24tilføjet af

Intellektuelt udhungret

Endnu en dag er begyndt. I mit arbejdsløse liv. En dag, som æder endnu en promille af min gnist, mit selvværd og min vilje... Hvorfor sidder jeg dog i denne situation? Jeg, som ellers er så glad, så social, så stærk og så menneskeligt begavet? Jeg er en intelligent kvinde, 33 år - min bedste alder!(?), udadvendt, præsentabel, ambitiøs, - og godt på vej ned af bakke...Jeg smed mig på min seng til morgen da børnene var sendt afsted(hvad jeg ellers aldrig gør)- og tudede over min håbløse situation. Jeg er i den situation, at jeg er aleneforsørger til 3 børn. Dejlige, skønne og velfungerende børn. Og så er jeg pt. arbejdsløs. Jeg er oprindeligt uddannet pædagogisk - har haft en lederstilling, som jeg valgte at kvitte for 3 år siden, til fordel for et mere udadvendt job. Jeg startede i salgsbranchen - og jeg har gjort det rigtigt godt. MEN, Jeg blev udbrændt af det - den første arbejdsplads jeg havde som salgskonsulent, sagde min direktør direkte til mig, at han gerne så, at jeg blev hans elskerinde. Da jeg afslog hans "tilbud" blev jeg fyret. Det andet sted regulerede virksomheden konstant min provision, således, at jeg endte op med, at løbe dobbelt så stærkt, for den samme løn - indtil jeg selv sagde stop....Det er nu tre måneder siden. Jeg er ked af det, og jeg føler mig udnyttet. Jeg har så meget drive, og så meget potentiale, så meget lyst til, at komme videre i mit liv. Jeg kunne være en glimrende ejendomsmægler(trainee), eller være kanon kreativ som reklameassistent. Den type jobs, som taler til udadvendte og kreative sjæle. Jeg ønsker mig et job, hvor jeg kan udvikle mig og BLIVE STIMULERET uden, at jeg føler at min arbejdsgiver lukrerer på min situation som enlig forsørger (og karismatisk kvinde). Jeg vil bare så nødig tilbage i det pædagogiske felt! Jeg tænkte faktisk i desperation, i dag, at det jo trods alt var et sted at starte. For at komme ud af arbejdsløsheden. Jeg kan få job mange steder som pædagog. Jeg har et snit på 10,5 på min eksamen, gode papirer, stor indsigt, og en god tilgang til mennesker.
Jeg ringer op det første sted, og bliver mødt af en øredøvende larm "Halloooo???" Råber en stemme. Jeg præsenterer mig og beder om, at får lov til at tale med lederen. "Øhhhh... ja.. øh, hun er - ja, jeg så hende godt nok lige før, men jeg ved ikke hvor hun er i huset - kan du ringe tilbage senere?"
Næste sted jeg ringer til, har man opslået en annonce, uden at opgive ansøgningsfrist eller lederens navn. Jeg beder vedkommende som besvarer mit opkald om lederens navn. "Han hedder Jan. Han er her ikke lige nu... han er tilbage klokken tolv." "Helt i orden, jeg ringer tilbage. Hvad hedder han til efternavn?" Spørger jeg. "Øhh.." Siger stemmen, "han hedder vist nok... det kan jeg ikke lige huske... lad mig lige kigge - jo! Han hedder Jan Kristensen!" (???) Imponerende at personalet ikke kender lederens efternavn. Meget motiverende miljø. :o(
Nu er det ikke min hensigt at starte en debat omkring pædagogiske institutioner. Der er mange dygtigt og velkvalificerede institutioner og pædagoger derude.
Men jeg vil bare så gerne have et råd, en mening -omkring hele det dilemma jeg sidder i. Jeg beder ikke om medynk - jeg synes ikke at det er synd for mig (jo lige i dag måske ;o)..). Men jeg er yderst bevidst og realistisk omkring det faktum, at det i sidste instans kun er MIG som kan ændre min situation! Jeg har ikke mulighed for at læse videre, fordi jeg har tre børn at forsørge. Økonomisk hænger det ikke sammen for mig. På den anden side, er jeg bare ikke typen som er tilfreds med et stillesiddende job - jeg bliver intellektuelt understimuleret! Men jeg mener trods alt, at jeg har mange kvaliteter, som kunne bruges - jeg ved bare ikke hvor jeg skal kaste dem hen?? Jeg føler mig så låst fast...
Har du selv været i den situation? Kender du nogen som søger en dygtig, kvik, kreativ medarbejder? Lad mig høre fra dig...
Skriv evt. gerne til mig på q33@ofir.dk
tilføjet af

