Ingen titel
..... jeg elsker alt ved dig. Simpelthen alt. Lige fra de store til de små ting. Dit smil, dit smil rører mig virkelig. Det er nok til at få mig til at smile, til at føle mig tryg og sikker på, det er dig, jeg skal være sammen med. Når du smiler, kan jeg ikk holde mit smil tilbage, du er som en engel, sendt til at være sammen med mig. Der er så mange grunde til, vi ikk skal være sammen, og der er kun en grund til vi skal være sammen. Og dette er kærlighed. Jeg har aldrig kendt, kærlighed på den her måde, jeg bilder mig selv, jeg finder en ny, eller måske 100. Men er det overhovedet det, jeg vil? Ingen andre vil overtage mit hjerte som dig, du har det i din hånd, og jeg har taget mit hjerte tilbage, men det knuste på vejen, jeg ved ikke, om der er en vej tilbage. Min hjerne prøver hele tiden at overtale mig, prøver hele tiden at sige, at dette er det rigtige, det rationelle, men jeg er kun et menneske, og hvad er der så forkert ved at handle irrationelt, når man følger sit hjerte. Jeg ved ikke, om jeg tror på skæbne, overdådige kræfter, eller at man er skabt for hinanden, men jeg ved bare, at hver gang jeg mister dig, føles det som om, jeg har mistet en del af mig. Jeg føler mig tom, jeg føler ingenting snart. Jeg har grædt. Jeg har lidt. Men ikke mere end dig, jeg har såret dig så dybt, jeg ved stadig ikke, om dette er det rigtige valg, jeg har brug for tid til at tænke, men jeg er bange for, jeg mister dig helt efter det. Lige nu har jeg lyst til at løbe hen til dig og holde dig i mine arme, men hvad hvis disse tanker vender tilbage? Hvad hvis de vender tilbage i morgen? Du har ikke fortjent at blive såret igen, du har ikke fortjent al den smerte, jeg giver dig. Jeg er ingenting uden dig, bare et menneske, du gjorde noget ved mig, som jeg aldrig har prøvet før. Du gjorde mig hel, du gjorde mig guddommelig. Jeg siger, jeg stadig vil være ung, stadig vil nyde livet, men er det overhovedet muligt, nu hvor du ikke er min mere. Det jeg mest er bange for, at jeg kigger tilbage på det her om et år, og tænker, hvorfor gav jeg ikke kærligheden en chance? Hvad er det værste, der kan ske? Jeg spilder dage, måneder, år på dig, men kan man kalde det for splid, hvis det er den bedste tid i mit liv. Så hvis du vil forlade mig om et år, så gør du det, for den bedste tid er sammen med dig. Man siger kærlighed er det bedste og det værste i verden, det kan gøre en så forbandet lykkelig, og den anden side er lige omvendt. Jeg er ikke engang ked af det, nej det er jeg virkelig ikke. Jeg er tom, jeg er ulykkelig. Jeg har været ked af det mange gange i mit liv, men det her er på et nyt niveau, jeg er ikke ked af det, jeg er bare gennemsyret ulykkelig. Jeg elsker dig min prinsesse, nogle gange hader jeg, at jeg elsker dig så meget, men for det meste elsker jeg, at jeg elsker dig. Denne her kærlighed i mellem os er ikke virkelig, den er som et eventyr, men jeg er kun et menneske, jeg tror, jeg vil være en del af det her eventyr. En del af dig. Jeg ved godt, jeg bliver kvalt nogle gange, for det er så overvældende, det er så nyt, så kraftigt, men så når jeg mister dig, mister jeg alt! Det kan godt være, jeg kan glemme dig, komme over dig, finde en ny, men er det det, jeg har lyst til? Glemme dig, som om du slet ikk har været en del af mig? Fjerne dig fra mit liv? Når jeg tænker på, du ikke er min nu, får jeg tårer i øjnene, de sidder der allerede nu. De venter på at trille ned, men jeg holder dem tilbage, jeg har grædt nok, både i aftes og i morges. Nok. Og du har grædt, du har grædt så meget, og vi græd sammen i går, igen. Igen har jeg såret dig, igen har jeg svigtet dig. Jeg ved ikke engang, om jeg burde komme tilbage. Fortjener du ikke en, der er bedre? Fortjener du ikke en, der kan elske dig med hele hjertet, uden at være i tvivl hele tiden? En der kan elske dig helt op til fucking skyerne, uden at kigge tilbage eller tænke logisk. Hvad er logik i forhold til hjertet? Følelser. Uden følelser er vi ingenting! – hvad så, hvis jeg fucking vågner om 5 år og ser mig selv i spejlet, og føler mit liv har fløjet om ørene på mig? Kan det ikke være pisse hamrende lorte ligegyldigt, når det har været den bedste tid i mit liv? Er det så tidsspilde? ER DET FUCKING TIDSSPILDE?!! Nej det er sgu da ikk en skid! Jeg vil være ung, fuck nu det. Jeg vil leve, jeg vil føle, jeg vil være sammen med dig, eller vil jeg?