Hvorfor går følelserne ikke væk?

Som nogle måske har læst i tidligere indlæg, har jeg været i et forhold gennem 5 år. Pga. stress, og for mange ting i hovedet troede jeg at jeg ikke elskede min kæreste mere og slog op. - Jeg elskede og elsker ham meget!
Imidlertid gik der et par måneder før det virkelig gik op for mig, og han har i mellemtiden fundet sig en ny kæreste, som ikke vil have at vi tale sammen. Så selvom vi gik fra hinanden som venner, vil han ikke tale mere med mig.
Min store frustration er nu at jeg stadig elsker ham. Og følelserne synes ikke at blive mindre, selvom de ikke gengældes. Jeg kan ikke forstille mig mit liv uden ham. Og jeg har slet ikke lyst til at møde en anden fyr. Faktisk har jeg det lidt sådan at mænd kan bare gå uden om mig, for jeg gider dem overhoved ikke - jeg vil KUN have ham og det kan jeg ikke få.
Jeg prøver at foretage mig forskellige ting, og holde humøret oppe, være sammen med venner og familie - så jeg ikke tænker så meget på ham, og så følelserne kan dæmpes, men det sker bare ikke. Jeg savner ham så meget at jeg kan tude.
Det er snart 5 måneder siden at vi gik fra hinanden, hvorfor fanden går følelserne ikke væk? Eller bare i det mindste bliver mindre?

men der kan god gå år med, at få følelserne på plads.
Ting tager tid.Sorry
5 mnd er ikke ret lang tid i den sammenhæng.

Det er jo lidt sent at komme i tanker om at du alligevel ikke ville af med ham. Hvad havde du forventet af ham, det var jo dig der droppede ham og så længe du tænker på ham, går følelserne ikke sådan lige væk, det kan tage flere år hvis du ikke selv kommer videre og selv finder en ny kæreste, så bliver du stående på samme sted og det er altid mere interessant at ville have det man ikke kan få, så drop dine tanker om ham og kom videre med dit eget liv og hvis du virkelig holder af ham ønsker du jo også at han har det godt og det har han sikkert med sin nye kæreste for der føler han sig elsket, det gjorde han måske ikke den sidste tid I var sammen, han kunne måske mærke på dig hvor det bar henad.
Jeg ønsker dig held og lykke med dit nye liv og håber for dig at du snrt kommer videre, du ødelægger dig selv ved at blive ved med at tænke på ham, tænk i stedet på hvorfor du ville af med ham, der har jo været en grund til det.

Ja jeg ved godt det er sent at komme i tanke om det. Og jeg har også accepteret at han har en anden. Jeg har ikke haft forventet at han kom tilbage til mig.
Jeg har prøvet at være sammen med en anden, hvilket gjorde det hele meget værre!
Og han følte sig elsket til det sidste, fordi jeg ganske enkelt elskede og elsker ham meget højt. Der var ingen grund til at jeg ville af med ham. Selvfølgelig har har mindre gode sider ligesom alle andre mennesker.
Jeg forsøger også at tænke på noget andet, forsøger at beskæftige mig med ting der ikke minder mig om ham. Forsøger at tænke positive tanker. Og alligevel kommer det snigende og føles som en mavepuster.
Men synes egentlig ikke at for lige trængte til en halv-sviner...

og alligevel synes jeg det er træls at det i det mindste ikke bare går i den rigtige retning. Troede lige at det var blevet mindre, og så kom det hele tilbage og føltes som en stor mavepuster! :-(
Håber ikke at det tager år!

Bare lige 5 år væk på 5 mdr. Det tror jeg gælder uanset om man er færdig med hinanden eller ej. Der vil altid være noget. Jeg har prøvet at gå fra en mand hvor jeg følte jeg var færdig og der ikke var mere at byde på for nogen af os.. Og da en anden fik ham, blussede jalousien op som en raket. Jeg kunne slet ikke forstå noget som helst sødt eller kært ved hende. Og de følelser forvekslede jeg med at jeg egentlig ikke var færdig med ham. Men jeg forsøgte at gøre mit til at han skulle få interessen igen. Heldigvis (kan man sige) var han slet ikke imponeret over mine forsøg. Vist nok til tider tværtimod..Og jeg må indrømme at jeg er glad for i dag at det ikke lykkes. Jeg var nemlig helt færdig, det tog mig bare noget tid at finde ud af det.
Det kan være spændene nogengange at fange det man ikke kan fange? Måske i er færdige?
Det er en tid man ikke helt kan undgå. Længslen og følelsen af at der ingen andre er i verden der vil kunne få en til at føle sådan igen..
Det er sjældent man er færdig med et forhold på samme tid.

