Ingen ved det!

Jeg har været gift med min mand i snart 5 år nu, vi har været gift siden jeg var 17. Han har det meste af vores ægteskab slået mig eller smadret mig. Når min familie spurgte hvor jeg havde de mærker fra sagde jeg, at jeg bare var faldet.
Han er den dejligste og kærligste mand når det er min familie er i nærheden, jeg tør ikke fortælle dem hvad han gør mod mig når vi er alene i fygt for ham. Jeg er bange for ham, han siger han ikke slår mig med vilje, men han mister til tider besindelsen. Han sparkede mig engang i maven så jeg mistede barnet jeg bar rundt på, var i 2 måned.
Jeg ved godt jeg kan søge hjælp eller mulige steder, men ingen ved hvad han gør mod mig, det er lidt underligt jeg så vælger at skrive det her på debatten, men jeg havde bare brug for at komme ud med det. Jeg skal tage mig sammen til at gøre noget ved det her, men samtidig elsker jeg ham jeg kan ikke forlade ham det er som om han har forhekset mig eller noget lignende. Jeg græder hver gang jeg får mulighed for det, når andre ikke ser det. Jeg vil ikke have de andre opdager noget, jeg vil gerne have forholdet til at fungere, måske skulle jeg have gjort noget ved det dengang, men jeg var kun 17 da vi blev gift jeg var jo en ung pige og vidste ikke bedre, blev forhekset af ham og hans charme.
Hvad har jeg rodet mig ud i, min familie vil blive så knuste hvis de fandt ud af det her, jeg kan bare ikke tage mig sammen til at fortælle dem det, bare min mor men vi er ikke så tætte mig og hende. Det har vi ikke været siden min far forlod mig og hende for 10år siden.
jeg har heller ikke nogen at snakke med det her om, jeg er ret hemmelighedsfuld jeg kan ikke stole på folk for de vil sikkert sige det videre og gør de det så er jeg færdig. Jeg kan kun stole på mig selv i denne verden, føler mig ret ensom og kan ikke rigtig finde ud af hvad meningen med livet er, når min mand ikke støtter mig i noget som helst. Jeg har heller ikke rigtig nogen uddannelse, droppede ud af skolen dengang pga ham, vildt dumt gjort.
jeg ved bare ikke om jeg gider det her, ved ikke hvor længe jeg skal finde mig i det hele, vil bare forsvinde, føler ingen elsker mig. Jeg har altid været så hjælpsom og bare givet og givet men aldrig fået noget gengæld, og da slet ikke fra min mand, føler mig slet ikke elsket selvom han siger han gøre det så viser han det på en sjov måde. Har tit bare siddet indefor og drukket mens han var på arbejde.
Ved godt det måske er et forvirrende indlæg, men tankerne flyver rundt i hovedet på mig, det gør det svært for mig at forklare det hele så klart som muligt. Men håber i forstår hvad jeg mener.
Sarah

Jeg har ikke læst ret meget af dit indlæg, men du skal ud af dette helvede hurtigst muligt og dette kan ikke gå stærkt nok. Du har trods alt et langt liv foran dig og det skal ikke ødelægges af en voldelig mand. Nu ved jeg ikke hvor du bor men der er forhåbentlig en sagsbehandler hvor du kan henvende dig og få hjælp og vejledning og muligvis henvisning til det nærmeste krisecenter. Du ønskes alt mulig held og lykke fremover. Venligst dalimill

For guds skyld... Nej sgu´for din egen..
Kom dog ud af det der.. Det må du bare ikke byde dig selv..
Intet menneske på denne jord skal finde sig i det du går igennem...
Magter du ikke , at gøre det selv, herregud, du så ung... Så må du søge hjælp, og hvis ikke din familie, så må du på kommunen, Hvis du mener det vil give dig yderliger problemer, at forlade denne mand, som byder, at tæske sin lille unge kone...
Jeg har en datter der er ældre end dig, hun er 26, og jeg var glad da hun kom til mig for nogle år siden, da hun var sammen med en fyr, der begyndte på det samme...
Han fik en eneste chance hos hende, anden gang han slog gik hun heldigvis fra ham...
Gør dig selv verdens største tjeneste.. Gå fra ham...

