Hvorfor blive i et forhold efter utroskab?

Hvad gør, at når der har været utroskab i forholdet, at jer der er blevet i forholdet bliver, når det er bevist utallige gange at forholdet aldrig bliver det sammen igen og der er en årsag til utroskaben sker?
Hvad gør, at I tror på forholdet/ægteskabet efter I er blevet svigtet så groft? Hvis det var en ven eller en veninde var de jo blevet slettet af vennelisten, hvis de havde gjort noget der nærmere sig den kaliber af et svigt, som utroskab er.
Hvad får jer til at tro på forholdet/ægteskabet efter jeres ægtefælle har været utro? og er det muligt at elske en person som svigter på det niveau?

Så enkelt er det.
Det er da naivt at tro,at manden/konen ikke på et tidspunk falder for en anden,men
bare oplever det som en afbræk i forholdet.
Da man ikke kan eje et andet menneske,ligger det da en frit for om man vil være utro.
Det er meget bekvemt at blive i forholdet,for det ved man hvad er.

jeg stod engang i denne situation med min daværende kæreste , efter et par års samliv fik jeg oplyst af naboerne at han kom slæbende med den ene efter den anden når jeg ikke var hjemme . og det viste sig at have stået på altid 😕
jeg smed ham naturligvis ud og fik solgt huset så vi ikke længere havde noget sammen
efter noget tid mødtes vi igen og han lovede bod og bedring . jeg elskede ham dybt og havde været følelsmæssigt nede siden bruddet , så jeg gav ham en chance mere . problemet var at jeg elskede mere end han gjorde - kender du ordsproget at elske for meget❓
jeg kunne inderst inde ikke tilgive ham , og så fra den dag alle andre kvinder som rivaler der kunne tage det fra mig jeg elskede allermest . vi klarede den i et års tid og havde det i mine øjne fantastisk til han en nat dukkede op med sin bil med en dame i og ville have sit badetøj da de 2 skulle på stranden , derfra var det endeligt slut .
jeg lærte på den hårde måde at man ikke skal gå tilbage til en fuser . hvis et menneske kan udsætte sin partner for utallige gange utroskaber , så er der ikke mere at bygge på .
jeg ville idag aldrig tolerere bare et enkelt kys til en anden , jeg er ikke jaoux anlagt men så hører han ikke til hos mig hvis han kan det 😉
det er kærlighed der får en til at blive , den skal slides ned før man går tror jeg

Det ligner såmænd mit gamle forhold. Vi gik ikke fra hinanden i første omgang. Jeg elskede også for meget. Det kommer jeg aldrig til mere, det byder jeg ikke mig selv.
Man kan jo godt komme over det. Det kan tage to sekunder eller nogle måneder, men man kommer over det. 😉

En skilsmisse er den mest ødelæggende disposition du overhovet kan foretage dig i dit liv. Der kan være mange andre interessevinkler i et ægteskab en lige parforholdet - børn eksempelvis.
Det er vel ikke så galt at forholdet aldrig bliver det samme, så ville utroskaben jo mest sandsynligt gentage sig, så forandring er en nødvendighed.
Der kan være andre svigt, der føles langt værre. Utroskab er ikke altid den katastrofe mange har en tendens til at blæse det op til.
Selvfølgelig kan man elske en person også selvom han/hun svigter på de niveau. Vedkommende er vel meget andet end lige den hændelse. Ingen elsker udelukkende fejlfrie mennesker, tværtimod er vi heldigvis mere tolerente og rummelige end vi giver udtryk for på det principielle plan i den sag.

et parforhold eller ægteskab er ikke en livsforsikring på at man vil kun vil være sammen med den eneste ene hele livet.
verden er fuld af fristelser, og man skal aldrig sige nej til en fristelse, for det er ikke sikkert at man bliver fristet igen.
det er typisk kvinder der hyler og skriger over utroskab, det skyldes måske at de har glemt hvormange partnere de har haft, inden de fik den sidste på krogen.
skal man følge mange kvinders primitive tankegang, så er det vel også forkert at jeg bruger en guldtange hver gang jeg skal lade mit vand.
utroskab har altid eksisteret, og det vil også eksistere i fremtiden, idag er utroskab bare mere udbredt fordi de fleste har mindst 10 forhold bag dem, når de flytter sammen med den eneste ene.
kvinder er kvinder værst, og det er sikkert også andre kvinder der frister en fyr til en kop nat kaffe, og en nyredt seng.
kvinder på rov er almindeligvis særlig venlige med at udskifte sengetøjet, men det gider fyrene ikke.
der findes sikkert tusindvis af forsømte kvinder, der længes efter lidt opmærksomhed, for fyrene drejer det sig kun om sex, og intet andet.
utroskab er ikke kun sex, hvor mange gange har vi ikke set hvordan nogle kvinder kan svine med pengene og købe noget der er absolut unødvendigt, det er også utroskab hvis man lever i et forhold, for pengene kunne bruges til nødvendige indkøb, og ikke luxusvarer, bare se luxusfælden.
dronning elisabet af england har en phillipsmodtager, og mange andre kvinder har også en modtager, hvor de opbevarer sæd fra flere lystne elskere.
manden spreder sine gener, og kvinderne samler dem, logik for perlehøns.🙂