Hej.

Hej Anonym,
Fortvivl ikke. Der er hjælp på vej. Tro det, handle efter det og lev efter det. Det vil ske.
Dit liv skal først til at begynde nu, så glæd dig.
Enoch
tilføjet af

Enoch ...

det var sgu ikke meget hælp i dit indlæg. Enoch: paranoidt tågehorn.
tilføjet af

Er det noget for dig?

tilføjet af

Må jeg have lov til at udtrykke min

beundring for din måde at skrive på? Selvom dit indlæg ikke er det mest positive, nød jeg at læse en velskrevet, gramatisk korrekt og fejlfrit stavet 'tale'. Det hører desværre til sjældenhederne at se noget lignende, det være sig her på disse sider, eller i medierne i det hele taget. En stor buket roser til dig med ønsket om snarligt positivt udfald af din søgen.
Jeg er en gammel kone og kan desværre ikke hjælpe dig med råd og forslag.
tilføjet af

Hej Bingokaj

Det var vel nok godt du kom på banen. Jeg er rigtig glad nu, hvor du sådan lige har overtaget den hårdt tiltrængte hjælp. Tak for det.
Jeg ved jo godt jeg ikke er alene her om, at have gode ideer.
Enoch
PS. Forresten, hvad ved du om det? Altså, at der ikke er hjælp at hente i de ord jeg skrev?
tilføjet af

Hvad?!

Du har en uddannelse. Der er mangel på pædagoger og så er du ikke i arbejde!!!! Kan du komme afsted!
Det kan jo godt være at du ikke har "lyst" til at arbejde med din uddannelse, men hva' fanden tror du, det er for en gavebod!
Skal jeg have ondt af dig, fordi du ikke gider bruge din uddannelse og fordi du er mor til 3!? tag dig sammen! Du skulle ikke have så meget som en øre!
Helt ærligt, tag dog at blive voksen!
Jeg vil gerne have et direktør job, men chefen vil ikke bytte. Skal jeg sige op og så gå hjemme indtil han ombestemmer sig?
tilføjet af

Hej Pelle! Vi bliver snydt.

Hej Pelle,
Jeg er bange for vi bliver snydt. Du har helt ret i dine betragtninger jeg er enig med dig. Alligevel kan man jo havne i eet eller andet ”sort” hul og der kan selv den dygtigste have brug for hjælp (en håndsrækning).
Nå, men det jeg ville sige er. Jeg tror ikke Anonym er den der har skrevet dette indlæg. Efter at have tænkt lidt over det og det faktum, at vedkommende ikke ”taler” med os, får mig til at tro, at indlægget er et uddrag af en større sammenhæng.
En fiktion. Det er et godt emne til et novelle.
Alligevel er meningen muligvis den, at vi kan tænke over det og blive inspireret af det. De ting vi andre har skrevet kan alle jo have glæde af og selve historien er jo også fin.
Venlig hilsen
Enoch
PS. Jeg tror ikke vi vil få noget svar på vores meldinger.
tilføjet af

hvor er det bare tyndt..

viser tydeligt hvor meget indhold du har Enoch: NUL!
Du er en varmluftballon.
tilføjet af

Du er en flosklerytter

varm luft og ingenting er havd du indeholder. Har du overvejet en karriere som luftballon?
tilføjet af

Bedøvende........