Hvor var det trist at læse, at du er så ensom.
Klart synes jeg at du skal gå fra ham please gør dig selv den tjeneste. Det var nok ikke de ord du ville høre, men jeg håber du en dag går fra ham helst meget meget snart.
Bedste tanker Mims

Jeg har selv været i sådan et forhold. Det udvikler sig stille og roligt med mere og mere vold og psykisk terror.
Jeg kunne ikke gøre for det, for det var ikke min skyld. Han overskred mine grænser mere og mere, og samtidig mistede han respekten for mig, fordi jeg blev svag af skræk.
Jeg fortalte heldigvis om det til nogle af mine egne veninder og venner, som hørte på mig og fortalte mig, at det var forkert, hvad han gjorde.
Jeg kunne bare ikke slippe ham. Elskede ham.
Til sidst røg jeg i en dyb depression og måtte have hjælp. Jeg fik hjælp fra en klinik for selvmordstruede - så langt kom jeg ud.
Nu ved jeg, at jeg forsøgte at få ham til at elske mig, og at jeg levede på de smuler af kærlighed, jeg troede, jeg fandt hos ham.
Men det hele var en illusion. Han kan nemlig slet ikke elske. Han er bare vild med sin magt over kvinder - inden han til sidst bliver alt for voldelig eller træt af legen. Utro var han jo også flere gange.
Han er en psykopat. Mange mennesker har psykopatiske træk - nogle flere end andre. De kan ikke helbredes, de kan slet ikke selv se, at de er sådan. De er kolde mennesker uden ret mange følelser andet end for sig selv. De kan være meget charmerende tilsyneladende. De spiller roller: er en person derhjemme og en anden, når andre er i nærheden. Ingen anden end partnere ved det.
Derfor er det vigtigt at få det sagt til så mange som muligt. Det er begyndelsen til frigørelsen og vejen ud. Det gør ondt at tænke på, at forholdet skal ophøre, men det gælder livet. Dit liv.
Elsk dig selv. Du har kun dig selv.

Kan ikke forlade ham, jeg elsker ham bare det er sygt hvor meget jeg elsker ham. Jeg er allerede i en depression, tilbringer det meste af dagen på at græde og kan ikke sove om natten, jeg er stadig oppe kan ikke sove. jeg har så ondt indeni fordi jeg er så svag, fordi jeg ikke bare kan skride fra ham og det hele, det gør så ondt.
Bare folk vidste det.
Sarah

sara
du vælger selv
at de har ret i den andre inlæg er noget andet
men du skal først selv kunne se det
gør dig selv den tjeneste
besøg et krisecenter
de kender dit problem
de kan snakke om det og forstå dig
men
du bestemmer selv vor lang tid du vil blive i det forhold
ved at skrive dit inlæg
har du fået lidt luft, men det er slet ikke nok
uanset hvor meget man elsker en person så er vold
og andre overgreb slet ikke akseptabelt
så vil du virkelig ødelægge de næste 5 til 10 år før du erkender
valget er som sagt dit
krisecentret er den hånd du skal gribe til hjælp