Bedste hilsner
Qen
PS..Hun er stadig hverken kær eller sød..:O)

selv om det får saltvand.

ikke længere styrer situationen. Dengang var det din beslutning (du havde overskudet)nu ligger du som "redt". Du kan ikke rigtig forstå det og holder fast i det. Trist situation.
Men du må prøve at holde fast i at du gjorde det forbi dengang. Intet skal tages for givet desværre.
Vi søger jo tit det vi ikke kan få har selv været der. Da jeg kunne ville jeg ikke længere og kunne ikke forstå at jeg overhovedet havde villet. Det er mærkeligt men der er kun en vej og det tager tid.
Faktisk er det godt at du ikke ser ham længere det gør processen kortere og lettere at komme over.

det er bare forskelligt hvor lang tid der går

Følelserne går ikke væk, fordi du ikke vil ha' de går væk. Fordi du stadig vil ha' ham. Når du inderst inde indser at det aldrig bliver jer igen, vil dine følelser begynde at forsvinde. Og du vil komme videre i dit liv.

...lyder til at blive et stort problem, men jeg tror at det kan lykkes hvis du virkelig vil...og hvis han vil.
Du siger at hans nye kæreste ikke vil lade dig snakke med ham - så snak med hende i stedet.
Lær hende at kende, så lærer hun også dig at kende og går det godt varer det ikke længe før du kan snakke med ham også.
Så kan du få fortalt om dine følelser for ham, og hvis han så stadig siger nej...så håber jeg det er nemmere at komme over ham end før I fik talt ud.
Håber du kan bruge mit råd...
TwW_Raistlin

kære ulykkelige
Jeg er lifecoach og vil gerne hjælpe dig.
Jeg vil foreslå at du sætter dig til at stortude og går ind i ked af det følelsen og ser hvor ked af det du kan blive, bare skrug godt op for følelserne.Når der så ikke kan komme flere tårer,mærker du efter hvor sorgen ligger, hvad er det du savner? Spørg dig selv om du hvis du ville kunne slippe følelsen bare et øjeblik. Kan du det, så byd den ny følelse velkommen. Gentag dette så mange gange der skal til. Lige til du føler du er ok med det.
Find ud af om ikke du er stærk nok til at leve med dig selv. Det er tit følelsen af afhængihed til kæresten der er den stærke del ved forelskelse der gør, at man er ulykkelig.
Jeg er sikker på at du er en super dejlig og stærk kvinde i dig selv. Stol på dig selv.
Jeg har en hjemmeside hvis du har lyst til mere hjælp.www.berig-dit-liv.dk
Jeg bor mellem Vejle og Kolding hvis du har lyst til at komme. telefoncoaching kan også lade sig gøre. Det er op til dig.
Kærlig hilsen
Anna-Lise

eller jævnligt giver den rustbeskyttelse.

Jeg vil egentlig heller ikke smide de 5 år væk, de var jo dejlige... Vil bare gerne føle at det går i den rigtige retning med at komme over ham.
Jeg fandt ud af at det var en fejl at slå op med ham, før end jeg fik at vide at han havde fundet en ny kæreste, og jeg er egentlig også ligeglad med hvordan hun er, bare hun passer ordentligt på ham, og respektere og elsker ham som han har fortjent. For det er hende han gerne vil være sammen med.
Men du har helt ret i at det kan være forskelligt hvornår man er færdig med et forhold...
Tak for dit input :-)

Du har højst sansynligt ret.
Prøver at være realistisk, for sådan er jeg bare. Har accepteret at han har fundet en anden og ikke vil være sammen med mig. MEN jeg har en mistanke om at mit hjerte ikke er noget til det kapitel endnu...

