Hvordan gør jeg ham forelsket igen?

Jeg vil gerne starte med at sige at dem af jer som bare vil sige "Glem ham, kom over ham osv" gerne må lade være med at svare, for det er ikke hvad jeg leder efter. Jeg leder efter råd fra nogle der måske har været i en lignende situation og kan give mig et godt råd.
Jeg har lige været ude at rejse i to måneder, jeg var i det samme land hele tiden og tog et kursus i noget jeg interesserer mig utrolig meget for. Min kæreste som jeg har været sammen med i to år, og boet sammen med i halvandet kunne ikke komme med for han havde ikke råd til det, fordi han lige har afsluttet sin ungdomsuddannelse(vil lige sige vi begge to er 22). Så han ville bare arbejde en masse mens jeg var væk. Han vidste godt jeg virkelig havde brug for, og glædede mig til at tage på den her rejse, men havde ret svært med at jeg skulle afsted. Jo længere tid jeg var væk, jo mere fjern blev han når jeg ringede til ham for at snakke. Og en uge før jeg kom hjem, konfronterede jeg ham med det, og spurgte ham hvorfor han aldrig lød glad når vi snakkede sammen. Han var også begyndt at afvise vores planer om at flytte til en anden, større by så snart jeg kom hjem, noget vi ellers har aftalt for længe siden.
Der fortalte han mig at han ikke følte noget for mig mere, at han havde været så vred og skuffet over at jeg var taget af sted at han havde undertrykt sine følelser og derfor var holdt op med at være forelsket. Jeg blev selvfølgelig meget ked af det, men vi aftalte at snakke sammen igen senere. Dagen efter snakkede vi sammen og dér sagde han at hans følelser var vendt tilbage, fordi han havde mærket hvor ked af det jeg blev, og hvor bange han selv blev.
Så da jeg kom hjem troede jeg alt var i orden. Men nej. Dagen efter jeg kom hjem begydte vi at skændes fordi han bad mig om at flytte hjem til mine forældre. Der gik jeg ham på klingen, og der sagde han at han ikke ku mærke noget, at han ikke elskede mig som en kæreste mere og at han var rigtig forvirret omkring alting(altså hvad han vil med sit liv osv). Han sagde at han følte jeg havde forladt ham da jeg rejste(han har mistet nogle vigtige mennesker i sit liv), og han følte lidt at han havde mistet mig. Han blev meget ked af det den aften, jeg har aldrig set ham græde, men den aften græd han i flere timer. Og så lige pludselig sagde han at han var bange for at han havde taget fejl, og at han ikke havde lyst til at miste mig alligevel. Altså rigtig forvirret! Men igen efter det har han sagt at han er nødt til at slå op, fordi han ikke elsker mig mere som en kæreste, og at han ikke synes det er fair overfor mig at han er så forvirret.
Jeg er bare så forvirret nu. Alle vores planer sammen er jo gået i vasken, så lige nu er mit liv bare kaos+at jeg jo elsker ham virkelig højt, og savner ham utrolig meget. Jeg prøver at være stærk, og har ikke vist nogen at jeg er ked af det, men tror det er pga. chokket! Det føles virkelig som om et gulvtæppet er blevet revet væk under mig.
Hvordan får jeg ham til at blive forelsket igen?
Jeg ved godt at mange ville give op og mange sikkert mener jeg skal det, men vi havde virkelig et fantastisk forhold før jeg tog afsted, og jeg føler bare at det er forkert det der sker nu. Jeg føler d kun sker fordi jeg var væk. Jeg troede jeg skulle blive gammel sammen med ham og er sikker på at han følte det samme. Jeg troede virkelig at vi havde noget virkelig godt sammen og kunne klare alt. For mig at se virker det som om han har slukket for alle sine følelser mens jeg var væk, og nu kan han ikke tænde for dem igen. Jeg tror at han, underbevidst, er bange for at miste mig, igen.
Jeg har ikke tænkt mig at blive desperat, men jeg kan bare ikke acceptere at noget så godt skal løbe ud i sandet fordi jeg var ude og rejse i 2 måneder.Han har nogle selvtillidsproblemer, og jeg tror de er skyld i det her. Han siger at han har brug for at være alene fordi han skal finde ud af sig selv, og jeg vil gerne give ham plads, men jeg vil bare så gerne hjælpe ham, og støtte ham i det. Han betyder så meget for mig.
Hvis der bare er nogen der har stået i en lignende situation og har fået gnisten tændt igen hos den anden, så please hjælp mig? Jeg skal ud og spise med ham om 3 dage, jeg bad ham om det da jeg sagde jeg gerne ville afslutte det hele på en ordenlig måde. Men i virkeligheden vil jeg jo bare gerne have at han begynder at føle noget for mig igen!

