1tilføjet af

Hvorfor ender børnefamilier på gaden?

De seneste otte år er antallet af tvangsudsættelser steget støt fra 1.823 i 2002 til 4.382 sidste år.
Vi skriver 2011 - Hvorfor ender børnefamilier på gaden?
Flere og flere danskere får den triste melding, at de må gå fra hus og hjem, viser tal fra Domstolsstyrelsen. Det er ellers kun halvandet år siden, at socialminister Benedikte Kiær (K) hæftede sig ved, at 'kurven var knækket', og at tallet nu ville falde.
Men sådan er det ikke gået. Antallet af gange, hvor fogeden har været med til at sparke folk ud af deres bolig, er steget fra 3.912 i 2009 til 4.382 sidste år. I 2002 var der blot 1.823 tvangsudsættelser. Det er en stigning på 140 procent på otte år.
Stigningen er sket, selv om socialminister Benedikte Kiær (K) og hendes tre forgængere, Eva Kjer Hansen (V), Karen Jespersen (V) og Karen Ellemann (V), alle har lovet at gøre noget ved det stigende antal tvangsudsættelser.
Derfor kalder Socialdemokraterne regeringens politik for en falliterklæring.
»Kurven er ikke knækket. Det er en alvorlig situation, når danskerne ikke kan betale huslejen og smides på gaden. Det er også børnefamilier, der bliver ramt af det her,« siger socialordfører Mette Frederiksen (S).
Socialdemokraterne vil blandt andet afskaffe lave ydelser som starthjælp og kontanthjælp for at få tallet til at falde.
Det lykkedes i går ikke for 24timer at få socialministeren i tale trods utallige henvendelser. Benedikte Kiærs partifælle socialordfører Vivi Kier lover, at der skal ske noget efter valget:
»Det er dybt tragisk, at tallet stiger. Vi har forsøgt at få kommunerne ind over og få boligselskaberne til at rapportere til kommunerne, når nogen ikke betalte huslejen. Men med finanskrisen er stigningen desværre forventet. Efter valget er jeg dog villig til at se på, hvad vi ellers kan gøre,« siger hun.
I en stor rapport fra 2008 fra Det Nationale Forsknings­center for Velfærd, SFI, fastslås det, at 43 procent af udsættelserne i 2002 berørte børnefamilier. Det samme gjorde sig gældende i 2006.
»En udsættelse sker oftest på grund af økonomiske problemer. Når børnefamilier bliver ramt af en udsættelse, har det nogle voldsomme konsekvenser. Vi har blandt andet oplevet flere familieopbrud i forbindelse med vores undersøgelser,« siger forsker Gunvor Christensen fra SFI, der har været med til at udfærdige rapporten.
http://www.24.dk/article.jsp?articleId=13515
tilføjet af

Hvorfor ender børnefamilier på gaden?

SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.