Jeg har grædt nok, normalt ville jeg også sige at det hjalp at få grædt ud. Men det tapper mig bare for energi og gør at jeg ser endnu mere sort på hele mit liv.
Jeg er en meget selvstændig pige og kan sagtens klare mig selv. Mine følelser er at jeg elsker HAM. Er ikke forelsket og føler mig ikke afhængig af ham. Vil bare gerne videre. Det tapper mig for energi at elske forgæves.
Men tak for forslaget - normalt ville det være noget jeg ville prøve...

at give gammel kærlighed rustbskyttelse. Synes jeg personligt. Jeg har det fint med at være venner med mine eks kærester, men jeg ser ingen grund til at dyrke kærligheden til dem yderligere end bare det venskabelige. Men jeg er nu også så glad for min kæreste, så det er ikke nødvendigt at hænge sig i gammel kærlighed :-)

Det er ikke ok at ens følelser forfølger én, når man nu har bedt dem lade være. Flere gange. Og konsekvens overfor dem, rammer kun en selv i sidste ende.
Som du siger, så er dit hjerte ikke nået til samme punkt som din hjerne. Og godt for det. Selvom du ligenu meget meget gerne vil videre, så er det sundt at du kommer gennem denne ulidelige process (det lyder åndssvagt, men det siger de kloge). Dine følelser er vanemennesker og en vane der har været der hver dag i 5 år er lidt svær at slippe af med sådan lige nu og her. Man kan vel beskrive dine følelser som en slags fantomsmerter. Du elsker, men har ingen steder at elske. Dine følelser er blevet hjemløse. Hvor skal du dog gøre af dem, når du ikke kan give dem til ham? De er i overskud og du skal finde et andet sted til dem. Men hvor?
Det er jo ikke lang tid siden at det sluttede og hvis det skal være jer to en dag, så bliver det også jer to, men tænk ikke på det nu. Jeg husker da jeg kom sammen med en fyr og jeg godt kunne mærke at det var ved at være slut. Jeg var ikke sådan vildt overophedet over ham, men da han var ved at gøre det forbi, blev mine følelser stærkere for ham. Meget mærkeligt. Hvorfor mon det kommer når det er forbi?
Måske skal man ikke glemme hvorfor det sluttede og måske skal man ikke tænke på det som en fejl, men mere tænkte på at det på dét tidspunkt var den rigtige beslutning og at der jo var en grund - og sikkert flere. (jeg gentager lige mig selv ikke ;0)
Følelserne går bare ikke væk sådan lige foreløbig og jeg kender godt til at man føler man vælter rundt nede i et stort sort hul og man kraver længere ned når man har grædt. Det føles ikke bedre at græde. Man føler bare at håbløsheden omslutter én endnu mere og dræner én for den sidste energi man har. Men hey, nogen gange må man ramme bunde for at komme op igen. Én dag bliver du så forbandet træt af at være ulykkelig og stå nede på bunden, så du med oprigtig energi tager skeen i den anden hånd og kommer frem i lyset igen. Sådan er det bare. Og helingsprocessen sker automatisk, bit by bit. Faktisk så bit by bit at man ikke lægger mærke til det i starten ;0)
Du skal ikke tænke på at møde andre fyre nu. Hvis der dukker en fyr op, som du forelsker dig i (det ved man jo trods alt aldrig), så vil det ikke være et problem for dig at komme videre med ham, for så er du jo solgt ;0) Men ellers tænk ikke som sådan i de baner, at du skal ud og være sammen med en anden for at komme videre (selvom jeg ved at det gør du ikke) Du skal først have det godt med dig selv, før du har overskudet til at give kærlighed til en anden.
Tjah, jeg håber det bedste for dig og håber at du dog har nogle gode stunder midt i dine rutcheture, som med tiden bliver kortere og kortere :-)
Jeg har ikke været på et stykke tid, da mit arbejde er ramt af madforgiftning, så halvdelen af staben ligger brak og den anden halvdel har arbejdet i vildskab. Kunne selvfølgelig have sagt nej, men jeg kan godt bruge pengene :-)

Vi skrives ved :-)

Kram, Nanna-

og putte lidt saltsyre på for at fremme processen.

Præcis :-)

Troede egentlig at jeg havde ramt bunden, men du har sikkert ret i at man skal lande dernede før det rigtig går opad igen... Troede faktisk at det gik fremad, men så kom det hele pludselig tilbage mens jeg var på ferie og egentlig slet ikke havde tid til at være ked af det.
Men der er da heldigvis også gode dage i rutcheturen... Og heldigvis er der masser af beskæftigelse...
Jeg tror på en måde på skæbnen, hvis det skal være os så sker det. Men ligenu er det tilsyneladende min skæbne at være mig selv. Hvilket til dels ikke genere mig, men jeg savner aller de små ting, som jeg delte med ham. Det er vist meget godt beskrevet at jeg ikke har noget sted at gøre af min kærlighed.
Det lyder da ikke rart med madforgiftning! Det er bare noget der kan sømme én fast til sengen! Kender godt det med at kunne bruge pengene - skal også ha taget nogle ekstra-vagter... Det var dyrt at være i london ;-)
skrives :-)
Malene

og ikke stå og indånde de usunde dampe.

