Hvorfor må man ikke slå sit barn?

Hvad er egentlig den videnskabelige begrundelse for at man ikke må give sit barn fx et rap over fingrene eller et lille klask bagi? Altså ikke noget der gør ondt på nogen måde, men bare en markering, når intet andet virker? For selv sådanne små straffe er jo forbudt. Det gængse argument er, at det psykisk kan skade barnet, men i så fald burde det jo være ligeså forbudt at skælde barnet ud, eller bare tale strengt til det? Men det bliver måske også forbudt en dag? Hvordan siger man "nej" til et trodsigt barn UDEN at bryde loven?? [???]

Ingen har taget skade af et rap, men for nogens vedkommende er det sket flere gange om dagen, udviklende sig direkte vold.
Men man kan jo ikke give dækkende instrukser for hvor hårdt et rap må være eller i hvilke situationer de må gives, så man har skåret igennem, altså nul slag.
Trodsige børn..........ignorer dem, lad dem koge af alene, men hold øje med at de ikke gør skade på sig selv, på andre eller på ting.

Om et "rap" skader eller ej.
Jeg ved i al fald at jeg selv blev "rappet" og at det mest af alt er netop DET jeg husker fra min barndom, og jeg kæmper hele tiden for at det IKKE skal blive mit barns minde om SIN barndom.
Så meget så hvis det betyder at jeg skal fjerne mig selv fra hendes liv, så er det bedre end en barndom med vold.
Så jeg har svært ved at se det gode ved at "opdrage med vold". Unger kan være "umulige" ja, men jeg kan slet ikke komme på en situation som retfærdiggører brug af vold eller hvad man ellers kalder "umulige unger" eller hvad de kan finde på ;)

At man IKKE lægger hånd på sine børn.
Tænk, at nogen kan finde på, at afklapse små uskyldige mennesker - som tilligemed er af sit eget kød og blod.
Jeg har aldrig krummet et hår på mine eller andres børn - og kommer heller aldrig til det.

Hvad er egentlig den videnskabelige begrundelse for at man ikke må give sit barn fx et rap over fingrene eller et lille klask bagi? Altså ikke noget der gør ondt på nogen måde, men bare en markering, når intet andet virker? For selv sådanne små straffe er jo forbudt. Det gængse argument er, at det psykisk kan skade barnet, men i så fald burde det jo være ligeså forbudt at skælde barnet ud, eller bare tale strengt til det? Men det bliver måske også forbudt en dag? Hvordan siger man "nej" til et trodsigt barn UDEN at bryde loven?? [???]

Der findes ingen grund til at slå eller give et barn et "rap". Fysisk afstraffelse er en demonstration af afmagt hos den voksne.
Hvis man har anvendt konsekvenspædagogik overfor sit barn, vil alt det, der ligner fysisk afstraffelse være ganske unødvendig.
Hvis barnet lærer at uanset hvad det foretager sig, så hører der konsekvenser med, det være sig positive eller negative, kommer man langt.
Men det virker som om mange voksne ikke kan finde ud af at være konsekvente.

Okay. Så fik jeg det vidst frem. Vold mod børn = NO GO.
Det er SÅ usselt, når forældre slår på børn, det siger mere om dem selv, end om børnene.

Folk kan sige hvad de ønsker, men jeg ville aldrig kunne tage en person seriøs da jeg var barn hvis jeg ikke vidste der kunne være en røvfuld i sigte. Sådan er nogle børn indbyggede og det må man acceptere, naturligvis skal de ikke have tæsk. Men hvis en af mine børn kaldte deres mor for en luder eller sparkede til min bil med vilie og den slags ja så ville de få en røvfuld så de fatter budskabet første gang.
For små ting ville man jo tage den pedagoiske vej, lade dem kigge ind i en væg eller tage noget værdifuld lejetøj fra dem i et stykke tid. Men der er bare nogle ting som er så grove at den slags ikke er nok og så skader en flad sku ikke. medmindre man gerne vil have børn alla dem der piv over tæsk fra politiet efter de var med til og smide brosten i kbh for et par år siden.

Altså en "klap bagi" eller en over "fingeren" der gjorde det, det var det, at nogen gik langt over stregen, børn kom i skole med store blå mærker og alt muligt andet.
Og da de "voksne" ikke selv kan styre sig, så var et totalt forbud det eneste at gøre.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Det må man også godt bare det ikke tager overhånd og foregår i hjemmet.
Ingen tager skade af et dask i numsen hvis det er småbørn eller en lussing når det er teenagers.

Helt ærligt, hvis man bruger tid på at opdrage sine børn så vil de aldrig kalde en ludder eller lign, vi hr 5 børn og har aldrig haft problememr med deres opdragelse, vi lære vores børn at det er vigtigt at de tager hensyn til andre mennesker,vi kunne aldrig drømme om, at slå vores børn.

Ovenfor kan jeg læse at "fysiske argumenter" er afmagt og det er selvfølgelig noget vrøvl. "Fysiske argumenter" er demonstration af magt intet andet, nødvendiggjort af at den som den udøves overfor ikke kender sine grænser.
Der er skolelærere i Danmark der sendes på kurser i at undgå at bliver slået, fordi der er børn der ikke kender deres grænser. Problemet i Danmark er da heller ikke at der bliver udøvet "vold" mod børn, så meget som at der er alt for mange børn og unge der IKKE har fået sat grænser på et tidligt tidspunkt.
Om det så burde være sket med fysisk afstraffelse eller ej er et åbent spørgsmål, men jeg vil påstå at en fysisk afstraffelse ikke er nær så slem for den afstraffede, som megen af den psykiske afstraffelse (på grænsen til terror) der i stedet finder sted mange steder i Danmark, både privat og i skoler/institutioner, måske i pga den udøvended afmagt over ikke at have de magtmidler der er nødvendige.

Min far slog mig og mine søskende. Resultatet har været at de fleste af mine søskende er meget bagud med verbal kommunikation. Møder de modstand kan de kun forsvare sig fysisk, og det har skabt flere volds domme på den konto.
Derudover har jeg to brødre der er dybt traumatiseret og har et misbrug og er fuld gang med at smadre deres eget liv. Takket være en far der ikke kunne kommunikere på anden måde end fysisk.
Havde en barndomsveninde der også blev dasket af begge forældre når forældrene ikke kunne sætte hende på plads med kloge ord. Hun kom ud i misbrug og døde for et år siden af overdosis.
Det er kun folk der ikke formår at bruge hovedet, som slår deres børn. Disse forældre er så forbasket stolte at de ikke søger råd nogen steder til at kommunikere og opdrage deres unger.
Børn er ekstremt trofaste mod deres forældre. Når forældrene slår dem bliver børnene traumatiseret, sprogligt og socialt underudviklet, og de forsvare ofte deres forældres opdragelses metode senere i livet.
Da jeg var barn, slog jeg de andre elever i skolen som drillede mig. Det havde jeg aldrig gjort hvis jeg havde nogle forældre der kunne lære mig at forsvare mig selv ved blot at kommunikere. Nope, jeg lærte at hvis man møder nogle som opføre sig upassende, så slår man dem, og det gjorde jeg.
Først som voksen er jeg blevet bevidst om at der er tale om falliterklæring når man hgør den slags. Det er dårlig og uintelligent stil.

Min far slog mig og mine søskende. Resultatet har været at de fleste af mine søskende er meget bagud med verbal kommunikation. Møder de modstand kan de kun forsvare sig fysisk, og det har skabt flere volds domme på den konto.
Derudover har jeg to brødre der er dybt traumatiseret og har et misbrug og er fuld gang med at smadre deres eget liv. Takket være en far der ikke kunne kommunikere på anden måde end fysisk.

Nu er der stor forskel på at bruge fysisk afstraffelse som led i opdragelse og så ikke at "kunne kommunikere på anden måde". De to ting har intet med hinanden at gøre.
At man bliver slået har i øvrigt ikke nogen forbindelse med om man er bagud m. h. t. verbal kommunikation eller ej. Kunne det ikke tænkes at dine søskende bare har arvet faderens tendenser og var blevet som det var, uanset opdragelsen?

Hvordan ville du ikke have det, hvis en kæmpe som du ellers havde tillid til gav det et klask over fingerne eller bag i? Prøv at mærke efter hvor grænseoverskridende det måtte være. Vold avler vold. Hvis ikke man kan "opdrage" sine børn uden , skulle man ikke have børn. Ligeledes med råben. Afled børnenes opmærksomhed istedet m så fokus kommer væk fra det de ikke må men det de må. Frem det positive. Giv dem massere af kærlighed og omsorg. Fortæl dem at de er elsket. Så kan det ikke gå galt

"Vold avler vold" er en så afsindigt simplificeret generalisering at den næppe har nogen sandhedsværdi. Vold avler ikke vold.
Blot at "aflede børnenes opmærksomhed" er det største omsorgssvigt der findes, eftersom det intet lærer børnene om hvad der er rigtig og forkert eller om hvad der er hensigtsmæssigt for at kunne begå sig i verden. Blot at "aflede børnenes opmærksomhed" er at flygte fra det ansvar man har som forælder til at lære sine bør om livet og dets konsekvenser.

