ikke direkte utro, men tilliden er brudt

Min mand har for et par mdr siden sms med en kollega som var på orlov.....
Jeg fandt ud af det og konfronterede ham med det, og så sprang ballonen, der var ikke det der ikke var galt med mig og vores forhold, jeg var totalt paf... Men vi fik snakket det hele igennem, og blev enige om at komme videre sammen.
Jeg syntes jo lidt det er ham der har været på afveje, selvom det kun var vind og vejr de skrev om, siger han. Men han syntes det er min skyld fordi det hele er kørt op i en spids som det var.. Men han kunnevel også ha åbnet munden noget før?
Nu syntes jeg bare det er super svært, for jeg gir det 200% for familien, jeg føler lidt han kæmper for sig selv, køber nyt tøj, går meget op i udseende, han har altid været pænt klædt men ikke gået op i mode osv.......
Besøger kammerater som han ikek har gjordt før osv....
ved ikke helt hvor jeg står..
Ved godt det lyder som så mange andre, men havde lige brug for lidt luft

Ja jeg kan godt forstå at du bliver itvivl.Han har sms med en kollega, begynder at at købe nyt tøj, besøger kammarater som han ikke har gjort før....dette kunne sagtens dække over utroskab men det kunne også bare være fordi han har brug ikke at føle sig "låst" i et forhold.
Det værste er at "mistilliden" kommer ind i forholdet - det er utrolig opslidende og kræver et stort "benarbejde" fra begge parter for at minimere dette til "bagatelskuffen" hvor det er til at leve med. Kodeordet er samtale,samtale og samtale så alle ting bliver vendt åbent, ellers kan tillidsbrud stille og roligt tage livet af et forhold.

Du skal da gøre præcis det samme. Find din stil, eller en ny. Brug penge på dig selv og dit velvære. Forny dig, så bliver du spændende for ham og mon ikke han får temmelig travlt med at se hvad DU nu har gang i?
Dril ham og flirt med ham, men afvis ham, når det kommer til stykket.

Hej, ved du nu hvad.... Din mand er sgu da ikke utro eller noget, du er bare en pisse paranoid kvinde der ser spøgelser alle steder, Må han ikke ha venner på sit arbejde om de er af det ene eller andet køn... SMS'ER slap dog af, og så om vind og vejr, han har intet gjort galt,og der er kun en at bebrejde, det er dig..
Du skal da være glad for han gør noget ud af sig selv, måske skulle du også gøre dig lidt til for ham, han vil også gerne se pånoget dejlig, i stedet for en sur, gnaven, paranoid husmor
Opfør dig som et voksent menneske

mer er der ikke at sige :-)
Han skal nok vågne op til dåd - han skal bare have vækket sit jagt instinkt igen..

altså det sjove ved det hele er at jeg altid har opfordret ham til at atge i byen med vennerne, eller ud til kammeraten osv.... forid jeg tit gjorde det, jeg har købt tøj til ham, prøvet at få ham til at se lidt smartere ud....
Har indtil jeg opdagede det med sms, 30-40 stk på alm dage,aldrig været jalous..... flere gange hvor jeg har haft skrevet hvor der ikke havde været tid til at svare pga arbejde......
Faktisk har han haft det som blommen i et æg hvad det angår.....

Jeg har mod min vilje ringet til ham nogle gange for at finde ud af om han var der hvor han sagde han kørte hen, og det har han været indtil nu... Så måske han bare er gået totalt i panik alderen.....

det er mit gæt.
Kommer lige fra en mand af samme "støbning" - han er slet ikke til konen men til mig. Jeg forstår ikke at konerne ikke kan regne den ud. Drop ham eller lær at leve med at mænd (og kvinder) i perioder tænder på andre end deres elskede partner.
Jeg ville give da ham lov hvis jeg var dig! Har I et dybt kærlighedsforhold (?) så går der intet af dette fordi han begærer en anden, og får en tilfredsstillelse du måske ikke p.t. kan give ham... Det kan komme dig til gode i sidste ende. Tænk over det, eller lav et omvalg i dit liv.
Du har jo selv valgt ham, og jeres tosomhed, der åbenbart er blevet så indelukket at han har følt trang til at "hoppe over muren" for at smage lidt af frihedens sødme.
Jeg ved hvad jeg taler om, da jeg lige har været sammen med en mand, der var godt træt af at blive holdt i snor af sin neurotiske kone....

