10tilføjet af

Hvordan holder jeg børnefødselsdag for min datter?

Hej... Jeg er alene-mor til 2 piger på snart 4 og 6 år...
Men jeg har et problem.
Jeg VIL holde børnefødselsdag for min datter i år, det har hun aldrig prøvet. Hun har kun haft kage osv. med i børnehaven og nu har jeg lovet hende, at holde den herhjemme..
Mit problem er jeg ikke aner hvad pokker man skal lave med 10-15 6-årige unger???
Kan i hjælpe mig med nogle ideer? Også gerne til hvad man skal give dem af mad til sådan en "fest"...
Jeg er helt på bar bund!
På forhånd tak....🙂
tilføjet af

Lidt til inspiration

http://www.partybox.dk/
Hos os var der altid pladsmangel, hvis vi skulle være mere en 10, så min mor lagde en papirdug på gulvet og så sad vi der og syntes det er rigtig sjovt, næsten som skovtur.
Vi legede små konkurrencer som "giv æslet det manglende øre på". Du tegner et æsel, på et stort kartonstykke og undlader det ene øre, som så tegnes på et stykke løst papir og udstyres med en tegnestif. Det er så meningen at man skal sætte øret på dets rette plads med bind for øjnene. Den der kommer tætteste har vundet.
Kartoffelvæddeløb var altid en vinder. Det klares med to grydeskeer og to kartofler og børn på to rækker samt en "bane" på 30 m. Det afvikles som stafet. Det handler selvfølgelig om at blive først færdig med at løbe, men man skal holde grydeskeen i den ene hånd med kartoflen i skeen og den anden hånd på rykken og så må man selvfølgelig ikke tabe kartoflen. Taber man den standser man op, samler op og løber så først videre, når kartoflen er placeret igen.
Med hensyn til mad, så rådfør dig med fødselaren. Skal det være mad som sådan er pitabrød man selv fylder altid en sikker vinder, for så har alle mulighed for at finde noget på bordet de kan lide.
Det kan gøres stort eller mega al efter energi og lyst.
Tillykke til fødselaren og god fest[f][s][f]
tilføjet af

lidt fødselsdagsideer

😃Hej. Fortvivl ikke, de er ikke så kritiske i den alder. For det første alliér dig med en eller to voksne mere, veninde eller lignende, så du ikke skal klare alt selv.
Dæk bordet med en god papirsdug. Den skal kunne tegnes på! Læg evt et stykke plastik under papiret, så det ikke går ud over bordet. Stil tusser, farver og lignende på bordet, og så skal pigerne selv dekorere deres egen plads ved bordet. Det kan godt tage lang tid.
Glas ( plastbægre), sugerør, paptallerkner og lignende sætter du bare frem, måske i køkkenet, og så skal gæsterne selv dække bord. Maden skal de selv hente, måske selv lave. Du kan som en anden skrev lave pitabrød, som skal fyldes af små skåle efter eget valg, eller lave en skål (færdig)frikadeller, små coktailpølser, frugt, små boller, pølsehorn eller andet, som du ved især fødselsdagsbarnet kan lide. - og forskellige sodavand, så de kan vælge. Husk også vand og juice, da der er børn der slet ikke drikker sodavand især i den alder.
pakkeleg inden maden kan være "flaskehalsen peger på", så pakkes pakkerne op i et roligt tempo, og de kan nå at beundre de små ting ( Har i et fast beløb til gaver?)
Lege afhænger af hvor du bor. ude / inde. Det kan være nogen af de gamle lege ( søg ideer på nettet eller bog på bibl. om lege) Gemmeleg, Tampen brænder, Lille hund hvem har taget dit kødben?, eller hvis du orker, et lille løb rundt i huset- eller udenfor. Det behøver ikke at være så meget. Måske skal de i små hold samle et lille postkort på poster. Det gør du nemt. Find et antal sjove postkort, klip dem i 6-8 stykker, put 1 brik fra hvert kort i en pose= 1 post. Så skal du bare lave et lille "skattekort" med X-er hvor postene skal findes, lægge post-poserne de rigtige steder, og så sende ungerne afsted på "løb". Det kan også gøres indendørs, hvis du foretrækker det.
Når de så kommer hjem fra løbet, er der lidt tid til bare at lege, og udforske fødselsdagsbarnets hjem, og inden du ved af det er der lige tid til servering af ske-is inde ved det dækkede bord. - og så kommer forældrene og henter dem.
Hyg lidt om dem, hav evt en kop kaffe klar eller måske en øl eller sodavand. Den snak der er til sidst voksne imellem er godt givet ud, og gør det nemmere for alle at få børnene i tøjet og med hjem.. tro mig
Hav en rigtig god fødselsdag. Tiden går hurtigt, og du kan sikkert ikke nå alt det du planlægger, og ungerne er ligeglade, bare de har hygget sig.
tilføjet af