Der kommer intet godt ud af at slå børn. Det er et tegn på ressource-svage forældre hvis de anvender vold mod deres børn. Det er AFMAGT ! Det kan sagtens lade sig gøre at sætte grænser UDEN lussinger og smæk.

Der kommer intet godt ud af at slå børn. Det er et tegn på ressource-svage forældre hvis de anvender vold mod deres børn. Det er AFMAGT ! Det kan sagtens lade sig gøre at sætte grænser UDEN lussinger og smæk.

Jamen Kug dog, så anderkender du jo ligefrem at det er en nødvendig metode. Du siger det jo selv: "Det er et tegn på ressource-svage forældre hvis de anvender vold mod deres børn."
Men ressource-svage forældre bliver jo ikke pludselig ressource-stærke ved ikke at bruge fysisk afstraffelse, blot får deres børn ikke sat grænser og får ingen opdragelse.

Hvis alle os der førhen fik en syngende lussing enten hjemme eller i skolen, vel at mærke kun når vi virkelig fortjente det, var blevet voldelige af det ville det slå alle rekorder i voldsstatestikkerne.

Hvordan ville du ikke have det, hvis en kæmpe som du ellers havde tillid til gav det et klask over fingerne eller bag i? Prøv at mærke efter hvor grænseoverskridende det måtte være. Vold avler vold. Hvis ikke man kan "opdrage" sine børn uden , skulle man ikke have børn. Ligeledes med råben. Afled børnenes opmærksomhed istedet m så fokus kommer væk fra det de ikke må men det de må. Frem det positive. Giv dem massere af kærlighed og omsorg. Fortæl dem at de er elsket. Så kan det ikke gå galt

Hvis du er op-draget til ikke at kunne tage voksne alvorligt, undtagen de udøvede vold i mod dig. Må ligge til grund for en elendig opdragelse fra dine forældre side.
Spørgsmålet er så bare, bringer du den voldspiral videre til dine egne børn. Så du også er nød til at være voldsmand over for dine børn.
For at de tager skraldet ud eller lader være med at kalde dig luder?
Jeg ved godt jeg trækker tingene lidt sort/hvide op. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på at du måske vil banke dine børn til forråelse. Og at de tager din opdragelse af dem med sig og går skridtet videre og er mere voldlige end dine forældre og du var.
Hvornår er nok, nok?

Hvor sætter du så grænsen for hvilken vold forældre må bruge?
Og hvordan forhindre man så at de børn der er udsat for "mindre" vold, ikke tager det skridtet videre og er mere voldlige ved deres børn?
Vold, avler vold.
Også når det er sket i bedste mening.
Heldigvis er der kommuner der har seriæse tiltag til forældre der ikke evner at håndtere deres børn med andet end vold.

http://www.folkeskolen.dk/26315/vold-avler-vold
http://www.sfi.dk/de_voldelige_unge_m%C3%A6nd-1422.aspx
http://sermitsiaq.ag/node/119190

Hvis du er opdraget til ikke at kunne tage voksne alvorligt, undtagen de udøvede vold i mod dig.

Det er sært som du forfalder til generaliseringer. Jeg ved ikke hvilket yderpunkt det er du argumenterer imod, jeg kender det i hvertfald ikke.

Hvis du er op-draget til ikke at kunne tage voksne alvorligt, undtagen de udøvede vold i mod dig. Må ligge til grund for en elendig opdragelse fra dine forældre side.
Spørgsmålet er så bare, bringer du den voldspiral videre til dine egne børn. Så du også er nød til at være voldsmand over for dine børn.
For at de tager skraldet ud eller lader være med at kalde dig luder?
Jeg ved godt jeg trækker tingene lidt sort/hvide op. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på at du måske vil banke dine børn til forråelse. Og at de tager din opdragelse af dem med sig og går skridtet videre og er mere voldlige end dine forældre og du var.
Hvornår er nok, nok?

Jeg diskuterer ikke mit forhold til mine børn her. Vi diskuterer begrebet opdragelse i forhold til det at slå. Jeg har INTET STED givet udtryk for at jeg ikke overholder gældende dansk lovgivning.
Dit perverse personlige angreb på mig, min person og mit forhold til mine børn er indberettet.
Jeg har ikke yderligere at sige til dig.

Du tager da vist debat sider en tand for alvorligt.
Lad os lige slå en ting fast her.
Jeg kender ikke dig, dine tendenser, din opførsel i den virkelige verden.
Jeg kan kun tage stilling ud fra det der skrives med tekst på dette medie.
Men jeg begynder da at blive lidt bekymret over at du ikke kan se forskel på en debat side hvor alle er ret anonyme over for hinanden. Og at vi nu engang ikke kan se hvem der gemmer sig bag skærmen i den anden ende.
Der er en hulens forskel at tage stilling og skrive sin mening om det der skrives med tekst på et forum og så vide hvem den faktiske person, sidder bag de forskellige profiler.
Lad os lige slå en ting fast.
Jeg er IKKE clairvoyant og kan vide noget som helst om dig.
Jeg kan kun læse hvad du skriver. Jeg er ikke tankelæser og kan derfor ikke læse dine tanker.
Du bliver altså nød til at tage et debat forum med et gran salt. Og tage hensyn til at det skrevne sprog har sine begræsninger.

"Børn" er lidt for bredt et begreb at diskutere dette emne på.
"Små børn" har brug for at lære - langsomt og med repetitioner, men ikke med lange filosofiske forklaringer. Dem forstår de alligevel ikke så meget af.
Små børn har uendelig tillid til deres forældre og er totalt afhængige af dem. Hvis de bliver slået, et det et så stort tillidsbrud, at det er meget svært at rette op igen.
"Mellemstørrelsen" har brug for stor tålmodighed, men har også forståelse for de forklaringer, mor og far giver.
Om det så er "jamen jeg blev så hundeangst for at du skulle komme til skade", så er det en forklaring, de kan forholde sig til. De har brug for overbærenhed og en chance mere - i én uendelighed.
Hvorfor tror du, at samfundet generelt er enige om, at børn ikke skal i fængsel ?
For de fleste er det ganske naturligt, fordi børn ikke kan overskue konsekvenserne af deres handlinger, men har brug for at lære det ved eksemplets magt, men også ved forklaringer. Fysisk straf er nogenlunde lige så ineffektivt som fængsel - det lærer ikke børnene at begå sig, men at omgå straffen.
"Store børn" har for længst lært deres lektie. Hvis de bliver slået, kan du risikere, at de finder ud af at hævne sig, og deres fantasi er garanteret bedre end din 😉
Du kan også risikere, at de sender straffen videre nedad i hierarkiet - hvis de har mindre søskende eller kæledyr eller skolekammerater, der er svagere.
Hvis du føler, at det er nødvendigt at slå store børn, har du forpasset tiden for din påvirkning af dine børn.

"Mellemstørrelsen" har brug for stor tålmodighed, men har også forståelse for de forklaringer, mor og far giver.
Om det så er "jamen jeg blev så hundeangst for at du skulle komme til skade", så er det en forklaring, de kan forholde sig til. De har brug for overbærenhed og en chance mere - i én uendelighed.

Jeg kan forstå at din opfattelse af børn er en anelse naiv.
Jeg har - som så mange andre børn - også engang prøvet at stå foran en skolelærer og forsøgt at provokere ham til at slå mig, alene af den grund at jeg ikke kunne lide ham og fordi jeg vidste at hvis han gjorde det, ville jeg gå til mine forældre, som havde samme naive syn på børns uskyldighed som du har og at de ville reagere med den holdning du har.
Og den stakkels lærer blev provokeret igen og igen på mest udspekuleret vis, af så mange fra en ellers helt normal skoleklasse, at han til sidst trådte ved siden af og ganske rigtigt mistede sit job.
Igen af os var i tvivl om at det var urimeligt og forkert og at konsekvensen var frygtelig for ham, men det var bare noget der skulle prøves af. Jeg ville da ønske at manden ikke var blevet fyret og jeg ville da også ønske, at han havde haft lov til at give mig eller de andre et par flade og stoppe det hele med det samme. Det havde været bedre for ham og for os.
Ingen har brug for uendelig overbærenhed og uendelige chancer og det har de ikke, fordi det i sidste ende er foragt for det menneske du står overfor, at du ikke trækker grænsen et sted. Foragt? Ja, fordi du dermed sætter dig selv over den du står overfor, vedkommendes valg og beslutninger skal ikke tages alvorligt.
Ingen bliver et godt menneske af at blive mødt med den slags foragt.

