hvorfor reagere jeg sådan :(

Kære sol´læsere, håber i kan hjælpe med svar til hvorfor jeg reagere som jeg gør i denne situation :-(
min kæreste har et 37 timers job ved et entreprenør firma, men arbejde 2-3 dage ved en landmand i marken (han er rigtig uddannet landmand , men skiftede branche for 3 år siden).
Nu er sommeren jo kommet og der skal køres i marken, jeg har HELE tiden vist at han nok skulle derud og hjælpe alligevel i sidste uge da han kommer og spørg om det er ok han tager derud i 5-6 timer om torsdagen og hjælper landmanden reagere jeg ved og svare;: Ja det er helt iorden!
Men inderst inde er jeg ked af det, forvirret og bliver enormt sur på ham ! og hvorfor ved jeg virkelig ikke

Surheden går som regel over når jeg får sovet lidt og han igen er hjemme.

Han var så derude igår, og det tog jeg egentlig meget pænt, her havde jeg os vænnet mig til tanken siden i torsdags.

Jeg var i rigtig godt humør idag, og havde fået ordnet en masse herhjemme, og han kommer os glad hjem, og vi skal så lige ind til byen efter noget foder til kaninen og handle lidt, hvor han så smider bomben: "Skal vi noget på lørdag? jeg svarer: Nej ikke så vidt jeg ved af, hva da? han svarer: det er bare, XX vil gerne jeg kommer ud og kører i marken derom dagen fra tidlig morgen til sidst på eftermiddagen? jeg bliver straks irriteret og svarer: Jeg er lidt træt af og skal sidde ude på lars tyndskids mark en hel lørdag fordi du skal have bilen , han svarer: jamen så kan du bare kører mig derud og hente mig igen? jeg svarer, noget med om han tror jeg kan finde vej, hvilket han mener ikke er så svært.

Pointen er , at mit humør daler ekstremt, jeg får en klump i halsen, bliver ked af det, og bliver direkte sur på ham og mine tanker går på: " Jeg kan lige så godt forlade ham, jeg orker ikke og have det her humør hver gang han skal derud" .. Men når jeg så kommer til "fornuft", bliver jeg klogere, og er bare ked af og EKSTREMT træt af at jeg ikke bare kan være glad på hans vegne.

Er der nogen som kan hjælpe mig med hvorfor jeg reagere sådan her??

Jeg er selv løbet tør for hvad årsagen kan være.

Jeg ved godt det er mega tåbeligt af mig og reagere sådan, og grunden til jeg bliver ked af det, er nok os fordi jeg inderst inde gerne vil være glad hvergang han kom og spurgte/sagde at han tager derud .. Hjælp kære Hn´er

Jeg tror det er rigtigt farligt at blive så sur over han vil ud!
Har du ikke noget at give dig til når du er selv? Begynd at strikke eller spille golf... Dó something!
Men bliv ikke sur og mopset over han vil ud at arbejde eller dyrke fritidsinteresser.
Du kunne brokke dig hvis han sad på en kro hele dagen og kom fuld hjem!!
Hvis du vil have en glad mand så får du styr på den der bzer trang :-)

er det bare lidt ensomhed???
Kan du ikke tage med ham ud og hjælpe på marken? Eller besøge familie eller venner imens?

For 7mdr. siden flyttede jeg ind hos min kæreste på landet. Han har en enorm vennekreds, og vi er tit ude og besøge dem...
Flovt at indrømme men vi har aldrig været fra hinanden andet end når jeg går tidligere i seng end ham :(
Og det var simpelthen fordi jeg var bange for at kede mig.. Eller at han "glemte" mig og blev væk hele natten. Det gjorde han nemlig meget i da vi ikke boede sammen. Altså besøgte hans kammerater og så film, fik en øl osv. og kom først hjem om morgenen.
For en månedstid siden fik jeg pludselig en følelse af at folk blev irriteret over jeg altid var med. Jeg blev ganske enkelt flov over det. Og jeg prøvede at bide i det sure æble og lade ham tage en aften alene hos en kammerat.
GUD HVOR VAR DET DEJLIGT! Jeg nød roen. Jeg nød at jeg kunne gøre som det passede mig. Man er nemlig nødt til at vise lidt hensyn når man bor sammen med en. Fx man kan ikke bare fyre op for anlægget, for det er ikke sikkert den anden lige har lyst til det.
Men anlægget fik ikke for lidt, jeg gik i vores skønne badekar, fik ordnet mine negle, fik sat håret, fik danset rundt. Og så da han skrev at han var hjemme om ½ time, smuttede jeg i frækt undertøj. Spørg lige om det var en glad mand jeg fik hjem.
Sidste weekend gentog vi succesen. Jeg kørte ham til privatfest. Besøgte en veninde. Og ved midnats tid ringede han og spurgte om det var okay han tog med de andre i byen (spurgte kun fordi jeg skulle hente ham) Og self. var det okay.
Da jeg hentede ham var det i klassisk stil. Frækt undertøj og stiletter 😉
og det fungere fantastisk nu .. :)