Du skriver "En skilsmisse er den mest ødelæggende disposition du overhovet kan foretage dig i dit liv."
Jamen altså - jeg kan ikke være mere uenig i dit postulat.
Det kan være "den mest ødelæggende" disposition i dit liv, hvis du bliver i et ægteskab, som langsom bryder dig ned, hvor du ikke er glad - er næsten værre - komplet ligeglad.
Børnene, ja - men hvor ødelæggende er det lige for dem, hvis mor og far dybest set ikke gider hinanden???
Grundene til at blive efter utroskab er lige så forskellige som der er mennesker. Evnen og viljen til at tilgive afhængig af så mange faktorer. Nogle kan, andre kan ikke. Der er intet facitliste, eller rigtigt/forkert.
Skilsmisse er ikke verdens undergang eller nogen fiasko - så langt fra. Og for mange lige den udvikling der skal til i ens eget liv. jeg læste dette forleden :
"Mange tror, at succes-kriteriet er at holde sammen hele livet. Man bliver på sin plads, uanset hvor trist den er, for man vil ikke være en fiasko. Og så er der frygten: ’Kan jeg klare mig alene?’. Men virkeligheden er, at de fleste forhold ender før eller siden. Mange tænker: ’Når det alligevel endte, var det ikke noget værd’. Men de fleste forhold har forhåbentlig været berigende og dejlige på et tidspunkt, så det gør dem ikke til fiaskoer den dag, det er slut.
I stedet kan man glæde sig over det, der var godt engang. Når vi skifter fra et job til et andet, siger vi heller ikke, at det tidligere job var en fiasko. Det var en del af udviklingen mod næste job."

har hun da godt af at låne min mand en gang imellem.

at man tror at alt bliver godt igen, men af egne bitre erfaringer kan jeg konstatere, at det ikke skete i mit eksempel, hvis der er noget som jeg har fortrudt mere end at blive efter min partners utroskab, så ved jeg ikke hvad det lige skulle være.
Mit råd vil være at komme ud af forholdet, prøve at skabe sig et nyt liv, man skal ikke som jeg blive fordi man i et svagt øjeblik havde ondt af min partner, det er at sidestille med en sygdom som æder en op indefra.
Derfor leder jeg med lys og lygte efter en ny bolig, så jeg kan slippe ud af mit forhold.

Jeg blev - i første omgang - fordi det kom som et chok for mig. Og jeg ville holde fast i mit (formodede) trygge liv, familien, det velkendte, boligen, omgangskredsen, ham jeg havde elskede længe og var vant til.
Efter lidt tid (heldigvis kun et par måneder) - så foretagede choket sig, og jeg kunne se ting mere tydeligt. Han havde svigtede mig - og ja - vores forhold (også inden utroskabet) havde egentlig fundet sin naturlige ende.
Så jeg forlod ham. Og med det også en tilgivelse (og en accept) af tingenes tilstand - vi har fælles børn, så vi skulle få det til at fungere - og i dag kan jeg kun sige at det bedste var at blive skilt. At han drog utroskab med ind over skulle han ikke have gjort - men sådan skete det.

Et forhold er hvad du gør det til.
Mange kvinder og ganske få mænd bliver i forhold hvor
- de bliver fysisk mishandlet, eller
- de bliver verbalt eller psykisk fornedret, eller
- deres partner bruger alt for mange fælles midler på druk, spil, unødvendig luksus etc.
- deres partner klart viser at han/hun finder dem ligegyldige, osv.
De bliver i forholdet fordi tanken om at forlade det, med alle de praktiske, følelsesmæssige og sociale konsekvenser et brud har, er mere ubehagelig en ubehaget ved at blive i forholdet.
Nogle gange har de bare brug for hjælp (støtte eller et "kærligt spark") til at komme ud af forholdet. Andre gange er den bedste løsning rent faktisk at blive i forholdet, fordi de praktiske, økonomiske og følelsesmæssige konsekvenser rent faktisk ER værre end ubehaget ved at blive i forholdet.
Det er kun digselv der kan afgøre hvad der er rigtigt for dig, men det er altid en god ide at snakke det igennem med andre som du har tillid til.

der gør at ingenting blir det samme igen! Faktisk kan det diskuteres om det kan anses for en god ting at noget altid er det samme. Utroskab er aldrig godt, men utroskaben kan være en traumatisk oplevelse, som man kommer over, ligesom så mange andre negative ting, der kan ske i livet og som ændrer det.
'En utro' kan være en upålidelig, illoyal person, der vil gøre det igen og igen og som man gør bedst i at skille sig fra, men 'en utro', kan også være en person, der aldrig mere er utro og ikke ville være det, hvis man fik lov at leve livet om igen. Der er også nogle, der føler at det liv de havde sammen for altid er forbi, - og så alligevel begynder på en frisk MED HINANDEN efter utroskab.
Så du spørger hvad gør at man bliver efter utroskab. Svar: Kærlighed
Hvad gør at man tror på forholdet efter et svigt?. Svar: At den utro viser, at man kan tro på vedkommende.
Er det muligt at elske en person som svigter på det niveau? Svar: Man elsker ikke fordi nogen har gjort sig fortjent til det og man holder ikke op med at elske fordi man bliver svigtet. Så spørgsmålet dur ikke. Man kan elske så lidt (og elske sig selv så meget), at man ikke vil lade sig udsætte for samme svigt en anden gang, - og man kan elske mammon så meget, at man bliver af økonomiske grunde, men det er noget andet.

håb en romantisk forestilling om, at man kan kan tilgive, glemme og komme videre. At det så ofte viser sig helt umuligt, er ganske forståeligt, synes jeg. Når man mener, at man har fundet kærligheden, er der nok mange af os, der synes, at den er værd at kæmpe for - måske en naiv holdning til et forhold, som slet ikke er stærkt nok, men sådan er det vel?

nok det dummeste indlæg jeg længe har læst.