Men når i nu snakker sammen om det og at han fortæller han er forvirret osv. Så spørg ham om han vil med til en prof.
Jeg tænker på hans tanker vedr. om det at blive forladt.
Enten er hans følelser væk eller han har sat en mur op om sig selv pga. af tidligere hændelser. Denne mur er et forsvar til sig selv så man ikke skal blive såret.
En prof. kan evt. hjælpe med dette, så han kan få afklaret sine følelser.
Dette var bare en tanke fra mig.

Det allerførste du skal gøre, er at holde op med hele tiden at fokusere på dig og dine egne behov.
Hold op med at fokusere på at dine (jeres?) planer er blevet ødelagt og at tingene ikke går som planlagt. Der er faktisk meget lidt i livet der går helt efter planen og når din kæreste nu er ude i en stor krise er du nødt til at acceptere at det hele ikke bliver som du troede det skulle.
I løbet af indlægget nævner du nogen gange at han har nogle forskellige problemer; han har mistet, han har lavt selvværd osv. Du mener, at det nok er derfor det er gået galt.
Det er det ikke nødvendigvis.
Selvom de fleste idag synes det er næsten kriminelt at lade sig "begrænse" af andres følelser, så må du se i øjnene, at det indimellem bare ikke kan lade sig gøre at være selvrealiserende globetrotter, og samtidig holde liv i et forhold. Der er stor forskel på hvor tæt et behov man har for sin partner og derudover er det umuligt at vide hvordan ens følelser egentlig bliver, hvis vedkommende pludselig er væk.
Din kæreste kan godt have TROET at det kunne han klare - og så opdaget af smerten og afsavnet var for hårdt. Måske er han belvet såret over at du har faret rundt og haft det skidesjovt, mens det har været benhårdt for ham at du ikke var i nærheden. Rejsen var jo din drøm, ikke?
Hele vejen igennem indlægget fokuserer du udpræget på dine egne behov. Det var dig der havde behov for at rejse (selvom han ikke havde råd til at tage med - ville han egentlig gerne det???), det er dig der føler behov for at genoplive forholdet, dig der føler at tæppet er trukket væk under dig, dig der ikke kan håndtere at planerne er skudt i sænk osv.
Det forstår jeg egentlig godt at du gør, men du er måske også nødt til at se i øjnene at din trang til at realisere dig selv, måske har kostet dig forholdet.
Spurgte du egentlig din kæreste om du evt. skulle vente lidt med at rejse - og ville du have ventet hvis han havde bedt dig om det?
Spurgte du din kæreste hvordan han reelt havde det med din rejse, eller spurgte du på en måde der gjorde det vanskeligt for ham at udtrykke sorg eller vrede over det?
Tænkte du egentlig over hvor svært det kunne blive for ham, selvom det måske ville være rigtig fedt for dig?
Det kan godt være at to mdr. ikke virker som alverden for dig, fordi du får alle oplevelserne, det selvrealiserende osv. Men to mdr. kan være rigtig lang tid for din kæreste, hvis han evt. ikke har været afklaret og måske har andre ting der gnaver.
To mdr. kan føles som en evighed og så tvivl om meget, særligt hvis han føler at du ikke har hørt hvad han virkelig mente, inden du tog afsted. Måske har du været så beruset af tanken om det her drømmekursus, at han faktisk ikke har kunne eller turde sige noget negativt selvom han har følt det.
I første omgang må du give ham tid. Det betyder ikke at du skal afskrive ham fuldstændig, men du skal give ham tid til at finde ud af hvad HAN vil. Giv ham plads til at føle sine egne behov, og giv ham plads til at rase ud og sige nogle "sandheder", selvom de måske ikke er rare at høre. Hvis han kommer frem til at han virkelig ikke ér forelsket og ikke ønsker dig mere, så er der faktisk ikke noget du kan gøre. Man kan ikke tvinge den slags følelser frem i nogen og slet ikke hvis vedkommende føler sig svigtet.
Du kan evt. vise ham din gode vilje og dit fokus på HANS behov, ved virkelig at lytte efter hvad han siger. Prøv at høre ham og opfylde nogle af de behov han har, så han kan mærke at du også tænker på ham fremfor på dine egne behov. Og lad være med at spille spil; lad være med at give udtryk for at i "bare kan være venner" hvis du i virkeligheden bare vil bruge det til at få ham tilbage. Det kan i dén grad give bagslag hvis han føler sig manipuleret.
Det vil nok også være klogt at glemme ALT om at overbevise ham om, at i skal flytte sammen nu og her for det tror jeg slet ikke i er klar til.
Det lyder som om han først og fremmest skal finde ud af hvad han selv vil. Måske har din rejse sat en masse tanker igang om, hvordan han gerne selv vil udvikle sig og hvad han selv har behov for. Det kan være at hans reelle lyst i livet er en helt anden end jeres fasttømrede planer fra før din rejse. Måske er der slet ikke plads til en kæreste i hans liv lige nu.
Hvis han vil dig, så skal i nok også bruge god tid på at få orden på jeres prioriteter og finde ud af hvad i hver især kan holde til i forholdet. Måske ér han bare ikke stærk nok til at du rejser i længere tid, og det må du så prøve at respektere. Jeg ved godt at det ikke er særlig populært at lade sig "begrænse" af andres følelser, men omvendt gør det jo ikke noget at man tager lidt hensyn, hvis den anden part er meget sårbar - særligt ikke, hvis det betyder at man kan få lov at være sammen med den man elsker.