jamen det der

da skæmmende at du ikke ved det ! Så ta hjem og spørg din mor !!!🙁
tilføjet af

God fødselsdag

Det kommer måske lidt an på hvilken af dem du skal holde fødselsdag for. Der er jo lidt forskel på at være 4 og 6.
I vores familie har skattejagter altid været et hit. Rundt i huset eller haven og så en skat med noget lækkert.
Giv dem noget som de kan se hvad er. Fx pita brød som de selv skal fylde. De fleste børn bryder sig ikke om mad som er blandet for meget sammen så de ikke ved hvad der er i. En slags buffet med små skåle med fx skinke, tun, kylling, salat, agurk, peberfrugt, majs, ærter, radisser, små rå blomkålsbuketter, revet gulerod, tomat, ananas osv. Mange forældre vil sikkert også sætte pris på at du giver deres børn noget sundt.
De skal selvfølgelig også have noget kage af en slags. Lad dit barn bestemme hvilken slags.
Man kan også lege nogle lege, noget der er lidt fysisk som stafetløb med æg på en ske i munden, sækkeløb, ballondans, eller hvad med at sætte halen på grisen.
Vi er meget musikinteresserede og derfor plejer vi at lave en lille "hit med sangen" hvor der bliver spillet de første toner af en sang og så skal børnene (i hold) gætte sangen og synge et vers.
Jeg håber du er blevet inspireret.
God fødselsdag![s]
tilføjet af

har da nogle

der er nemme måder ang maden, bag en god kage eller køb noget trefarvet is til dessert, lav evt nogle slikposer, der kan deles ud eller gemmes hvor der bliver lavet en skattejagt ud af det :-)
man kan som alm mad, nemt lave pølsebrød, pizzasnegle eller andet lignende :-)
af lege er der både flaskehalsen peger på, ballondans, stopdans, stoledans osv, og ellers er børn gode til at underholde sig selv, har i en have og er det godt vejr kan man jo også spille bold osv 😃
held og lykke med det
tilføjet af

Til Eriksen.

Det kunne jo være at mine forældre var døde, ikk!!!!!!!! Men tak for et total latterligt og værdiløst indlæg!!!
tilføjet af

Tusind tak...

For alle jeres ideer og indlæg (bortset fra eriksens indlæg, som ikke var særlig inspirerende) Jeg har fået en del gode ideer og har fundet ud af mere eller mindre hvad der skal laves... 🙂
Tusind tusind tak!!!! Dejligt med sådan en tråd!!!
tilføjet af

Da mor var dreng...

griner! Nej, pjat!
Du behøver næppe diske op med mad, når det drejer sig om børnehavebørn. Min søn har vist aldrig spist mad til sådan én fødselsdag.
Jeg anbefaler hjemmebagte boller og saftevand suppleret med lidt slik på sidelinjen. Kan ikke anbefale slikposer, for de kan give anledning til diskussion med forældrene senere, når barnet bliver hentet i børnehaven.
Min pointe er bare... hold det på et beskedent niveau, det skal nok tage overhånd om nogle år, når barnet er mere bevidst og har evnen til at sammenligne egen situation med andres.
God fødselsdag!
tilføjet af

ellers gode råd men,

som enlig mor har du nu sikkert nok at se til. og så an det at skulle stå og snitte og anrette i 3 timer nok ikke lige din kop the.
som snack er det godt med frugt. en ordentlig skålfuld. chips, saltstænger, er altid et hit. den med papirsdugen er god men Ingen tusser. farvekridt er bedre. plastservice og farvekridt kan fås meget billigt. som mad er røde pølser m brød altid et hit. alt det sunde får de til hverdag. lege som kartoffelløb, æggekast o. lign hitter. har i en have kan en lille skattejagt gøre underværker. i min datters klasse lavede pigerne en sådan til drengene. det havde de meget sjov med. og glem ikke slikposen hen mod enden.
tilføjet af

ikke børnehavebørn

hvis man er 6 år går man da i bønehaveklasse ller første gør man ikke eller har jeg misforstået noget ???? man går da ihvertfald i skole når man er 6, og skal ikke hentes i børnehaven?
uanset hvad kom jeg bare med nogle ideer, fra min egen barnsom generelt set 😉
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.