---
Ingen har brug for uendelig overbærenhed og uendelige chancer og det har de ikke, fordi det i sidste ende er foragt for det menneske du står overfor, at du ikke trækker grænsen et sted. Foragt? Ja, fordi du dermed sætter dig selv over den du står overfor, vedkommendes valg og beslutninger skal ikke tages alvorligt.
Ingen bliver et godt menneske af at blive mødt med den slags foragt.

Foragt, hvor fik du lige den fra ?
At tålmodighed skulle være énsbetydende med foragt, det er da nyt for mig.
I dit eksempel forklarer du jo tydeligt, at du godt vidste, at du gjorde noget forkert, men du valgte at gøre det alligevel - og så skal dit valg pludselig være andres skyld [(:]
Hvorfor skulle det have skruet dit hovede mere rigtigt på, hvis du havde fået tæv i situationen ?
Det virker på mig som om du har fået tæv tidligere og synes, at det har du bestemt ikke taget skade af - du er bare et offer for, at "systemet" er for eftergivende over for dig.
Empati er vist ikke lige din stærke side, er det ?

Foragt, hvor fik du lige den fra ?
At tålmodighed skulle være énsbetydende med foragt, det er da nyt for mig.
I dit eksempel forklarer du jo tydeligt, at du godt vidste, at du gjorde noget forkert, men du valgte at gøre det alligevel - og så skal dit valg pludselig være andres skyld [(:]
Hvorfor skulle det have skruet dit hovede mere rigtigt på, hvis du havde fået tæv i situationen ?
Det virker på mig som om du har fået tæv tidligere og synes, at det har du bestemt ikke taget skade af - du er bare et offer for, at "systemet" er for eftergivende over for dig.
Empati er vist ikke lige din stærke side, er det ?

Jeg kan kun beklage at du ikke kan læse og det gør debatten lidt svær.
1) Jeg har ikke sagt at tålmodighed er lig med foragt, men at uendelig tålmodighed er det. To forskellige ting.
2) Ja, jeg vidste hvad jeg gjorde og forstod konsekvenserne. Det som du påstod at børn ikke kan.
3) Jeg snakkede ikke om tæv (det får man på værtshuse osv), men om en trukket grænse. Der er stor forskel.
4) Nej, jeg har aldrig fået tæv og aldrig rigtig været oppe at slås. Spar mig for personligheder. Hold dig til sagen i stedet.
5) Empati er det jeg udviser her, i modsætning til den menneskeforagt og ligegyldighed du repræsenterer.

Jeg kan kun beklage at du ikke kan læse og det gør debatten lidt svær.
1) Jeg har ikke sagt at tålmodighed er lig med foragt, men at uendelig tålmodighed er det. To forskellige ting.
2) Ja, jeg vidste hvad jeg gjorde og forstod konsekvenserne. Det som du påstod at børn ikke kan.
3) Jeg snakkede ikke om tæv (det får man på værtshuse osv), men om en trukket grænse. Der er stor forskel.
4) Nej, jeg har aldrig fået tæv og aldrig rigtig været oppe at slås. Spar mig for personligheder. Hold dig til sagen i stedet.
5) Empati er det jeg udviser her, i modsætning til den menneskeforagt og ligegyldighed du repræsenterer.

ad 1) Uendelig tålmodighed
- er på sin plads over for små børn, ikke over for mellemstørrelsen.
ad 2) forstå konsekvenser
- straffeloven er så nogenlunde eksponent for, hvornår børn kan begynde at forstå konsekvenserne af deres handlinger. Lidt efter politisk ståsted er det 14 eller 15 år.
ad 3) sværhedsgraden af tæv
- det er vældigt subjektivt, hvad man lægger i ordet "tæv". Nogle synes, at det er at tæve sine børn, hvis de får en lussing, andre synes, at en røvfuld er "normalt.
ad 4) "spar mig for personligheder"
- jeg læste dit indlæg som "personlige erfaringer". Du er ret god til at dele ud, men elendig til at tage imod.
ad 5) empati
- må stå helt for din egen regning. Jeg er i sagens natur uenig.

ad 1) Uendelig tålmodighed
- er på sin plads over for små børn, ikke over for mellemstørrelsen.
ad 2) forstå konsekvenser
- straffeloven er så nogenlunde eksponent for, hvornår børn kan begynde at forstå konsekvenserne af deres handlinger. Lidt efter politisk ståsted er det 14 eller 15 år.
ad 3) sværhedsgraden af tæv
- det er vældigt subjektivt, hvad man lægger i ordet "tæv". Nogle synes, at det er at tæve sine børn, hvis de får en lussing, andre synes, at en røvfuld er "normalt.

ad 1) Selv små børn må undertiden stoppes, hvis de gentagne gange begiver sig ud i noget farligt eller risikabelt og ikke forstår hvad man siger. Skarphed i stemmen og et blik i øjnene rækker, men uendelig tålmodighed gør ikke. Fordelen er at de allerede tidligt lærer om en alvor ved visse ting.
ad 2) Straffeloven her en tidslig og kulturel udlægning af noget som andre tider og kulturer har en anden opfattelse af. Hvis opfattelsen "straffeloven er så nogenlunde eksponent for" var gældende, ville megen forandring være umulig og vi ville stadig have hjul og stejle!
ad 3) Ordet tæv betyder ifølgde den danske ordbog "(voldsomme) slag på kroppen" og jeg går da udfra at vi diskuterer ud fra en nogenlunde almindelig opfattelse af ordenes betydning. Ellers ophører al kommunikation.

Af den simple grund, at så kan de røde halalhippier ikke hjernevaske folks unger i folkeskolen, hvis ungerne møder op med hjerneskader efter slag i hjemmet. 😖

Tak for svarene! Jeg tænker især på trodsige 1-3 årige, som endnu ikke forstår at knive, sakse, stik-kontakter osv er farligt. Hvad gør man, når en "bestemt tone" eller løftet finger preller af?
Poul Jørgensen, det er vist rigtigt nok, men jeg har utallige gange hørt eksperter i debatter, interviews osv påstå at selv små klaps bagi kan skade barnets relationer og tillid til andre. Men nogen forklaring på HVORFOR det skader, og hvad man ellers skal gøre i de situationer, har jeg aldrig nogensinde hørt. At aflede opmærksomheden er da optimalt, men langt fra altid muligt 🙁
SeekingSoul, jeg tror ikke du havde fået større respekt for læreren, hvis han havde slået dig. For enhver idiot kan slå. Det skaber frygt, ikke respekt. Men det er måske også frygt du mener? Måske er løbet kørt mht respekt, når først barnet er blevet teenager og stadig "trodsigt"?

Man fjerner barnet fra sitautionen. Uanset om de leger med tændstikker eller putter strikkepinde i stikkontakterne eller skriger om at få en is hos købmanden.
Det kunne fx være 1 time på værelset, eller nul fredagsslik, eller vi skal IKKE have din livret på lørdag.
Aldrig noget med vold, det er lige så kriminelt (eller faktisk mere kriminelt) at slå på sinde børn som det ville være at banke på hos naboen og pande denne person ned.
Og ja! Vold er OGSÅ en lussing eller en flad hånd i måsen eller hvad nogle idioter kan finde på!
Vold kan aldrig retfærdiggøres uanset om det handler om ens egne børn, naboen eller en virkelig dum idiot man bare kender. Så NUL vold.
Det værste er bare at hvis der ingen synlig tegn er, og en læge ikke kan se mærker eller man af en anden grund ikke er blevet tilset af en læge, så holder sagen ikke i retten.
Jeg har været udsat for vold 3 gange, men fordi jeg ikke var på skadestuen inden 24 timer, eller der ikke var tydelige mærker/tegn/skade så var der ingen "sag" sådan rent politimæssigt, så rent faktisk slipper voldsmændende/KVINDERNE oftest fra det uden straf.
Og grunden til at jeg fremhæver KVINDERNE er at det mindst lige så ofte er kvinderne som slår mændene som det er manden der slår kvinden. Dog vil de fleste mænd ikke stå ved det. Det giver begrebet "hustruvold" en helt nu mening ; )
Jeg tør dog godt sige at ved den mindste antydning af vold når jeg lærer en ny pige at kende, fører til en øjeblikkelig "jeg slår op, farvel".

