hvorfor er mænd bange for bryllup??

Min kæreste og jeg har været sammen i 2 år. Og jeg synes, det er på tid til at sige ja til hinanden. Men nej...
Han siger at han vil være sammen med mig resten af livet og dele alt med mig.. Hvorfor så ikke gøre det offeligt...?
Er det en drenge ting, at man ikke vil giftes...? Fordi en del af mine veninder siger det samme som mig... At deres fyr heller ikke vil, selvom nogen af dem har været sammen over 5 år.
Er det kun piger der drømmer om bryllup..?

...at bryllup er en meget vigtig begivenhed, samtidig med, at han føler, at det er meget en "kvinde-ting", som mere eller mindre bliver trukket ned over hovedet på ham, så kan han føle, at det alt sammen er noget, der uden for hans kontrol.
Og det kan opleves som noget meget negativt!!
Sørg for at alt, hvad der har med bryllup at gøre, er noget, som han er 100% involveret i.
Altså hvor, hvordan, hvormeget er alt sammen spørgsmål, der skal tages op med ham, og I skal være 100% enige om, hvordan det hele skal udføres.
Og din mor (eller hans mor) skal ikke lige komme ind fra sidelinien og bestemme noget som helst, selvom de står og tripper for at gøre det til DERES drømmebryllup.
Når han ikke lige synes, det skal gøres "officielt", kan det skyldes, at jeres forhold fungerer officielt godt nok i forvejen.
Alt andet derudover er kun pjank og bøvl (og udgifter!!).

også et bryllup. Og efter 2 år, altså det er jo ingen tid, og hvorfor haste sig ud i noget?
Hvorfor er det så vigtigt at få et stykke papir på at men er sammen?
Ham bliver da absolut ikke "mere din" af den grund?!
Og skulle det ske i går fra hinanden, så er det kun til mere besvær.
og for øvrigt, jeg var sammen med den samme i 7½ år, uden ægteskab, hvilket jeg er ganske glad for, for pludselig gik det op for os begge at det bare ikke var os resten af livet.
Jeg er kvinde, og jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor et ægteskab, et evt nyt efternavn, og en ny status som Kone og Mand er så vigtigt for så mange kvinder❓
Tag lige et kig på skilsmisseprocenten, altså ingen grund til hast, vel?!
Og pris dig selv lykkelig for at du trods alt har en kæreste, også selvom det er uden dette stykke papir, som mange kvinder fejlagtigt tror vil ændre deres liv til noget mere lyserødt og svævende.
Ja vær lykkelig for hvad du har !
hilsen ehmm med sin mening.

Eller som en ung kvinde jeg arbejdede sammen med, sad og proppede flødekage i munden i kaffepausen.
Kære ven tænk da på figuren, sagde jeg til hende lidt i spøg. Hun svarede blot, at det var hun da ligeglad med for hun var gift !.
Tankevækkende ikke !.

Jeg synes som dig at bryllup er noget der indgås når man vil hinanden, og fordi det ikke er ligegyldigt for en, om den anden er til eller ej.
Altså giver man det løfte til den anden, at man vil dele sig selv og sit liv med vedkommende.
Jeg er også så romantisk indstillet, at jeg drømmer om at møde den der mener som jeg, og også ønsker en bekræftelse på forholdet af samme grund.
Om alt andet svigter, så har man altid hinanden, og man ved at forholdet er baseret på kærlighed.
Den mand der ikke vil indgå i et sådan forpligtende forhold, har ikke fortjent din kærlighed.

en "pige ting!.
Hvad skal man giftes for... det formelle parpir-pjat kan let ordnes på anden måde?
Jeg er i 20´erne og vil pt. ikke giftes fordi det er et indgreb i min frihed... lidt som at få en fodlænke på. Tror mange mænd har det sådan. Og hvorfor skal alting også være så formelt... hvorfor ikke bare leve sammen som man har gjort de sidste par år, -det går jo fint!

...at påstå det let kan ordnes på anden måde.
Det er derimod helt utroligt, hvad der skal til af papirer for at leve papirløst sammen. Forgøgl ikke andre noget andet. Sæt dig ind i tingene.

hvorfor bruger du skilsmisseprocenten som argument. At være ugift hindrede jo ikke din egen "skilsmisse" vel?
Være glad for hvad hun har?? Hvor skal hun nøjes? Hvorfor skal hun ikke have det hele? Underlig tankegang.
Hvis han vil leve sammen med hende resten af sit liv og dele alt med hende, så lyder det jo nemt lidt hult, hvis han bare lige altså ikke vil giftes.
Spørgsmålet er så, om det er et ægteskab hun ønsker sig, - eller om det bare er et bryllup.

Du veksler mellem ordene "fyr" og "mand". Jeg tror meget det er dér, humlen ligger begravet.
På samme måde vil jeg da også hellere giftes med en kvinde fremfor en pige ;-)

Man siger også at nogle mænd tager gift for ikke at blive det ;-)
Og jeg kan nikke genkendende til det at éns bedre halvdel pludselig bliver éns dårligere halvdel efter giftemålet.
Desuden har jeg hørt, at hvis man bliver meget overvægtig, så er det farligt at tabe sig:
Giften sidder simpelthen i fedtet.