Slet ikke nogen naiv holding, men kan altså godt finde kærligheden flere gange i sit liv. Den ene kærlighed, som man nu kender til, er ikke nødvendigvis den endegyldige.

jeg til at sige, sæt den form for kærlighed jeg mistrives med i øjeblikket, var den sidste kærlighed jeg oplevede, ja så var jeg rent ud sagt på skideren.

Skilsmisse er den mest ødelæggene disposition, man overhovedet kan tage?
Sikke en omgang ævl at skrive samt du skriver at børnene er i orden at bruge som gidsler for et ægteskab, som ikke er optimalt, som det jo ikke er når utroskab er nødvendigt. Børn er roden til at såkaldte voksne modne menneskers manglende prioriteringer i deres liv, fordi det er altid i orden at sige for børnenes skyld. Vel er det ej, børnene skal lide med de følger der er når forældre bliver sammen for børnenes skyld, men mon dog du selv har været barn af sådan et par forældre. Forhåbentlig ikke for det er barnet der leve videre i mange år af sit liv med ar på sjælden, som de manglende modne forældre ikke tager, fordi de ikke vil, kan eller tør stå alene og give sine børn den opvækst de har fortjent.
Utroskab fornemmer jeg betyder ikke noget for dig, så gad vide hvor meget din ægtefælle betyder når det kommer til stykket, når det ikke kan være så galt endda. Klart utroskab ikke får den store betydning, hvis man ikke elsker, men kun har en bankkonto der kommer hjem og levere pengene, så familien kan eksistere. Men jeg er helt sikker på, at for de fleste er det en stor sorg og ærekrænkelse af de store at det menneske man stoler mest på kan være en utro.
Selvfølgelig kan du elske kan du skrive, ikke man, fordi de fleste formår det faktisk ikke når først tilliden og respekten er kommet ind i livet omkring det menneske som de stolede allermest på.
Fejlfri mennesker findes heldigvis ikke, men der er nogle svigt der betyder mere end andre. For dig betyder utroskab ikke så meget, men for andre betyder det alt. Respekt for begge indfaldsvinkler til samme sag.

Tror du rammer rigtig i den sidste sætning "Det er meget bekvemt at blive i forholdet,for det ved man hvad er"
Det er sket en lille forandring ved utroskab og så overlever de lidt endnu i et stykke tid, så det bliver muligt at være i forholdet lidt endnu. Dejligt bekvemt og rart 😮

Det er det tilsyneladende for nogle.
Jeg kender et eksempel på forhold, hvor manden i lang tid har skrevet sms'er og sendt frække billeder til piger bag ryggen af kæresten og mødtes med pigerne -hans kæreste opdagede det, men er stadig kæreste med ham, et eksempel hvor manden har været utro med mange piger og været i gang med at flytte fra sin kæreste p. g. a. en pige, han var faldet for -men det blev så ikke til noget, og han flyttede hjem til sin kæreste igen -nu har de et -snart to- børn!!
Jeg tror det for mange piger især, ikke er rart at skulle sige, at man ingen kæreste har, så er det bedre med et dårligt forhold. Og jeg tror heller ikke, at de piger fortæller i deres omgangskreds, hvad deres kæreste har gjort. De holder det for sig selv.
For hvem vil være kæreste med en fyr, der sender frække beskeder og billeder til andre piger? Eller hvem vil være kæreste med en, der er utro med andre?

Der er heldigvis nogle, der er stærke til at gå, og ikke finde sig i alt, blot for at være i et forhold.

så må du i hvert fald også gerne holde mig ude! Utroskab er lig med UUUD!!

skrider jeg

på grund af børn,tryghed og vanen
og nogle elsker hinanden og vil
være sammen

Hvis utroskab bliver opdaget, og den person der er blevet bedraget/gået bag ryggen truer med at gå/afslutte forholdet, bliver den person, der har været utro ofte panisk og vil gøre alt for at holde på kæresten -det kan virke mærkeligt, måske er det noget psykologisk.
Så kan det ovenikøbet være, at forholdet virker stærkere i en periode, for nu vil den person, der var utro gøre alt for at overbevise sin kæreste om at det virkelig var en fejl og at han/hun kun vil have den han/hun var utro/bedrog. Den hopper kæresten så på, og så går der nogle måneder/år, så starter det lige så stille og roligt igen. For der var jo en grund til at det startede første gang. Har der først været tilløb til utroskab, vil det komme igen, men måske ikke lige efter det er blevet afsløret.