helst hurtigst muligt...Lad være med at tro at dine små historier har kunnet skjule volden over for verden, dine omgivelser ved at han slår dig....men holder mund af hensyn til respekt for privatlivet.
Det er meget typisk at kvinder som dig - der i kærlighedens navn udsættes for så grov vold at det er synligt - ikke selv ved at mange har set symptomerne. I stedet for at have den store medynk vil jeg hellere stille dig nogle spørgsmål du kan tænke over og derved provokere dig lidt...Det er måske med til at du bliver vred og sur - det må du hellere end gerne for det skaber forandring - det gør medynk ikke...
Er han virkelig så meget værd at du vil spilde dit eget værdifulde liv på ham...?? Giver han dig virkelig så meget kærlighed og viser dig så stor respekt?? Er han et ødelagt liv værd, når han endda har taget det dyrebareste og mest uskyldige der findes - et ufødt liv.?? Vil du virkelig gå resten af livet med blå mærker og ar på sjæl og legeme for hans skyld...eller gør du det fordi du synes det er fedt at blive banket især fordi sexen bagefter - den der tilgivelsestur - er specielt god???
For så skal du da endelig blive hos denne kærlige omsorgsfulde mand - men hold så op med at hyle op om at du udsættes for vold og ynke dig selv og søge medlidenhed og medfølelse i den fortsatte henvendelse til andre - for så har du selv valgt og andre mennesker har ikke fortjent at blive medofre på grund af dine valg... (jeg ved godt at det er hårde ord - men sommetider er de nødvendige)- alternativt kan i sætte jer ned og finde ud af om det handler om SM, at han er sadist og du er masochist og i har behov for et kreativt sexliv med smæk på bagsmækken (kender faktisk nogle hvor det viste sig at være hele baggrunden - de har det i dag fint...volden foregår på valgte tidspunkter og kontrolleret til begges udtalte fornøjelse)
Jeg ved godt at nogle nu vil ryge i blækhuset - men tænk lige over den en gang til - hvor tit hører i om problemer af den art - og bistår måske til flytning med mere - for derefter at opleve at den hjælpeindsats er helt ligegyldig, for manden og tævene er så attraktive at de kvinder ofte vælger samme mand og samme tæv igen....og igen...og igen!!!
Jeg har brugt meget tid på et krisecenter for kvinder som krisehjælper - mange af disse kvinder endte gentagne gange direkte tilbage hos manden efter kort tid...Når man på den måde gentagne gange har oplevet at i små voldsramte "stakler" faktisk bliver vrede og provokerede, skulle vi krisehjælpere af vanvare komme til at tale skidt om jeres "elskede" mand som jo bare lige har et problem han ikke kan styre - nemlig at han banker jer til sygehuspatienter gang på gang - ja så er det lidt svært blot at være medfølende..og forstående og indlevende...endsige have respekt for at du vender tilbage med dine klager og bøjede ribben flot pyntet med sæbeøjne, blot 14 dage senere...Det der havde størst effekt og gav de mest holdbare løsninger var faktisk at få provokeret vreden frem - vreden over at det gik ud over dem og var SÅ synd for dem og vi ikke ville forstå...når det nu igen var sket....
Hvis du fortsat vil det liv du har nu - så værsågod at spis....Ellers er det altså dit ansvar at handle og vælge fra, for det er dit liv...og ingen andres...og ingen andre kan tage det valg for dig. Men der er masser af muligheder for omgående hjælp - hvis du virkelig vil ud af det..Det er blot at spørge på socialforvaltningen...
Jeg håber at du tager de hårde ord som de er ment - meget velment - selv om det er en provokerende måde at gøre det på er det sommetider nødvendigt også at tale om konsekvenserne af valg vi gør...
E_F_K - der intet har til overs for mænd der er voldelige - eller de kvinder der gentagne gange pålægger os andre at hjælpe dem væk - for derefter at flytte direkte tilbage til bankene kort efter.

kære du
se det her indlæg som en anden voldsramt kvinde har fået som svar om hvor man kan hente hjælp:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=200&posting=270463
www.kvinderikrise.dk
www.netvaerk.org
www.stopvolden.dk
Du kan ringe og få en snak, også anonymt, på
tlf. 70 20 30 82 - døgnet rundt.
De er rigtig gode til at støtte og forstå og hvis du trænger til råd og nogen at begynde at dele med.

