Håbløs situation?!?
For lidt over en måned siden kom jeg ud af et langt forhold med en fantastisk dejlig pige, ser virkelig hende som min helt store fremtid og som min fremtidige familie - pigen jeg skal dele mit liv med.
Vi gik fra hinanden pga. jeg i en brandert havde snakket med min eks og de to kan virkelig ikke snuppe hinanden, så accepterede den regel. Det lykkedes mig så i en brandert at overtræde den, så hun slog op med mig. Jeg har så siden da været virkelig trist, især efter jeg fandt ud af at hun havde været sammen med en anden for et par uger siden. Det var et hårdt slag i hovedet på mig og det gør stadig ondt, får mig til at føle at jeg ikke har været noget værd.
Bestemte mig så for at lade være med at skrive til hende også bare vente og se hvad der skete. Pludselig efter en 4-5 dage skrev hun så at hun savnede mig og om jeg ikke ville komme og se film med hende en dag, så vi kunne få snakket. Det sagde jeg så ja til og tog op til hende. Det har så udviklet sig den sidste uge, hvor vi har været sammen næsten hver aften, har sovet sammen, grinet sammen, kysset, haft sex og haft det rigtig sammen. Det har været den mest fantastiske uge og alt har bare været fantastisk. Hun fortæller mig så at efter hun har været sammen med ham den anden fyr, så har hun indset at hun aldrig vil få det samme med en anden fyr, som det hun havde det med mig og det var sådan hun ville have det.
Så hun har sagt flere gange at hun elsker mig og virkelig ikke har lyst til at se eller være sammen med andre end mig, hun ser ingen fremtid med andre end mig. Alt dette har jeg så taget til mig og vi besluttede os for at prøve igen. Alt dette med at finde sammen igen og at hun ikke vil have andre end mig har så stået på den sidste uges tid og alt har været fantastisk.
I går, lørdag, vågner jeg så op sammen med hende igen som jeg har gjort hele ugen og endnu engang fortæller hun mig så at hun elsker mig og ikke vil have andre. Jeg tager så afsted med det største smil på læben, for alt er bare godt. Tager så uanmeldt derop senere på dagen, hvor hun så har besøg af en helt tredje fyr, ser ham bare og smutter så igen. Så skriver hun til mig om aftenen at det aldrig har været hendes mening at såre mig, hvilket jeg ikke svare på..
Her fra morgenen af skriver hun så igen, at hun ikke tror vi finder sammen igen, for ham fyren fra igår har hun skrevet med i to dage og mødt en gang og alligevel fik han hende til at føle sommerfugle i maven, en følelse hun siger ikke har følt siden mig. Så nu tror hun pludselig ikke på hende og jeg længere, netop pga denne følelse.
Dette kunne jeg dog ikke acceptere, så tog op til hende idag for at snakke med hende, hvor hun så igen siger hun ikke tror vi har en fremtid sammen længere og hun er ked af det der er sket. Men trods dette, så begynder hun så at græde, fortælle mig at hun elsker mig, fortæller mig at hun aldrig i hendes liv vil få det med en fyr som hun har det med mig + at hun vælger at ta' fat i mit ansigt og kysse mig inderligt. Fantastisk følelse🙂
Jeg siger så til hende at hun skal ikke sige til mig at det er slut hvis der bare er den mindste følelse af kærlighed til mig og hvis hun føler der er bare det mindste håb, så siger hun så at der er masser af følelser og at hun ikke kan sige med 100 % sikkerhed, at der ikke er et håb for hende og jeg..
Mit spørgsmål er så:
- Hvad kan jeg gøre for at give hende oplevelsen af sommerfugle i maven igen?
- Hvad kan jeg gøre for at få hende tilbage i mine arme?
- Hvordan kan jeg på nogen måde overbevise hende om at det er mig hun skal være sammen
med?
