Sikkerhed eller kærlighed
[l]længere historie. Jeg er en pige på 27, gift på 8. år med min mand og sammen har vi vores smukke søn på snart tre.
hm jah det er kort hvad baggrunden er. jeg blev tidligt gift og havde mødt min mand endnu tidligere, mens min daværende kæreste var ude og sejle. vi mødte hinanden til en fest og jeg gjorde intet forkert men valgte at bryde med min kæreste dagen efter da jeg havde fået følelser for min nuværende mand. vi flyttede sammen ca 1 år efter og har så siden boet sammen på godt og ondt. Selvfølgelig elsker jeg min mand, MEN, vi er som nat og dag både rent fysisk men også psykisk, ja nogen ville sige vi er et match gone wrong. Men anyway, for små tre år siden fik vi vores søn og siden da er det stille og roligt gået ned af bakke som det gør i så mange nye små familier.
min mand og jeg skændes næsten konstant, og har meget lidt at tale om og være fælles om. det gik rigtig op for mig for ½ års tid siden da vores søn var hos sin farmor og vi skulle have en rigtig fræk hygge weekend. god mad ude og bif tur bagefter... men, her går det galt under middagen, var det virkelig akkavet, ingen af os vidste hvad vi skulle snakke om eller gøre, så der mærkede jeg for første gang hvordan vores forhold egentlig kun r bygget pt op omkring vores søn. nå men videre i biffen og der var ikke så meget som en hånd på låret eller en fræk lille hentydning. intet, han faldt endda i søvn. da vi kom hjem gik jeg direkte i seng.. godnat!
hm nu er det så at man jo takket være via facebook, får kontakt med en masse gamle bekendtskaber igen.
og det kan godt være nogen syntes det er forkert, men sådan er tingene nu engang.
jeg modtog for et par måneder siden en besked derinde fra min x. altså ham jeg gik fra som 16 pga min nuværende mand.
hvor han skrev om det gik godt, og alt det normale fis.. men jeg kunne bare ,mærke bobler i min mave med det samme. vi skrev lidt frem og tilbage og beskederne blev igen mere og mere personlige og inderlige.. så vi gik over til tlf. istedet, vi snakker næsten sammen hver dag i en periode helt uskyldigt, men vi er begge godt klar over at det her udvikler sig og det går stærkt. i mellemtiden er min mand blusset lidt op, han er mere kærlig og opmærksom end han plejer, nu er der pludselig lysten til sex og hygge igen, men jeg må erkende at min lyst til ham er begrænset. jueg kan godt spille rollen som lykkelig mor når jeg kommer hjem, den rolle har jeg spillet de sidste 2 år ihvertfald, med kys på kinden og "hej skat"... men nu er selv min sex-lyst helt væk, har endda prøvet, men kunne slet ikke gennemføre det. jeg tænder ikke på ham mere.
men så sker det at min x skriver til mig endda at kæresten og ham går fra hinanden. det kulminere min verden. øhhh okay.for han havde følelser overfor mig som han ikke syntes var fair overfor hende. reskpekt.
nu er det jo så at jeg IH så ÅH så gerne vil ud af mit forhold, da jeg med mig selv godt ved hvem jeg vil være sammen med.
men vi har hus barn biler, gæld, ægteskab osv. som alle andre.. det er bare ikke så nemt, hvad der gør det værrer er at jeg bor sammen med en tikkende bombe af en mand med et problem når det kommer til opførelse, han kan eksplodere i vrede og samtidig være den blødeste mand.
jeg er ikke bange for ham rent fysisk men psykisk, han slagter mig verbalt det er jeg slet ikke i tvivl om, og hvad der især får ham til at tænde helt af er at jeg flytter til sjælland, vi bor pt i midtjylland.
han skal jo selvfølgelig stadig se sin søn ingen tvivl og om det er ham eller mig vores søn skal bo ved er jeg åben overfor en dreng har brug for sin far.
men hvordan kommer jeg ud af det her på den bedst mulige måde, og hvordan får jeg brudt uden at skulle ende med at blive knækket af ham rent mentalt?
