Min mor er SÅ streng! Hvad ska jeg gøre?

Hej
Jeg er en pige på 14, som bor alene sammen med min mor. Efter min fars død for 2 år siden er min mor blevet mega streng og unfair. Jeg må virkelig ingenting, og hun våger virkelig over mig som en høg. Hun siger at det er for min egen skyld og at hun ved hva der er bedst for mig, men jeg kan snart ikk holde det ud længere. [:*(] Ska li siges at jeg får gode karaktere og jeg mener selv at jeg er nogenlunde "nem". Alligevel ska jeg være hjemme kl 21 på hverdage og 22 i weekenden og jeg må ikk komme til fester, ha en kæreste eller sove ude selvom jeg først ska møde kl fx 10 dagen efter.
For to uger siden kom vi op og skændes fordi jeg kom 8 min forsent hjem - 8 minutter. Og hun reagerede som om det var jordens undergang. Og jeg blev selv sur og sagde at hun fandeme osse bar var så unfair og så gik hun helt amok og gav mig stuearrest i to uger og sagde at jeg skulle give hende min helt nye iphone som min farmor har givet mig. Det råbte nej til og løb op på mit værelse mens hun råbte efter mig at hun skulle have den. Lidt senere kom hun ind til mig og sagde hun skulle have min mobil. Jeg prøvede og redde den og sige undskyld men hun er altid så pisse beslutsom og endte med at jeg måtte aflevere mobilen og da hun var på vej ud tog hun osse min bærbar og mit stik til fjernsynet - som om at jeg ikk er ensom nok uden min mobil.
Igår var det så sidste dag jeg havde stuearrest og derfor sku mig og min veninde ind til byen og købe julegaver, og aftalen var at min mor sku ta os med hjem efter arbejde fordi hun ikke vil ha jeg tager metroen uden en voksen 5år som hun mener jeg er. Men vi blev færdige før tid og vi gad ikk og gå og fryse i to timer så derfor tog vi hjem til min venindes kæreste simon som bor inde på strøget og hans forældre var hjemme så tænkte jo ik at det var noget hun kunne blive sur over, men jo da hun hentede os hos simon kunne jeg se/høre hun var lidt utilfreds og da min veninde var blevet sat af og vi var på vej hjem flippede hun ud over at jeg ikk havde spurgt hende inden vi var taget op til simon som osse går i vores klasse og hun udemærket godt kender. Fortalte hende at det kun var fordi vi blev tidligt færdige, men det var ingen undskyldning sagde hun og så fik jeg stuearrest igen og hun ville ikk engang sige hvor længe, hun sagde bar indtil hun sagde noget andet.
Jeg blev så sur at jeg løb min vej, og selv om jeg godt vidste jeg ik måtte og at det var forkert så fik jeg lavet en navlepiercing, som jeg siden min konfirmation har ønsket mig.
Og da jeg kom hjem sendte min mor mig ind på værelset så hun ved ik at jeg har gjort det.
Og nu må jeg ikk komme til min venindes fødselsdag i morgen selvom hun er min bedsteveninde.

Og sådan er det bar hele tiden med os efterhånden, vi er heletiden uvenner og hun tjekker alt hvad jeg gør, jeg må ikk engang komme over til min bedsteveninde som bor li overfor os.
Jeg føler jeg bliver holdt som fange og jeg kan ikk holde det ud mere, men ved ik hva jeg ska gøre ?? Om jeg overhovedet ska fortælle hende om piercingen fordi jeg ved bar hun slår mig ihjel.
Nogle råd - alt tages imod 🙂

Jeg tror din mor føler sig meget alene efter din far er død - og hun er meget bange for at miste dig også - og ubevidst bliver hun ekstra streng,- det er ikke for at genere dig.
Hun mangler nok en anden voksen at dele sine bekymringer og ansvar med.
Jeg kan godt forstå at du føler dig som en fange.
Du skal nok ikke fortælle hende om din percing - evt. tag den ud og gør det når du bliver ældre og måske har du så slet ikke lyst til at have et hul i navlen med ring.
Se om du kan tale med en skolepsykolog - ikke at der er noget unormalt, men det er altid godt at tale med professionelle, der ikke har følelser i klemme.De kan se det fra flere vinkler.
Jeg tror din mor føler at stort ansvar og har meget at se til - hun er meget bange for at der skal ske dig noget.

