jeg vidste også, at ham jeg nu har fundet, var ham, jeg havde lyst til at gå videre med. Det har krævet lidt af forholdet, at jeg ikke var parat. For jeg var meeeeeget i tvivl om hvad faen jeg lige havde gang i. I dag fortryder jeg ikke et sekund. Selvom jeg godt kan savne min eks....sådan er jeg bare. Jeg har svært ved at give slip på ting. Jeg kan også næsten tude over at jeg har sagt farvel til en hund, som blev aflivet for 10 år siden. Jeg tror jeg er bange for at blive glemt af min eks, bange for at jeg har været ubetydelig, at han ikke husker mig mere - og at jeg pludselig ikke husker ham. Tjah nogle er bare bedre til at lukke døren bag sig end andre!

men ikke færdig med det. Har været single i godt 9 måneder, efter et 15 år langt forhold.
Følermig som sagt over brudet, de store følelser er væk, men jeg er bestemt ikke færdig det.
Der er en masse praktiske ting efter så mange år,og en masse blandede følelser som afvikles langsomt.
Jeg kunne sagtens forelske mig (har lidt gjort det) men føler mig alligevel ikke rigtig klar til at skulle investere eller involvere mig i en anden sådan for alvor endnu.
Fornemmer at det kommer til at tage noget tid.

med mindre man selv har et dårligt liv eller er totalt snæversynet. Selvfølgelig er gubbi ikke mere lykkelig end singlen, måske tværtom hvad ved vi. Forstå dog at vi mennesker er forskellige og har forskellige behov.

Det er præcis snart 7 mdr siden at jeg slog op og gik fra min kæreste-det var et valg jeg blev nødt til og tage selvom jeg inderst ikke ville. Men han havde nogle dårlige sider som jeg bare vidste at jeg ikke kunne blive ved med og leve med i længden.
Selvom jeg elskede den fyr højere end nogen anden eller noget andet, tog jeg beslutningen alligevel for min egen skyld.
Jeg har det stadigvæk som var det igår jeg tog den beslutning. Vi var sammen i 1 år og 4 mdr. For nogle er det ikke lang tid men for mig er forhold sku noget specielt uanset hvor lang tid de så holder, jeg nåede og bo sammen med ham her i 2 mdr. og det var samtidig mit seriøse forhold mere eller mindre.
Men jeg gad egentlig også godt og vide hvad gennemsnittet var. For jeg holder sku snart ikke det her savn ud mere, har aldrig prøvet noget så hårdt:-(

Det skulle jeg også have gjort med min eks gennem 8 år - for jeg vidste, at han ikke var god for mig rent psykisk. Han gjorde det forbi, og selvom det gik af h. til i vores forhold, tog det alligevel fusen på mig. I dag er jeg taknemmelig over, at jeg ikke er i det forhold mere. Men når man har været så meget knyttet til en person, er det svært bare at "begrave ham"...ja ting tager tid. For nogle mere tid end andre...

Jeg tror ikke du sådan kan tale statistisk på sådanne ting som et brud med en kæreste/mand/kone, for vi elsker forelsker og har forskellige værdier herom.
Min veninde var sin mand utro, og det tog cirka 3 år at komme over sin elsker, som havde fået en stor betydning i hendes liv. Da hun blev skilt på grund af sit utroskab, det ved manden ikke, så var det rimelig hurtigt overstået, men til gengæld var savnet af børnene stort.
Personligt ville jeg ikke anbefale at gå ind i et nyt forhold lige efter et brud, men omvendt så er det igen grundet hvorfor kom brudet var det grundet den nye. Jamen, så er det jo nok det.
Du kan ikke få en løsning er fra panellet, men du kan få en løsning via den egen intuitive fornemmelse for hvad du synes er i orden.
Hvis det var så let at gå fra hinanden efter f.eks. svigt som utroskab er, så ville der nok være flere der gik, istedet for de kæmper sig igennem parterapi, få tillid tilbage og komme med 1000 mere eller mindre gode undskyldninger for hvorfor deres partner valgte at være utro. De fleste har jo den holdning en gang utro altid utro, og alligevel kender jeg personlig en del der har valgt at acceptere utroskab, som en del af deres ægteskab. Hvad med livet efter utroskab, hvor det største svigt af alle er kommet til, og alligevel hører du disse sætninger, jamen han var også så træt i den periode, jeg har også svigtet, han har ikke fået sex nok osv. osv. Kunne det tænkes at han/hun bare ikke elsker dig nok. Bruddet er svært for rigtig mange og derfor siger vi ok til utroskab ved at blive vores forhold/ægteskab. Det er svært at sige stop til noget der engang har været så godt.