Der tog jeg en "hårnål" fra min mor, den stak jeg ind i en stikkontakt, med fingrene, det gav et brag også var der mørkt i hele huset, se så lige, så fik jeg en over fingrene, så kunne jeg lære det 😉 .
nu var der så lige det ved det, jeg syntes det var sjovt, og da det kun var fingrene jeg ikke måtte stikke noget ind i kontakterne med, så tog jeg selvfølgeligt en anden hårnål, se fingrene måtte jeg jo ikke bruge, så jeg tog nålen i munden og stak den ind i kontakten, jeg var kun et par år gammel, men jeg husker stadigt det brag det gav, det lille nummer kostede mig så lige en endefuld, så kunne jeg lære det.
Nu skal man huske på, det var inden fejlstrømsrelæet blev opfundet, og da der kun var en sikring til hele lejligheden, så var der tale om 10-Amp, jeg tror ikke en "pædagogisk" samtale med mig havde stoppet mig i at prøve igen, men, røvfulden fik mig til at tænke sig om, og jeg gjorde det ikke igen.
jeg kunne sagtens havde slået mig ihjel, dengang syntes jeg nok endefulden var lige i overkanten, men, jeg ved også at jeg havde prøvet igen uden den, og hvem siger man får mere end en chance.
Man skal huske på, livet var betydeligt mere farligt dengang, der var også gassen, det var by-gas, det var den rene dræber, der var mange der døde Pga. en eller anden unge havde tændt for gassen, og der hjælper et "pædagogisk" "FY det må du så sandelig ikke", ikke, der skulle der kraftigere midler i brug.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Fordi at så kan barnet komme til at ligene en vis Pollemand, her på Sol, og det er vel grund nok. 😃

Der tog jeg en "hårnål" fra min mor, den stak jeg ind i en stikkontakt, med fingrene, det gav et brag også var der mørkt i hele huset, se så lige, så fik jeg en over fingrene, så kunne jeg lære det 😉 .
nu var der så lige det ved det, jeg syntes det var sjovt, og da det kun var fingrene jeg ikke måtte stikke noget ind i kontakterne med, så tog jeg selvfølgeligt en anden hårnål, se fingrene måtte jeg jo ikke bruge, så jeg tog nålen i munden og stak den ind i kontakten, jeg var kun et par år gammel, men jeg husker stadigt det brag det gav, det lille nummer kostede mig så lige en endefuld, så kunne jeg lære det.

Enhver der har haft børn ved at børn i kådhed kan finde på hvad som helst. Står man med et barn der glad løber ud på vejen og grinende kigger tilbage på en for at se hvad far eller pædagogen nu siger og til trods for efterfølgende formaning, lige tager en tur til bagefter og stadig ikke er modtagelig, fordi barnet nu engang er i det vidunderlige legesyge kåde humør som børn nu engang kan være i, hvad gør man så?
Fjerner barnet fra vejen i bevidstheden om at barnet næste gang i et uovervåget øjeblik kan finde på det samme? Eller taget man et fast greb i armen på barnet - fast nok til at man får den rette opmærksomhed til at kunne gøre det klart at det her må man altså ikke?
Jeg ved godt hvad jeg vælger. For barnets skyld.

Igen, du fjerner barnet fra sitauationen. Hvis et barn i kådhed render rundt ude midt på vejen, måske mest af alt for at provokere eller prøve mor eller fars eller en pædagogs grænser af, ja så fjerner man barnet fra vejen, og om nødvendigt med magt.
Små børn skal ikke rende frit rundt ude på vejen.

Igen, du fjerner barnet fra sitauationen. Hvis et barn i kådhed render rundt ude midt på vejen, måske mest af alt for at provokere eller prøve mor eller fars eller en pædagogs grænser af, ja så fjerner man barnet fra vejen, og om nødvendigt med magt.
Små børn skal ikke rende frit rundt ude på vejen.

Nej, og da slet ikke hvis det ikke er ude på motorvejen, lige midt i myldretiden, så man var fri for at høre på og om folks vanartede unger. 😃

Igen, du fjerner barnet fra sitauationen. Hvis et barn i kådhed render rundt ude midt på vejen, måske mest af alt for at provokere eller prøve mor eller fars eller en pædagogs grænser af, ja så fjerner man barnet fra vejen, og om nødvendigt med magt.
Små børn skal ikke rende frit rundt ude på vejen.

Det ville være fordelagtig hvis du læste hvad jeg skrev, inden du svarede! 😉

Ja du sætter tingende meget sort/hvid op, jeg skrev også at man må tage den pedagoiske sti langt hen af vejen. At jeg var en ballademager som barn og derfor kun lyttede når jeg vidste der var en straf som kunne ende med et rap over fingeren skal jo ikke straffe mine børn.
Det jeg sagde var blot at der er nogle børn hvor den pedegoiske vej ikke virker efter hensigten og så syntes jeg det er på plads og give et rap på måsen eller fingeren. Det gør ikke ondt på barnet og det gør heller ikke barnet mere volddigt.
Og hvis barnet gør noget der er så groft at jeg ikke mener det er nok og tage deres lejetøj væk jamen så får de en hårdere straf, men det betyder ikke at jeg henter en hammer og smadre deres krop og blot det at du har haft sådanne tanker siger en hel del mere om dig end om mig.
Børn skal ikke slås bare for og blive slået, men de skal vide at man kan tage fat i dem hvis de går langt over strejen ellers udnytter de det bare. havde en niece som fik og vide af sin bror at voksne ikke måtte slå børn og så sagde hun til mig at hun ville ringe til politiet hvis jeg rørte hende da hun var igang med og hive i hundens hale selvom jeg havde sagt hun skulle stoppe. Så tog jeg hende i armen og klemte indtil jeg vidste det gjorde lidt ondt og sagde til hende at hun godt kunne droppe det pis og opføre sig ordenligt.
Sjovt nok forstod hun budskabet og det er den eneste gang jeg har måtte bruge magt overfor hende. Hun kom ikke til skade hun forstod hvorfor jeg gjorde det og vi har et fint forhold til hinanden.

Hvis du er op-draget til ikke at kunne tage voksne alvorligt, undtagen de udøvede vold i mod dig. Må ligge til grund for en elendig opdragelse fra dine forældre side.
Spørgsmålet er så bare, bringer du den voldspiral videre til dine egne børn. Så du også er nød til at være voldsmand over for dine børn.
For at de tager skraldet ud eller lader være med at kalde dig luder?
Jeg ved godt jeg trækker tingene lidt sort/hvide op. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på at du måske vil banke dine børn til forråelse. Og at de tager din opdragelse af dem med sig og går skridtet videre og er mere voldlige end dine forældre og du var.
Hvornår er nok, nok?

Når børnene ved at forældrene elsker dem er de også meget mere lydhøre overfor forældrene.
Med venlig hilsen, ftg.

Sjovt nok forstod hun budskabet og det er den eneste gang jeg har måtte bruge magt overfor hende. Hun kom ikke til skade hun forstod hvorfor jeg gjorde det og vi har et fint forhold til hinanden.

Tak for den.
Endnu et eksempel. Jeg var udsat for en ellers helt normal dreng (7-8 år), der synes at det var mægtig sjovt at sparke mig over benet. Jeg ved ikke helt hvor det kom fra, men det skete mens jeg talte med barnets mor. Moderen sagde stop til barnet flere gange uden effekt. Moderen forsøgt at forklare sig overfor barnet uden effelt. Jeg sagde stop til barnet uden effekt.
Til sidst - da forældrene ikke rigtig reagerede - tog jeg fat i barnet og holdt det i strakt arm så jeg (mit skinneben!) i det mindste var uden for barnets rækkevidde. Barnet blev straks meget ydmygt og lovede aldrig at gøre det igen. Så snart jeg slap barnet fik jeg igen et par hurtige spark over benet.
Da jeg ikke ligefrem havde tænkt mig at flygte, og der ingen hjælp var at hente fra den forlegne og magteslæse moder, tog jeg et fast greb i barnets arm og klemte så hårdt at jeg var sikker på at beskeden blev forstået af barnet.
Der sluttede legen så. Simpelt og enkelt omend jeg egentlig fortryder, at jeg ikke bare klappede ungen en lussing ved andet spark efter en verbal advarsel om at stoppe! 😉

[quote="fuerzzz" post=2707763]Igen, du fjerner barnet fra sitauationen. Hvis et barn i kådhed render rundt ude midt på vejen, måske mest af alt for at provokere eller prøve mor eller fars eller en pædagogs grænser af, ja så fjerner man barnet fra vejen, og om nødvendigt med magt.
Små børn skal ikke rende frit rundt ude på vejen.[/quote]
Nej, og da slet ikke hvis det ikke er ude på motorvejen, lige midt i myldretiden, så man var fri for at høre på og om folks vanartede unger. 😃

Fatter ikke at du kan få dig selv til at skrive sådan noget, 😖 😕

Det er vel noget med en neurologisk skade kombineret med en psykosocial magtudøvelse som voldsudøveren spontant eller motiveret(hvis man får at vide at vold er en del af opdragelsen) påfører barnet, som om barnet har kompetencer til at forstå konceptet.
Et trodsigt barn, skal og må man bare tage som en oplevelse, en del af det at være forældre, spørgsmålet er som om man som menneske har ressourcer og kompetencer til det selv og om omgivelserne kan, vil og tolererer hvis ens barn smider sig ned og skriger og sparker rasende og frustreret over man ikke skal i tivoli hver dag eller hvad det nu kan være der er med til at starte en situation.
Situationer kommer der fordi det er en helt normal del af modningsprocessen også i et avanceret samfund. Men senere når barnet er større vil en eventuel vold i småbarnsalderen måske medføre at man ikke får den mest relevante fortrolighed med barnet og den unge så man kan en god forældre til en teenager.