Din mor er måske bange for at miste dig - også.
Der er mange "farer" for en 14 årig i Kbh. Og hun har ikke din far at diskutere med, hvad der er rimeligt.
Jeg synes også kl. 22 i weekender er meget tidligt. Men hvis du viser at du er til at stole på (dvs. straks sender sms når du kan se at du ikke kan nå hjem som aftalt) - og det ikke er 2 ud af 3 gange du kommer for sent - og i øvrigt giver besked når du ikke er der hvor hun tror du er - så bliver hun mere tryg.
Kender hun dine venner? Tager du dem med hjem?
Hold din mor orienteret - send en sms - jeg tager over til Simon (adr. /tlf.nr.) og er hjemme kl. XX. Hav altid din mobil åben og svar straks på henvendelser fra din mor.
Hvis du skal til fest, så få fat i et tlf.nr. på den voksne/forælder der er hjemme til festen - og sig det er helt OK at ringe derover for at høre at der er voksne hjemme.
Jeg har selv en 14-årig. Hun skal ringe hjem når hun cykler fra veninder/venner om aftenen - så vi ved hun er på vej.
Hun synes jeg er pinlig når jeg ringer før en fest - men det er et vilkår. Til gengæld må hun blive ude til kl. 01 i weekender - når vi ved hvor hun er! Men hun må ikke bare være "ude".
Lav en kontrakt med din mor:
Du lover
at passe din skole
at tænke dig om
at give besked
at komme hjem til tiden
Hun lover
at tænke hvordan det var da hun var 14
at tro på at hun har opdraget dig godt, og at du er fornuftig
Selvom det er svært at forstå - så er din mors reaktioner et meget stort bevis på, at hun elsker dig højt og vil passe på dig!
Held og lykke
PS. min 14-årige vil også gerne have en navlepiercing. Vi har sagt nej. Og jeg ville blive meget meget vred hvis hun gjorde det alligevel - og hun ville ikke få lov til at beholde den... Du har måske tænkt at når din mor alligevel er så urimelig, så kan jeg ligeså godt få noget ud af det. Når din mor opdager det, tænker hun, ja min datter følger ingen regler, og der er behov for at sætte endnu snævrere grænser...
Vis din mor du er til at stole på. Før evt. en lille dagbog så du kan vise hende at du tænker over det og forsøger at gøre det rigtige. Og at det vil være OK at give lidt mere line. I er nødt til at strække jer begge to.

