Hvordan siger jeg det bedst?

Jeg har et "problem" som jeg godt kunne tænke mig at høre jeres bud på.
Jeg har snart fødselsdag og vil bare invitere den nærmeste familie. Dvs mine forældre og min bror.
Problemet ligger i, at mine forældre ser at jeg inviterer min brors kæreste. Men det gør jeg ikke. De ved at jeg ikke kan snuppe hende. Hun er et meget manipulerende menneske og det vil jeg gerne være fri for på min dag.
Jeg opfører mig meget pænt og eksemplarisk overfor hende til andre arrangementer, men lige på min dag vil jeg gerne være fri for hende. Jeg inviterer heller ikke min venner eller kæreste. Jeg vil bare gerne have en hyggelig aften bare med de 3.
Tøsen er bare fuldstændig besat af at være en del af familien og kommer til alle de arrangementer der overhovedet kan opdrives.
Det vil ikke falde i god jord ikke at invitere hende, så har I en idé til hvordan jeg på den pænest måde kan sige det? Jeg føler mig nemlig ikke forpligtet til at invitere folk jeg ikke kan lide på min dag. Det lyder hårdt men indtil videre er det sådan. Deres forhold er kun et år gammelt, så det kan være det går i opløsning og hvis ikke, så må jeg jo tage den derfra på et senere tidspunkt.
Håber på nogle gode forslag og på forhånd tak :0)

Så har du to muligheder:
1) Du kan melde ud, at du ikke kan fordrage din brors kæreste og tage de konflikter der kommer. På den måde er du tro mod dig selv, og konflikterne kan ikke undgås. Til gengæld tror jeg, at disse overståes på et tidspunkt, og så er du fri af kvalerne omkring hvem du skal invitere osv. Du skal bare være klar til at tage konsekvenserne. Måske vil din bror ikke invitere dig osv.
2) Du kan også vælge at acceptere eller leve med situationen, og dermed tage en kort konflikt ved ikke at invitere hende, eller gå på kompromis med dig selv og følge familiens ønske. Så er du ikke tro mod dig selv, og situation vil forblive den samme. Til gengæld undgår du de ydre konflikter og konsekvenser.
Der er desværre ikke nogen nem vej, som ordner det hele, men jeg tror du skal gøre op med dig selv, hvor meget problemet fylder, og herefter vælge en af ovenstående løsninger. Vælger du nr. 1 kan jeg dog kun anbefale, at du ved hvad du gør, så du ikke giver op halvvejs, og falder tilbage i det gamle mønster.
Håber det kan bruges, GG

Hvis familien ved det, og ikke engang din egen kæreste er inviteret med, så er det vel ikke et problem... Du siger bare - som du skrev her - at du synes det er lang tid siden i har lavet noget sammen bare jer 4.
Det må hun forstå, eller blive fornærmet! Selvfølgelig skal du ikke have folk med som du ikke bryder dig om.
Mis

Jeg synes heller ikke man er forpligtiget til, at invitere folk man ikke kan lide på ens fødselsdag. Synes tilgengæld man har pligt til at opføre dig ordentligt når de så endelige er der, men det kan jeg forstå at du også gør.
Hvis du ikke engang inviterer venner elller egen kæreste, jamen så synes jeg da næsten ikke engang at du behøver "undskylde" for ikke at invitere hende tøsen der.

din bror så kom jeg ikke til din fødselsdag uden at min kæreste var inviteret. Du siger at de kun har kendt hinanden et år, men det må vel siges at de så er at betragte som par. Hvornår havde du tænkt dig at begynde at invitere hende. Når de har kendt hinanden i 10 år kan du stadig sige, nej det kan være at de går fra hinanden lige om lidt. Det er dig der er på tynd is i mine øjne skal DU blive voksen.

Hej mads.
Det er til enhver tid din ret, til at bestemme hvilke mennesker du ønsker at se. Flinke skolen er død forlængst. Du skal altid huske at vælge mennesker der giver dig noget, og vælge dem fra som driver dig nedad.
Det er jo muligt at nogen bliver en anelse sure, men du får til gengæld respekt. Du har nemlig vist, at du ikke lader dig styre.
Mange hilsener
Drude

hvis man virkelig ikke kan sammen med en person, så kan det altså ødelægge mere, hvis man skal gå og lade som om hele tiden. Man kan jo godt på en pæn måde sige, at man ikke lige kommer så godt ud af det med en person og så må MODPARTEN altså også være voksen nok til at acceptere, at det ikke er alle mennesker i denne verden man kan med. Broren kan ikke gøre for at han har fundet den kæreste og fødselaren kan jo ikke gøre for, at han ikke kan med kæresten. Sådan er livet nu engang og hvis de opfører sig pænt overfor hinanden til andre arrangementer, så er det da også voksent nok synes jeg

og beklager at jeg var så lang tid om at melde tilbage, jeg blev lige grebet af den opgave jeg skal aflevere næste uge.
Men jeg har læst svarene igennem og vil tænke over dem :0)

Selvfølgelig skal du acceptere og respektere din brors valg af kæreste - uanset om du kan li' det eller ej. - men det gør du jo også. Og hvis din egen kæreste ikke engang skal med, har du jo ikke "forfordelt" dig selv - netop som du siger, at du gerne vil; at det bare skal være jer fire for en gangs skyld. Og det kan godt være, at din bror og hans kæreste er et par, men hallo... I to er stadig brødre. Han kan vel også abstrahere fra hende og lave andre ting, uden hun resolut SKAL med til det hele? Der er jo også andre ting her i livet end lige kæresten, og I to vil jo altid være brødre. Hun sidder vel forhåbentligt ikke i hans skød 24/7?
Jeg tror slet ikke, du behøver nævne overfor dine forældre og bror, at du synes, hende kæresten er en klaphat - bare sig, at du gerne vil invitere dem som de eneste. Sig, at du har undladt at invitere dine venner og selv din kæreste, fordi du gerne vil tilbringe den her dag / din dag med de tre personer, der betyder allermest for dig. Så ligger der kun positivt i det, og de vil blive glade for at høre det. Hvis din bror eller forældre så endelig spørger, om hende der bimbo'en må komme med, kan du jo blot sige igen, at du meget gerne vil, at det kun er jer fire - uden begge jeres kærester osv.

Stort tillykke med fødselsdagen, når dagen kommer :D
Helena

Helt ærligt! Hvis hans egen kæreste ikke engang er inviteret, så skal brorens kæreste da heller ikke med. Det virker det fuldstændig åndssvagt.
Og hvis der er nogle mennesker man ikke kan med, må man godt sige at man ikke har lyst til at invitere denne person. Sådan noget har vi også været ude i i min familie. Selvfølgelig faldt det ikke i god jord, men efter et stykke tid var det accepteret og så var det bare sådan. Det kan sagtens komme til at fungere alligevel.
Til trådstarteren: Jeg synes sagtens du kan lade være med at invitere din brors kæreste. Hvis ikke du gider at tage en konfrontation, så lad være med at sige andet end at du bare godt kunne tænke dig at I kun var den nærmeste familie. Din egen kæreste er jo heller ikke med!
Mvh. Ms. S