Du er allerede godt begyndt. Du skal tale med ham. Når I har været ude at spise, kan du nogle dage senere invitere ham i biffen, og tale med ham bagefter. Nogle dage senere gøre noget andet sammen, og tale sammen.
De selvtillids problemer han har, skal han have bearbejdet, ellers opstår problemet bare senere igen. Du har sikkert kunne give ham tryghed og derfor er han skuffet lige nu. Så et eller andet sted er han sikkert glad for dig endnu. I et ligeværdigt forhold, skal der bare mere til end tryghed.
Som 22 årig skal du vælge uddannelse og forfølge de drømme om rejser, du har. Ellers blive det et langt liv på den korte bane. Kæmp for at få ham med, men nedgør ikke dig selv. Se på situationen som en krise i jeres forhold, som I skal snakke jer ud af. Kan I det, jamen så skal det være jer, men kan I ikke snakke jer ud af det, så ville det være gået galt, før eller senere.
Håber ikke du synes det er alt for negativt et svar.

Det er i hvert fald noget jeg kan bruge til at tænke over det hele. Det hjælper mig med at indse at tingene måske har været ret hårde for ham, når en anden påpeger det. Jeg vil gøre som du foreslår, lytte til ham og vise at jeg støtter ham i hvad han end beslutter sig for, for i virkeligheden(selvom jeg fokuserer meget på mig selv)så er det vigtigste for mig bare at han har det godt og er lykkelig, også selvom han ikke vil være sammen med mig.

Nej jeg synes ikke det er negativt, tværtimod så synes jeg det var et dejligt konkret svar. Jeg tror også det er det jeg vil gøre, det med at sørge for at vi ses engang imellem og når jeg så ser ham, vil jeg vise ham at jeg holder af ham og støtter ham.

