Hvordan håndterer man denne X

Jeg ved ikke hvordan jeg skal håndterer x-konen og min mands og hendes store (voksne) børn på 17, 24, 26 og 30 år Kort fortalt.
Vi har været samboende i mere end 4 år. Samværet med hans store børn har været problemfyldt. Hvergang børnene har været hos os,bliver de udsat for krydsforhør af deres mor og trusler om at hun aldrig vil se dem mere, såfremt de ser mig.
Jeg har 4 gange måtte melde hende til politiet for chikane, idet hun gentagne gange har opsøgt mig på min adresse, og jeg har måtte stå model til mange trusler, bla. at hun vil opsøge mine gamle forældre, mine børn og min arbejsgiver for at fortælle dem hvilke luder etc. jeg er.
Hver evig eneste gang hun får nys om, at vi er på ferie elle der sker noget positivt i min mands og mit liv, afføder det et uvejr af ubehagelige mails, sms og telf.opkaldninger.
Ved bodeligen mellem min mand og x´konen, gik han med til en skævdeling 60/40% samt udtog intet af fællesboet. Der skulle dog forfalde en 10% af bodelssummen ved skilsmissen. Den er ikke betalt endnu, her 4 år efter. Desuden gik han med til at lade et pantebrev blive i huset indtil den sidste af børnene fylder 18 år, hvilket vil ske inden for det næste halve år. Eller til når x-konen fik huset solgt. Vi taler om et meget stort hus i Københavnområdet, som x-konen tror hun kan beholde på en gymnasielærerløn !!Hun har haft mere end 4 til at få fundet sig en anden passende bolig til hende selv og det sidste hjemmeboende barn.
Nu er det så endelig lykkedes hende, at bilde børnene ind, at hun med rette skal have det hele, at han skal give afkald på hele bodelingen, hvis ikke, vil børnene ikke se ham mere. De mener ikke, han har levet op til sin forsøgerpligt,til trods for at der bliver overført dkk. 4.500,00 hver mdr. skattefrit, til det ene hjemmeboende barn. Der udover vil de ikke se mig mere, ligegyldig hvilke valg min mand tager.
Hvordan i alverden skal man håndterer sådan en situation. Jeg vil ikke stille mig i vejen for, at min mand skal se sine børn, på den anden side snakker vi om unge voksne mennesker som alle er igang med universitetsuddannelser og skulle være istand til at tænke selvstændigt
Den opgivende

og får denne til at forfatte et brev til konen, hvori han gør krav på sit tilgodehavende, jf. skilsmisseaftalen. Og brevet må gerne indeholde en passage om, at han ikke ønsker nogen form for kontakt med hende, ud over den der er nødvendig i forbindelse med børnene. Hun skal på ingen måde kommetere eller blande sig i hans nuværende liv, og såfremt hun kontakter ham på anden måde en via hans advokat, medmindre det handler om børnene, vil der bliver udtaget polititilhold mod hende. Og så skal hun naturligvis afholde sig fra at kontakte dig, din familie, venner og arbejdsgiver. Gør hun det alligevel - polititilhold.
Børnene skal se brevet og til dem siger han: Jeg kan ikke tvinge jer til at komme her, og I kan ikke tvinge mig til at opgive min partner. Jeg vil være meget ulykkelig hvis ikke I vil komme her, men jeg vil være mere ulykkelig, hvis jeg skal opgive den jeg elsker. I er voksne nok til at forholde jer til, at jeg som en normalt fungerende mand, og har brug for en kvinde i mit liv. Den kvinde er ikke, og bliver aldrig nogensinde jeres mor - det forhold er slut. Jeg elsker ...... og har ikke tænkt mig at opgive min kærlighed, for at tilfredsstille jeres mor. Ej heller jer. Ville I måske opgive jeres kærlighed, for kun at være sammen med mig?
Håber I slipper ud af det hele med forholdet intakt. Det er helt ufatteligt at voksne børn kan te sig så barnligt.

Og fuldstændigt uden at være nedværdigende overfor nogen. Flot.

Jo, det kan bestemt siges bedre. det var dog en mærkværdig tekst.
Er det voksne mennesker kan de vel også finde ud af at henvende sig til en advokat uden så meget halløj for at få boet delt.

Altså det første? Der er tydligvis en med i kampen, som ikke er voksen. Boet er for så vidt delt, men en enkelt af medspillerne, vil ikke levere sin del af aftalen. Samtidig er denne person mere modspiller end medspiller.
At en "voksen" kvinde sætter gift i sine egne - voksne - børn, fordi hun efter flere år stadig er bitter og fuld af forsmåede følelser viser, at hun på ingen måde er voksen. Til sådan en kvinde (eller mand for den sags skyld) er der kun en vej, den hårde.
Men hvis du mener det kan siges bedre, har du så ikke lige et bud? det vil jeg frygtelig gerne høre.

...at han skal kontakte en advokat. Læs nu indlægget!