Der har været ekstreme tilfælde af mange typer af voldsforbrydelser, mobning, børnemishandling, partnervold, incest og det har trist nok været en del af tilværelsen for nogle mennesker, i alle indkomstgrupper, og er ofte udsprunget af stress og svage voldsforbryders psykiske og sociale mistrivsel.
http://da.wikipedia.org/wiki/Korporlig_afstraffelse
http://da.wikipedia.org/wiki/Det_fors%C3%B8mte_for%C3%A5r
http://da.wikipedia.org/wiki/Revselsesret
[sun] http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-35392701:s%C3%A5dan-t%C3%B8jler-du-din-vrede-mod-b%C3%B8rn.html [sun]

Hvad er egentlig den videnskabelige begrundelse for at man ikke må give sit barn fx et rap over fingrene eller et lille klask bagi? Altså ikke noget der gør ondt på nogen måde, men bare en markering, når intet andet virker? For selv sådanne små straffe er jo forbudt. Det gængse argument er, at det psykisk kan skade barnet, men i så fald burde det jo være ligeså forbudt at skælde barnet ud, eller bare tale strengt til det? Men det bliver måske også forbudt en dag? Hvordan siger man "nej" til et trodsigt barn UDEN at bryde loven?? [???]

Det var jo kun fordi, mine forældre kunne se, hvad der kunne være sket, og de var bange for hvad der skete næste gang, og jeg skulle prøve alt, og meget af det, set i bagspejlet var dødsensfarligt, det fattede man bare ikke dengang, men en røvfuld hjalp som regel 😃.
Ikke det at forældre bare skal drøne rundt og banke deres børn, men mange gange handler de i panik, angst for hvad der kunne havde været sket, OK!, i dag der sidder ungerne foran deres PCèr hele dagen, de oplever intet, og der sker intet, men.
Hvis man har nogle unger, 3-4-Stk. som er fulde af fantasi og opdagelseslyst, så kan det være et helvedet, især hvis de vil skide på et "pædagogisk" "fy det må du da så sandelig da ikke.".
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Uanset hvordan du vender og drejer det, så er vold ALDRIG ok, heller med et vild uvornt barn som ikke fatter en bjælde.
Hellere ringe 112 end begynde at slå et barn, og heller ikke for en "opdragende afklapsning", det dur ikke!
Er det så langt ude at man på ingen fysisk måde kan overskue sitautionen, så må man tilkalde hjælp, ikke ty til vold! Føj da!
Jeg tøver i alt fald ikke hvis jeg får kendskab til at nogen misbruger eller udøver vold mod deres eller andres børn.
Der er opkald til kommunen og politiet inden for 1 minut.! Jeg ved ikke hvorfor nogen tror det skulle være mere OK at slå sine egne børn end en anden voksen. Ingen af delene er OK! Uanset hvad!

Det er vel noget med en neurologisk skade kombineret med en psykosocial magtudøvelse som voldsudøveren spontant eller motiveret(hvis man får at vide at vold er en del af opdragelsen) påfører barnet ...

Hvad?
Neurologisk skade? Nu var koporlig afstraffelse ikke en ukendt del af hverken opdragelsen eller skolegangen for bare 50 år siden. Postulerer du at flertallet af mennesker der levede før 1950 blev påført "neurologisk skade" som led i opdragelsen?

Uanset hvordan du vender og drejer det, så er vold ALDRIG ok, heller med et vild uvornt barn som ikke fatter en bjælde.
Hellere ringe 112 ...

Du er ikke tilstede i virkeligheden, hva? Det er ikke vold der diskuteres i denne tråd.
Og hvad mener du med at ringe 112? Vil du hente hjælpe der til opdragelsen? Eller blot hellere lade barnet brænde op med fingeren i stikkontakten (og efterfølgende ringe 112) end at have givet barnet et rap over fingrene på forhånd?
Det er er ikke en saglig begrundelse du har der, men den er meget moralsk, så moralsk at det er sygt.

Der har været ekstreme tilfælde af mange typer af voldsforbrydelser, mobning, børnemishandling, partnervold, incest og det har trist nok været en del af tilværelsen for nogle mennesker, i alle indkomstgrupper, og er ofte udsprunget af stress og svage voldsforbryders psykiske og sociale mistrivsel.

Og de tilfælde findes stadig og vil altid gøre det, for de tilfælde der ender i regulær vold og mishandling, foregår i de familier hvor loven ingen effekt har alligevel. Desværre.

Hold da op hvor du piver, man skulle jo tro du har fået så mange tæsk som barn at du er blevet så ødelagt at du ikke kan se forskellen på en røvfuld og tæsk.
Skulle jeg seriøst ringe 112 og spilde politiets tid på et barn der er nogle år gammel fordi at det ikke lytter efter sin onkel? Hvad pokker skulle det hjælpe? Så kommer strisserne og hvad? Det eneste de gør er og sige til mig at den linie ikke er noget man bruger for sjov, det var dog latterligt og fyre den af.
Og lad os endelig tage den, jeg slår ikke barnet jeg giver det et rap på fingeren/måsen. Forskellen mellem og slå og et rap er at hvis jeg slår barnet får det kraniebrud, hvis jeg giver det et rap så har barnet ondt i måske 10-15sekunder og så lejer vi igen. Det er alt hvad der sker.
Hvis du ringede efter nogle som så kom og tog barnet fra sine forældre over sådanne småting hvad ville der så ske? Så kom det til en plejefamilie som du ikke ved er ordenligt eller ej, og hvor den kommer til og savne sin far og mor som kun vil barnets bedste. og hvis den ikke var så heldig kom den til en plejegård hvor barnet bliver knæppet i røven af den person som skulle passe på det og kan lide daglige overgrab fra både den voksne og de lidt større børn bare fordi du har en mening der hedder at enhver form for fysisk afstraffelse skal anmældes uanset hvor lille afstraffelsen endelig er.
Det er folk som dig der ødelægger familiers og børns liv fordi vi ikke er enige om hvordan barnet skal opdrages.
Børn skal ikke slås unødvendigt og komme i skole med blå mærker og smadere tænder og opleve et hjem der kun består af smerte, men de skal gøre som der bliver sagt eller kan de få et rap.
Det er for barnets eget bedste, prøv og gå i byen og se de unge. Dem der ter sig og tror de kan gøre som det passer dem har kun lært det et sted fra. Nemlig hjemme! De er aldrig blevet taget ved og fordi de ikke er det tror de at de kan true andre med tæsk, tage kvindernes toppe af og smadre andre folks egendele bla postkasser cykler mm. Eller også kaster de med brosten mod politiet fordi de ikke må hvad de vil.
Hellere hive dem i armen inden de bliver så ustyrlige at man rent faktisk har brug for ordensmagten til og ordne det når de er unge mennesker eller skal vi høre sangen igen. "vold er ikke okay" Pladder. Der er ikke tale om vold i sådanne tilfælde selvom sådan nogle som dig ikke kan tænke længere end til næste morgen.

Uanset hvordan du vender og drejer det, så er vold ALDRIG ok, heller med et vild uvornt barn som ikke fatter en bjælde.
Hellere ringe 112 end begynde at slå et barn, og heller ikke for en "opdragende afklapsning", det dur ikke!
Er det så langt ude at man på ingen fysisk måde kan overskue sitautionen, så må man tilkalde hjælp, ikke ty til vold! Føj da!
Jeg tøver i alt fald ikke hvis jeg får kendskab til at nogen misbruger eller udøver vold mod deres eller andres børn.
Der er opkald til kommunen og politiet inden for 1 minut.! Jeg ved ikke hvorfor nogen tror det skulle være mere OK at slå sine egne børn end en anden voksen. Ingen af delene er OK! Uanset hvad!

Det ved jeg ikke, det videnskabelige, men kors hvor er der mange, der har brug for at lave selvudvikling, måske pga. en barndom, hvor det er tilladt at slå lidt eller meget, eller en forælder, der har været temperamentsfuld eller lunefuld.
Jeg tænker at ser man en pædagog i en vuggestue / børnehave, så ville det være totalt uacceptabelt at de giver rap over fingrene eller lignende, så måske er der meget at hente, ved at lære af pædagogikken. 😃 [l]

Hvad er egentlig den videnskabelige begrundelse for at man ikke må give sit barn fx et rap over fingrene eller et lille klask bagi? Altså ikke noget der gør ondt på nogen måde, men bare en markering, når intet andet virker? For selv sådanne små straffe er jo forbudt. Det gængse argument er, at det psykisk kan skade barnet, men i så fald burde det jo være ligeså forbudt at skælde barnet ud, eller bare tale strengt til det? Men det bliver måske også forbudt en dag? Hvordan siger man "nej" til et trodsigt barn UDEN at bryde loven?? [???]