Men vil man hinanden seriøst gifter man sig. Det er vel det, der skille bekendskabet ud fra de andre tidligere kærester. Man fortæller hinanden at man for hinanden er den eneste ene.
Måske ændre det sig ad åre, men der er jo nogle garantier her i verden, der ikke kan gives.
En mand der "elsker mig overalt på jorden og vil dele sit liv og jordiske gods med mig" men ikke giftes - hmmm, enten skal han bare skiftes ud, eller også må man hjælpe ham lidt på rette vej. Ingen blowjobs, før datoen er fastlagt!!!

men har luret Jer. De kan jo have alle fordelene ved at leve sammen med Jer uden at påtage sig forpligtigelserne - så hvorfor skulle de?
Det er da Jer der er for nemme. Hold op med at være de - så vil de giftes.

ægteskab ændrer ingenting, udover, at kvinden nu for alvor har en at hakke på.
hun vil bestemme hvem han må tale med, og han skal stå til regnskab for hver eneste minut hun ikke kan kontrolere ham.
ægteskab er en status for kvinder, hellere en dum skid, end slet ingen.
der er ikke grænser for fantasi, når en kvinde vil lokke fyren til altteret, 2 gange har jeg oplevet at pigen var gravid i tredie måned, naturligvis et påskud til ægteskab, så jeg sagde, vi går til lægen i morgen, men der var ingen rogn, det var fri fantasi.
nogle her nævner, at papirløs samliv ikke er papirløs, nej naturligvis ikke, men hvem siger, at man er ansvarlig for den anden part, i de fleste tilfælde flytter pigen ind hos fyren, så vi kan spare min husleje, og meget mere, pladder, hun bruger pengene på at omdanne dit hjem til en udstilling med alt muligt bras.
kvinder har et forkvaklet forhold til samliv, de "sælger deres krop, og fyren skal bare være lykkelig over, at der er kødrand i sengen.
altid siger hun, hvis du elsker mig, må du vise det for alle, så kun jeg kan manipulere med dig, sikke en gang hø.
i gamle dage var ægteskabet til for at beskytte børnene, men idag ved ingen hvem der er far til barnet, hver tredie fyr er ikke far til de børn han tror, og lesbiske og bæskuppere kan også blive gift, og mig bekendt bliver de små negerbørn skyllet ud i toilettet.
der er utallige eksempler på, at ægtemanden ikke kan blive donor til lille jokum, for de har aldrig været i familie.
i gamle dage, blev alle 10 mænd dømt som far til sofies lille baby, selvom de bare havde snuset lidt til hendes trusser, vi skal have DNA test af alle nyfødte børn, mænd gider ikke længere være pap far for andres børn.
kvindens bedste undskylning har altid været, jeg tror min mand har været mig utro, han er ikke far til mit sidste barn.
enhver kvindes drøm er ægteskabet, både første, anden og tredie gang.
brugt bryllupskjole sælges, kun brugt 2 gange, størrelse 36.
efter ægteskabet ryger kvinden op i størrelse 46, og nu er det mandens skyld at hun ikke er sexet mere, hun har både strækmærker og åreknuder, hængepatter og et samtalekøkken til 120.000 kr. på konto, men vi spiser stadig medisterpølse.
så fyre, hvis I mener noget alvorligt med pigen, så smid hende ud, og rejs verden rundt, og gift jer, når I ikke længere kan gå på arbejde, der er tusindvis af ældre kvinder der venter på Mr right, enker naturligvis, kvinden har forlængst hakket ham ihjel med hendes utallige beskyldninger.

Hvad er det egentlig der er så tiltrækkende for en kvinde/pige ved at blive gift?
Er det bare for at have sine 15 minutes of fame?
Er det bare for at blære sig over for sine ugifte veninder?
Er det fordi i tror i får mere selvtillid over at have fået en mand på krogen?
Er det bare for at få en brudekjole?
Eller er det et spørgsmål om ægte kærlighed?
Hvis det er et spørgsmål om at vise ægte kærlighed - hvorfor så ikke bare hoppe i det pæne tøj og fise ned på rådhuset og blive gift?
Jeg elsker min kone nu, og jeg elskede min kone før vi blev gift. Der er absolut ingen forskel i kærligheden fra før til efter - dagligdagen er den samme.
Bryllup ER OG BLIVER en kvindes utvetydige EGOISTISKE drøm. Det er og bliver en fest - ikke en skid andet - hverken bruden eller gommen kan huske mere en 25% af hvad der er foregået den dag alligevel pga. stress og hjernelammelse...
Ægteskabet er en anden sag. Et ægteskab er en aftale to personer indgår om at leve sammen og dele alt ligeligt mellem hinanden. Alt fra egendele til børn og oplevelser.
Derfor valgte jeg at blive gift - fordi jeg elsker min kone og fordi livet bliver MEGET nemmere når man er gift - mht. papirarbejde og børn.
Bryllupsdagen/festen er kun til for at nogen skal tjene penge på jeres lykke og kvindens føromtalte EGOISME.
Spørg jer selv om dette piger:
Hvis ægteskabet blev indgået ved at gå på rådhuset og efterfølgende evt. en rejse - er i så lige så hooked på ægteskabet?
ER DET IKKE BARE DEN ÅNDSSVAGE DAG I DEN HVIDE KJOLE????