jeg har selv haft det engang og man kan jo ingenting. Ens krop fungerer ikke og man kan ikke tilføre den ny energi, da denne ikke bliver optaget og så er man inde i den onde cirkel. Glad for at jeg ikke blev ramt. Har ikke spist i kantinen, har selv mad medd for at spare på pengene. Og nu også mit helbred :-)
Ja de der tilbagevendene nedture kommer gerne når man mindst kan overskue det. Og helst når man ligger alene om natten og rigtig kan tænke over det hele og dermed torturere sig selv ekstra meget. Det er en herlig ting :-( Man sover ikke sådan skide godt og når man sover har man evt ubehagelige drømme og man er på ingen måde udhvilet når man vågner. Og det sammen med at man har det dårligt, gør det sgu næsten til et mirakel at man rejser sig fra sengen. Men min egen erfaring siger, at så snart der er kommet lidt mad og kaffe indenbords, så hjælper det lidt på det.
Det er godt du kan skrive herind og få tømt ud. Man må have luft ud af ballonen engang i mellem :-)
Det er også godt at du er beskæftiget, så ikke du bare hænger derhjemme. Det har du heldigvis ikke i dig og det ville også bare gøre processen uendelig langsom.
Jeg kigger ind senere i dag. Nu er jeg udsovet efter alt mit arbejde :-) Jeg har virkelig været træt så du ikke drømmer om det. Jeg har haft mange morgenvagter i træk, hvor jeg skulle møde kl.6 og dermed stå op kl.4 om natten. Min kæreste har lige været ude og rejse og han havde jetlag da han kom hjem og mine "mangel på søvn" symptomer svarede til hans jetlag symptomer. Konklusionen er altså, at man godt kan få jetlag af at møde meget tidligt. Det er ikke godt for kroppen og vagterne må straks afskaffes ;-D
Vi faldt begge i søvn kl.halv ni i går aftes. Hvor patetisk :-D
Havde du i øvrigt en god tur til London bortset fra de dårlige perioder? Jeg har hørt meget blandet om London, men er jo nødt til selv at tage derover og be eller afkræfte rygterne :-)
Hvis du gerne vil have mere beskæftigese, så skulle du tage til Barcelona en dag. Det er en vildt fed by og jeg har kun hørt godt om den. Jeg var dernede i et halvt år og jeg vender trofast tilbage. Jeg elsker den by, jeg kan slet ikke slippe den igen :-)
Det er dog ikke en billig by at bo i, men det er billigt at komme derned og man kan også godt finde nogle billige hoteller og sådan :-)
Nå, det var lige lidt udenoms snak.
Jeg smutter igen. Vi skrives ved :-)
Kh Nanna

Madforgiftning suger max! Mig om min x fik det engang efter en weekendtur, hvor vi skiftede til at tale i den store telefon. Eftersom at vi lige var kommet hjem, var køleskabet selvfølgelig tomt, og efter et ½ døgn kunne vi godt tænke os noget mælk, så vi ringede til hans fætter som kom med det, og samtidig fortalte os at vi lignede zombier... hehe...
Det er træls med nedturene. De kommer snigende og tapper én. Denne kom dog ikke da jeg var alene, men sammen med noget familie. Jeg tror det var minderne fra en tidligere Londonstur sammen med min tidligere bedre halvdel, og så er jeg ved at læse en bog om at finde lykke. Det satte bare for mange tanker igang, og det var egentlig helt befriene at komme hjem og kunne være trist.
Selvfølgelig skulle jeg også på arbejde igen da jeg kom hjem, så op kl 5, møde kl 6 og så på arbejdet hvor jeg fik en sviner uden nogen grund - dejligt! :-s
Nu har jeg aldrig haft jetlag, men jeg ku godt forestille mig at manglen på søvn føltes lidt derhenad... Jeg arbejder heldigvis kun 3 dage, så lige når jeg når grænsen for at jeg ikke kan klare flere dage med et ur der larmer kl 5, så er det heldigvis weekend - Som i dag :-)
Ja jeg havde en rigtig godt tur til london. Mig og min mor var ovre og besøge noget familie. Så vi boede hos dem, det var rigtig hyggeligt. Jeg fik ros for mit engelsk, selvom jeg ikke selv synes jeg er ret god. Og samtidig erfarede jeg endnu engang for elendig min mor er til engelsk - hehe, men hun tør da forsøge så det er jo en start :-)
Vi var inde i selve london om lørdagen - jeg synes det er en hyggelig by. Altså hvis man godt kan li at tage rundt og se forskellige ting i en storby (og så skal man huske parablyen).
Kunne godt være at man skulle prøve Barcelona... Til efteråret skal jeg til venedi, som jeg er ret betaget af (har været der 2 gange før) - men det ku godt være man skulle prøve noget nyt ;-)
Nu står den på Kano-roning på Susåen i morgen - av mine arme :-) Men mon ikke der er kolde øl til at tage "smerterne" - hehehe...
Vi skrives ved :-)
Knuz fra Malene