så tak, sikken en intolerance du viser, dig der har langt det "provokerende" ment indlæg herover.
Det ryster mig at du har arbejdet på krisecentre med din manglende viden om hvorfor kvinderne flytter tilbage.
Det er der en hel del grunde til.
Det kan være alt lige fra at kvinden er så ødelagt af volden, at hun ikke længere selv har føling med sig selv og sine behov (de er blevet udraderet af hans fuldstændige styring af hende og hendes liv)
Det kan handle om angst for hvordan det skal gå børnene
Det handler om den enorme udsikkerhed man står overfor ved at skulle flytte - man skal jo både erkende, at den man elsker er voldelig, man skal forlade sit hjem, og sikkert også mange af vennerne (hvis ikke de kan se eller tro på at manden er voldelig)
................................................
så i stedet for at være så intolerant overfor den voldsramte, kan man støtte kvinden i de barske erkendelsesprocesser, og støtte hende med hvor hun kan hente konkret hjælp.
Og man kan støtte hende med hvem der kan rådgive hende om hvordan livet de næste 3 mdr. - 1- 2 år kan se ud "typisk" (fx hvad sker der hvis hun flytter på krisecenter, hvad har hun ret og krav på i fht. skilsmisse, hvordan vil hans reaktioner kunne være, hvordan kan hun regne med selv at få forskellige reaktioner osv.)
En af de store erkendelser er, at selv om hun elsker ham, så må han ikke ødelægge hende.
Og en anden stor erkendelse er, at han bliver iKKE anderledes - hun kan ikke "redde" ham, eller hjælpe ham til at blive ikke-voldelig. Det kræver professionel behandling.
...................................................
endelig hvis hun absolut ikke vil forlade ham, kan hun få støtte til at "tvinge" ham i behandling.
se:
www.dialogmodvold.dk
................................................
vigtigst er dog at hun ikke står alene.
hun kan finde andre der kender hendes sitation og få støtte i et lokalt netværk i
Netværk for voldsramte kvinder
www.netvaerk.org
tlf. 70 266 112 - kl. 20-22, alle aftener.

det kræver ingen henvisning.
man kan ringe for at få en akut samtale, også anonymt.
man ringe for at få en aftale om en samtale.
og de kan oplyse om hvor det nærmeste krisecenter er.
Desuden kan man altid bare møde op på et krisecenter, også døgnet rundt, - bare tag derhen - du behøver ingenting tage med dig. Alt kan ordnes bagefter, bare du har dig selv med.

der er nemlig ingen gensidighed i det.
der er ingen respekt overfor dig
kærligheden er ikke kærlighed, men en afhængighed krydret med følelser af kærlighed.
KÆRLIGHED GØR IKKE ONDT, dvs. man gør ikke nogen fortræd som man elsker. Det er magt og magtmisbrug.
Og så er deten helt almindelig reaktiono for den voldsramte at HUN påtager sig både ansvaret for at få det tl at "fungere" og at hun både får og tager skylden for at volden finder sted.
HAN påtager sig nemlig intet ansvar, hverken for den vold han udøver, eller for at stoppe den - det ansvar giver han også kvinden...
Og så er der ikke mere du kan gøre, andet end at redde dig selv, og det starter med at blive klar over at du er i et voldligt forhold, og at det iKKE kan forandres af dig.
Men du skal væk inden han slår dig ihjel (ved et "uheld")

du skal da hurtigst muligt komme ud af det ægteskab, skynd dig at finde en du kan stole på og få snakket ud om din situation, den er for dig uholdbar, en skønne dag en ender det med at du komme mere end godt til skade
hilsen svendborg40@sol.dk

se at komme ud af det forhold, inden der sker dig noget alvorlig, den mand må være syg i hovedet. find dig en du kan stole på og få snakket dit problem igennem, du er velkommen til at skrive til mig.

Sålænge du agerer dørmåtte for din mand, så bliver du behandlet som en dørmåtte.
Når ikke du forlanger noget af ham, og ikke sætter dig i karakter så ændres der ikke noget.
Lav om på dine egne attituder, så kommer der respons på det, men heller ikke før.
Du skal vel have dig et ordentligt liv på et tidspunkt, va´ med at starte i dag.
Jeg ved godt at al begyndelse er svær, men det bliver ikke nemmere for dig ved at trække pinen ud.
Hels og lykke når du får gjort noget ved det.

For pokker pigebarn....
Det der går bare ikke søde ven...
Du må være seriøs, og tage dette meget meget alvorligt...
Det dit liv, det handler om her, og det er ved, at så småt blive totalt ødelagt af den mand...
Og konsekvensen kan blive meget mere alvorlig som så...
Nu maler jeg fanden på væggen her for, at få dig til at forstå det...
Hvad gør du den dag du ligger på hospitalt og han virkelig har haft fat i dig...??
For hvis han bliver ved med denne vold, hvem siger ikke, at det så ikke bliver værre og værre..
Det en sygdom, og han bruger dig som våben til, at få hans aggrationer ud..
Det må du altså ikke lukke øjnene for...
Mummi

Jeg håber inderligt, at du tager de mange indlæg her til efterretning....