hvordan rejser man sig efter utroskab

jeg har fundet ud af at min mand igennem næsten 10 år har været mig utro det meste af et år med en arbejdskollega! jeg har to skønne børn med ham og han siger han vil mig/os - men nu har vi kæmpet for at finde hinanden - trods mange forsøg fra den anden pige om at ødelægge os ; billeder telefonopkald til mig nat/dag billeder m.m
jeg har valgt at forsøge at tilgive min mand og komme videre men vi sidder ligesom fast løgnene og bedraget står imellem os og jeg spørger mig selv om det er det værd? Et ægteskab er i medgang og modgang men skal man blive ved med at tilgive og give chancer? jeg vil gerne kæmpe for mit ægteskab men hvornår er nok nok? Jeg elsker ham og vil gerne blive gammel sammen med ham - det var derfor vi blev gift, men vores løfter til hinanden på bryllupsdagen står pludselig ikke så stærke mere. Vi har alle vores skelletter i skabet og kan ikke sige os fri for fejl men dette fortjener ingen. kommer jeg hel ud på den anden side efter seperation/skilsmisse? vil mit hjerte nogensinde blive helt igen og vil jeg kunne lukke en anden ind i mit hjerte - julen er hjerternes fest... bare ikke for mit i år

måske man kan skrive til hende.. søg efter hendes profil eller hendes indlæg, der har hun fortælt ligende historie.. men de er kommet videre.

et emne der har været debateret til bevistløsheg.
GAB
http://debat.sol.dk/servlets/search?sort=date&q=utro

til dig som er såååå træt af debatten om utroskab... lad være med at rakke ned på de mennesker som skriver de indlæg - de gør det fordi de har behov for svar/hjælp/støtte. Det pisser mig af i den grad at du skriver GAB - hvorfor bruger du tid på at læse disse sider om utroskab hvis det er så træls - kom dog videre og lad være med at blande dig.
jeg håber dog aldrig for dig at du oplever at blive bedraget som nogle af disse kvinder/mænd er blevet det for det fortjener ingen mennesker - ej heller dig

Jeg forstår dig udemærket. Min jule er heller ikke hjerternes fest i år. Jeg har netop oplevet det samme. Godt nok har jeg kun været sammen med manden et år, men næsten hele det år vi var sammen var han sammen med sin ex-kæreste samtidig. Han havde ellers fortalt mig at han havde forladt hende og han var flyttet direkte ind i mit hjem. Jeg troede fuldt og fast på ham. Sagen er nu den, at jeg er gravid med hans barn. Jeg har PCO og havde derfor aldrig troet at jeg kunne blive gravid. Jeg ønskede at føde hans barn. Men nu virker det hele helt forkert. Og jeg står tilbage med en følelse af afmagt. Jeg ved simpelthen ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg føler mig lille og bedraget - jeg undrer mig over hvordan en person kan kigge én i øjnene og fortælle at han elsker dig, samtidig med at han adskillige gange går i seng med sin ex?? Billederne kører uafbrudt rundt i mit hoved og jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig til ahns barn, som jeg har inde i maven?