Hej Pige.
Det lyder som om det er kørt helt af sporet hjemme hos jer.
Jeg syntes du skal skrive et brev til din mor hvor du lægger op til at I sammen sætter jer ned og holder "et mor/datter møde" Feks. en søndag eftermiddag hvor der er tiden til det. I har så hver især 5 min taletid (på skift) og det er strengt forbudt at afbryde hinanden. (lav evt hver især en liste med emner I vil tage op og snakke om så I ikke bare sidder og ikke ved hvor I skal starte) Råberi er helt bandlyst og kommer I evt til det skal i gi hinanden en timeout.
Jeg har selv været igennem med nogle ting med min teenager som vi desværre var nød til at få hjælp til udefra, dette stod på i 1½ år, og var hårdt som ind i H...... men nu har vi heldigvis fået det godt igen. Vi har aftalt at det er forbudt at råbe og holder jævntligt mor/datter møder så vi når at tage problemerne i opløbet.
Du må forklare din mor at du godt kan forstå at hun har det svært og er ked af din far's død, forklar hende hvordan du selv har det med det, og sig til hende at I begge to skal leve og at I sammen må finde en løsning til hvordan I bedst kommer videre. Har I fået noget hjælp i forbindelse med din far's dødsfald...??? Måske du kunne snakke med en lærer/psykolog på din skole som så kan hjælpe dig.
Jeg ved om nogle hvor strid en teenager kan være, så det er helt sikkert også svært for din mor. Du syntes sikkert ikke du må noget overhovedet, men din mor er måske nok bange for at der skal ske dig noget (jeg ved ikke hvad din far døde af) eller at du skal komme ud i noget skidt ell lign.
Jeg har sammen med min teenager lavet nogle regler for hvad hun må og ikke må, og vi er faktisk enige om at det langt hen a' veejen og det fungere rigtig fint, både med kom hjem/sove ude osv. tider.
Du må samtidig også forstå at selvom der er nogle ting dine veninder må er det ikke sikkert at din mor syntes det er okay, og du er nød til at respektere at din mor ikke er som venindernes mødre.
Skriv evt op når I laver nogle aftaler, hvor I begge skriver under.
Du må vise din mor at hun godt kan stole på dig og du må holde dine kom hjem tider, så bliver de nok udvidet hen a vejen.
Måske det er en god idé at du aftaler med din mor at du kan(skal) ringe til hende hvis du tager ind til "den store by" alene. det kan godt være du syntes det er irriterende at skulle hænge i røret og måske syntes du også det er pinligt i forhold til veninderne, men prøv at forklar dem at din mor har det bedst med at vide at du er nået sikkert frem. Måske er det endda nok med en sms.
Håber I finder ud af det sammen og at du kan bruge nogle af mine forslag...
Pøj pøj til jer begge to og rigtig glædelig jul og lykkebringende nytår til jer begge.
🙂

åhh nej jeg kan slet ikk tage den dumme piercing ud den er alt for stramt spændt fast ????
Hva pokker gør jeg?? Vi ska ud til mine bedsteforældre i sommerhuset og de har indendøres pool, ved ikk hva jeg ska gøre nu..... [:*(]

Jaa hun kender alle mine venner gamle, men ikk alle sammen af de nye jeg ha fået og de er tit med hjemme, men mor arbejder meget hun er læge så hun er næsten aldrig hjemme før 17 tiden og der ska de som regel hjem og spise så hun når kun at møde dem kort.
Det med kontrakten tror jeg ku være en go ting men tror bar stadig ikk hun giver mig lov til mere af det???
Jeg kan ikk få min piercing ud [:*(] den er alt for stramt spændt fast 🙁 ved ikk hva jeg ska gøre ???
Hilsen Emma

Tak jeg tror faktisk det med mødet kunne være godt for os, men ved bar ik om mor vil gå med på idén ??
Min far døde af hjertestop han havde været syg af kuliteforgifting hed det hvis. Og vi gik osse til nogle samtaler efter han døde og det hjalp osse ihvertfald på det med og være ked af det osv.
Og jooo jeg syns ikk jeg må noget som helst, hun holder hele tiden øje med mig og det er såå nederen, føler slet ikk jeg har nogen frhed eller "space" til og ha det sjovt.
Og jeg kommer meget sjældent forsent hjem og skriver altid til hende hvor jeg er hvis jeg går hjemmefra mens hun er på job eller noget men hun er så streng altid.
Det med ikk og ta ind til den store by alene er svært fordi vi bor nemlig på strandvejen i Kbh centrum, men vi bor i et godt kvarter så det er ikk farligt her hvor vi bor.
Men tak for svaret og osse god jul og nytår til dig

Hejsa
Jeg kender det alt for godt mine forældre er skilt og min far ser jeg ikke men min mor er oss virkelig træls og streng, jeg må hellere ingenting, så man kan ikk gøre andet end ogse frem til den dag man fylder 18 og kan sige bye bye.[f]

Kl 18:10, 22.dec.2010 er indlægget skrevet.
Jeg læste det samme indlæg for nogle dage siden. 😕