Hej Bingokaj,
Du skriver: ” ..... viser tydeligt hvor meget indhold du har Enoch: NUL!
Du er en varmluftballon.
citat slut.
+
Tak for din tilbagemelding. Ja, jeg forstår du er uenig med mig og har helt andre værdier og normer omkring det, eksempelvis Anonym har brug for.
Du holder imidlertid kortene tæt til kroppen og derfor fortæller du ikke noget.
Jo, du starter et nyt debatemne i fortsættelse af det givne og det handler så om mig.
Nu må du forstå, at jeg selvfølgelig er bedøvende ligeglad med hvad du mener om min person. Fuldstændig og aldeles. Jeg gør det så godt jeg kan og passer det ikke til din intellekt, så er det bare ærgerligt, ikke?
Imidlertid synes jeg din sammenligning er lidt malplaceret. En varmluftballon er særdeles anvendelig og brugbar i mange forskellige situationer.
Jeg ved ikke om du kan forestille dig Afrikas savanne set fra en varmluftballon? Det er et uforglemmeligt syn og oplevelse.
Men du har jo lov at have din mening (læs, mening), for jeg kan selvfølgelig ikke forstå dit udsagn andet end, som en mening og det kan jeg ikke bruge til ret meget.
Så jeg vil ”forlade” dig og overlade dig til dine egne betragtninger. Rest in peace.
Enoch
tilføjet af

Tager mine ord i mig igen

du har ret, en varmluftballon kan rent faktisk bruges til ngoet. Det kan du ikke.
tilføjet af

Bingokaj,

Hør nu her.
Synes du ikke du er lidt uden for emnet? Forsøger du, at bidrage til debatten med konstruktive ord og en vidunderlig handlingsplan eller synes du, at du blot har dumme kommentarer til min person?
Hvis du svare ja til det første spørgsmål får du en præmie og hvis du desværre må svare ja til det sidste, får du ingenting.
Hvis det er alt du har på hjertet, ser det lidt sløjt til for dig.
Jeg misunder dig ikke på nogen måde.
Du kan for min skyld kalde mig hvad du vil og du kan også sige hvad du vil.
Dine ordgyderier fortæller mere om dig end det fortæller om mig.
Sorry.
Enoch
tilføjet af

hvordan synes du selv det går?

Man kunne jo spørge dig opm det samme så værsågod: Forsøger du, at bidrage til debatten med konstruktive ord og en vidunderlig handlingsplan?
tilføjet af

BingoKaj.

Svaret på dit sprøgsmål til mig er.
Ja.
Venlig hilsen
Enoch
tilføjet af

Jeg er skam ganske virkelig!!!

Til Enoch vil jeg gerne starte med, at skrive tak for de første støttende ord - og ligeledes takke de andre som har bidraget med deres besyv til min problematik. Når det så er sagt, vil jeg bede enoch og bingokaj gennemlæse deres indbyrdes dialog - og endnu engang spørge sig selv om jeg er virkelig? Og om jeg VIRKELIG kan tage dem seriøst??
Jeg er skam ganske virkelig. Og jeg er glad for en god dialog. Men jeg spilder ikke min tid på såkaldt voksne mennesker, som har mere travlt med infantil mudderkastning - som f.eks. at kalde hinanden varmluftballoner, end at forholde sig til den reelle debat.
Det, jeg efterlyste, var en dialog eller respons fra et menneske, som havde kapacitet til at, på objektiv vis, sætte tingene i perspektiv for mig - komme med et konstruktivt indput, en ny vinkel el. lign.
Det handler ikke om, om jeg kan få et pædagog job eller ej - sagen er langt mere kompleks end som så. Der er jo flere aspekter i arbejdsløshed, end blot det faktum at man ikke har et job. Det har store personlige konsekvenser - og følger. Og det er bl.a. det jeg er ramt af personligt... Jeg er ikke interesseret i, at agere skydeskive for eksempelvis Pelle's i mine øjne lidt stivnede holdning. (Men da dette jo er et frit forum, er det jo den chance man tager). Hvis du gerne vil være direktør Pelle - og din egen chef ikke vil bytte - skulle du måske søge et andet sted????
Det er jo ikke det som er problematikken. Det handler om LIVSKVALITET, GLÆDE I HVERDAGEN, og MULIGHEDER. (Eller mangel på samme).
Endnu engang tak til de mennesker som har vist overskud og indlevelse - og jeg er som sagt ganske virkelig - og ikke blot et uddrag af en novelle... Fortsat god dag *S*
tilføjet af

Hej med dig.