Sex har aldrig været styret af fornuft men af drifter

Eftersom dette åbenbart ikke handler om et uselvisk forhold, hvor kærligheden rummer alt - og tilgiver alt, er svaret ligetil.
Fuldstændig ligesom forholdet hele tiden har været baseret på en slags kontrakt, - en slags købmandshandel, må man også i den nye situation se på, hvad man opnår - dels ved at gå, - dels ved at blive.
Hvis forholdet derimod var den første slags, ville man kun blive, hvis man var HELT sikker på, at forholdet var netop det, man troede, det var. (Og det er der meget, der tyder på, det ikke er...) 😉

mange i første omgang vælger at blive hos den utro er, at den utro tigger om det!
har selv stået i det, og det er en paradox situation. man er ulykkelig, man vred, man er såret osv. men....man elsker nok i de fleste tilfælde stadig den utro. og så er det altså rigtigt svært! især hvis man som jeg, og sikkert mange andre står med en person som ulykkeligt tigger og ber om en chance til at gøre det godt igen, siger de elsker en over alt andet, og at hun ikke betød en skid, samt at de fortryder bittert deres fejltagelse....
....min første tanke var også "utro = uuud!"
...men jeg elskede ham jo??.....og jeg ville ham jo??....og han virkede jo til at ville mig??? ....hvad gør man så....???

jeg blev....
og vi er stadig sammen idag 5år efter🙂
et parforhold bliver aldrig det samme igen efter utroskab, som du selv nævner....og gudsketakoglov for det!!! ...for parforhold hvor utroskab forekommer, er syge...på den ene eller den anden måde!!
men gør ikke den fejltagelse at tro at et forhold ikke kan rejse sig, og blive helt fantastisk efter utroskab, for det kan det helt bestemt!
de kærligste hilsner fra anonyme...

Min elsker blev også opdaget, at han var utro og fik at vide, at hvis han fortsatte var det UD !!
Han tiggede og bad og lovede bod og bedring. Et halvt år efter var han tilbage hos mig igen. Nu her 4 år efter, er de stadig sammen og han gør alt hvad hun siger og virker som en lykkelig familie. Hun var så bare ikke, at vi stadig ses og gør det et par gange ugentligt.
Det kan godt være, at forholdet mellem dem er blevet bedre, men jeg vil nu ikke mene, at det er super godt, når han ikke kan nøjes med konen

Når du kan nøjes med 2 x ugentligt, hvorfor skulle hun så ikke kunne nøjes med resten?
Måske er han bare en dreng, der ikke helt forstår sig på kærligheden, men alligevel er en person som 2 kvinder synes at tage som han er!

At elskerinden kender til præmisserne, og ved at det er 2 gange om ugen, og hvad der ellers er af skriftlig og telefonisk kontakt ind imellem. Så det er jo ikke at nøjes - det er jo de spilleregler, de begge er gået ind til.
Konen ved jo ikke hun nøjes med resten, og fortsat deler hendes mand med en anden.
Så nej - der er ikke 2 kvinder som synes at tage ham som er er.
Konen er dog sikkert ret tilfreds med sit såkaldte lykkelig ægteskab (i uvidenhed) - men manden har det som blommen i et æg, og ja, jeg synes det lyder til, at elskerinden også er vældig godt tilfreds med tingenes tilstand. Der er jo gået 4 år med dette.

er det så enkelt, at man enten er monogam, - eller også ikke er det!
Undersøgelser tyder på, at langt de fleste ikke er det, og trådene her under utroskab fortæller, at har ægtefællen/kæresten én gang været utro, så skal man indstille sig på, at det er en fast del af tilværelsen.
Og så er der alle grader af, hvor meget man ønsker at kende til det, - lige fra de "åbne forhold" - til dem, der er fast overbevist om, at det aldrig sker igen... 😉
Jeg hører til dem, der mener, at én gang er nok. Der er ingen pardon. For jeg vil slet ikke have en kæreste, som har sådan en brist. Noget andet er så, at jeg mener, der er noget helt grundlæggende galt i forholdet, hvis det sker.
Så vil onde tunger naturligvis replicere: "Du ved bare ikke, at det er sket" 😮, men jo, - det ville min intuition straks have fanget. Og jeg har heller aldrig været kæreste med dé der "luskede typer"... 😉

tilsyneladende god nøjes.... Forstår ikke medøstre, der bruger tid på mænd af den slags.

ikke er monogame, så burde der jo heller ikke være så mange problemer med utroskab. Mon ikke de "ikke-monogame" bare er helt almindelige utro, som ville synes, det var skrækkeligt, hvis partneren gjorde det samme. 🙂