Først og fremmest, så kunne det godt lyde som om han bruger din rejse som en undskyldning, for at det hele skal ligge på dine skulder.
Måske er det noget han har tænkt lidt længere over, og når man så er væk fra hinanden i så lang tid, så mister man endten følelsr, eller også savner man hinanden så meget, at kærligheden vokser.
Måske du skulle prøve at afvise ham lidt, så han ikke ved han har dig om sin lillefinger. Han skal også ha lidt at kæmpe for. Drenge har lidt en tendens til, at hvis noget er for nemt, så er det ikke spændende mere. Så vis ham, at du godt kan selv. han skal ikke have lov at styre dig.

Han har gennemløbet en proces, hvor han har følt han mistede din kærlighed. Det var sådan han tolkede det at du tog afsted, på trods af hans uvilje. Han har så gjort sig fri af dig for at beskytte sig selv..hermed har han mistet følelserne for dig! Og sådan opfører meget sårbare personer sig, når de er usikre på kærligeheden...
Jeg kan fuldstændig genkende hans reaktion fra egne rektioner...dog på andre situationer.Men er man meget sårbar er man nødt til at beskytte sig selv (det kan være pga.en utryg barndom f.eks.) men man ved intuitivt at man ikke skal lade andre lege med ens følelser.
Så du skal bestemt ikke spille kostbar ,og du skal heller ikke opfatte ham som et offer, der skal have din forståelse...som du har skrevet et setd. TVÆRTOM!
Det eneste der kan overbevise ham er, at du selv viser dine følelser, at du føler smerten som han gjorde det da du tog afsted. Han vil have dig derhen, førend han igen tør indvolvere sig...lige nu er han langtfra tryg ved dig, så hans følelser er få stand bye et eller andet sted gemt dybt inde...ikke det samme som de ikke kan vækkes til live igen HVIS du altså virkelig vil ham og elsker ham.
Det kan du ikke sige ofte nok...vis ham du har brug for ham og at du elsker ham, og han skal virkelig MÆRKE det og mærke din kærlighed også gør ondt! Så får du ham tilbage, men jeg er bange for han lige skal såre dig først, for helt at føle sig tryg igen. Ja sorry,men det er de regler sårbare personer desværre lever efter. De beskytter sig selv som bare....tror ikke de kan andet. Men til gengæld elsker de virkelig stærkt nårde føler kærligheden gengældt..dybt og seriøst. Nokdet der gør at du ikke kan slippe ham!
Det kan også være en slags terapi for ham, at få mulighed for at gennemleve denne smerte (fra barndommen?)med dig og så komme tilbage igen mere hel og mere tryg,men sammen med dig selvfølgelig. Du kan måske hjælpe ham endnu mere end en psykolog, og han kan måske til gengæld lære dig at være mindre overfladisk? ;-)
Pusser:-)

Syntes det va290540 skrev er meget rigtigt.
Jeg vil have du forestiller dig en linie:

___________________________________

I 2 har fulgtes den linie sammen, de oplevelser i havde, og den humør i var i. Kender du ikke det hvis din kæreste er rigtig glad så bliver man også selv glad? Eller omvendt? Det er det jeg kalder at følges sammen
Men, så rejste du i 2 måneder hvilket er rigtig lang tid for et forhold, og jeres linie blev splittet op i 2.
Jeg har selv været i hans situtation, hvor min kæreste, nu ex, rejste i 3 måneder fordi hun vil "opleve levet" og andet år 2000 slang ord. Fint nok, men det betød at de oplevelser som hun fik bragte hende i en anden situation end den jeg var i.
Jeg blev nemlig hjemme og arbejdet lidt i en fabrik indtil min skole startede, dvs jeg brugte 2 måneder på en varm fabrik midt om sommeren mens alle andre var ude og bade og hun var i Brasilien og USA.
Man kunne sige jeg var bitter over det, og jeg var det også fordi jeg glad for hendes vegne, men samtidig gjorde det også "hvis hun bare whiner en gang bliver jeg sur". Jeg "whinede" ikke over at jeg blev i DK, intet galt med det, men så begyndte hun over sms at klage over diverse ting, at jeg ikke skrev ofte nok og at jeg ikke tog min telefon når hun nu ringede sent om aftenen pga tidsforskellen.
Ser du i Denmark, vil jeg tage den klage, men når hun er ude og rejse og lalle rundt så har hun ingen grund til at klage.
Tilbage til dig, du klager også, ved ikke om du gør det overfor ham, men lad vær med det. Husk at de du har gjort er helt anderledes det han har oplevet i den tid i var adskilt.
Og når du siger han betyder alt for dig og du elsker ham, tjo...men du elsker mere dig selv fordi:
1. Din rejse betød mere, end at han var efterladt alene (jeg er 100% på du fik nogen advarselstegn)
2. I din indlæg er det klart dine ønsker som kommer først.
Helt ærlig du har lige været på en ferie og med det samme "JEG VIL HAVE TING ER SOM FØR!!!!!!". Det tror jeg desværre ikke du får, og jeg er sikker på du er et godt menneske inderst inde, men du har kludret i det.
"HVad!? Skulle jeg bare så lod vær med at rejse!?" Tja, så vil DU blive sur fordi du ikke gjorde det du ville. Nu er han den sure og afvisende, ellers havde det været dig hvis det spillede sig anderledes ud.

