I kølvandet på Palæstinenserloven
Det viste sig nemlig, at flere hundrede palæstinensere med flygtningestatus i en årrække var rejst hjem på ferie i Libanon uden de store problemer, og borgerlige politikere fastslog, at særloven var blevet vedtaget på et helt forkert grundlag.
Året efter – i marts 1993 – fortalte PLO’s politiske leder, Salah Salah, Jyllands-Posten, at “eksporten” af statsløse palæstinensere til vestlige lande var resultatet af en international og arabisk planlagt bosættelsesaftale, fordi palæstinenserne aldrig ville kunne blive ordentligt integreret i det libanesiske samfund.
Ifølge PLO-lederen var det lykkedes at få sikret asyl til næsten 100.000 palæstinensere fra Libanon i vestlige lande med blandt andet Danmark, Sverige, Norge, Canada og det daværende Vesttyskland i spidsen.
Samfundsdebattøren og tidligere formand for Den Rejsende Højskole, Carsten Ringsmose, lægger ikke fingrene imellem, når han skal karakterisere den danske humanisme i begyndelsen af 1990′erne.
»Vi – og det inkluderer såmænd også mig selv – har været hamrende naive, når vi i vores tossegodhed via en særlov giver asyl til en flok halvforbrydere. PLO indrømmer jo selv, at der var tale om et planlagt genbosættelsesprogram, så man bedre selv kunne komme af med disse folk,« siger Carsten Ringsmose og tilføjer:
»Man kan have forståelse for, at palæstinenserne benytter sig af nogle mindre fine tricks – for hvad pokker skulle de ellers gøre? Men at vi og et flertal af vore politikere falder for det, er utilgiveligt. Desværre er det med til undergrave asylretten for de rigtige flygtninge, og det ender i stedet med, at vi strammer så meget på lovgivningen, at de folk, der virkelig har behov for at komme til Danmark, slet ikke kan komme ind længere. Derfor er det som sædvanlig humanisterne, der forkludrer det hele.«
Året efter – i marts 1993 – fortalte PLO’s politiske leder, Salah Salah, Jyllands-Posten, at “eksporten” af statsløse palæstinensere til vestlige lande var resultatet af en international og arabisk planlagt bosættelsesaftale, fordi palæstinenserne aldrig ville kunne blive ordentligt integreret i det libanesiske samfund.
Ifølge PLO-lederen var det lykkedes at få sikret asyl til næsten 100.000 palæstinensere fra Libanon i vestlige lande med blandt andet Danmark, Sverige, Norge, Canada og det daværende Vesttyskland i spidsen.
Samfundsdebattøren og tidligere formand for Den Rejsende Højskole, Carsten Ringsmose, lægger ikke fingrene imellem, når han skal karakterisere den danske humanisme i begyndelsen af 1990′erne.
»Vi – og det inkluderer såmænd også mig selv – har været hamrende naive, når vi i vores tossegodhed via en særlov giver asyl til en flok halvforbrydere. PLO indrømmer jo selv, at der var tale om et planlagt genbosættelsesprogram, så man bedre selv kunne komme af med disse folk,« siger Carsten Ringsmose og tilføjer:
»Man kan have forståelse for, at palæstinenserne benytter sig af nogle mindre fine tricks – for hvad pokker skulle de ellers gøre? Men at vi og et flertal af vore politikere falder for det, er utilgiveligt. Desværre er det med til undergrave asylretten for de rigtige flygtninge, og det ender i stedet med, at vi strammer så meget på lovgivningen, at de folk, der virkelig har behov for at komme til Danmark, slet ikke kan komme ind længere. Derfor er det som sædvanlig humanisterne, der forkludrer det hele.«