for det første dikterer jeg ikke hvordan andre skal leve deres liv. Jeg prøver at komme med gode råd udfra hvad jeg mener er nogle universelle egenskaber ved mennesker. Og det er nu engang en biologisk drift der fører os sammen i par, og ikke at give efter for dette instinkt er altså ikke sundt.
Jeg tror ikke det er fordi man ikke har behov for det, man ikke ønsker et forhold. Jeg tror det er fordi man er bange for at kaaste sig ud i det, og eventuelt har nogle selvtillidsproblemer.

Alt andet er usundt!
Lad os endelig diktere kun af biologiske behov, og så kan vi alle rende rundt og bolle hinanden til højre og venstre. Det med artens overlevelse ved vi jo godt dikterer kønsdriften. Såre sundt og biologisk nødvendigt;)
Nej man har nok ikke et naturligt behov for at leve som single, sp må man da være syg i knoppen, og det sagde sundhedpolitiet da også i 30erne og fik de syge på opdragelseslejr.
Heej..... jeg har nu mere undt af en person som dig gubbe the great end af den spagfærdige single, der kom med sit eget bud på det gode liv. Måsker gubbi er bange for hans eget liv alligevel ikke er godt nok?
Mangler måske selvtillid til at tro på egne værdier 😮😃

Jeg lever ganske sundt, har ingen problemer med min selvtillid, ingen socalfobi etc etc. De faktisk slet ikke fundet noget, behandlingskrævende. Men hvor er jeg dog et glad og tilfreds menneske, hvis jeg ellers kan få lov at bo alene

At blive i sit ægteskab efter utroskab, er ikke det samme som accept. Men jeg vil acceptere at hvis det du mener er at man har accepteret at man ikke er nok for sin mand, så bliver man. Omkostningen er så, når man satser på sin mand igen, at det kan ske igen, fordi man ved godt at sandsynligheden for at der kommer en fristelse forbi er stor, og at han en gang har svigtet, så kan man håbe på det ikke sker igen, men chancen er desværre nok stor, når tiden har fået lov at gå, og alt ser stille og roligt ud igen og alt er blevet "normaliseret" efter utroskaben blev opdaget eller fortalt.
Nu er der jo også stor forskel om det er sket en enkelt gang eller om det er noget der er sket flere gange eller om ægtefællen direkte er blevet forelsket og har haft et længerevarende forhold.
Vi er ved være nogle "halvgamle kællinger" i vennekredsen, og efter at alderen er kommet over os og flere af os har fundet andre at leve sammen med efter 1, ægteskab. Er der ikke en af os der ikke ser tilbage på vores utroskab, som noget der gjorde at vi overlevede i ægteskabet på daværende tidspunkt, grundet børnene. I dag flere år efter kan jeg da godt se, at det var misforstået omsorg over for mine børn, men det kunne jeg ikke se den gang. Især min datter har gentagene gange spurgt mig om hvorfor jeg blev hos hendes far, da vi boede sammen af navn og ikke af gavn og kærlighed. Når den ene var ude, var den anden hjemme, og sådan gik det derudad. Vi levede parallelt med hinanden og ikke sammen med hinanden.
Jeg har ikke fortrudt mine handlinger, men jeg ville gerne gerne have haft alle de erfaringer med mig, som jeg har i dag overført til dengang, for så havde min verden set anerledes ud idag. Måske fyldt med den kærlighed og respekt som jeg tit savnede den gang. et ægteskab skal være fyld tmed kærlighed for så kan man ikke opnå mere i denne eksklusive matrialistiske verden.