skriver I ikke privat sammen????
Jeres indbyrdes snak vedkommer da ingen på soldebatten.

Folk har forskellige grunde til ikke at udlevere mails og hvis du ikke synes det vedkommer dig, så lad være med at læse det. Evt gå ud og køb nogle større sko, dem du har klemmer dig vist betydeligt

Jeg har været på arbejde til kl.23 og skal ingen steder, er for træt. Men har da pimpet en halv flaske rødvin selv ;0)
Hvornår er det du starter på studie? Jeg tror det bliver noget bedre når du kommer igang på skolen, for så er du tvunget ud i en hverdag og i at holde tankerne på noget andet. Sommerferien er sådan lidt konfus når man står i en følelsesmæssig belastende situation.

Du kan jo lade være med at læse dem hvis det keder dig...

Jeg var ude og sejle i kano, hvor jeg kæntrede :-D i går, og det endte med en fest om aftenen, og en øl med en gammel kammerat meget tidligt i morges... Nu skal der bare stenes...
Vi starter officielt d. 3. september, men jeg skal jo skrive hovedopgave, så jeg skal ikke rigtig gå i skole. Dog bliver der noget mere arbejde der tvinger mine tanker væk fra det personlige, men det bliver ikke noget med en velorganiseret hverdag... Det kommer vist først når jeg er færdig og skal arbejde...
Så på den ene side bliver det dejligt med studiestart, fordi jeg så ikke har så meget tid til at tænke i - OG baren åbner igen... Og på den anden side, så er det jo rart med lidt ferie... :-)
I skal vel også starte i september?

Er vi lidt touchy.
Smut du ud og få dig et liv, så ikke du behøver at være afhængig af vores

Der har været smæk på siden sidst. Jeg har fået tilbudt en lejlighed og jeg kan måske få lov at lave noget frivilligt arbejde inde på Crunchy Frog. Det ville være for fedt. Havde jo engang en drøm om at starte et pladeselskab, så må lige lure nogle tricks af, he he :-D
Wie geht´s mit dir?
Jeg er startet hårdt op, der er meget at læse, men egentlig er det rart at komme ind i en hverdag. Min kæreste er også startet, så der er virkelig gået hverdag i showet.
Hvornår starter jeres fredagsbar? Jeg håber for dig at den er begyndt :-)
Du må lige opdatere mig :-)

Kh Nanna

Tillykke med lejligheden og det frivillige arbejde :-)
Det er altid rart når der sker noget, og det er i den rigtige retning :-)
Det går stille og roligt, jeg er så småt startet op på min hovedopgave - det er lidt tungt i starten... Og selvom jeg kan et projektforløb til hudløshed, synes jeg alligevel at der er nogen ting jeg har glemt - men de dukker nok op :-)
Fredagsbaren åbnede i fredags, men jeg kunne ikke komme - min lillebror holdt svendegilde og jeg blev MEGA-stiv... Endte med at jeg lagde mig til at sove bag i min bil, selvom der var masser af senge indefor - og jeg var så fuld at jeg ikke engang opdagede at der var en der ramte min kofange da hun skulle ud med sin bil midt under festen...
Så det hjælper lidt på det altsammen at der er nogen andre ting at koncentrere sig om. Jeg bliver stadig trist en gang imellem, men det er ik så lang tid af gangen... Så det er dejligt at det går fremad, når nu idioten ikke vil have den fantastiske kvinde jeg er ;-) (meget selvironisk - har ikke den store selvtillid, hvilket jeg dækker over med lidt humor)
Nå må tilbage til arbejdet, har ikke fået lavet særlig meget i dag :-s
Hold dig munter
Malene