Hvorfor blev du skilt??????

Når man tænker på den enorm skilsmisseprocent i Danmark. Så er det næsten ved at blive en del af livscyklussen herhjemme. Først parforholdet og børnene, så kommer skilsmissen og man finder derefter den nye partner. Som oftest bliver den eneste ene.
Hvordan dette være?
Hvad gik galt i det første parforhold, det med børnene? Eller uden børnene?

vi troede vi skulle have et barn. Det blev så ikke til noget, men nu var alt sat på skinner, hvad gør man så? jeg var 22, og vil give det råd: Vent til du er omkring 30.

Klaphat ! Der blev spurgt om, HVORFOR du blev skilt og IKKe hvorfor du blev gift !

Hvad fanden er det for en måde at reagere på❓Han holder sig nogenlunde inde for emnet, så kan ikke rigtig se hvorfor du skal lege dommer, og reagere på den måde...

Du svarer som forventet :-?

Pga. psykisk sygdom. Efter mange "kriser" der skulle overvindes forsvandt kærligheden lige så stille...mee:-)

...i stedet for kyllingen!!
Hvorfor ikke lade manden være, hvis DU ikke kan lide hans svar?
...mee:-)

Hvis jeg skal svare for første gang jeg blev skilt, var det fordi han var for egensindig og uforstående over hvilken person jeg var, og hvad jeg ønskede af forholdet.
Det var vist også grunden anden gang, og tredie gang.
Nu skal jeg vist snart til at stille mig selv spørgsmålet, om jeg evt. kan have overset en brist i mit egen adfærd, siden det altid går så galt i mine forhold.

Fordi min ekx: ikke kunne samle sine ben:
Var taget til jylland efter aftale med min Ekx: for at finde et hus til hende og mig og vores 2 børn, det er nemmer at finde noget når man er derover, det var året 1987- efter ca 1 mdr: havde jeg fundet et hus og tog hjem så hun også kunne underskrive lejekontrakten- og da vi flyttede derover ( vil lige sige at vi havde været gift i 6 år på det tidspunkt) fortalte hun mig at hun var gravid, juhuu, men det var ikke med mig, hun sagde at hun havde lyst til at bolle og gjorde det med naboen bror og blev gravid med ham og at hun ville beholde barnet.
Ja så skred jeg

personen at kende, før du bare går ud og gifter dig med den første den bedste. Hvor må det være pinligt at være blevet skilt tre gange.

min eksmand havde et alvorligt alkoholproblem.

at gøre mig bedre end jeg er eller noget. Men børnene skal ikke have skylden for at man bliver skilt. Hos mig var det fordi han begyndte at tage stoffer til næsen i weekenderne. Så fik jeg en på munden og 2 gang det skete var det udddddddd med ham. Men tror nu at folk ikke snakker om tingene og derfor er det nemmeste bare at gå fra hinanden. Men jeg kan og vil nu ikke leve med en fyr der tager noget til næsen overhovedet...

men kan desv. ikke bestemme mig -i mit stille sind.
Har været gift i 20 år, 2 store børn og aldrig været utro. Det har min mand tilgengæld et par gange - for år siden, men tror faktisk ikke han er det mere. Men det er aldrig helt glemt fra min side -stoler aldrig 100% på ham mere.
Så hvis jeg beslutter mig for at blive skilt, vil det bla. være fordi, jeg ikke mere kan have, at jeg ikke kanstole helt på ham, og fordi jeg tror at selvom vi prøver at komme med nye input i dagligdagen og sexlivet, synes jeg at vi mere og mere nærmer os det stadie, hvor vi kun er rigtig gode venner. Det skulle lige være derfor, at jeg blev skilt. Men at tage initiativet til det - det er også svært, men det er også svært at blive.

Nu er det jo sjældent, at det er studenterhuen, der trykker hos "Kokke", ik ?

Min eksmand er også psykopat og jeg skal ikke ud i flere forhold, da jeg garanteret tiltrækkes af den slags mænd!
Hulla

Hmmmm

ludoman.. men mente ikke han havde et problem.. vidste ikke hvor jeg haved ham så da han var ved at trække mig med ned sagde jeg fra og forlangte skilsmisse..

var årsagen til at jeg måtte gå.
Den fysiske vold var meget lille del, men den pskiske og følelsesmæssige var stor.
se evt. bogen "hverdagens skjulte ondskab" af marie france Hierigoyen.

det er værre, hvis man bliver hos en man ikke kan med alligevel... Der kan jo være forskellige grunde til at blive skilt..!!!!
Man mister altså respekten - også selvrespekten, hvis man bare lader stå til.
Selv blev jeg skilt første gang pga tæsk, hans druk og de andre piger han også havde...
Det var bestemt ikke sjovt, at tage den beslutning - og tro mig... Jeg blev først skilt flere år efter jeg skulle være gået... Ærger mig i dag... men, ville jo give det en chanche, også for børnenes skyld. Desværre er børnene dem som først opdager, der er noget galt i familien...
Anden gang jeg blev skilt, var fordi det viste sig, han slet ikke var den person jeg troede... Det blev et psykisk mareridt.
Nu skal jeg have kobberbryllup med mit livs lys...
Han blev min lykke... tredie gang var for mig så altså lykkens gang... og tro nu ikke det bare var noget jeg hoppede ud i... Det var med grundig overvejelse... Troede da bestemt det var mig, det var helt galt med - ja, knækket af eks og omverdenen's fordømmelse!!!...
Elsker ham stadig helt vildt højt ;-)og mærker det er gengældt. ummm det er lykke

jeg blev skilt af to grunde. Den ene er egentlig ikke så vigtig men det var den jeg brugte som årsagen. Penge. Vi var fundamentalt uenige i samtlige økonomiske dispositioner, og den anden grund var ganske enkelt et dårligt fungerende seksuelt liv. En aften sagde han,midt i akten og for mig at se noget nær højdepunktet, nu har du da snart fået nok for idag, og så var jeg færdig, med ham. Måske det var tillidden der smuttede.