hvor sætter man grænsen

Hej herinde
Nogen der har forstand på, hvor man skal sætte grænsen for en hund, eller om det her er naturligt?
Vi har en gammel hund som er besat af mad. Den vogter over bordet når vi sidder og spiser, og hvis den fik lov, ville den også sidde ved siden af og klynke for at få noget af maden. Hver gang en af kattene kommer forbi farer den sammen og gør helt vildt for at skræmme dem væk (fordi den vogter over tallerkenerne). Det irriterer mig HELT VILDT. For hvis man ikke sætter grænsen for den, kan det så udvikle sig til, at den går på børnene - eller os for den sags skyld?
Min mand synes det er helt okay. Det er jo dyrenes hakkeorden og han griber ikke ind overfor det. Ikke andet end at sige "hold op" til den og så klø den på hovedet for at få den beroliget. Og jeg er ved at gå ud at mit gode skind af irritation - også over, at hunden ikke får grænser. Jeg har mest lyst til at give den et dask med en avis for at sætte den på plads men så ville jeg bare blive uvenner med min mand.
Nogen der ved noget om hunde og grænser herinde?
Hilsen
Anonym

så eftertrykkeligt på plads.
Den må ikke udvikle madagression over den mad I sidder og spiser. Det kan nemlig nemt ende med at den snapper efter et barn eller lignende.
Den spiser når alle andre har spist, inklusiv kattene. Ellers bliver den forvirret over rangordenen og begynder at udvikle madagression og det kan nemt ende med at den snapper efter børnene.

Tak for svaret. Så er jeg altså ikke helt galt på den. For jeg er virkelig irriteret over den manglende konsekvens den får - og det er primært min mand der styrer det der med hunden. Hvor jeg så styrer kattene.
Men spørgsmålet er så: hvordan sætter man den på plads på en god måde? For hvis min mand er imod evt. at daske den med en avis, hvad kan man så ellers gøre, hvor man ikke kommer i konflikt med den?
Hilsen
Anonym

ikke er en vårhare, så vil det være en stor omvæltning i hundes liv. Det kan da sagtens lade sig gøre. Det kommer bare til at tage længere tid.
For det første skal din mand og dig + resten af famile være enige om at alle skal overholde de regler i sætter for hunden. Ellers er det synd hunden.
Når i spiser er det en god ide at hunden får en fast plads. Det skal vel at mærke være et sted, den kan lide. Det kan trænes ved at i lærer hende at lægge sig i kurv, tæppe o.lign. Sid ved hunden og ros den for at ligge der. Giv hende en tyggepind (oksehuds)og lær hende at det kun er der eller i haven man spiser den slags.
Den skal også ligge der uden guf. Du indlærer kommandoen "gå hen og læg dig". Først skal den vide hvad det betyder, og der skal i gå med hende hen til ligge stedet og få den til at lægge sig. I starten skal i nok blive lidt hos den. Øg derefter afstanden langsomt. Gå hele tiden tilbage og læg en godbid i kurven, ved dens forben. Grunden til at du ikke skal give den fra hånd er, at det skal være liggestedet der skal gøre rart for hunden og ikke hånden.
Afstand og tiden hvor den skal ligge der øges gradvist. Rejser den sig må du gå et eller to skridt tilbage i træningen. Skæld ikke ud, men gå med den tilbage og bed hende lægge sig. Hvis den skal ligge det sted hele tiden, mens i spiser, skal i også give hende fri. Det skal også i starten være hurtigt efter den har lag sig. Sig "fri" og gå fra hunen, så er det op til den om den vil rejse sig.
Indlæring skal forgå uden for spisetiden i starten, ellers lærer hunden det ikke. Senere kan i træne mens i spiser. Reglen er dog stadig at i rejser jer og får hunden tilbage til det sted hun skal ligge. Det er vigitgt at hunden kan se jer.
Jeg gjorde det med mine hunde at de godt måtte gå rundt og passe sig selv. Hvis de kom hen til bordet, måtte det kun være kort tid. Så fik de et sigende blik, hvis ikke det virkede knurrede jeg mensjeg fastholdet blikket. Lige så snart de kiggede væk, spiste jeg videre. Blev det for meget, sagde jeg "gå hen og læg dig" Så måtte de selv om, hvor de lagde sig. Inde ved stuebordet brugt jeg "gå væk". Det er jo ikke meningen at hunden skal ligge ned hele tiden.
Indlæring af diverse kommandoer skal helst indlæres alle steder og på ale tidspunkter. Så virker det bedre, og man får tit brug for at dække hunden af sig sit, gå hen og læg dig osv. Hvis du er et andet sted med hunden, nytter det jo ikke meget hvis den kun har lært at lægge sig ï en mestemt kurv. Uden for på turene er dæk også en god ting. Det kan rede hundens liv. Det kræver konsekvens det hele. Det skal i, i familien være enige om inden i starter.
AL HÅNDPÅLÆGGELSE MED AVIS. OG ANDRE TING ER FY! Det har kun den virkning at hunden kan blive angst, men stadig ønsker maden. En bange/usikker hund kan begynde at bide!
Håber du kan bruge noget af det. 😉