Hvis nu du forestiller dig at din kæreste ville have dig tilbage, (ved ikke om det var dig eller hende der slog op?) Hvordan skulle hun så gøre det?
Jeg har jo indset alle de der ting, og har snakket med ham om det, men det lader bare til at han har fået en depression mens jeg har været væk. Og han siger at han bliver nødt til at tackle det alene. Jeg vil gerne give ham plads, og gøre som han siger, men på længere sigt vil jeg ikke miste ham, og det er dét jeg er bange for at jeg gør.
Det kan godt ske at jeg fokuserer på mig hele tiden, men nu er det jo også mig der er blevet slået op med. Jeg har fået et chok. Jeg ved jo godt nu at det at jeg rejste gjorde ham utrolig ked af det, men jeg kan jo ikke ændre på at jeg har været afsted.
Så mit sørgsmål er egentlig bare hvordan tror du at jeg kan få ham tilbage? Altså helt ærligt, hvad skulle din kæreste have gjort for at få din kærlighed til at blusse igen?
Jeg vil jo ikke tvinge noget frem hvis det er væk, men jeg vil bare så gerne bevise overfor ham at jeg virkelig holder af ham og elsker ham overalt på jorden, og at jeg vil hjælpe ham med hans depression.For jeg mener det når jeg siger at jeg elsker ham overalt på jorden, på trods af at jeg måske er lidt egoistisk.
En helt anden ting er at den rejse var blevet planlagt i mange år, før jeg mødte ham. Så han har altid vidst at jeg skulle afsted. Ikke desto mindre blev jeg ved med at spørge ham om han ville med, men han sagde at han ikke vidste hvad han skulle lave i de to måneder jeg skulle på kursus.
Håber du gider at svare på mit spørgsmål. Jeg har ikke brug for dårlig samvittighed(tro mig den har jeg masser af), men jeg har brug for hjælp.

Jeg er i en meget lignende situation. Min ekskæreste er ikke forelsket i mig mere, vi har lige slået op. Både han og jeg har brug for at finde os selv, og vil gerne kunne finde sammen igen senere.
Man kan ikke lægge strategier i kærlighed, har jeg fundet ud af. Du kan ikke planlægge at blive forelsket, eller at gøre alt for at få en anden til at blive forelsket. Man ved simpelthen ikke hvad der kommer til at ske, sådan er livet. Jeg lagde alle mulige planer for hvordan jeg ville få ham til at blive forelsket i mig igen, lige da vi havde slået op, men det nytter ikke noget. Det er rigtig hårdt.
Man kan heller ikke love noget i kærlighed. Jeg kan ikke love nogen at jeg vil elske dem for evigt, eller at jeg ikke bliver forelsket i nogen anden.
Din ekskæreste siger at han har brug for at finde ud af sig selv. Jeg vil råde dig til at lade ham gøre det i fred.

Håber du kan bruge det til noget ;-)
Ps. Man kan altid håbe på at den anden vil blive forelsket igen.