NOGEN DER KAN HJÆLPE???
hm jah det er kort hvad baggrunden er. jeg blev tidligt gift og havde mødt min mand endnu tidligere, mens min daværende kæreste var ude og sejle. vi mødte hinanden til en fest og jeg gjorde intet forkert men valgte at bryde med min kæreste dagen efter da jeg havde fået følelser for min nuværende mand. vi flyttede sammen ca 1 år efter og har så siden boet sammen på godt og ondt. Selvfølgelig elsker jeg min mand, MEN, vi er som nat og dag både rent fysisk men også psykisk, ja nogen ville sige vi er et match gone wrong. Men anyway, for små tre år siden fik vi vores søn og siden da er det stille og roligt gået ned af bakke som det gør i så mange nye små familier.
min mand og jeg skændes næsten konstant, og har meget lidt at tale om og være fælles om. det gik rigtig op for mig for ½ års tid siden da vores søn var hos sin farmor og vi skulle have en rigtig fræk hygge weekend. god mad ude og bif tur bagefter... men, her går det galt under middagen, var det virkelig akkavet, ingen af os vidste hvad vi skulle snakke om eller gøre, så der mærkede jeg for første gang hvordan vores forhold egentlig kun r bygget pt op omkring vores søn. nå men videre i biffen og der var ikke så meget som en hånd på låret eller en fræk lille hentydning. intet, han faldt endda i søvn. da vi kom hjem gik jeg direkte i seng.. godnat!
hm nu er det så at man jo takket være via facebook, får kontakt med en masse gamle bekendtskaber igen.
og det kan godt være nogen syntes det er forkert, men sådan er tingene nu engang.
jeg modtog for et par måneder siden en besked derinde fra min x. altså ham jeg gik fra som 16 pga min nuværende mand.
hvor han skrev om det gik godt, og alt det normale fis.. men jeg kunne bare ,mærke bobler i min mave med det samme. vi skrev lidt frem og tilbage og beskederne blev igen mere og mere personlige og inderlige.. så vi gik over til tlf. istedet, vi snakker næsten sammen hver dag i en periode helt uskyldigt, men vi er begge godt klar over at det her udvikler sig og det går stærkt. i mellemtiden er min mand blusset lidt op, han er mere kærlig og opmærksom end han plejer, nu er der pludselig lysten til sex og hygge igen, men jeg må erkende at min lyst til ham er begrænset. jueg kan godt spille rollen som lykkelig mor når jeg kommer hjem, den rolle har jeg spillet de sidste 2 år ihvertfald, med kys på kinden og "hej skat"... men nu er selv min sex-lyst helt væk, har endda prøvet, men kunne slet ikke gennemføre det. jeg tænder ikke på ham mere.
men så sker det at min x skriver til mig endda at kæresten og ham går fra hinanden. det kulminere min verden. øhhh okay.for han havde følelser overfor mig som han ikke syntes var fair overfor hende. reskpekt.
nu er det jo så at jeg IH så ÅH så gerne vil ud af mit forhold, da jeg med mig selv godt ved hvem jeg vil være sammen med.
men vi har hus barn biler, gæld, ægteskab osv. som alle andre.. det er bare ikke så nemt, hvad der gør det værrer er at jeg bor sammen med en tikkende bombe af en mand med et problem når det kommer til opførelse, han kan eksplodere i vrede og samtidig være den blødeste mand.
jeg er ikke bange for ham rent fysisk men psykisk, han slagter mig verbalt det er jeg slet ikke i tvivl om, og hvad der især får ham til at tænde helt af er at jeg flytter til sjælland, vi bor pt i midtjylland.
han skal jo selvfølgelig stadig se sin søn ingen tvivl og om det er ham eller mig vores søn skal bo ved er jeg åben overfor en dreng har brug for sin far.
men hvordan kommer jeg ud af det her på den bedst mulige måde, og hvordan får jeg brudt uden at skulle ende med at blive knækket af ham rent mentalt?
NOGEN DER KAN HJÆLPE???