For at få afsluttet boet, hvis modparten ikke vil, så kontakter man en advokat.

Det er voksne børn, det drejer sig om, de tager selv stilling. Så af hvilken grund skal der skrives og siges noget om det. Det vil kun gøre forholdet mellem far og børn værre.
Og hvorfor tror den nye kone ikke, at de voksne børn selv kan tænke.
Det andet er også noget mærkeligt noget at skrive i et stykke papir. Det hjælper ikke, men koster en farlig masse penge til advokaten.
Man ignorer, hende, hvis der er vrøvl. Hvis det virkelig er noget, der betyder noget, arbejdspladsen f.eks. kan man henvende sig til politiet. Det har jo åbenbart heller ikke rigtig hjulpet noget, så bliver hun da heller ikke nervøs for en advokat, det vil kun gøre det værre. Hun kan vel få et påbud fra politiet om at holde op med den slags.
Det andet er fuldstændig meningsløst.
Hvordan får hun at vide, der sker noget positivt eller at de er på ferie. ?? Det fortæller man så ikke.
Tlf. nr. kan skiftes. Så kan hun ikke sende sms. Det er naturligvis irriterende, men kan være nødvendigt.

Jeg har læst indlægget og har en anden mening om, hvordan sagen bør ordnes.
Er det ikke det man har en debat om. Jeg er da bedøvende ligeglad med om nogen retter sig efter det eller ej.

Du er måske selv en plageånd, der ikke lader dig skræmme af truslen om polititilhold?
Hvis denne intrigante kvindbe er så småt begavet, at hun involverer børnene, er manden også nødt til det. Han må en gang for alle gøre alle parter klart hvor han står, og det kræver altså at han taler til og med børnene om den konflikt der er imellem deres forældre.
De positive ting får hun formentlig nys om igennem børnene. Hvis hun fritter dem ud om alting, kan det jo være svært at holde noget som helst uden hendes vidende. Og nej - eftersom der skal være en eller anden form for kontakt til den 17 årige, så nytter det altså ikke at skifte telefonnummer. Desuden: Hvorfor skal sådan en krage bestemme om andre skal have hemmeligt nummer eller ikke? Hun skal da bare forstå - omend hende intellekt er lidt lille - at hun skal holde snuden for sig selv.
Jeg græmmes - den kvinde er gymnasielærer, og så fatter hun ikke et "hint" fra manden om, at han er færdig med hende.

Erfaring og erfaring. Det var ikke helt det samme. Hele sagen var anderledes.
Det var mig, der blev forfulgt. Det kostede mig 7000 kr, til advokaten. Og det er nogle år siden, så det koster måske mere i dag.
Plus jeg også fik noget erfaring. Bl.a. at advokaten ikke altid er nok til at få sat gang i bodelingen. Jeg måtte henvende mig til skifteretten før der skete noget. Man skal selv være meget på mærkerne.
Jeg mener ikke, hun skal bestemme over andre. Men af hvilken grund skal forholdet dog gøres værre mellem børn og far. Men han kan da tale med sine børn og forklare sig. Men trusler når han ikke langt med. Men det er så bare min mening og du har en anden. Og sådan er det.
Efter min mening er den tekst helt forkert. Skal der skrives må det være på en anden måde. Men igen, det er min mening. Du må da gerne have en anden.

Kære Opgivende
Jeg forstår så godt, at det her er svært for dig. At blive involveret i sådan et drama, hvor du ikke har nogen mulighed for at gøre hverken fra eller til, er rigtig svært at håndtere. At en ekskone ikke er kommet videre efter bruddet, er rigtig synd for hende og dermed også for jer. At hun bruger børnene er direkte utilgiveligt.
Jeg mangler bare at høre, hvor din mand står henne i alt det her. Har han konfronteret hende med, at han ikke vil finde sig i hendes chikanerier overfor dig og deres fælles børn? At han ikke vil finde sig i, at hun bruger børnene, udspørger dem og nu også sætter dem op imod jer begge? Hvis han ikke har trådt i karakter, er det nu tiden til at gøre det. Og han må også tage en samtale med sine børn, som er voksne og som har krav på, at høre sagen fra begge sider. Han skal selvfølgelig ikke svine deres mor til på nogen måde. Han vinder meget mere ved at gøre det modsatte. Han bliver nødt til at forklare dem, at han ikke kan leve sit liv på hverken sin ekskones eller deres præmisser. Måske vil de i en periode vende ham ryggen, og det er så hårdt. Men når de er klar til det, og kan rumme det, vil de vende tilbage igen.
Hjælper det ikke at din mand tager en snak med ekskonen, vil jeg også anbefale en advokat, som kan hjælpe med bodelingen. Og fortsætter hun chikanerier mod jer, må I kontakte politiet og spørge, hvordan I skal forholde jer.
Jeg ønsker jer alt det bedste.
Mange kærlige hilsner
Solveig [s]