Hej cv2002
Tak for svaret. Jeg kunne sagtens bruge det hele.
Ja, det er nok det største problem: at vi absolut ikke er enige om opdragelsen. Min mand eeeelsker hunde og jeg har aldrig hørt ham være striks. Han er faktisk mere glad for hunden end han er for mig.
Hunden er snart 14 år og har altid været som besat af mad. Den har hele tiden fået lov til at ligge ved bordet mens vi spiser. Faktisk ligger den i vejen så man hele tiden må kommandere den væk - og 5 minutter inde i spisningen begynder den at blive urolig og gå rundt under bordet for at samle de madrester der falder ned fra vores datters stol. Det stresser mig også. Det er irriterende med en hund der trasker rundt og generer samtidig med at man skal sørge for sine børn også. Men det er nok en rigtig god ide at begynde at få den ind i kurven i stuen i stedet.
Jeg er glad for, at du har givet forslag til hvordan man sætter grænser, for ellers havde jeg slået den (det har jeg dog ikke gjort endnu), men jeg vidste virkelig ikke hvad jeg ellers skulle gøre. Men det lyder logisk at hunden bliver angst, hvilket jo ikke er hensigten.
Men hvor ville jeg gerne nå dertil, hvor jeg holdt op med at brokke mig over den hund, for jeg føler mig også som et uudholdeligt brokkehoved. Noget andet, jeg også kunne tænke mig at få styr på er dens klynkeri: den klynker hele tiden for at få opmærksomhed. Og hver gang den klynker får den et "nej". Og i første omgang hjælper det - lige indtil der er gået to minutter, så starter den igen. - Og somme tider er det gennem en hel aften. Jeg hader simpelt hen en hund der klynker uden det er synd for den. Jeg kan forstå hvis den havde det dårligt, men den har det jo som blommen i et æg og bliver passet som et barn. Hvordan overvinder jeg min irritation? Kan man få den til at holde op med at klynke?
Mvh
Anonym

sættes på plads, for deres naturlige plads er ikke blandt mennesker 😉
derfor skal de istedet LÆRE at leve fordelsagtigt sammen med mennesker, som sker bedst ved positiv indlæring.
I dette tilfælde ville det være praktisk at lære hunden at den får ros og evt. godbidder når den ligge helt stille og roligt i sin kurv(eller hvor den nu har en fredet plads i hjemmet).
om den spiser før eller efter alle andre er ikke så vigtigt, det vigtige er at hunden spiser når den får lov til at spise(altså ikke ved bordet).
det sludder Cand. Gyn. kommer med hører til oldtidens syn på hundeopdragelse og har intet at gøre i nytidens Danmark.