Den fangede jeg da vist ikke lige??? At de ikke-monogame er almindelige utro? Tjaeh - ikke nødvendigvis; men sandsynligheden taler vel for det?
For mig at se kan utro og ikke-monogame være et fedt!
Men hvordan utro ville se på, at deres partner derhjemme boller til højre og venstre, - det har jeg ingen anelse om... Der er vel også et ordsprog, der siger: Lige børn boller bare bedst? 😃
Jeg tror bare ikke, det er noget, man kan lave om på. Hvis man har det O.K. med at bedrage partneren, tror jeg ikke, det er noget, man kan ændre. Man har ikke den dér stopklods. Derimod tror jeg godt, man kan få den monogame på glatis. - Ikke fordi vedkommende så derefter synes, det er O.K.; men fordi man nogle gange kan have det så elendigt, at det kan føles som et plaster på såret. Men samtidig indser man så nok også, at det forhold, man er i, - er dødt.
Der er så bare også nogle, som indser det, - før de når at være utro, - og stopper det elendige forhold i stedet for. Hvordan procentfordelingen er, skal jeg ikke kunne sige; men alle kan nok drives til utroskab under en eller anden form. 😮
Når jeg skriver "under en eller anden form", så mener jeg, at det vel strækker sig helt fra, at man pludselig mærker det dér sug i maven, hver gang man møder en bestemt person?
Og når først man har erkendt, hvad det sug i maven betyder, så ved man jo også godt, hvad klokken har slået... Teknisk set er man ikke utro; men det er ikke kæresten, som er i ens tanker?
Vælger man så at mødes med denne person jævnligt, - ja, så ville jeg i hvert fald føle mig utro, - selv om jeg teknisk set stadigvæk ikke var det.
Den problematik har de fleste sikkert været i (jeg kommer pludselig til at tænke på Bridges of Madison County...); men det er jo ikke det, vi taler om her? Jeg forestiller mig, at den type utro, vi beskæftiger os med her, er dem, der bare have så meget som muligt? - Jo mere, jo bedre! 😮
For mig tror jeg nok, skillelinjen går dér, hvor man ikke taler med kæresten om det først. Fordi utroskab betyder ophør af det forhold, man har, - og det synes jeg da rimeligvis, partneren lige har ret til at blive adviseret om... 😉
Vælger man at tage den utro partner tilbage, er det vel ikke anderledes, end hvis man møder en ny kæreste, som siger: "Godaw, jeg hedder Jens eller Ulla, og jeg boller udenom". Det har da helt klart den fordel, at man på intet tidspunkt er i tvivl om, hvorvidt partneren er tro eller ej? 😃
Men for mig ville det gøre en afgørende forskel.

Nej, der er jo en grund til at de gør det første gang. Og du skriver "han gør alt hvad hun siger". Hvad er det for et forkvaklet forhold? Det kommer jo aldrig til at virke naturligt igen . Der vil altid være en mistanke.

dem der er blevet svigtet så groft? - De svigtede er jo ikke dem, der har villet noget andet eller været utro. Det er ikke dem der har villet skilles, (hvis de utro da ville det). Du skulle spørge hvorfor de utro bliver i forholdene. Hvorfor det ses så ofte, at den utro helt skifter adfærd ved afsløring, stopper utroskaben og trygler om at partneren vil blive og tilgive. - Eller hvorfor de mere kyniske af dem ønsker både at have udenomspartnere OG en hjemlig base? Hvorfor vil de dog ikke skilles, når nu - ifølge de flestes mening - deres forhold er så dårligt? - Beskæmmende at opleve den 'offentlige mening', at den svigtede først er skurken fordi den utro ikke er tilfreds og vælger at være utro, og sidst er den svigtede et skvat, der bliver af bekvemmelighed, vane, økonomi, angst for at stå på egne ben og blablablablabla!
Det er ikke mit indtryk af de svigtede i første omgang ønsker at fortsætte, tværtimod er mange parat til at gå deres vej eller smide den utro ud når utroskaben afsløres. - I nogle tilfælde kan det så lykkes den utro at overbevise om sine følelser og sin troskab og forholdet fortsætter for en tid eller for altid, - alt efter hvordan den tidl. utro ter sig og alt efter om parret forstår at rette op på de ting, der gik galt mellem dem.
Det er den utro, der søger ud og siden søger tilbage, nogle gange tryglende på grædende knæ som et uartigt barn, der pludselig indser konsekvenserne - spørg dog den utro. Den svigtede er jo bare der hvor han/hun er og ønsker at være.

classiske indlæg!!.....
elskerinden der bliver såret og ond i sulet, ved tanken om at der i nogle tilfælde stadig er håb, glød og ja...måske end da kærlighed i de hjemlige gemakker....og som så lige er nød til at trække "ha ha..vi ses da stadig, selvom du tror i har det godt" kortet!!...og det er desværre lige så forudsigeligt, som det er utroværdigt...😕
venligst anomyme

HØRT!

Men desværre forholder det sig sådan flere gange. Jeg læser dog ikke, at elskerinden på nogen måde er såret elllr ond i sulet - men har det helt fint ved situationen.
I flere tilfælde (men naturligvis ikke i alle), så genoptager den utro mand sit udenomsforhold, efter han har lovet bod og bedring derhjemme.
Det er ikke et spørgsmål om forudsigelighed - men du har ret i én ting - det er nemlig utroværdigt af manden, at konen i disse tilfælde fortsat nærer håb om deres ægteskab.

God sex styre til gengæld vejen til forelskelse, så hvad prøver du at sige, at sex er dyrisk og derfor er utroskab ok, fordi drifterne styrer?
Sex er styret af fornuft, hvis og såfremt man elsker sin ægtefælle, så foregår sex i hjemmet og ikke uden for. Længere er den vel ikke ellers er man jo gift med en uden hjerne, som kan bruges til noget rent driftsmæssigt 😮