”Det har store personlige konsekvenser - og følger. Og det er bl.a. det jeg er ramt af personligt... Jeg er ikke interesseret i, at agere skydeskive for eksempelvis Pelle's i mine øjne lidt stivnede holdning. (Men da dette jo er et frit forum, er det jo den chance man tager). Hvis du gerne vil være direktør Pelle - og din egen chef ikke vil bytte - skulle du måske søge et andet sted????
Det er jo ikke det som er problematikken. Det handler om LIVSKVALITET, GLÆDE I HVERDAGEN, og MULIGHEDER. (Eller mangel på samme).
Endnu engang tak til de mennesker som har vist overskud og indlevelse - og jeg er som sagt ganske virkelig - og ikke blot et uddrag af en novelle... Fortsat god dag *S* ”.
Citat slut.
+
Ok Anonym,
Du må forstå, at jeg var nød til at få dig ud af ”busken”, ikke? Jeg har læst ”flere” historier ( noveller) omtrent samme ordlyd, som begyndelsen på dit indlæg, derfor min ”storm” på dig.
Jeg tænkte, at jeg måtte få ”fat” i dig på een eller anden måde.
Når så det er sagt, vil jeg blot sige til dig. Du må deltage i den ”fortløbende” dialog, hvis du vil tages seriøst.
Du må også forstå, at det ikke er sådan lige til, at sætte sig ind i dine ”personlige følelser omkring din situation”.
Det vil uvilkårligt blive et skud i blinde. Skal man ”ramme” skal det være direkte og ikke med ”spredehagl”.
Jeg har fortsat en dyremørbrad i fryseren fra sidste jagt og den blev ramt lige i hjertet.
Jeg er sikker på, at du forstår hvad jeg mener og som jeg ser det, skal du ikke ”trække” dig tilbage nu, men fortsætte der hvor du begyndte.
Det kan der være flere grunde til. For det første er der din egen situation. Vi kan gå i en dialog med dig og enhver her på debatten har eet eller andet at bidrage med.
For det andet, er der andre som kan høste gavn og ”glæde” af denne dialog.
Med hensyn til ordveksling mellem Bingokaj og jeg, så vil jeg blot referere til dit eget udsagn, at det er vilkårene her på debatten.
Du ved aldrig på forhånd hvem du ”møder” og du ved aldrig deres politiske agenda.
Derimod vil jeg sige til dig. Havde jeg mulighed fo det, ville jeg tage personlig ære i, at hjælpe dig over dine vanskeligheder.
Det er ikke sikkert, at jeg sådan lige på en ”studs” kan give dig hvad du ønsker, men samtale og dialog kan ”forløse” det, som er skjult.
Venlig hilsen
Enoch.
tilføjet af

Skydeskive!?

Citat: "Jeg er ikke interesseret i, at agere skydeskive for eksempelvis Pelle's i mine øjne lidt stivnede holdning. (Men da dette jo er et frit forum, er det jo den chance man tager). Hvis du gerne vil være direktør Pelle - og din egen chef ikke vil bytte - skulle du måske søge et andet sted????" citat slut
Jeg er ikke i besiddelse af en lederuddannelse, så det hjælper mig jo ikke at søge andre steder!
Du render rundt og modtager understøttelse, mens man i dit fag mangler folk. Det syntes jeg er noget svineri. Du kunne jo påtage dig et arbejde og derefter søge efter noget som du fandt spændende.
Du er dødforkælet og skulle ærlig talt til at blive voksen.
Tror du, at hele den danske befolkning er i besiddelse af deres drømmejob?
En som dig kan hidse mig helt op, med deres fine fornemmelser og det bestyrker bare min mistanke om at understøttelse er for høj, når man kan tillade sig at have din holdning!
Tag at få dig et job!!!!
tilføjet af

Tak så er det bevist

at du har en virkelighedsforvrængningssygdom.
tilføjet af

"Virkelighedsforvrængningssygdom". Tak spids!