Det ved jeg ikke, det videnskabelige, men kors hvor er der mange, der har brug for at lave selvudvikling, måske pga. en barndom, hvor det er tilladt at slå lidt eller meget, eller en forælder, der har været temperamentsfuld eller lunefuld.

Det har du muligvis ret i, men det er nu nok nogen flere (nu snakker jeg ud fra egne erfaringer og jeg ved godt at det skal man være varsom med) der har brug for at lave selvudvikling, fordi de er vokset op uden grænser eller værdier eller idealer eller faste holdepunkter.

Jeg mener ikke at det er en god idé at tillade vold mod en bestemt del af befolkningen. Udover vold mod børn kunne man måske også tillade at læger stikke patienter en lussing når de ikke gjorde det der egenligt var bedst for dem selv, eller at det skulle være tilladt at tæve bankcheferne når de dummede sig ... Nej vel!!?
Hvordan vi opdrager vores børn er kulturelt bestemt. Nogle steder i verden er det helt almindeligt at man slå sine børn, nogle steder er det også helt almindeligt at man omskærer sine døtre eller gifter dem væk når de er tolv år ... Der er måske også kulturer hvor alle er enige om at alene det at miste besindelsen over for sine børn og råbe og skrige af dem er utilstedeligt. Jeg tror i øvrigt heller ikke at det er en opførsel der gavner børnene...

Men at (mis)bruge sin fysiske overlegenhed overfor svagere stillede personer/dyr, er i min verden en falliterklæring!

Men at (mis)bruge sin fysiske overlegenhed overfor svagere stillede personer/dyr, er i min verden en falliterklæring!

Forbyd alle sportskonkurrencer omgåede! De animerer folk til at bruge deres fysiske overlegenhed overfor andre. En total falliterklæring. Giv medaljerne til taberne!

Det var sandelig en morsom fortolkning af indlægget - præcis det, jeg ville frem til!

Det er en misforståelse at udlægge det at slå børn, som at sætte grænser over for dem.
Når voksne mennesker slår, så er det dem, der overskrider børnenes grænser. De lærer
børnene at det er i orden at overskride andre mennesker grænser, hvis man har nogle "gode" begrundelser.
Børn lærer at respektere andre menneskers grænser ved at respektere deres følelser. Det er noget, der skal optrænes, og den bedste måde at gøre det, er at lade børnene mærke at det er rart at blive respekteret.

Klasse.. Well spoken!
Vold avler vold, fordi vi alle er et resultat af vores egne erfaringer. Børn skal lære at respektere sine omgivelser. Samtidig skal der sættes grænser, så de forstår, hvad de ikke må, og hvad de godt må. Ved at rose børn, når de gør noget godt, og ved at være konsekvente når de gør noget skidt.
Men ved at anvende vold som konsekvens, oplever de afmagt i en sådan grad, at det underminerer deres selvværd. Dette bevirker et behov for at få løftet selvværdet. De forstår pludselig at vold kan være en metode til, at skabe magt og få sin vilje (ligesom du gjorde overfor barnet). På den måde avler vold vold.
Det er ikke raketvidenskab!! Vold er bare ikke den rigtige metode.

Det giver da sig selv! du må ikke slå dit barn, da det bla er nedværdigende, ondt, et tillidsbrud, modbydeligt osv!!

Det er en misforståelse at udlægge det at slå børn, som at sætte grænser over for dem.

Nej, det er lige præcis at sætte grænser, spørgsmålet her er om måden at gør det på.

Klasse.. Well spoken!
Vold avler vold, fordi vi alle er et resultat af vores egne erfaringer.

1) Vold avler ikke nødvendigvis vold. Der er en stupid oversimplificering. F. eks. en masse soldater vender hjem efter diverse krige uden at blive psykopatiske massemordere af den grund.
2) Vi taler slet ikke om vold her.
3) Et rap over fingrene et sted i barndommen holdt op mod tusinde andre erfaringer og det skulle give hvad? Hvilket resultat af vores erfaringer?
4) Nej, vi er ikke kun et resultat af vores erfaringer. Vi er et resultat af vores arv, miljø, erfaringer, reflektioner, religiøs og moralsk og politisk og emotionel påvirkning osv.

Det giver da sig selv! du må ikke slå dit barn, da det bla er nedværdigende, ondt, et tillidsbrud, modbydeligt osv!!

Der er intet der giver sig selv. Et flertal af de mennesker der har levet og lever på jorden mener at det modsatte giver sig selv!

I øvrigt er det da fuldstændig latterligt at billedet på debatforsiden hvor der linkes til denne tråd, viser en voksen der skal til at slå et barn med knyttet hånd, noget der INTET har med opdragelse at gøre og noget som alle i denne tråd kan være enige om er forkasteligt.

Jeg taler om vold. Det er klart at der er tale om en skarp afgrænsning - noget betragtes som vold, andet bliver ikke. Det er fastlagt i retspraksis. Men overlagte lussinger, rap over nallerne og smæk i numsen, betragtes som vold. Og det er metoder, jeg ikke står inde for i børneopdragelsen. Der findes andre metoder som er mindst lige så effektive.
Desuden er det naivt at tro, at krig, død og ødelæggelse ikke kan være traumatiserende. Der findes flere eksempler på, at folk ikke har kunnet håndtere sine oplevelser, og har gjort forfærdelige ting.
Du har ret i at arv giver en person en forudsætning for at være som man er, hvilket derfor har en betydning for den person man er som voksen. Man er et resultat af arv og miljø. Men arv kan vi ikke ændre på, derfor diskuterer vi "miljøet" i denne debat.
Miljøet er de omgivelser der direkte påvirker en persons erfaringer, herunder: "religiøs og moralsk og politisk og emotionel påvirkning", som du selv nævner. Af disse erfaringer kan vi som voksne reflektere over, hvilket imidlertid er vanskeligere for børn. Desto yngre man er desto sværere er det at reflektere over sine erfaringer, hvorfor reaktionsmønstrene er langt mere underbevidste. Derfor er opdragelsen enormt vigtig for en persons udvikling.
Og hvis barnet i en tidlig alder lærer at bruge vold som magtmiddel, får det en stor betydning for personen som voksen. Vold avler vold.

Jeg taler om vold. Det er klart at der er tale om en skarp afgrænsning - noget betragtes som vold, andet bliver ikke. Det er fastlagt i retspraksis.

Ja det gør du (taler om vold) og derfor giver det heller ingen mening overhovedet at tale med dig. Det er meningsløst at diskutere retspraksis, når selvsamme retspraksis forudsættes som noget selvfølgeligt.
Det svarer til, hvis man diskuterede om hash evt skulle lovliggøres, at sige at hash allerede er forbudt og dermed ulovligt.
Temmeligt dumt, ikke? 😉

Men jeg forklarer jo så samtidig, at jeg betragter lussinger, rap over fingrene og smæk i numsen som vold. og omtaler dette som vold i min argumentation.
det kan da ikke være så svært at tage stilling til. Det er jo trods alt den type for vold vi diskuterer i denne debat.

Det er jo trods alt den type for vold vi diskuterer i denne debat.

Nej, vi diskuterer ikke vold i denne diskussion. Emnet er "Hvorfor må man ikke slå sit barn?"
Billedet på forsiden er vold!

[ide] [ide] [ide]

Tænk at det skulle ske, men vi er helt enige. Man slår ikke andre.

Skal man opgive at opdrage barnet, hvis man ikke magter opgaven med de tilladte metoder?
Så må barnet møde verden uden de kvalifikationer, der er nødvendige for at opnå social accept og en ordentlig økonomi.

[quote="Frikadelledanskeren" post=2707765][quote="fuerzzz" post=2707763]Igen, du fjerner barnet fra sitauationen. Hvis et barn i kådhed render rundt ude midt på vejen, måske mest af alt for at provokere eller prøve mor eller fars eller en pædagogs grænser af, ja så fjerner man barnet fra vejen, og om nødvendigt med magt.
Små børn skal ikke rende frit rundt ude på vejen.[/quote]
Nej, og da slet ikke hvis det ikke er ude på motorvejen, lige midt i myldretiden, så man var fri for at høre på og om folks vanartede unger. 😃[/quote]

Fatter ikke at du kan få dig selv til at skrive sådan noget, 😖 😕

Nu er der jo så meget i naive blåøjede dumme blondiner ikke fatter, så det undrer mig da ikke, men nu er det jo trods alt ikke os alle der bryder sig stort meget om børn, og da slet ikke fremmede folks børn, uden at der med det hentydes til indvandrernes øgleyngel. 😉

At man IKKE lægger hånd på sine børn.
Tænk, at nogen kan finde på, at afklapse små uskyldige mennesker - som tilligemed er af sit eget kød og blod.
Jeg har aldrig krummet et hår på mine eller andres børn - og kommer heller aldrig til det.