Han er dig UTRO!
Undskyld mit sjuskede indlæg fra tidligere...men lige nu er det uden betydning, jeg vil dog ferne give dig et råd. Stop din stasiagtige kontrol af din partner - det fører kun det med sig, at han når lejlighed bydes springer over muren og ud i friheden.
Jeg er nok ikke helt i stand til at vurdere din sitution objektivt, da jeg er indvolveret i kærlighed til op over begge ører - fra to mænd. Men jeg klarer det godt, og er vildt lykkelig her til aften efter en vidunderlig dag..
..hvor jeg kom hjem til min mand, og ingen dårlig samvittighed havde, men bare kunne give ham af mit overskud...hvilket han modtog..:-)
Prøv at tage imod hvad livet gir` dig, fremfor at være så nøjeregnende, det er mit råd!
Og tænk lidt over noget helt andet, og alligevel ikke. Tænk over hvilket land borgerne søgte at flygte fra under koldkrigsperioden. Var det frihedens Vesttyskland - nej vel? Var det ufrihedens Østtysklans med solide mure omkring sig, overvågning døgnet rundt samt mistillid, med brand såfremt nogen sprang over muren...eller bare forsøgte sig dermed...hvor var længslen efter en anden livsform størst? Og omvendt, hvor var det nu borgerne følte størst tilskyndelse til at bliveboende i deres land ??
Giv dog din mand sin frihed, og har du noget at byde på (udover borgerlighedens smålighed, som vi jo har set flere krampagtige eksempler på her på debatten...uf da, gør ikke deres ynk efter!) så vil han da vælge dig og det helt frivilligt, og netop et liv med kærlighed og elskov i FRIHED, hvis du kan tilbyde ham det.
Prøv at slippe den neurotiske kvindting med at overvåge mandens følelser...det opmuntrer ham kun til at "springe over muren".
Held og lykke til med dit liv.
Pusserpigen

- Har du "købt tøj til ham, prøvet at få ham til at se lidt smartere ud"? Og opfordret ham til at tage i byen med vennerne?
- Jeg føler mig da ikke sikker på han er dig utro - hvordan skulle jeg kunne det? Men han ligner til forveksling en aspirant.
- Det er måske behageligt nok i en eller anden udstrækning at man end ikke behøver interesserer sig for "at se smartere ud", eller hvad man skal bruge sin tid til, men hvordan ville du tage det, hvis han begyndte at købe tøj til dig? Tror du overhovedet du ville gå i det? Eller skal man komme dertil at det er hamrende ligegyldigt hvordan man ser ud, inden man lader andre klæde sig på? Det ville jeg nok skulle. Jeg kan ikke forestille mig at nogen mand skulle kunne finde et stykke tøj eller for den sags skyld et helt sæt tøj, jeg kunne drømme om at iføre mig. Ville du? Og så med den motivation?
- Han er ude og kigge sig om. Han leder efter nogen, der gider bekræfte ham i at han er dejlig som han er. Det kan godt være du har klædt ham ud til det, men så langt tænker han ikke.
- Jeg tror I er røget i tummerum-fælden. Gør som en anden foreslår dig. Gør noget for dig selv. Køb tøj til DIG og lad ham rode med sit eget tøj. Få en ansigtsbehandling og en god gang massage. Få ordnet dine fødder og en gang fodmassage. Hvis det ikke er ting du plejer at gøre for dig selv, kan jeg love dig, at du vil blive overrasket over, hvilken virkning det har for dit velvære og det er den første betingelse for at få dit selvværd på plads - er det hvor det skal være, vil du indse at jalousi er spild af tid.
- Få ham til at holde øje med at ingen anden mand render med dig. Vis ham og hans gøren og laden lidt mindre interesse og interesser dig, for dig selv. Og lad for gud skyld være med at være hans bonusmor.
- Når han så besinder sig (for det gør han) så grib chancen og få ordentligt talt ud med ham om hvad det er I to skal sammen. Hvad skal tiden gå med resten af Jeres liv? Sæt nogle fælles mål og læg planer. Lad ikke det her gentage sig. Hold hinanden lidt til ilden, så den ikke kommer på så lavt vågeblus igen.
- Hvis det ikke er en attraktiv tanke, så lad ham rende. Så er forholdet jo brugt op og hvorfor så bruge mere tid på det? Spild ikke god tid på dårlige projekter.
- Jeg håber for dig, du må få hvad du ønsker dig.
//Dulkis

