Hvorfor ikke adoptere .?
Hvordan kan det være, at man hellere vil have et biologisk barn i stedet for at adoptere et barn.?
Et bud
Jeg har efterhånden hørt om og oplevet at en del adopterede børn får mange personlige problemer senere i livet. Mange af dem oplever rodløshed .. følelse af svigt .. følelsen af at være anderledes og ikke at høre til nogle af stederne (her eller i deres fødeland). De kan også føle sig alene med deres problematik ... ensomhed
Måsker er det en af grundende.
Måsker er det en af grundende.
Adoptivbørn
der kommer udefra har en større selvmords procent.
Det er alt for svært at adoptere
Jeg tror, det er der, den ligger.
Jeg er selv danskfødt adoptivbarn (fra før aborten blev fri), og for mine forældre - og resten af familien - har det aldrig betydet en pind rent følelsesmæssigt (faktisk tværtimod, da min tvillinsøster og jeg samt vores lillebror var "yndlingsbørnebørnene" på begge sider).
Mange hilsner
dr100
Jeg er selv danskfødt adoptivbarn (fra før aborten blev fri), og for mine forældre - og resten af familien - har det aldrig betydet en pind rent følelsesmæssigt (faktisk tværtimod, da min tvillinsøster og jeg samt vores lillebror var "yndlingsbørnebørnene" på begge sider).
Mange hilsner
dr100
Har du hørt om Darwin?
Dyr eller mennesker, der ikke ønsker at lave deres børn selv men hellere vil have andre til at lave dem for sig, vil aldrig få ført deres gener videre. Det eller de gener, der bestemmer, at man hellere vil adoptere end lave selv, vil derfor blive stærkt underrepræsenteret i befolkningen.
Ret elementært.
For mange er det vel et helt naturligt ønske om at få et biologiskt barn inden man, af måske nød, adopterer. Kald det et instinkt at mangfoldiggøre sig.
Kajsa
Kajsa
Hørt.....
Den mest naturlige forklaring.
Løvemor
Løvemor
Kunne man ønske
sig,at alle de mennesker der vil avle børn,skulle have "barnekørekort"??????
Da jeg fik mit første barn,fik jeg fortalt at moder følelserne ville skylde ind over mig...
Men nej,jeg konstaterede at det så da meget godt ud,men kærligheden kom da jeg lærte hende at kende.
Så det der med,at det for enhver pris skal være biologiske børn,forstår jeg slet ikke.
ATS.
Kh.Drude
Da jeg fik mit første barn,fik jeg fortalt at moder følelserne ville skylde ind over mig...
Men nej,jeg konstaterede at det så da meget godt ud,men kærligheden kom da jeg lærte hende at kende.
Så det der med,at det for enhver pris skal være biologiske børn,forstår jeg slet ikke.
ATS.
Kh.Drude
det med moderføelsen
da barnet var født,passede fuldstendig paa mig.Da jeg havde født min søn skyllede denne meget sterke moderføelse over mig ,jeg har faktisk aldrig oplevet noget saa sterkt siden hen.Jeg elskede ham af hele mit hjerte og var som en tiger som ville besjytte ham.Kun faa mennesker maatte røre ham jeg vogtede over ham.Stadig en dejlig dreng nu hvor han er voksen.Jeg tror egentligt godt jeg kunne adoptere,med de samme føelser som mit eget barn,men jeg tror det er nemmere at have den mening hvis man selv har faaet et barn.
re:
Jeg har stor sympati for tanken om adoption, men ville ikke have været mine tre graviditeter og fødsler foruden. Det er de absolut største og mest vidunderlige oplevelser i mit liv.
De seneste år er der så også kommet flere undersøgelser, som viser, at rigtigt mange adoptivbørn får tilknytningsforstyrrelser eller andre mentale problemer, og at adskillige helt eller delvist afbryder kontakten til adoptivforældrene. Sørgeligt, men hvad angår de mentale problemer, er det jo ikke overraskende, at det præger et menneske at have oplevet svigt og store skift tidligt i livet. Jeg har oplevet sådanne sager tæt på, og det gør ondt langt ind i hjertet at se to forældre, som SÅ gerne vil give og modtage kærlighed - nøjagtigt som biologiske forældre - blive afvist og se drømmene knust.
