Hører kærlighed og jalousi sammen?

Eller er det uforeneligt?
Når man snakker om det, er der 2 holdninger, synes jeg:
Den ene holdning støtter dét, at de to ting hører sammen. De forsvarer det med, at de er lidenskabelige i deres kærlighed til deres partner. Den anden holdning er dén, at jalousi er dødsstødet i et kærlighedsforhold.
Hvad mener I? Jeg mener nok, at en snert af jalousi er med til at holde "lidt gang" i forholdet, men at overdreven jalousi kan være ødelæggende.
Hej

Hejsa
Jeg tror du har ret i begge tilfælde. Det er nok graden af jalousi som afgør om det er sundt eller skadeligt for forholdet. Jalousi på den sunde måde, tror jeg kommer fra risikoen for at miste. Den angst man har for at miste partneren til en anden, vil jeg tro - får os til at være jalous.
Der hvor det bliver sygeligt, er når man tror at partneren dyrker en anden fordi vi selv er utilstrækkelige. Altså et udtalt mindreværd.
Når jalousi helt mangler i et forhold, så tror jeg det er dømt til at dø. Alene af den grund at jalousi hænger sammen med at elske vedkommende. Og at tanken "han/hun er MIN og ingen andens" kan være det første skridt til enden.
Vi ved jo at vi ikke ejer vedkommende? Ligeså lidt som vi vil ejes af den anden.
Mvh DonJohan

Det er ødelæggende for ethver forhold, ingen kan holde en jaloux parner ud i længden.
Den jalou partner har et lille selvværd som kommer til udtryk på denne uhensigtsmæssige facon.
Hvis man er tryg med hinanden er man ikke jaloux på hinanden.

Hvor der er kærlighed er der også et gran af jalousi. Eller´s er det ikke ægte kærlighed. Jalousi kommer af frygten for at miste. Og hvem vil miste den man har kær. Men alt med måde.

Jeg kan ikke være enig når du generaliserer sådan. Jeg har mødt en kvinde som klagede over at hendes tidligere partner var fuldstændig ligeglad om hun flirtede med andre mænd eller ej. Hun anså hans ligegyldighed som manglende lidenskab.
Du vil ikke se én macho man, som anses for hamrende lidenskabelige, som ikke også viser stor ejer-fornemmelse og jalousi.
Jeg véd at de to ting ikke kan skilles så generelt som du siger det.
Mvh DJ

Lidt jalousi er godt for begge, men for meget er dræbende for kærligheden; tro mig jeg har oplevet begge.

at det hører sammen. Jalousi er en form for besættelse..og egoisme....angsten for at miste. Ja...men den berettiger ikke til jalousi.
Jalousi var ved at koste mig livet..og den jalousi var uden grund.
Hvis man virkelig elsker og stoler på sin partener, er man ikke jaloux.

Knus Nete

Sådan har jeg det også. En lille smule jalousi skader ikke, det er på sin vis et bevis for ens kærlighed til den anden. Men kender også situationer og forhold der indeholder for meget jalousi og så skader det kun. Så det er med at finde den hårdfine balance.