Mænd kan slet ikke tåle at have det som "blommen i et æg"!!!
Så lær det hellere nu esom siden. At "klæde sin mand ud" - jamen sikke dog en rolle at have. Ja jeg ved mange kvinder har denne rolle (jeg selv lidt, da min mand ofte ikke gider købe nyt tøj men man skal holde en klar balance her, og for alt i verden ikke være hans mor hverken hvad påklædning angår eller så meget andet...!
Hvorfor tror så mange af mine medsøstre at deres mænd som påklædningsdukker??
Du må nytænke dit liv, hvis du vil videre med den mand. Ellers drop ham, og find en mand der er MAND for at klæde sig for at tiltrække DIG og ingen andre!

Sikke dog et indlæg.
Jeg slugte hvert et ord, og kan ikke være mere enig.
Tag de ord til dig misse, og din lykke vil være gjort - med eller uden din (tøffel) mand.:-)

ja tingene kan ændres meget når man skriver dem, vores forhold har varet i 14 år, og jeg har aldrig nogen sinde været jalous, eller følt jeg har haft grund til det....
det der med at jeg køber tøj til ham, lyder helt forkert når i andre kommenterer det, det er jo ikke sådan at jeg overøser ham med tøj, det var da bare hvis jeg fandt noget jeg syntes han kunne være lækker i.
Og jeg har da tit fået tøj af ham, både almindeligt og i særdeleshed undertøj, har dårlig et sæt jeg selv har købt. jeg æææææææææææææælsker sa at få tøj-gaver.
Gør mænd ikke det?
Vi har skam snakket og snakket og fået en masse gode samtaler ud afdet syntes jeg....
Han har fået muligheden for at smutte, men vil det ikke.

Jeg forstår dig sq godt, men derimod ikke alle de andre der råder dig til at acceptere at han boller udenom...
Jeg ved selv hvordan det er at være jalous og mistroisk og finde ud af at kæresten skriver tonsvis af smser med andre kvinder men knap nok gider skrive med en selv.. så blir man sq såret og bange for at blive forladt. Jeg har også givet min kæreste chancen for at smutte for har ikke selv styrke til det men han blir der oz bare.. jeg kan forstå du har det på samme måde..
og at du køber tøj til ham visr bare at du elsker ham..
kram fra prinsessen

tror endelig der var en der forstod hvad det handlede om, det var da rart....
Jeg tror faktisk ikke ta han boller udenom, et eller andet sted tror jeg han er i panik alderen, 35 år, to børn, så er man pludselig ikke helt så fri som man går og tror.......
Men jeg håber da at vi kan finde ud af det sammen, vi arbejder på sagen

Ind i mellem, ofte faktisk, virker du meget begavet og velskrivende med interessante meninger og forfriskende vinkler, - men så sker der åbenbart en kortslutning for dig og du bliver perfid og vulgær for så at vende tilbage til 'bedste sendetid' igen.
Kendte engang en mand, meget vidende, talentfuld og interessant, men han udviste samme mønster p.g.a. alkohol.
Tænk lige lidt over hvor nedgørende og ondskabsfuld du virker, bare fordi man lufter andre meninger end dem du selv har!

Hvad sker der med Pusserpige
..hvor jeg kom hjem til min mand, og ingen dårlig samvittighed havde, men bare kunne give ham af mit overskud...hvilket han modtog..:-)
Har du haft forbudt sex med ham den dejlige kollega?
Slemme Pusserpige!
Knus fra
Banditten

;+)

så er der vel ingen grund til at klage vel?