Perfekt løsning!! Det første du havde gang i havde været døden for jeres forhold! Det i gør nu et det bedste jeg har hørt i lang tid :-)

men trådstarters ungersvend lyder til at ville ud ret så tit! Aner jeg et bette pigebarn i det fjerne monstro? Mit råd : Tjek lønsedler fra arbejdet i marken,han arbejder vel ikke gratis.Når så loverboy atter er hjemme siger du som så: Darling,har du noget imod jeg tager ud til Jytte i en fem seks timer på lørdag? Kig nøje efter hans udtryk i hans ansigt.Lige for lige ! Held og lykke!

Huha.. der var mange svar, gode råd, m.m

Jeg kan fuldt ud forstå jer allesammen det i skriver og de gode råd i kommer med, og jeg må måske ha formuleret mig en anelse forkert, og det er ikke for og trække mit indlæg tilbage, SLET SLET ikke.

MEN, hvis han f.eks skal i byen med kammeraterne, reagere jeg ikke sådan her, skal han til badminton (hans fritidsinteresse) reagere jeg heller ikke sådan her, reaktionen kommer kun når han skal ud til ham landmanden og jeg ved ærlig talt ikke hvorfor!

Har tænkt EKSTREMT meget over det siden jeg skrev indlægget igår, og måske kan det være fordi vi d. 20 februar fik hund fordi det ville han RIGTIG gerne, og da jeg selv har slæbt 1 kat og 1 kanin til huse, synes jeg ikke rigtig jeg kunne sætte mig på bagben og sige NEJ det synes jeg ikke vi skal have nu! Så vi fik hund, og det var hans ønske!

Jeg føler nok bare at nu hvor jeg går hjemme pga jeg ikke kan finde arbejde (finans @!#$ krise), så står jeg med det hele, angående hunden, jeg kører ture med den for at den oplever noget, jeg aktivere den i løbet af dagen, og går diverse ture med den, og jeg føler måske bare at det ikke er helt fair at eftersom hunden var hans ønske at han bare stikker afsted og arbejder i 12 timer +/- i hverdagene og weekenderne!

Jeg har også f.eks spurgt om ikke vi skal starte til hundetræning med hunden, også for at mig og ham kan lave noget sammen, og for at vi kan lære noget omkring hunde og træning, for vores hund er SKIDE klog, det er ligesom os der mangler en del viden, men NEJ det vil han ikke, for det er for dyrt og ingen grund til

SÅ igen føler jeg at jeg står tilbage med en hund han egentlig i den første ende selv gerne ville have, og han lovede højt og helligt dengang at han nok skulle interessere sig for den m.m..

Det skal heller ikke misfortås at jeg vil have hunden væk, jeg elsker den hund, han er den dejligste skabning der pt findes, giver man ham lidt kærlighed og omsorg får man 10000 gange mere tilbage..

Men måske jeg bare selv skulle tage kampem i egen hånd, og betale pengene til en gang hundetræning???? også kan han få lov og sejle i sin egen sø... ??

For hvorfor skal hunden straffes fordi han hellere vil køre i marken end gå til hundetræning??? Tænke Tænke...

Tror jeg vil undersøge prisen og tidspunkterne... om ikke andet kan jeg da give mig selv et klap på skulderen for at gøre hunden en tjeneste og mig selv mht og lære nye ting

Hvad tænker i ???