Det vil sige de klassiske sætninger virkede, hun betød ikke noget, jeg elsker dig, jeg fortryder osv osv, men hvorfor fortrød han ikke da det skete og hvorfor var han sammen med en der ikke betød en skid og hvad får dig til at tro du betyder noget, når hende den anden han var dig utro med ikke betød noget.
Svært at forstå for en udeforstående, at det virker, men det vigtigste du her skriver er, at jeres forhold har rejst sig igen og det må betyder du stoler på ham og har tillid til ham og elsker ham, så kan man ikke få det bedre, så stort tillykke med det lykkedes at komme ovenpå igen og dejligt at læse.🙂
Jeg tror personligt godt et forhold kan rejse sig igen, men kun hvis sandheden er fortalt og det er den man har bygget forholdet op på igen ellers falder man i igen på et tidspunkt, for så har man ikke arbejdet på forholdet men på løgnen, og for mange er løgnen nemmest at komme videre med i første omgang. Derfor falder de utro i igen, som de fleste jo gør, fordi de fleste lever i et sygt forhold som du skriver.
Jeg var utro og jeg er også i mit forhold her mange år efter, men jeg har personligt aldrig været så skråsikker i mit forhold lige siden, men jeg har til gengæld ikke haft så godt et ægteskab siden den gang jeg var utro. Måske er det fordi det var mig der var utro, for det gør nok en væsentlig forskel på troen på sit forhold.
Min far var også utro og han gjorde også som din mand, tiggede og bad, græd, men jeg tror i hans tilfælde var det nærmere at den gang var det flovt og ikke accepteret at blive skilt, som det er i dag, så der var mange ting det handlede om. Æresbegrebet kommer også ind. Min forældre fik bestemt ikke et bedre forhold, tværtom. Det er en helt normal reaktion fra din mands side, fordi verden bliver usandsynlige stor lige pludselig, når friheden er lige rundt om hjørnen og kan man overskue at miste en man elsker, fordi de fleste utro elsker jo den de er sammen med, men bare ikke på det niveau som man "bør" gøre når man er gift. Fejltagelser sker og det må man også komme videre med og det har I formået, og var det kun en gang din mand tabte hovedet, så er jeg ret sikker på du har ret i det ikke betød så meget, men selvfølgelig betød det noget i nuet ellers havde han ikke gjort det, men bare ikke bagefter, hvor han sætter tingene op imod hinanden. Miste dig eller prøve det nye, så var du trods alt vigtigere. Fejl kan ske og så længe man vælger at lære af dem og få et godt udbytte herefter, som I fik, så er det lige før jeg nogengange tror det kan betale sig at være utro. Lad nu være med misforstå mig, men I fik et udbytte af hans utroskab, og det var en forbedring af ægteskabet og så må man sige at utroskab nogle gange er en konsekvens af at man tager hinanden mere alvorligt.

Jeg hørte Jens Gaardbo sagde i fjernsynet en dag, at utroskab opstår og derfor skal man aldrig blande sig selvom man går med en viden om en af sine bekendte, fordi dette par hvis de ikke slipper hinanden og det er ude i livet sammen, så kan de være de eneste ene for hinanden, men de kan ikke finde ud af at slippe det samliv de har med deres ægtefælle.
Det lyder lidt mærkeligt på skrift, men jeg synes det lød ganske fornuftigt da han sagde det.
Kærlighed opstår, kærlighed slutter, vi er bare ikke særlige gode til at erkende når kærligheden ikke længere knytter os, men mere samlivet.

Hvad er det der er utroværdigt? At elskerinden stadig ser manden, eller han har et godt ægteskab? Hvordan kan der overhovedet være kærlighed mellem mand&kvinde "i de hjemlige gemakker" som du kalder det? Når manden tænker på en anden kvinde og boller hende udenom? Er du selv en klassisk undskyldning for at blive i et dårligt ægteskab da?

Jeg kender heller ikke nogle elskerinder der er såret, men måske fordi de selv er gift og ikke har stillet forventninger op til et giftemål, men ren og skær bare det at føle sig elsket og få fyldt kærlighedsdepotterne op. Selvfølgelig gør det ondt, når utroskaben stopper, det er et menneske man ofte elsker, derfor er man jo utro, hvorfor ellers satse det man har, hvis der ikke var et udbytte der var mere en ægteskabet værd.
De kvinder jeg kender der har været elskerinder har manden oftest kommet tilbage efter der er kommet ro i lejren derhjemme og det er helt normalt, for det er sku svært at slippe noget der gav en det man savnede i sit ægteskab, så det er forståeligt og en naturlig reaktion.
Selvfølgelig er det utroværdigt, men mon ikke de fleste der fortsætte med at bo med en utro efter det er blevet opdaget godt ved, at dette aldrig bliver det sammen og det nok kun er på lånt tid. Jeg tror det er forudsigeligt at utro er utro igen, inkl. mig selv for der er noget man savner som ikke er der mere, men som trods alt var værd at satse sit ægteskab på. Vi behøver ikke tage diskussionen om det er rigtigt eller forkert, fordi alle utro ved det ikke er ok, men den går så længe ingen modsigelser er hos modparten. Jeg er nok tilbøjelig til at sige en gang utro altid utro.

Begge dele er vel utroværdigt, behøver vi tage den snak ????????
Vi undskylder os selv og vores handlinger og dem gemmer vi godt og grundigt ned i nogle undskyldninger, også selvom de for alle udeforstående kan se det ikke er holdbart. Ægtefællerne ved det ikke er holdbart og elskerne/elskerinderne ved det ikke er holdbart, men de lever alle i en accept og tro på det nok skal gå. Det gør det også i et stykke tid indtil en skærer igennem og ikke kan klare mere ikke at leve rigtigt og ægte ifølge sine egne livsprincipper og livsværdier. Spørgsmålet er kun hvornår!