Tak så er det bevist Skrevet af Bingokaj , 27.jan.2006, kl.12:32
at du har en virkelighedsforvrængningssygdom.
Citat slut.
Hej BingoKaj,
Hvordan har du det i dag? Jeg håber din dag er bedre end dine kommentarer til mig. Nu betyder det ikke noget hvad du siger til mig, så længe der ikke er noget indhold i dine ”indlæg”.
Jeg har ikke noget imod dine kommentarer, som jeg synes skal stå og lyse i disse stille skumringstimer. Jeg har overhovedet ikke noget imod det og jeg har faktisk heller ikke noget imod dig.
Du siger hvad du har på hjertet og det er faktisk sådanne personer som dig jeg henvender mig til for, at give dig noget at tænke over.
Altså jeg har overhovedet ikke noget imod dig.
Jeg synes det var et flot ord du fik konstrueret ” virkelighedsforvrængningssygdom”. Det kaldes også for skizofreni.
Jeg mener ikke selv jeg lider af det, men det må du jo vide noget om, kan jeg forstå på dine kommentarer her på debatten.
Husk nu; jeg har ikke noget imod dig. Du er sikkert meget flink på din egen måde.
Jeg ønsker dig en velsignet og behagelig week end med alt hvad dig og dine kære har tænkt jeg at I skal foretage jer.
Gud velsigne dig.
din Enoch.
PS. Du skulle vel ikke være med i det store Engelske bingo lotteri? 1 milliard i gevinst. Ville du dele lidt med mig hvis du vinder?
tilføjet af

inkontinens

det er hvad din hjerne lider af.
Få dig et liv udenfor SOL.
http://www.getalife.com
Her kan du downloade et.
tilføjet af

få dig et realitetstjek

der er ikke job til alle ledige da de ofte ikke har den i jobannoncen krævede kvalifikation.
tilføjet af

Hvor bliver hjælpen af?

som vanligt lover du guld og grønne skove. Der kommer bare intet andet fra din kant.
Hvad med alle de superfede jobs du lovede alle de ledige?
Hvad med den fanatstiske løsning på problemet ledighed som du lovede?
Som altid er du fuld af l**t og intet andet.
tilføjet af

Realitetstjek!?

Prøv dog for fanden at læs indlægget inden du gør dig selv fuldstændig til grin, Bingokaj!
Hun har en uddannelse, som pædagog og der er stor mangel på netop pædagoger, så der er masser af arbejde at få.
Hendes problem er, at hun ikke gider arbejde som pædagog og hun at vil have et "spændende" arbejde som hun gider!
Jeg kan kun gentage, at hun ærligt talt skulle til at blive voksen og prøve at være et bedre forbilled for sine 3 børn!
Hun mener, det er okay at gå rundt og hæve understøttelse, når hun har en ganske god uddannelse, hvor der er stor mangel på arbejdskraft! Så kan jeg kun udlede, at understøttelsen er for høj, når man kan tillade sig at være så kræsen!
tilføjet af

jeg kan også gentage mig selv

men det gør jeg ikke.
Det er sørme smukt dit indlæg men det dutter ikke.
Er det ikke æængere tilladt i dagens Danmark at drømme om et bedre liv? Og sige nej til ting man hader at lave? Fordi man gerne vil videre i sit liv?
Så er det fandme et fattig land, en ren bananrepublik med en jantelov der vil noget.
For det er ren og skær jantelovscrap når man lukker den slags ud til et indlæg som det der startede tråden.
Fuck Janteloven!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.