Hvorfor tøver jeg??

Har spurgt mig selv igen og igen;
"Hvorfor tør jeg ikke spørger fyren jeg kan li' om han har lyst til en biograftur sammen med mig"??
Jeg er næsten 100% sikker på at han er interesseret i mig, så hvorfor ikke bare gøre det??! Kan lige så godt sige med det samme; det er ikke fordi jeg er bange for at binde mig... Men hvorfor så? For pokker da! Kan det virkelig være så svært...?
Hmm...............

Er det ikke den der holder dig tilbage?
Frygten for at den du tror er interesseret måske i virkeligheden knap nok lægger mærke til dig?
Du tror han ser dig, så hvorfor skulle han ikke gøre det?
Narh, grib chancen når den er der;)
"Der ingen der ka' leve uden smerte
-Så åben dit hjerte, og mærk at det slår"
(dmd)
Du fortryder jo alligevel hvis du ikke spørger ham?
næste gang du ser ham, så snak med ham, hvor intet vover, intet vinder:)
Held og Lykke
/Karina

Kender det godt...
Man kan have forberedt sig nok så godt, men når det gælder går klappen ned...

Der er kun en ting at gøre og det er at springe ud i det... Den der intet vover, intet vinder...

Altså, uanset hvilken film jeg har set i biffen, så har jeg aldrig forbundet det med at jeg skulle binde mig til noget eller nogen :o) Men tro ikke at jeg ikke tager dig seriøs.
Kan du ikke berolige dig selv med at en biograftur er komplet uforpligtende? Og hvis det er en første date, så tager en gentleman det ikke for mere end en første date. Dan dig et indtryk af fyren, og beslut så om du finder ham værd at bygge videre på.
Det ville være min fremgangsmåde. Men jeg er på DET punkt så også lidt af en "forsigtigper".
Jeg ønsker dig/jer held og lykke :o)
Mvh Fandango

Jeg omgåes med ham til daglig, så det ville være surt at jeg spørger, og han siger ja, men jeg så finder ud af at det ikke vil fungere mellem os, og jeg så skal afvise ham, eller omvendt? Og hvad hvis det først går godt for os og derefter skidt??

En veninde til mig fortalte mig, at jeg tænker ting ihjel..
Jeg tænker alt for meget over tingene, og det virker som om, at du har den samme svaghed..
Hmm. Og så giver jeg dig dette råd..??
Du virker umiddelbart en del yngre end jeg, og jeg har mange andre ting i dette her , der gør mig denne tænker, som jeg nu en gang er..

Tænk hvis du tøver for længe, og han smutter for næsen af dig og du misser dín chance her, og ligeledes..
Du kan jo ikke helt vide om, det der vil komme ud af det bare bliver kanon..
Der er ingen underskrifter eller løfter der skal gives ved en invitation i biffen..
Og det ville da været total blæret, at du som pige inviterer ham, for det er helt forkert tænkt, at det er fyren der altid skal tage det første skridt..
Så tag chancen, det er dem der former livet, og uden dem kommer vi ingen vegne..
Held og lykke med det..

MvH Mummi

der IKKE gives i den her verden. Der er jo også nogle mennesker der ikke vil købe en hundehvalp, fordi "de bliver så kede af det når den dør" - ja 15 år senere!! Sagt med andre ord: Bliv aldig så bange for sorgen, at du ikke tør gribe efter glæden.
Min erfaring siger mig at det ikke er det jeg gjorde jeg fortryder, men det jeg IKKE gjorde.
Inviter nu den fyr, hvis du ikke kan finde ud af at manipulerer ham til at invitere dig.

Du har fået fine svar fra Mummi og Dulkis.
Så kun en lille ting fra mig:
Når du når skels år og alder (bliver gammel), så fortryder du ikke så meget på det, du gjorde, som på det, du ikke gjorde :-)

For alle de dejlige svar! Smiler...
Sidder faktisk lige nu og prøver at samle mod til næste gang jeg ser ham, at give ham mit nr. så vi kan finde ud af noget med den tur! :D
Knus fra Mig!

-Vil håbe på det bedste for dig/jer *smiler*
MvH Mummi