Nu nævner du at hunden er 14. Har i haft den fra hvalp? Du kan sige til din mand at hvis man holder af sin hund, så sætter man også klare grænser for den. HUnde har det bedst med klare grænser om hvad de må og ikke må. lige som børn. Ellers bliver de forvirrede og usikre. En hund der ved hvem der bestemmer er en glad hund. Så kan den slappe af og bare være.
Du nævner først hundes alder nu. Så hvis det går i hårdknuder med det jeg skrev i det andet indlæg, må du nok leve med det. For at være realistisk så er en hund på 14 år gammel.
Ang. klynkeriet. Er det noget der har stået på i lang tid. Her tænker jeg også i sygdom eller om den har ondt nogle steder.
Får den sine behov opfyldt. Metalt mere end fysisk, hvilket for en gammel hund nok er vigtigere end motionen. 5 min. hjerneaktivitet er det samme som 20 min. gåtur.
Så find ud af om din hund har noget at klynke over. Det er klart den gør det, hvis den hvirkelig mangler noget dens hverdag.
At lukke en hund fra sin flok er synd. Det er bedre at træne sig væk fra problemerne. Altså lære hunden hvad i ønsker af den, når i er ude og har tændt grillen.
Igen er det svært med den alder den har. I må måske bære over med den og kun stille små krav. Ignoner klykeriet, når du har gennemgået i hovedet om den skulle have en grund. Jeg gjorde altid det , at jeg opsummerede i hovedet om det var længe siden jeg havde trænet, lavet tricks, gået tur, nusset eller strillet min hund. Kunne jeg udelukke det hele, blev min ignoreret og bedt om at gå hen og lægge sig.
Er der tale om at det er lang tid siden din hund har været omkring dyrlægen for at sundhedstjek, kunne du starte der. Få ham til at gennemgå hunden fra top til tå. Det er jo synd at kræve noget af den, hvis den har onddt et sted.
Pøj Pøj, hold os indformeret. 😉

Hej cv2002
Ja, du har nok desværre ret: at 14 år er for gammel. Vi fik ikke hunden fra hvalp men har overtaget den fra nogle andre.
Jeg har altid været glad for hunde og dyr i det hele taget (og helt specielt katte). Jeg støtter Anima og hvad de ellers hedder, så jeg er absolut ikke nogen dyrehader. Men jeg ser af en eller anden grund fuldstændig rødt når en hund bruger klynkeri som et middel til at få opmærksomhed uden det er synd for den. Den har ganske vist gigt, men det er ikke når den har ondt, den klynker. Den klynker når den vil have mad (også når den tigger ved bordet), når den vil lukkes ud om natten (eller ud og ind 20 gange om dagen), når den vil fodres om morgenen kl. 7.00, når den vil nusses på hovedet, når den keder sig, når dens far (min mand) går på toilet og den ikke kan komme ud til ham. Den klynker ved hver og en anledning. Og det gør mig rigtig irriteret. For der er jo ingenting i vejen, hvis den skal forsvare dens territorium - så er den jo stærk nok. Men den har lært at den får dens ting trumfet igennem ved at spille underhund (hvilket den ikke er, for den har det som blommen i et æg). Så det er fordi den er udspekuleret - intet andet.
Men du har ret i at motion ikke er sagen: for den gider ganske enkelt ikke gå ture eller køre i bil længere. Det eneste den gider er at få leverpostejmadder og varm mad dagen lang (dens hundemad gider den ikke spise, selvom det er det bedste af det bedste) og så blive kløet på hovedet i en lind strøm, og det har vi altså ikke plads til når vi er en familie med to små børn, der også skal passes. Den ville passe bedre til en familie som KUN havde tid til den.
Ja, jeg ved ikke om jeg er begyndt at blive smålig (eller hvad der er i vejen med mig?), men jeg kæmper en indre kamp mod irritation dagen lang på grund af den hund og jeg ved faktisk ikke rigtig hvorfor, for min mand og det største af vores børn elsker den. Så hvorfor kan jeg ikke også lære bare at holde af den? De har heller intet imod klynkeriet, så måske det bare er mig. Jeg har prøvet at ignorere det, men jeg synes ikke rigtigt det hjælper.
Mvh
Anonym

