Ikke venner mere

Vi var bedste venner i ungdomsårene, ca. i 2 år. Men siden hen som årene er gået (ca. 6 år efter) har jeg ikke følt, at vi var bedste venner længere. Vi har ikke meget til fælles.
Jeg kan godt lide ham og synes, at han er en sympatisk person, men han er ikke længere en nær ven i mine øjne, men bare en god bekendt en god ungdomskammerat. Dette fortalte jeg ham, da han i længere tid havde sms' et meget til mig og betragtede mig som en nær ven, så jeg fortalte ham, hvordan jeg havde det, og sagde til ham at han ikke længere skulle skrive hver dag, men måske hvert halve år.
Nu er der så gået en uge og så skrev han igen. Det synes jeg er belastende. Hvorfor forstår han ikke budskabet? Jeg synes, at jeg havde gjort det klart for ham.

og det har han ikke.
Der er nogle der har haft svært ved at finde nye venner, mange af disse kigger ofte tilbage til en tid hvor de havde noget der for dem lignede venner, så når du var høflig med ham en tid, øjnede han håb for genoptagelse af det gamle venskab (fordi det er alt han husker, han er fortsat tilbage i den tiden).
Jeg har også en sådan ven, han kommer ikke videre, han er til gamle ting og de ting der skete * dengang *, forsøger man at introducere ham til nutiden, er han utryg og vil helst genopleve fortiden😕Inkl. de ting (og venner) man havde dengang.
Trist...men du bliver nødt til at forklare ham at du er forandret nu, og at tingene er ændret, nye venner som ikke er som i to dengang var etc...
...hvis han ikke forstår den, så må du bare lade være med at besvare SMS´erne, og lade være med at smile og hilse overdrevet som du muligvis har gjort i et svagt øjeblik ;)
M.a.o. Fryse ham væk, trist...trist...men sådan er det jo nu engang.

Du må da kunne forklare manden, hvorfor du afviser ham på den måde. Det er dæleme dårlig stil.

Jeg nævnte ikke det hele i indlægget, for ellers ville indlægget blive aaalt for langt

og også trist for dit vedkommende. Hvordan oplevede din tidligere ven, da du frysede ham ude?
Jeg tror du har ret. Han holder fast i fortiden og det har han gjort i mange år. "De gode gamle dage". Jeg tror, at måske bliver nødt til at afbryde kontakten til ham helt.

forsøgt at få ham med på noderne til det moderne liv, men det vil han ikke, så er det nemmere at fryse en ude...fordi han fryser sig selv ude på en måde, så jeg vil mene jeg havde det lidt lettere end i din situation.
F.eks har han store tandlæge problemer, jeg tror aldrig han har gået til en tandlæge, munden ligner noget madrester fra 80 tallet, og jeg har forsøgt at få ham til en tandlæge
etc, (altså - gå ret langt for en som jeg synes har brug for et bedre liv).
Men vi kan ikke være mor og far og VEN samtidig, du ved - det kræver 2 til at tango, og hvis den ene ikke vil, er der ikke ret meget man kan gøre, og hvis han ikke forstår det, så har du da i det mindste forsøgt at forklare ham det, han burde tage et hint, hvis ikke
så er der problemer i hans liv du ikke kan tage dig af, det skal du ikke føle dig skyldbetinget af.

Sådan en ven har jeg også haft. Jeg prøvede først pænt at forklare ham, at jeg fx. ikke ønskede at han kom uanmeldt forbi. Istedet begyndte han at ringe fra bilen - samtidig med at han parkerede ude foran mit hus 😮
Jeg forsøgte flere gange at trække mig tilbage fra ham og hans ønske om et meget intenst venskab. Desværre virker hentydninger og antydninger ikke. Han var ikek tankelæser, og han læste ikke alle mine signaler, som jeg ønskede det - fordi han var et helt andet sted. Det forstod jeg langt om længe.
Han forstod det først da jeg direkte bad ham om ikke at kontakte mig mere. Ingen bløde forklaringer, ingen måske og ingen du kan nok forstå. Det var kort og på ingen måde pakket ind i vat. Jeg sagde det stille og roligt og meget kontrolleret, så han var på ingen måde i tvivl. Og han blev selvfølgelig såret. Og jeg hadede det - fandt det dybt uretfærdigt at jeg - i mine øjne - skulle være næsten ubehagelig før han forstod det.
Men det virkede 😕