OBS ! Har ikke brug for folk der siger jeg bare skal droppe hende. Hun er mit livs kærlighed og den kærlighed opgiver man ikke bare sådan lige.
Vi gik fra hinanden pga. jeg i en brandert havde snakket med min eks og de to kan virkelig ikke snuppe hinanden, så accepterede den regel. Det lykkedes mig så i en brandert at overtræde den, så hun slog op med mig. Jeg har så siden da været virkelig trist, især efter jeg fandt ud af at hun havde været sammen med en anden for et par uger siden. Det var et hårdt slag i hovedet på mig og det gør stadig ondt, får mig til at føle at jeg ikke har været noget værd.
Bestemte mig så for at lade være med at skrive til hende også bare vente og se hvad der skete. Pludselig efter en 4-5 dage skrev hun så at hun savnede mig og om jeg ikke ville komme og se film med hende en dag, så vi kunne få snakket. Det sagde jeg så ja til og tog op til hende. Det har så udviklet sig den sidste uge, hvor vi har været sammen næsten hver aften, har sovet sammen, grinet sammen, kysset, haft sex og haft det rigtig sammen. Det har været den mest fantastiske uge og alt har bare været fantastisk. Hun fortæller mig så at efter hun har været sammen med ham den anden fyr, så har hun indset at hun aldrig vil få det samme med en anden fyr, som det hun havde det med mig og det var sådan hun ville have det.
Så hun har sagt flere gange at hun elsker mig og virkelig ikke har lyst til at se eller være sammen med andre end mig, hun ser ingen fremtid med andre end mig. Alt dette har jeg så taget til mig og vi besluttede os for at prøve igen. Alt dette med at finde sammen igen og at hun ikke vil have andre end mig har så stået på den sidste uges tid og alt har været fantastisk.
I går, lørdag, vågner jeg så op sammen med hende igen som jeg har gjort hele ugen og endnu engang fortæller hun mig så at hun elsker mig og ikke vil have andre. Jeg tager så afsted med det største smil på læben, for alt er bare godt. Tager så uanmeldt derop senere på dagen, hvor hun så har besøg af en helt tredje fyr, ser ham bare og smutter så igen. Så skriver hun til mig om aftenen at det aldrig har været hendes mening at såre mig, hvilket jeg ikke svare på..
Her fra morgenen af skriver hun så igen, at hun ikke tror vi finder sammen igen, for ham fyren fra igår har hun skrevet med i to dage og mødt en gang og alligevel fik han hende til at føle sommerfugle i maven, en følelse hun siger ikke har følt siden mig. Så nu tror hun pludselig ikke på hende og jeg længere, netop pga denne følelse.
Dette kunne jeg dog ikke acceptere, så tog op til hende idag for at snakke med hende, hvor hun så igen siger hun ikke tror vi har en fremtid sammen længere og hun er ked af det der er sket. Men trods dette, så begynder hun så at græde, fortælle mig at hun elsker mig, fortæller mig at hun aldrig i hendes liv vil få det med en fyr som hun har det med mig + at hun vælger at ta' fat i mit ansigt og kysse mig inderligt. Fantastisk følelse🙂
Jeg siger så til hende at hun skal ikke sige til mig at det er slut hvis der bare er den mindste følelse af kærlighed til mig og hvis hun føler der er bare det mindste håb, så siger hun så at der er masser af følelser og at hun ikke kan sige med 100 % sikkerhed, at der ikke er et håb for hende og jeg..
Mit spørgsmål er så:
- Hvad kan jeg gøre for at give hende oplevelsen af sommerfugle i maven igen?
- Hvad kan jeg gøre for at få hende tilbage i mine arme?
- Hvordan kan jeg på nogen måde overbevise hende om at det er mig hun skal være sammen
med?
OBS ! Har ikke brug for folk der siger jeg bare skal droppe hende. Hun er mit livs kærlighed og den kærlighed opgiver man ikke bare sådan lige.