I mange år undlod man at lave undersøgelser og statistikker omkring adoptivbørns skæbne - måske, fordi man ønskede at fastholde billedet af adoption som noget "rigtigt", uproblematisk og smukt? Det var nærmest tabu at problematisere adoption, og jeg synes stadigvæk, det er barsk og svært at erkende, at billedet ikke altid er så positivt, som det fortjener at være.
Stor respekt for adoptanter - jeg håber, de bliver bedre klædt på nu end tidligere, hvor de ofte stod ganske uforberedte over for de problemer, adoption kan føre med sig.
De seneste år er der så også kommet flere undersøgelser, som viser, at rigtigt mange adoptivbørn får tilknytningsforstyrrelser eller andre mentale problemer, og at adskillige helt eller delvist afbryder kontakten til adoptivforældrene. Sørgeligt, men hvad angår de mentale problemer, er det jo ikke overraskende, at det præger et menneske at have oplevet svigt og store skift tidligt i livet. Jeg har oplevet sådanne sager tæt på, og det gør ondt langt ind i hjertet at se to forældre, som SÅ gerne vil give og modtage kærlighed - nøjagtigt som biologiske forældre - blive afvist og se drømmene knust.
I mange år undlod man at lave undersøgelser og statistikker omkring adoptivbørns skæbne - måske, fordi man ønskede at fastholde billedet af adoption som noget "rigtigt", uproblematisk og smukt? Det var nærmest tabu at problematisere adoption, og jeg synes stadigvæk, det er barsk og svært at erkende, at billedet ikke altid er så positivt, som det fortjener at være.
Stor respekt for adoptanter - jeg håber, de bliver bedre klædt på nu end tidligere, hvor de ofte stod ganske uforberedte over for de problemer, adoption kan føre med sig.
Det er vist meget........
forskelligt Drude.
Min var der fra det øjeblik jeg konstaterede at jeg var gravid. Men den holder ikke helt ved min datter, jeg oplever en beskyttertrang og vel også moderfølelse overfor de venner og veninder min datter omgiver sig med. Så jeg tænker at jeg sagtens kunne have adopteret, hvis jeg nu ikke havde været så heldig at få min egen.
Løvemor
Min var der fra det øjeblik jeg konstaterede at jeg var gravid. Men den holder ikke helt ved min datter, jeg oplever en beskyttertrang og vel også moderfølelse overfor de venner og veninder min datter omgiver sig med. Så jeg tænker at jeg sagtens kunne have adopteret, hvis jeg nu ikke havde været så heldig at få min egen.
Løvemor
Uproblematisk
finder man desværre ikke mange ting i denne verden, der er.
Jeg kan godt følge dig, men jeg har aldrig selv haft problemer i forbindelse med at være adopteret. Jo, min biologiske mor valgte mig fra, men til gengæld har jeg i den grad været ønskebarn for mine adoptivforældre (som jeg anser som mine eneste "rigtige" forældre).
Jeg har fået at vide fra jeg var helt lille, at jeg var adopteret, og har altid opfattet det som noget ganske udramatisk. Det har ikke på nogen måde været med til at definere mig som person, og det er ikke noget, jeg har brugt eller bruger tid på at tænke på.
Mange hilsner
dr100
Jeg kan godt følge dig, men jeg har aldrig selv haft problemer i forbindelse med at være adopteret. Jo, min biologiske mor valgte mig fra, men til gengæld har jeg i den grad været ønskebarn for mine adoptivforældre (som jeg anser som mine eneste "rigtige" forældre).
Jeg har fået at vide fra jeg var helt lille, at jeg var adopteret, og har altid opfattet det som noget ganske udramatisk. Det har ikke på nogen måde været med til at definere mig som person, og det er ikke noget, jeg har brugt eller bruger tid på at tænke på.
Mange hilsner
dr100