har givet den for meget opmærksomhed, fordi den fik noget ud af det!
Med hensyn til mad, må i prøve ikke at give den andet en hendes hundemad. At give den mad på faste tider, og fjerne det efter 20 min. så den ved at dn har begrænset tid til at finde ud aom den vil spise eller ej. I kan måske få den til at spise ved at putte fiskeolie på dens mad (købes i dyrehandel) Blande lidt tun i, for lugten. Det er det der får hunde til at spise, at det er noget der lugter stærkt af noget godt. Eller kan det være noget kogt kylling. Det kan fås færdig kogt og frosset i bider. tag lidt op ad gangen og lav det mindre. Put det i vælger i dens mad og lad det stå og trække. Lidt vand på vil få det til at lygt endnu mere. (ikke olie udgaven)
Hvis jeres hund ellers vejer det den skal, gør det ikke noget med en leverpostejsmad. Der skal jo ikke så meget på før de med glæde æder det. Giv hende kun mad i hendes skål.
Sæt nogle grænser for hende og sørg for noget hjene aktivitet. Der er gode bøger på forlaget tro-fast.dk hvor der er masser af gode ideer til tricks og hjerneaktivitet. Både inde og ude. Måske det hjælper på dens klynkeri. Hvis hun har gigt og i er sikkre på at hun ikke har ondt er det en god ide med glycosamin. Det kan købes hos dyrlægen, men også over nettet. Det er billigere kig på urtemedicin.com Jeg har selv haft købt Glucosamin til en hund jeg havede engang. De mål der skrives er til mennesker, men jeg skrev til dem og fortalte det var til en hund på 27 kg. de er søde til at svare om alt det du vil vide. Det kommer fra England.
Pøj pøj med hunden. 😉 Er det en han eller tæve i har. Det er så underligt at skrive den. 🙂

Jeg gik til hundetræning her for 2 år og 5 måneder siden og dér stak en træner fra AOF Finn Vinther, altså hele sin hånd ned i min hunds hals og trak i hans drøbel, så han bagefter var ved at kaste op. Blot pga. at min stakkels 4-5 måneders hvalp, havde sprunget op og ikke lige lystrede hans nej, første gang.
Ja, jeg undrede mig også meget over hans træningsmetoder og pga. dette og fordi jeg fik at vide, at jeg skulle vente, til det blev min tur (der var ialt 18 hunde og hundeejere på Finn´s og hans kones Nina Vinthers hold.
Dette på trods af, at min hvalp næsten hele tiden sprang op af mig og nappede i mine arme, fordi han ikke kunne koncentrere sig. Jeg har sat grænser fra dag 1, ingen kære mor her og iøvrigt opfatter jeg mig ikke for værende hans mor, da han bestemt ikke var og er et barn! Jeg sagde meget bestemt "Nej!" Og drejede rundt, men lige meget hjalp det og trænerne kunne ikke hjælpe, så jeg stoppede efter kun 3-4 gange, men de 915 kr, jeg havde betalt for ialt 17/27 ugers træning (undskyld, men jeg har fortrængt det, da det var en helt igennem hæslig oplevelse.....) Jeg havde sår op og ned ad armene, da jeg mødte op til informationsmøde i september, trods jeg altid gik med langærmede bluser og de sagde ingenting til det, alligevel....
De ca. 3/4-del af de 915 kr, fik jeg ikke igen, trods min skriftlige henvendelse til AOF Grafen i Ballerup og da jeg var så ked af det, at jeg ringede 1 år efter, sagde hun i telefonen, at sagen var forældet. Nej, hvor var jeg skuffet og ked af det.
Så jeg vil stærkt fraråde alle til at modtage nogen undervisning fra AOF, da man i alle tilfælde ikke kan få sine penge tilbage, hele ikke dele af beløbet. Det var helt udelukket.

Venligst,
K33.
VH.