Nu holder du altså op "missen" du er jo langt ude, hvis du ikke tror han er uto hvad er så dit problem.
Venner er da ok at have, om det er kvinder eller mænd

er da når den man tænker på en anden end den man elsker og er fyldt op i bevidstheden med en længsel mod at bolle en anden. Når dette er ulovligt, kan det blive en besættelse, og til sidst sker det at vedkommende "falder i". Enten i fuldskab eller fordi fristelsen i et split sekund blev FOR stor.
At bolle udenom sin partner KAN være en mindre form for utroskab, end besættelsen af en anden i tanke og bevidsthed. Et (eller to...tre.....fire......) utroskabsknald kan frigøre en masse energi til den man elsker, og man frisættes som individ. Så man kan være sammen med sin elskede 100% NÅR man altså er sammen, i stedet for at ens bevidsthed og længsler er optaget af andre end netop den man elsker og har valgt at leve sit liv sammen med.
Iøvrigt:
Den der med at man havde drukket lidt for meget osv. som en forklaring på utroskaben nok ikke var udtryk for et længerevarende (undertrykr?) ønske, det er da en sølle undskyldning. Får man lidt for meget under vesten ryger hæmningerne og det man hidtil krampagtigt har forsøgt at undertrykke og skjule, stikker sit grimme hoved frem - hvis det altså er grimt - og bliver udlevet.
Akkurat som den potentielle voldsmand, der i fuldskab går hen og bliver knivstikker over night. En mand der har et afklaret forhold til andre mennesker, går jo ikke pludselig amok, blot fordi han får drukket lidt for meget. Den gode bliver bedre (deler blomster ud) den onde bliver værre (stikker øretæver ud)...
Det samme med den utro. Denne lyst ligger der jo som et kraftigt undertryk, som bare MÅ ud, og så kommer det ved den "tilfældige" lejlighed hvor han/hun fik sluppet hæmningerne - f.eks. pga. af fuldskab eller lign....

Det kan ikke undgås, uanset intentioner og kærlighed, at man i et langt liv med den samme, ind i mellem forelsker sig eller bliver betaget af andre, så det i perioder fylder meget i bevidstheden. Det bliver man nødt til at acceptere både hos sig selv, hvilket er nemt og hos sin partner, hvilket er noget sværere. Det kan så medføre alvorlige samvittighedskvaler og bekymringer, hvis man – som du? – er så bibeltro, at man allerede har syndet når man i sit hjerte, (eller andre steder) har begæret en anden og derfor i teorien ’ligeså godt’ kunne tage skridtet fuldt ud. Men hvis man gør det, så er det her løgnen og den afstand den altid skaber nødvendigvis kommer ind i billedet med mindre det er en gensidig aftale med den faste partner, - men så er vi ude over emnet UTROSKAB og ovre i afdelingen for LIVSSTIL.
Faktisk mener jeg, at vi, som da vi legede som børn, skal bruge fantasien, som vi ubevidst bruger drømme når vi sover, til at udrense og ganske ufarligt afprøve, hvad der sker i underbevidstheden. Det er noget helt andet end at gøre det til en del af vores liv med andre. Børn, der leger cowboys og indianere ender sjældent med at begå folkemord! Selv om vore sjæle p.t. bor i dyr, behøver vi jo ikke lade dyret tage styringen!
Jeg mener at folk med en veludviklet fantasi og forestillingsevne ikke har brug for eller lyst til udlevet utroskab, men kan gøre den del af livet til fiktion: Lev din egen roman/film i fantasien, men lad ikke din partner være deltager. - og så er det også meget nemmere at skaffe sig af med elskeren/elskerinden efter endt brug! Sådan nogle kan være rigtig besværlige efter et fravalg, helt som den faste partner også nogen gang reagerer voldsomt og påføres lidelser´man overhovedet ikke havde forudset, slet ikke ønsket, da man kastede sig ud i liderligheden.
Så mit modbud er: Den værste form for utroskab er LØGNEN.

det hjalp ikke

hold op det er svært...