Hvornår stopper fortiden med at påvirke nutiden??
Min situation er den at jeg for et års tid siden indledte et forhold til en fyr, hvilket der ikke er noget unormalt i og som så mange andre har prøvet endte dette forhold også, efter ca. ½ års tid. Problemet er bare at det endte på en sådan måde at jeg ikke fik en afslutning.
Han begyndte i den sidste måneds tid at brænde mig af, dvs. ikke at dukke op til vores aftaler. Han ringede aldrig og sagde at han var forhindret eller lignende, han dukkede bare ikke op, og så fik jeg først kontakt til ham en dag efter eller lign. og så fik jeg en undskyldning og en eller anden søforklaring som jeg den gang troede fuldt og fast på var sand.
Men da han tredje eller var der fjerde gang brændte mig af, gik jeg helt i sort, for denne gang kom der ingen sms eller opringning dagen efter. Jeg ringede til ham hele den efterfølgende uge, men intet. Han var som sunket i jorden, først blev jeg nervøs, for hvad nu hvis der var sket noget med ham?? men det var det ikke, for fandt ud af at han havde været i kontakt med min 15 årige lillebror, hvilket kom som en chok for mig. Forsøgte stadig at får kontakt til ham en lille uge mere, og så gav jeg op. Tænkte at så kunne han også bare rende mig, og så var han ikke det værd. Bildte mig selv ind at jeg var okay, og at det var hans tab - alle de klassiske ting man siger til sig selv for at komme videre.
Men så gik der nok 2 mdr efter han var gået uden at ord, da det hele så pludselig ramte mig. Fandt en dum ligegyldig krusedulle han havde tegnet på en lap papir og så væltede min verden. Alle de følelser jeg havde ignoreret væltede op i mig, og jeg var hidsig, gal, ulykkelig, uforstående og forvirret på samme tid. Jeg kom igennem det med hjælp fra en fantastisk veninde, som gladeligt lagde skulder til mine tudeture.
Problemet for mig nu er så at jeg ved en tilfældighed har mødt en fantastisk fyr, selvom jeg havde sagt at der skulle være mig-tid nu, men nogle gange møder vi jo folk, når vi mindst venter det. Det der så nager mig er at hver gang jeg ikke lige kan få fat i ham, vælter alle de gamle følelser op i mig. Jeg bliver bange og nervøs, for han får mig til at føle som jeg aldrig har følt før, og det er gået så hurtigt at jeg ikke kan følge med, og derfor skræmmer det livet af mig at jeg har det sådan her. Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme over det punkt at min fortid er fortid, og at dette er en ny fyr, for fortiden hænger fast i mig..
Havde brug for at læsse af, og måske nogen står i samme situation??
Han begyndte i den sidste måneds tid at brænde mig af, dvs. ikke at dukke op til vores aftaler. Han ringede aldrig og sagde at han var forhindret eller lignende, han dukkede bare ikke op, og så fik jeg først kontakt til ham en dag efter eller lign. og så fik jeg en undskyldning og en eller anden søforklaring som jeg den gang troede fuldt og fast på var sand.
Men da han tredje eller var der fjerde gang brændte mig af, gik jeg helt i sort, for denne gang kom der ingen sms eller opringning dagen efter. Jeg ringede til ham hele den efterfølgende uge, men intet. Han var som sunket i jorden, først blev jeg nervøs, for hvad nu hvis der var sket noget med ham?? men det var det ikke, for fandt ud af at han havde været i kontakt med min 15 årige lillebror, hvilket kom som en chok for mig. Forsøgte stadig at får kontakt til ham en lille uge mere, og så gav jeg op. Tænkte at så kunne han også bare rende mig, og så var han ikke det værd. Bildte mig selv ind at jeg var okay, og at det var hans tab - alle de klassiske ting man siger til sig selv for at komme videre.
Men så gik der nok 2 mdr efter han var gået uden at ord, da det hele så pludselig ramte mig. Fandt en dum ligegyldig krusedulle han havde tegnet på en lap papir og så væltede min verden. Alle de følelser jeg havde ignoreret væltede op i mig, og jeg var hidsig, gal, ulykkelig, uforstående og forvirret på samme tid. Jeg kom igennem det med hjælp fra en fantastisk veninde, som gladeligt lagde skulder til mine tudeture.
Problemet for mig nu er så at jeg ved en tilfældighed har mødt en fantastisk fyr, selvom jeg havde sagt at der skulle være mig-tid nu, men nogle gange møder vi jo folk, når vi mindst venter det. Det der så nager mig er at hver gang jeg ikke lige kan få fat i ham, vælter alle de gamle følelser op i mig. Jeg bliver bange og nervøs, for han får mig til at føle som jeg aldrig har følt før, og det er gået så hurtigt at jeg ikke kan følge med, og derfor skræmmer det livet af mig at jeg har det sådan her. Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme over det punkt at min fortid er fortid, og at dette er en ny fyr, for fortiden hænger fast i mig..
Havde brug for at læsse af, og måske nogen står i samme situation??