Hvordan tackler man det?

Ja ja, jeg har lidt ondt af mig selv lige nu, jeg ved det godt!
Det er ret kompliceret at forklare omstændighederne omkring den situation, jeg står i nu, og jeg kan ikke ændre på det alligevel, så den del vil jeg spare jer for.
Men sagen er altså den, at jeg skal til at gå hjemme allerede nu, 3 måneder før jeg skal føde. Jeg var ellers blevet optaget på lærerseminar, og havde glædet mig helt vildt, men det kan ikke lade sig gøre alligevel.
Jeg nåede kun at være på skole i 2 måneder siden min sidste barsel, før vi skulle på sommerferie. Men jeg har bare nydt det SÅ meget, bare det at komme ud blandt andre mennesker igen. At vide, at man også er et selvstændigt tænkende individ istedet for kun at være "MOR" hele tiden. Det, at skulle gå hjemme allerede nu, har slået mig helt ud. Jeg mener, jeg elsker at være sammen med min datter! Jeg elsker at gå og hygge om min familie, men jeg ville også gerne være ude blandt andre mennesker, så længe jeg stadig har energi til det.
Jeg ved, at når den lille ny kommer, så har jeg ikke den store trang til at være social i et langt stykke tid. Derfor ville jeg gerne bruge tiden nu til at få "tanket op", så jeg i det mindste kan genkende mig selv i spejlet...
Er der nogen af jer, der har stået/står i en lignende situation, der kan komme med et godt råd til, hvordan jeg tackler det her bedst? Jeg ved godt, at selvynk ikke virker, så det vil jeg stoppe med hurtigst muligt. Jeg skal bare lige have lidt luft for mine tanker.

..... ville jeg bruge mit krudt på at få slappet inden den lille kommer.
Vær du glad for at du har et barn i vente - der er mange som ikke KAN komme i den situation, men som hellere end gerne ville går hjemme en HEL graviditet, for at blive mor/forældre !!

Jeg har ikke brug for at slappe af.
Hvor i mit indlæg kan du læse, at jeg ikke er glad for min graviditet? Ærligt talt, så kan jeg ikke bruge din løftede pegefinger til ret meget. Der vil altid være folk, der har større problemer end du og jeg, det er vi enige om. Hvad med kvinder, som KAN blive gravide, men som ved, at de ikke har måneder nok tilbage af deres liv til at kunne gennemføre en graviditet?
Det hjælper ikke at forsøge at sætte tingene i den slags "perspektiver", heller ikke selvom du måske selv står i den uheldige situation, hvilket jeg da er ked af på dine vejne.
Jeg er ikke utaknemmelig over mit liv, absolut ikke! Men jeg har et problem, som jeg søger lidt hjælp til. Hvis du ikke ønsker at komme med et godt råd, så er der faktisk ingen, som tvinger dig. Hvordan ville verden se ud, hvis alle som søgte hjælp til et problem, blev oplyst om, at det slet ikke ER et problem, fordi naboen har det altså meeeget værre...
"Du har fået fjernet dit ene bryst pga. cancer? Ok? Men hvad brokker du dig for? Jeg mener, naboen har altså fået fjernet halvdelen af sine tarme, og han lever kun et halvt år endnu. Hver du kun glad for, at de kun har fjernet dit bryst! Og se så at komme viddere..."

Hvorfor skal du blive hjemme ?? Er det fordi det ikke kan betale sig at optage studierne, eller fordi graviditeten ikke kan tåle det ??
Er det det første...så kunne lidt frivilligt arbejde måske være en god ide ?? Der er både div. organisationer, men tror da også at dit første barns institution ville være glad for en hjælpende hånd en dag om uge feks...
Er det graviditeten der volder problemer kunne du måske søge "ligesindede" (Gosh, hvor jeg hader det ord) på nettet og være sociale med dem ?? Hvad med en lille mandestripper til et kaffeparty ??

Fed idé, men nok ikke noget, min kæreste vil sætte pris på... ;)
Sagen er, at jeg ikke har en institutionsplads til min datter endnu, da vi er flyttet kommune. Min kæreste har lige fået nyt job - et rigtig godt et - med markant ændrede arbejdstider i forhold til det gamle. Planen var, at jeg skulle starte på aftenseminar, så jeg kunne tage hjemmefra, når han kom fra arbejde. På den måde ville den manglende pasningsmulighed ikke være noget problem. Men med det nye job, kan jeg hverken starte på aften- eller dagseminar, da min datter så ikke har noget sted at være.
Hvis ikke det var fordi jeg var gravid, så ville jeg kunne søge et nat-/morgenarbejde istedet. Men der er ingen arbejdsgiver, der vil ansætte en gravid 3 måneder før forventet fødsel.