Jeg er den utro og det er mig der spørger, og jeg kan slet ikke genkende din beskrivelse fra mig selv eller andre jeg kender der har været utro.Jeg kender den med at hoppe på tungen, fordi man godt ved man har gjort noget der slet ikke er acceptabelt, men for at få ro på hjemmet.
Din historie holder måske hos dem du kender, men jeg kender kun en som har opført sig som du siger og det var et hankøn, som bagefter søgte tilbage til sin elskerinde og er der stadig samt han er sammen med sin kone. Det er ikke mig selv som er gået tilbage til min elsker, men jeg undre mig over I tror så meget på os utro, derfor spørger jeg.
Men jeg fornemmer klart der er forskel, men desværre holder din historie, men ikke helt alligevel, fordi de tager begge dele i de tilfælde jeg kender til, dvs fortsætter i ægteskabet og efter lidt tid også med elskeren/elskerinden. De fleste er på sigt blevet skilt, ikke fordi de nødvendigvis er fundet sammen med sin elsker/elskerinde, men fordi de godt ved det ikke går længere, der er mistet noget helt essentielt tilliden og respekten, som for mange er nogle af de vigtigste grundelementer i et ægteskab.
Genkender ikke den du skriver med at de utro finder tilbage i ægteskabet, kun 1 par, hvor resten er ude og videre i livet efter nogle år.
Jeg er utro, så jeg har spurgt mig selv mange gange ovennævnte spørgsmål, derfor spurgte jeg.
Min overbevisning er at handlinger siger mere end ord, så utroskab er en handling, alt den tåreperserrig bagefter holder ikke en meter eller ikke jeg elsker dig, fordi elsker du så svigter du ikke på dette niveau.
Elsker er også mange ting og forskelligt fra person tll person, som vi godt alle ved. Nogle elsker familielivet, nogle elsker manden/konen, nogle elsker børnene, nogle elsker tryghed, nogle elsker bare at elske og sådan kan vi fortsætte, så derfor tror jeg også vi er mege forskellige i vores holdninger, fordi vores grundfundament i et ord er forskelligt.

Jeg gik også tilbage til ægtskabet og gik aldrig tilbage til elskeren og har aldrigt være utro siden. Og vil heller ikke være det. For det er så uværdigt og gement.

relevant at spørge, hvorfor du ikke retter spørgsmålet til dem, der er utro.

Løbetøs.......

ved at forstå hvad du skriver, - og kan heller ikke rigtig finde noget svar på mit spørgsmål. -
Når du meget uærligt har hoppet på tungen for den partner, du har bedraget , så fortæller det selvfølgelig noget om din person, men ikke nødvendigvis for tidl. utro i almindelighed, ligesom det heller ikke fortæller at alle bedragne er som din partner.

at tillid er fundamentet i et parforhold? - Udgangspunktet er loyalitet og tillid, - tilliden knuses af utroskab. Det lykkes den utro at genskabe tilliden og partneren nærer nye håb for forholdet, men den utro er stadig utro med den samme eller nye! Skal det lægges partneren til last? - Jeg synes det står både på og mellem linjerne, at det er partnerens 'skyld' at den utro ændrer sit parforholds fundament. Men det er da sikkert også bittert at skulle tage ansvar for egne løgne, så det er vel meget forståeligt at et svagt menneske, der er utro naturligvis også nødvendigvis må give partneren skylden for sine løgne.

Hvad mener du med dit indlæg?

Jeg synes faktisk svaret gav en fin vinkel på tingene! 😉
Og jeg tror ikke, hun skrev det, du læste...

fremfor det du selv tillægger det skrevne. 😉
citat:"Når du meget uærligt har hoppet på tungen for den partner, du har bedraget , så fortæller det selvfølgelig noget om din person, men ikke nødvendigvis for tidl. utro i almindelighed, ligesom det heller ikke fortæller at alle bedragne er som din partner."
En underlig fordømmende facon at svare en debattør på. Måske fortæller din reaktion på indlægget noget om dig selv - find selv ud af hvorfor du reagerer som du gør, på et meget sobert og ærligt indlæg her fra løbetøsen.
Jeg synes - som Børge længere nede - at indlægget var godt skrevet, og på åben vis fremlagde hvordan utroskab opleves for denne person. Ærgerligt at der er en (måske to?) gengangere herinde, der under forskellige nicknames trækker de seriøse debatter ned, så man lige overvejer en ekstra gang om man gider deltage i debatten igen.
Nå men mit forslag til jer derude (som godt kan tåle at høre sandheden)lad være at svare på personangreb. De taler for sig selv, så ingen grund til at trække debatten yderligere ned.