[sun] [sun] [sun] Hvorfor er det sådan at du ikke har (krummet hår på)begået voldsforbrydelser mod børn❓[f] [f] [f]
Når der er sket børnemishandling er der vel i alle tilfældene et sammenfald af omstændigheder; fattigdom, arbejdsløshed, uvidenhed, udstødelse, frustration, stress, misbrug med mere og meget andet samt den kendsgerning at de voldsforbryderiske forældre ikke har været uddannet/trænet TIL IKKE SOM FORÆLDRE AT BEGÅ VOLDSFORBRYDELSER MOD DE BØRN DE ER FORÆLDRE TIL❓
Der er næppe ret mange normale forældre som gerne vil begå vold mod deres børn og det er færre nu om stunder som planlægger at begå vold mod deres børn, fordi tugteretten er afskaffet ved lov og dermed også den samfundskulturelle voldskultur mod børn.
Men lovgivningen definerer hvad man i visse tilfælde skal og ikke må, ville det være for meget at give vordende og udsatte forældre(arbejdsløse, fattige, uuddannede, psykisk syge, misbrugere, kriminelle) et tilbud om forældreuddannelse, fulgt op af et uddannelsestilbud om at være småbørnsforældre osv . . Så kunne man få op til 200 kr mere i personfrag om måneden pr gennemført og bestået forældreuddannelseskursusforløb hvilket over 12 år højst ville blive til cirka 800 kr mere i personfradrag om måneden og flere børn og familier som trives og som måske har brudt en vigtig del af negativ social arv.
babyforældrekursus
småbarnsforældrekursus
store børn kursus
teenagerkursus
Men det ville også medføre at de tyve milliarder kroner der bruges om året på anbringelser osv ville neddrosles og nogle de mange tusinder som arbejder med anbragte børn og unge ville komme i risiko for at blive arbejdsløse, men de er jo så psykisk&socialt ressourcestærke at de vel finder andet arbejde.

Hvad skal der gøres for at forebygge uønsket vold mod mindreårige❓ [???] [???] [???]

[quote="socialtfrastoedning" post=2707816]Der har været ekstreme tilfælde af mange typer af voldsforbrydelser, mobning, børnemishandling, partnervold, incest og det har trist nok været en del af tilværelsen for nogle mennesker, i alle indkomstgrupper, og er ofte udsprunget af stress og svage voldsforbryders psykiske og sociale mistrivsel.[/quote]
Og de tilfælde findes stadig og vil altid gøre det, for de tilfælde der ender i regulær vold og mishandling, foregår i de familier hvor loven ingen effekt har alligevel. Desværre.

Nu går jeg ud fra at den vold du referere til ikke er af samme karakter som oplægget gav udtryk for? Jeg blev selv fra tid til anden afstraffet fysisk og det er bestemt ikke noget jeg synes har gavnet mig, men jeg er hverken blevet dårlig til at komminikere eller røget ud i noget snavs senere i livet. Vold var ikke hverdag hjemme hos os og jeg kan da stadig synes at en del af de gange min papfar slog mig, var det en kæmpe overreaktion. Jeg har selv 3 børn idag og jeg kunne aldrig drømme om at slå dem, men jeg kan sagtens tage fat i deres arm og forklare dem hvis de er gået langt over stregen. Problemet idag er jo netop at folk er blevet mere og mere hysteriske omkring de her ting, du kan jo knap nok skælde dit barn ud i det offentlige rum, uden du har 1000 mistænksomme blikke der stiger på dig og gå med følelsen af at være en dårlig forældre. Det er hyklerisk at tro at der findes en drejebog for hvad der er 100% rigtigt og forkert. Har set de her fantastiske pædagoger i tv der har så mange gode ideer til opdragelse, det man glemmer er at alle børn er forskellige og livet ikke er en bog. I skolerne lider de under børn der INGEN opdragelse har fået, eller er blevet udstyret med et EGO der overskygger alt og alle. Hvis mit barn var på vej til at løbe ud foran en bil, ja så griber jeg fat i det og skælder ud. Og lur mig om ikke 99% af alle forældre på et tidspunkt har overreageret enten verbalt eller fysisk overfor deres barn. Hvis vi skulle følge retningslinjerne for en stor del af kommentarerne i denne debat, så skal jeg da ned i byen og lige hive fat i de fleste af de forældre jeg ser, så skal vi tvangdeportere børnene til pædagogiske lejre hvor de kan få en perfekt opdragelse og så vil jeg følges med alle forældrene ned til et dertil indrettet tugthus så vi kan lære at børn kun må opdrages med blide ord og viden om at de er det vigtigste individ på jorden og at de aldrig skal finde sig i noget, heller ikke når læren i skolen beder dem om at sidde stille. 😃

Saa laenge det bliver ved det - altsaa et rap over fingrene eller en endefuld i saerlige situationer, kan man jo sagtens goeres, uden at dt kan ses bagefter. Og saa er det jo svaeret - ja faktisk umuligt - efterfoelgende at bevise, at en saadan episode har fundet sted.

Det bunder nok i at et barn er i den svage i magtposition, i forhold til de voksne.
Og specielt forældre.
Det vil sige at du som barn stoler 100% på at dine forældre vil dig det bedste og beskytter dig. (ikke på et bevidst niveau).
Når forældre eller andre voksne begår vold mod et barn. Ryger den tillid måske. Nogen gange på en gang andre gange bid for bid.
Plus barnet lære at vold er normalt og måske eksalere det i næste led. Altså når barnet vokser op og skal opdrage sine børn. Så får den mpske en ekstra tand, nu junior er forrået af sine forældre.
Ergo vold avler vold. Og får det til at eksalere.

Jeg har sku stadig ondt af dig at du er opdraget til at kun at stoppe når der er trussel vold i luften.
Jeg går ikke ud fra at du opdrager dine børn sådan. Men tanken er nær når den ene eller begge forældre har været udsat for vold i barndommen.
Jeg siger ikke du er sådan. For jeg kender dig slet ikke som person og kan slet ikke bedømme dig som person. Men kun ud fra det du skriver. Men jeg ved til gengæld jeg skal holde mig fra sådanne mennesker.
Uanset om barnet/den voksne synes det er i orden eller ej.
Det er sku sørgeligt at børn opdrages, til sådan en forråelse, at de mobber eller går over andres menneskers personlige grænser, gang på gang.
Mangel på respekt, er ofte et tegn på manglende selvrespekt
Jeg arbejde sammen med en ung mand der fortalte at i hans klasse var det normalt at de kørte had på lærer, der var vikare. Og at de flere gange havde fået en lærer der var nyansat til at græde ved deres mobning.
Og han synetes det var en underholdende historie og kunne ikke se noget galt i at få et andet menneske til at bryde sammen.
Han virkede ret normal indtil han fortalte den hístorie. Jeg sad ikke ved det bord i frokost pauserne mere og undgik hans selskab.
For selv om han virkede flink, normal og havde en fin humor. Så ved man jo aldrig hvor man har ham, hvis man af en eller anden årsag lige pludselig ikke var gode venner med ham mere.
Og ham kommer jeg til at tænke på når jeg læser din indlæg med at du skulle have trussel om vold for at "respektere" andre.
Havde jeg kendt dig i min omgangskreds, var jeg ganske enkelt stille og roligt holdt op med at have kontakt med dig og holdt mig væk fra dig.
Jeg har simpelthen mødt for mange mennesker der er opdraget på den måde og virkede normale. Indtil der var noget der ikke passede dem.
Så kan jeg love dig for at det var ikke sjov at være nær. Jeg har heldigvis aldrig selv været udsat for sådan en.
Men jeg har været vidne til det en gang for meget. Til at jeg vil udsætte mig selv for den risiko at en, til hverdag, flink mand, ligepludselig bliver sur eller føler sig gået for nær af en eller anden årsag. Og det behøver ikke være ret meget.
Men lige pludselig tipper læsset og så er det farligt at være der eller utroligt ubehagligt. For sådanne mennesker er som regl rigtig gode til at være pasiv agresiv.
Og føj det er rigtigt grimt at overvære.
Jeg siger ikke du er sådan. For jeg kender dig slet ikke. Men jeg ved til gengæld jeg skal holde mig fra sådanne mennesker.
For der hvor jeg er opvokset, der var nogens opvækst fyldt med vold og verbal vold. Og der giver sku nogen sørgelig skæbner, der nogengange holder facaden mange år.
Men lige pludselig så krakelere facaden.
Og det er ikke sjov når det sker.