Dit indlæg anonym, vedr. jeres hund, som du åbenbart udelukkende kalder "den", som om det var en ting, det gør mig meget ked af det.
Iøvrigt, kan du efter min mening, ikke vide om jeres store hund har gigtsmerter- hvordan kan du dog vide, at han/ hun ikke har det!!??? For ja klynken og piveri, er altså ganske almindelige udtryk, når en hund har smerter! Nu er min hund helt rask, så jeg ved det ikke er pga. smerter, at han nogengange piver om aftenen, da hans piveri kun er om aftenen, når han humper sit tæppe: Dominans/ brunst. Jeg tror, det mere drejer sig om
at du benægter hans tilstand, fordi det jo er meget lettere hvis jeres hund "har det som blommen i et æg".
En hund, der keder sig, har det IKKE som blommen i et æg- men mangler mental stimulans.
DU og DIN MAND, har påtaget sig et ansvar for jeres hund i ialt 13-18 år ialt, så jeg synes I ærligt talt, skulle have ladet være med at avle så mange børn, som 2 børn lige efter hinanden, når det nu medfører, at I ikke kan være jeres ansvar voksent.
Havde I kunnet det, så havde jeres hund ikke tigget så meget ved bordet- der er ganske enkelt ikke gjort det meget vigtige arbejde med at sætte grænser overfor hunden, mere end bare en enkelt gang i en blid hundeelsker- tone- nej det skal gøres i en bestemt tone, så kan man nå langt og få en meget dejlig hund! Hunde er fantastiske skabninger efter min mening- så utroligt kærlige, intelligente og loyale, at du og din mand, burde skamme jer. Ærligt talt.
Jeg ønsker for jer, at jeres hund, hurtigst muligt får et nyt hjem, hvor der er TID til den. Suk........
Gisp, for nogen egoister I er....Jeg er ked af at sige det- men det er altså et adjektiv, der passer helt på jer.

KH.
K33.

Med sine mange negative tanker og følelser, du har overfor den.
Det er iøvrigt noget sludder af jeres hund, behøver et hjem, hvor der kun er tid til den- Når en hund, ikke har fået sat særlig mange grænser, så vil den tro, at den er lige så høj eller højere i rang, end jer og så tro at den er midtpunkt.
Dét er jeres fejl og så jeres manglende, ærlige ønske om at påtage jer, det meget store ansvar, det er at opdrage en hundehvalp til at blive en velopdragen voksen.
Jeg vil dog rette noget af det, jeg skrev- at I ikke har ville tage ansvar for en hund i de næste 13-18 år- det har I sikkert nok villet og kunnnet, selv med 2 børn, MEN det magter I ikke, fordi I ikke har gjort jeres arbejde med at sætte grænser, ordentligt, så I nu har en Problemhund.
Som det gamle velkendte ordsprog: I ligger som I har redt.
Sørgeligt, men Sandt!

VH.
K33.

Så har familien ikke haft hunde fra den var hvalp. Den er nu 14. Så den er absolut ikke kandidat til omplacering.
Jeg bryder mig hellere ikke om udtrykket "den". Derfor har jeg i mit sidte indlæg til Anonym, spurgt, om det var en tæve eller en hanhund

også som en grim oplevelse ....de mennesker burde jo slet ikke have med dyr at gøre !!!
Positiv indlæring skal selvfølgelig startes så tidligt som muligt, med hensyn til en hvalp der hopper op ad en og evt. bider en i armene, så sørger man for altid at have et pivedyr eller lign. ved hånden og skynder sig at stoppe det ind i munden på hunden lige så snart den begynder at bide og roser den når den bider i pivedyret, jo kortere tid den når at bide i armen jo hurtigere lærer den at nøjes med at bide i pivedyret. ved hunde der hopper op ad en, skal man sørge for altid at have godbidder i lommen, når hunden så hopper op, tager man en godbid frem, viser den til hunden og hurtigt lader den falde ned på gulvet, samtidigt med man siger "ned", når hunden står nede på gulvet roser man selvfølgelig hunden.
Hunde ligesom mennesker lærer hurtigere ved hjælp af "æble-metoden" i forhold til "piske-metoden" 😉