Pusser - jeg har slettet det tidligere indlæg, der mere hører ind under tråden anonym 117 her har oprettet om os utro, og hvorfor vi bliver i vores ægteskab. Den tråd vil jeg godt svare på - senere.

hvis et forhold ikke fungere efter en utroskab så er det fordi at tilgive og akcept aldig har fundet sted, ord er ikke nok. du bliver nød til at akceptere at sket er sket og så tilgive smid problemet som du smider et giftigt æbel, så blomster kærligheden igen ellers ville du stadig være problemet ubevist og ødlægge forholdet med tiden..

og må desværre tilstå at det heller ikke 2. og 3. gang gav anden mening end den jeg først fandt. At vedkommende debattørs kendskab til andres erfaringer er forskellig fra mine, kan man kun tage til efterretning.
Hvorfor omtales et svar til et indlæg fra løbetøsen? - Er løbetøsen den samme som 'anonym' der skrev dette indlæg? Man skal vist helst kende hele persongalleriet og have repeteret samtlige debatter her på debatsiderne og det må jeg beskæmmet tilstå jeg ikke gør og har gjort!
Jeg har intet ønske om at have eller vise en fordømmende facon, blot kalder jeg løgn for løgn og vedkommende som skrev indlægget brugte selv udtrykket at hoppe på tungen, som jeg tyder sådan at hun gør alt for at behage sin mand, underforstået give udtryk for følelser hun ikke har. Er det at trække debatten ned at forholde sig til hvad folk SELV skriver og beskriver fra deres hverdag Jeg mener at læse at debattøren selv fortæller at hun lever sit liv i modstrid med sine følelser? Det er ikke noget jeg føler trang til at klappe i mine små hænder over, men naturligvis heller ikke fordømme, da det sikkert er den mulighed, der i øjeblikket giver hende det bedst mulige liv.
Selvfølgelig fortæller mine reaktioner noget om mig, akkurat som dine om dig. Er det virkelig en fejl eller ulempe i en debat?

Hvorfor må hun ikke spørge de svigtede om det emne? Hvorfor har du i grunden så meget imod dette? Hmmmmmm hvad galt er der i at ønske svar på HVAD og HVORFOR at den svigtede part fortsætter i sit parforhold? I stedet for at afspore debatten med mærkelige indlæg, så hold dig til den tråd du selv har oprettet. Når du bliver så gal på denne debat.

trådstarter må gerne spørge om hvad hun vil; det var slet ikke det, og jeg har ikke noget imod emnet, overhovedet. Jeg syntes bare det måske var mere relevant at spørge den utro, - udbryderen - hvorfor han/hun så ofte vælger at blive i det faste forhold, når utroskaben er afsløret og (i hvert fald jf. den utros ord og løfter til partneren) er afsluttet. - Det er da lidt pudsigt, at man spørger den der ikke har været utro, den der ikke har villet noget andet, om hvorfor man bliver hvor man er, - i stedet for den der med sine handlinger har brudt det faste forhold og vist man gerne vil ha' et anderledes liv end det man havde. - Denne mening tog jeg så konsekvensen af og oprettede selv en tråd om dette emne , - men jeg kan jo ikke ændre på at have skrevet indlæg her først. Du kunne orientere dig om rækkefølgen, indlæggene forsynes med dato og klokkeslet. Hvorfor mener du jeg er så gal på denne debat? Det var da noget underligt noget at påstå, men det er man måske pr. definition, hvis man bevidst eller ubevidst kommer til at skrive noget, der går imod en bestemt klikes bastante meninger😉?

Langt de fleste yngre kvinder i byene er utro. Så hvorfor blive i forhold med utroskab? Nej vel, ud nu ik

Hvad om du selv slappede lidt af. Tråden handler efterhånden kun om dine indsigelser imod trådens emne, og mod de som udtaler sig om emnet 😮😮😮

Hvor i alverden ser du det du påstår her? Jeg synes anonym117 har fat i det helt rigtige. Det er da yderst relevant at spørge til den utros motiver for at blive i ægteskabet. Og for os, der læser med, er det forfriskende med en klarsynet og serøs debattør i stedet for kun at præsenteres for den sædvanlige lille klikes fastlåste meninger.

Stort set alle utro hopper på tungen, når de bliver opdaget ellers får de ikke lov at blive i ægteskabet. Spillet skulle gerne fortsætte ikke, så hvorfor stoppe spillet, fordi utroskaben er blevet opdaget, så fortsætter der en nyt spil. Fortsættelse følger hedder denne serie typisk i mange hundrede afsnit eller dage indtil en en dag ikke har lyst eller orker mere dette spil.
Spillet ludo er vel et godt eksempel herpå, nogen gange er man ude og nogle gange bliver man slået hjem og så er der i periode begge dele er en del af denne tilværelse. Nogle brikker er ude og nogle brikker er hjemme, sådan går det så indtil en reel beslutning er taget.

i Ludo, - og man kan godt vinde selv om man har været slået hjem!🙂

Jeg er enig med de øvrige at debatten skævvrides.Tråden lægger op til debat om hvorfor de svigtede fortsætter i ægteskabet. Det har derfor slet intet at gøre med hvorfor de utro bliver i ægteskabet.Men damerne her har åbenbart meget svært ved at forholde sig til trådens emne, så jeg anbefaler man smutter til anden tråd.

Fordele, ulemper og kan man leve med at man ikke er den eneste ene eller at ægtefællen ikke er den eneste ene i sit liv.
Flot svaret Børge, men du lyder ikke som en provinsBørge😉
God weekend.

Hvordan lyder en provinsbørge? Seriøst!

man ejer ikke andre.. nej vel gør man ej... men hvad med lidt hensyntagen til andres følelser som holder af een?!
Behøver man at falde for hver en fristelse for at realisere sig selv?!
Er vi blevet nogen narcisistiske fjolser alle sammen