hvor mange chancer

Jeg sidder lige nu midt i et kæmpe dilemma. Det er nemlig sådan, at min kæreste og jeg har kommet sammen i over 2 år, og venter vores første barn sammen. Jeg er 36 uger henne, så det er tæt på nu. Vi har igennem vores forhold haft mange op og nedture, men har klaret det indtil videre. Nu er der så sket det at min kæreste er begyndt at drikke igen. Han er ung, men har haft et alkoholproblem i et par år. Han lovede mig at stoppe, og han tog da også antabus, men nu er han så begyndt igen, i det skjulte. Har lige fundet nogle flasker han havde skjult. Jeg fortalte ham fra starten af at jeg IKKE ville stifte en familie med en alkoholiker og han stoppede så også med at drikke. Nu ved jeg så ikke helt hvad jeg skal gøre. Jeg er jo trodsalt så langt henne i graviditeten og elsker ham MEGET, men hvormange chancer fortjener han? han kan stadig "reddes" pga sin alder, men ved ikke om jeg kan kæmpe for ham OG vores barn.

at du skal gi ham chancer.Det er godt nok hårdt at være alene med børn men det er hårdere med en alkoholiker indblandet.Måske er det hårdt sagt men alkohol ødelægger alt for mange familier,og det er som regel mor og børn der er hårdest ramt eller far og børn.Men hvor ung er han da?

Du skal ikke redde din kæreste, han skal redde sig selv. Jeg syntes du skal holde fast i at du ikke ønsker at danne familie med en alkoholiker før han er 100% tørlagt. Det er ikke noget godt liv for hverken dig eller dit barn at dele hverdag med en alkoholikker, når barnet kommer får du dine hænder fulde og så har du ikke tid til også at skulle passe din kærste. Du skal melde klart ud at hvis han ikke kan få styr på sit liv og sit misbrug, så vælger du en tilværelse uden ham og det vil du også være langt bedre tjent med.

med dig, men synes nu alligevel, hun skal få snakket med ham om det. Lave nogen aftaler med ham om behandling. Gå til lægen og kontakt de anonyme alkoholiker.
På det kursus jeg går, er der en, som har været alkoholiker i mere end 20 år. Han kontaktede de anonyme alkoholiker sidste sommer og er stadig tørlagt. Har gået sammen med ham i 4 mdr nu og han får det bare bedre og bedre. Han har ikke selv regnet eller håbet på, han kom ud af det nogen sinde, men nu vil han ha en uddannelse.
Det kræver viljestyrke og er en kamp, men den kamp kan vindes.
Et barn har altså brug for begge forældre.

Så held og lykke.

Knus Nete :-)

Men du skal gøre dig klart nu, at han ikke kan gøre for han bryder sine løfter til dig. Han kan holde sig fra alkoholen, så længe han tager antabus, fordi så syg ønsker man ikke at være, men det tager ikke hans drikketrang - det ved du godt ikke?
Han skal i terapi hos en misbrugsterapeut samtidig med antabussen. Gå til jeres praktiserende læge og få hjælp til at undersøge, hvilke muligheder, der er i jeres kommune.
Der findes to slags alkoholikere - de aktive og de tørlagte, men derforuden er der selvfølgelig stordrikkerne, men det er en anden og let lille sag ved siden af.
Se at komme afsted, det skulle helst have være igår.
Held og lykke med jeres lille familie.
Kærlig hilsen
Dulkis

Ved du hvad det kan gøre ved et barn at vokse op hos en alkoholiker? Hvis ikke, så læs Janet G. Woititz: Voksne børn af alkoholikere. Borgens forlag.
Jeg taler af egen bitter erfaring. Man slæber rundt med sin psykiske invaliditet hele livet. Får en helt forkert indgangsvinkel til livet.
- og der er voldsomt store omkostninger!
Det er slet ikke et spørgsmål om kærlighed, desværre; men du skal selvfølgelig prøve at hjælpe din kæreste så godt som muligt og prøve på at få ham i behandling. Men husk, barnet har kun én barndom!
Held og lykke og gode tanker til dig og din lille familie!

Du bliver nødsaget til at erkende, at det fremover kun er dig, der stabilt har den voksnes snusfornuft.
Det er et stort ansvar, men sådan er det altså bare.
Det er også respekt for din kæreste, at du tager vare på hans afkom, nu da han ikke magter det.
Jeg vil også anbefale dig at hente viden og støtte, så du er forberedt til tackle situationen fornuftigt.

ja det forstår jeg du er: jeg kan kun sige at du skal prøve at få ham til prof hjælp ,ellers må jeg detsværre sige ,,,det går ikke,,du har jeres barn at tænke på.Når de først gemmer flasker allevegne og bruger alle undskyldninger til at smutte ud af døren kun kort men et smut,,,så er løbet kørt,taler af erfaring detsværre.,,Jeg er dybt berørt på dine vegne..Held og lykke