... helt sikkert godt at din mor vil holde 'møder' med dig, din mor elsker dig og er også interesseret i at i finder en løsning.
Selvom du tror det måske kun er dig der tumler rundt med diverse problemer er jeg helt sikker på at din mor også er ked af at I har disse konflikter. Samtidig er jeg helt sikker på at din mor ikke gør noget for at genere dig, men det syntes 'man' bare i den alder... se at få jer nogle gode snakke, brug juleferien til det hvor din mor måske har nogle ekstra fridage.
Jeg kan næsten forstå ud fra dine skriverier at du ikke har søskende, men det kan være du har en (sød) moster/onkel/mormor ell. lign. som du også kunne snakke med og spørge om de evt kunne hjælpe dig hvis du syntes det er svært at komme i gang..
Det gør mig ondt med din far, det må være rigtig svært for jer begge to.
pøj pøj med det hele.
🙂

tak for hjælpen 🙂

Hvor kan jeg finde det indlæg, kunne godt bruge nogle råd fra en i samme situation🙂?

det er så sandt så sandt, men syns bar der er lang tid til altså😕

hæfter mig ved er at din far døde for kun 2 år siden. Så søde ven din mor er bange for at miste dig også. Hun er stadig ked af det og det er du vel i bund og grund også? Har i fået bearbejdet din fars død eller gik livet "bare" videre??
Og nået helt andet er at du er blevet " teenager " så skal man føle sig totalt uretfærdig behandlet af alle

skal have retten til at være ude til klokken 6 om morgenen på stoffer og alkohol, som al den almindelig ungdom nu gør nu til dags.
Hvad med at snakke med din mor om det at det går dig på at hun af ren natur bliver overbeskyttende efter hun har mistet mer end næsten halvdelen af din opvækst.
Og hvis hun ikke er til at snakke med, så i det mindste forsøg at få jer begge ud til en psykolog, fordi så har i en masse at takle i ikke kan gøre selv, og det kan ruiner mange ting i jeres liv fremover.
Altså hvis i ikke kan takle det selv.

Det er det ikke for din mor.
Er der stor aldersforskel på jer?

Det lyder som om din mor passer på dig, og er bekymret for dig.
Nu er du kun 14 år, så du tænker nok ikke så langt kan man høre.
Hvis du vil have mere ansvar og grænser der går lidt længere så må du jo gøre dig fortjent til dem. Istedet for at reagere så barnligt. Din mor har grund til at reagere som hun gør i sin opførsel, men hvis du bare havde lidt forståelelse for det så kunne det måske være din mor ture at give dit længere snor på.
Men af egen personlig mening, mener jeg det er en god tid at være hjemme på.
Unger nu om dage får bare alt for lang snor, og nogen forældre gider ikke at tage kampen op om opdragelse. Forkælelse er blevet en selvfølge.

Hvem betaler din mobil-regning, tv-licens og internet?
Hvor ofte gør du huset rent, laver aftensmad, vasker op og vasker tøj.
Hvis du nu påtog dig ovennævnte pligter, ville din mor måske være mere tilbøjelig til at lade dig tage nogle friheder.
Jeg ved det kan være virkelig irriterende at få stuearrest, men det er i det mindste bedre end en endefuld 😉
Og husk at lave lektier - og forklar din mor, at du har brug for et pusterum engang imellem.

Sådan skal en mor være.
Hvis din mor var ligeglad med, hvad du lavede, havde du virkelig grund til bekymring.
Det kan godt være at kravene er strenge, og at der bør lempes en time eller to på kravene til, hvornår du skal være hjemme, men din mor gør dig en stor tjeneste ved at stille kontante krav for at beskytte dig med den alder, du har.
Det er svært, når din mor er alene om det, fordi du ikke har en far til at være med til at sætte grænserne, for så får du mindre kvalitetstid sammen med din mor, når I bruger så mange kræfter på at kæmpe om kravene.
Må I komme godt igennem de 3-4 år, der går, inden du bliver så voksen, at I bliver mere ligestillede 🙂