Eller gøre som den far, en veninde overværede i en Brugs, et sted i Danmark.
Hans dreng gav sig til at hyle og skabe sig, for at få noget slik, for til sidst at ligge på gulvet i arigskab.
Så lagde farmand da sig bare ved siden og gav sig til at hyle og skrige på slik.
Resultat.
Drengen fik farmand op og trak af med ham. Det syntes han godt nok var lige flovt nok.
Hun fortalte han var cirkus omkring 8 - 10 års alderen.
Der var flere kunder i butikken. Så måske var det sidste gang junior gav den koncert? 😉 😉 😉 😉
Det skulle være ganske vist og sket. 😉 😉 😉 😉 😉 😉 😉

Hvis du ikke kan magte opgaven. Så søger du da hjælp.
Hvis du brækker benet, får du en læge til at evn røgentfotografere det, smække det i gibs.

Det samme er med børn. Kan du ikke magte dem, så søg den relevante hjælp. For det du grundlægger i dine børns barndom, tager de med sig i deres voksentid. Om man så at sige.

Men barnet husker den. Og barnet husker Hvem der var udøveren. Så når du har glemt den lusing eller smæk i numsen, så har barnet ikke... [:X] [:X] [:X] [:X] [:X] [:X] [:X] [:X]
Og nogen gange kan det så sætte grimme spor.
At den forældre barnet stolede på, begik overgreb og gav barnet ar på sjælen.
Jeg ved det, for jeg stolede aldrig på min far, aldrig ville være voldlig over for mig igen.
Jeg var lettede da jeg flyttede hjemmefra, jeg kom aller mindst muligt når han var hjemme og jeg deltog aller mindst muligt når det involverede min far.
Og han "nøjes" med smæk og verbale smæk.
Det væreste var skæld ud, at han skældte mig huden fuld så jeg følte mig virkelig skidt og lille. Jeg var pisse angst for manden.
Havde han levet i dag, ville der nok gå måneder mellem kontakt.

Hej "fuerzzz".
Du lyder meget følelsesladet og det forstår jeg udmærket godt efter
din tekst at dømme.

Jeg husker bare udmærket "hvem" det var der fik forældre til
at slå deres børn før i tiden -
det var "datidens" pædagoger - de var jo "oplært" i at opdrage!!

Hvem er det der i nutiden får børn til at blive egoistiske og
kriminelle -
det er pædagoguddandede -
Altså IKKE deres egne børn, for der har de vel noget forældre
menneskelig sund fornuft i behold, men andres børn, som de bliver
betalt for at passe, disse børn skal jo endelig passes efter
pædagoguddannelsens bedste regler -

OG DEN Danske pædagoguddannelse er en katastrofe, ligesom vor
folkeskole, som endelig er blevet sammenlignet med andre landes
børns oplæring.

Danmark er bare bedst -
altså lige til vi sammenligner os med andre lande. BØH!

Mine forældre var heldigvis IKKE præget af datidens
"pædagog-trind" og heller ikke af nutidens egoisme. TAK FOR DET!!

TUSIND, TUSIND TAK til MINE FORÆLDRE der turde gå MOD STRØMMEN!!

Du "fuerzzz" ønskes en god weekend herfra. [sun]

Jeg mener ikke at et rap over fingrene er at slå et barn.
Man er nødt til at disciplinere sit barn, ellers så giver man virkelig sit barn en dårlig start på livet når de ikke kan finde ud af at begå sig når det skal studere/arbejde eller omgås andre socialt.
Dog mener jeg godt at man kan disciplinere uden at give rap over fingrene osv. Man skal bare være konsekvent i sin rollemodel og sine handlinger, og aldrig nogensinde forestille sig at man kan forhindre et barn i at kopiere dets forældres dårlige vaner. Det er kun noget barnet selv kan beslutte sig for.

Hvorfor må jeg ikke bare trække Linda hen over mit knæ for at give hende den endefuld hun trænger til? Hvorfor hvorfor dit og hvorfor dat.

Har du studeret pædagogik siden du udtaler dig så flot om dette studium?
Du lægger nærmest al ansvar over på pædagogerne.

Der var masser af mennesker som aldrig smed med sten men som stadig fik slag og peberspray. Du taler som du har forstand.
Hvis du vil tæve dine unger, så gør det. Så burer vi dig inde. Så får dine børn en tilværelse med far i fængsel. Flot klaret, farmand.

Ret simpelt:
Fordi det er VOLD!
Det er fx også "VOLD" hvis du spytter en anden person i ansigtet selvom det som sådan heller ikke "gør ondt"...

Så jeg må godt komme forbi og give dig en endefuld?

Jeg går heller ikke ind for revselsesretten, men jeg er alligevel af den overbevisning at der er et par lømler som ikke havde taget skade af det under deres opvækst.
Polikerne var nødt til at lave et totalt forbud mod den slags, både i folkeskolen og i privaten, fordi der var enkelt sager hvor der var tale om direkte vold og ikke noget der var en del af opdragelsen.
Så stod polikerne med det problem at man ikke kan graduere den slags.
Det er svært at lave en lov med en tekst lidt som...
"Maksimalt tre lussinger per uge og kun med fire fingre i kontakt med barnets kind og uden et tryk på mere end 500 Newton ikke overstigende 0,23 sekund...."
Derfor var et total forbud den eneste mulighed.
Hvis du som barn får et rap over fingrene (FY!) fordi du piller ved noget som kan være farligt, er der næppe nogen der tager skade af det.
Hvis der var det, så ville alle som er vókset op i tiderne med prygl og kindheste i skolerne jo være maniske massemordere med had mod hele menneskeheden.

Du må ikke slå på dit barn (eller nogen andres børn) fordi det er VOLD!
Du ville nok også blive pænt pissed hvis jeg slog på dit eventuelle barn...!
Og jeg har selv et barn, og jeg kan love for der ville ske "ting og sager" hvis jeg kendskab til at nogen slog på hende, især hvis moren gjorde det, eller hendes nye kæreste.
Jeg blev selv slået som barn, og det er IKKE glemt...!
Så at påstå at men godt kan tåle et par klask uden senere konsekvenser er idioti...!

Jamen ok.
Er det så fordi du er blevet slået uden grund eller var det velfortjent?

Fatter du ikke man ikke kan gøre sig fortjent til at blive udsat for vold?

At nogle "lømler" har taget mere eller mindre skade af de revselser, de har fået i deres barndom, er der vist ingen der benægter. Men i øvrigt er det da pussigt, at lige de, der ifølge dig ikke har taget skade, omtaler du idag som "lømler" 😉

At politikerne var nødt til at lave et totalt forbud mod den slags, da man ikke kunne graduere vold, benægter jeg ikke. Det kan sagtens være tilfældet. Men der ER altså andre og langt vigtigere argumenter imod revselsesret end blot en mangel på graduering af vold.
Nu du nævner det mes massemordere. Samme argument har vi hørt igen og igen fra fortalere for revelsesretten: "I dag ved forældre ikke hvordan de skal opdrage deres børn; de unge er respektløse; forældrene taber de unge på gulvet; de unge har ingen disciplin; forældrene er for vattede; de unge kender ikke forskel på rigtig og forkert - ikke mærkeligt med al den vold i gaderne - de unge tildags!" osv osv osv. 😃

Og i dag har du ingen børn at slå på... 😕
Er det fordi du er blevet udsat for "psykisk vold" eller bare fysisk vold?
Løsningen er perfekt - ingen børn, for så lider de da for helvede ingen overlast overhovedet! YES, SIR! FAKTUM! 😖 😕 🙁
Nej, hvor er den stærkt feminiserede modernitet perfekt! Udtænkt af perfekte hjerner! [(:]
vh
PS
Naturligvis et stort tillykke til de rød-grønne - de har jo sejret AD HELVEDE til! [:X] 😕 [:X]
PPS
Og helt naturligt - eller næsten - Steely Dan: (tjek evt. navnet!) [f]
http://www.youtube.com/watch?v=bt7sy3C2xAE
PPPS
Hvis ovenstående skulle vise sig unødigt sårende, beklager Dolf på forhånd... (gælder dog ej rød-grønne!)

Nej men mange danske soldater, er blevet tossede i hovedet af det

Det siger jo sig selv, at slår man på børn, så vil det i høj grad påvirke dem - både i den konkrete situation og så sandelig også senere i livet. Det kan gøre dem sky og ængstelige, og give dem angstlidelser. Det ødelægger dem kort sagt som mennesker. Det er meget mere værd at give dem en respektfuld opdragelse, hvor de bliver inddraget i pligter såvel som fornøjelser. Ingen er tjent med at få sådan en start på livet, som det er tilfældet, når vold er en del af hjemmet og forholdet mellem barn og forældre.

det er ulovligt DERFOR!!!!

Ja, og heldigvis for det da.

Hvorfor må vi ikke slå dig ?

Tjah!
Een ting er at man ikke "må" bør slå sine egne englebørn, men ej heller de andres rådne vandal-unger, det er ærgerligt. 😃