Invitation 9.April efter solnedgang, i Postkassen; til hvad?
Ærede debattører og gode borgere.
Må jeg have lov at invitere jer til Påske højtid, efter jødernes skik og brug d. 8.April efter solnedgang?
Når nu dag og nat har samme længde overalt på planeten Jorden, betyder det hvad vi betegner for ”fårårsjævndøgn”.
Der er virkelig de der tror, at det er noget Jøderne har fundet på eller Jehova har fundet på altså at kalde den dato for ”forårsjævndøgn”, men det er det ikke.
Da de første civilisationer efter hundrede tusinder af år fremstod, efterfulgte man det man mente var ”fra guderne”.
Det kan vi se i 1.Mosebog kap. 1:
"Der komme Lys på Himmelhvælvingen til at skille Dag fra Nat, og de skal være til Tegn og til Fastsættelse af Højtider, Dage og År og tjene som Lys på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden!
Og således sket det:
Gud gjorde de to store Lys, det største til at herske om Dagen, det mindste til at herske om Natten, og Stjernerne; og Gud satte dem på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden og til at herske over Dagen og Natten og til at skille Lyset fra Mørket. Og Gud så, at det var godt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, fjerde Dag.”
Citat slut.
Nu er der igen de der mener at det var noget der tog sin begyndelse med Moses i Ørkenen og således datere disse ”ting” til for ca. 1500 f.v.t.
Det er det imidlertid (selvfølgelig) ikke.
http://volker-doormann.org/asssky.htm
The Sumerian calendar was lunar, but its months began when the first crescent was sighted in the west. A passage in the Babylonian creation myth echoes, in Marduk's instructions to the moon, a concern for the lunarcycle:
He bade the moon come forth; entrusted night (to him) assigned to him adornment of the night to measure time; and every month, unfailingly, he marked off by a crown.
"When the new moon is rising over the land shine you with horns (spidseerne fra de første spidser af buen af måneskiven, six days to measure; the seventh day, as half (your) crown (appear). and (then) let periods of fifteen days be counterparts two halves each month.
As, afterward, the sun gains on you on heaven's foundations, wane step by step, reverse your growth!"
The "crown" is the moon's fully lit disk, and the horns refer, of course, to the waxing crescent. On the seventh day a "half crown" describes the half-lit first quarter moon, and the rest of the text narrates the way in which the moon should continue to measure out the months.
Citat slut.
-----------------------------------------------------------------
På samme måde bruger jøderne denne ”formel” til at beregne datoen for Passover (Guds ”engel” går forbi) eller Udfrielsen fra Ægypten.
Det var således ikke et nyt fænomen det der med ”forårsjævndøgn” ej heller at fejre fuldmåne efter f0orårsjævndøgn d. 21. marts til 22. marts, men det nye bestod i, at dette blev brugt til at markere denne særlige højtid og minde for jøderne.
Så man kan åbenbart (Bibelsk set) tage en hedensk fest og omdøbe den til en jødisk fest dato en dato der nu får en særlig betydning for jøderne ang. Påsken eller Passover.
----------------------------------------------------------------
I Nordisk mytologi er det følgende der gælder:
Ostara (forårsjævndøgn) 21 - 22 marts. Ostara (udtales Oh-star-ah) navnet på forårsgudinden. I følge de gamle myter besøgte guderne dødsriget og skulle kæmpe sig tilbage til de levendes rige. Når de gjorde det fik de fornyet livsenergi (som solen der om foråret får mere og mere magt).
Ved forårs jævndøgn hylder vi denne kamp og det spirende forår.
-----------------------------------------------------------
Her er så udregningen:
Jævndøgn er de to døgn om året hvor nat og dag er lige lange overalt på Jorden, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.
Det er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to "halvår" efter denne definition er ikke lige lange, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes, at Jordens bane om solen er elliptisk, og at vi er i en periode, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer), mens Jorden er i den fjerneste del af sin bane. Ifølge Keplers anden lov bevæger Jorden sig langsommere derude.
Citat slut.
--------------------------------------------------------------------------
Og den første ”nymåne”, altså det første solbelysning på den mørke måne, der så viste sig blev kaldet den 1. Nisan, den første dag i den første måned, årets gang; her starter foråret.
Tæller man så 14 dage frem kommer man til 14. Nisan den dato for fejringen af Passover, ”Forbigangen” eller Påsken.
Ny Månen d, 26.03.2009. 1. Nisan 14 Nisan = 14 dage fra 26.3. og fremefter = 9.April 2009
--------------------------------------------------------------------------------
Så udtalelsen: ”Det er ”påskedag”, første søndag, efter første fuldmåne, efter forårsjævndøgn - hvert år. Sådan har det været siden det blev vedtaget på kirkemødet i Nicæa år 325. Det medfører at det er påskedag (af nogen kaldet påskesøndag) 12. april 2009 - og skærtorsdag den 9. april.
For de Kristne,
og for jøderne, (begynder påsken / Passover d. 8.April om aftenen (iflg. vores kalender), altså efter solnedgang.
Passover in 2009 will start on Thursday, the 9th of April ( d.v.s. Torsdag starter efter solnedgang d. 8.April) and will continue for 7 days until Wednesday, the 15th of April.
Note that in the Jewish calander, a holiday begins on the sunset of the previous day, so observing
Jews will celebrate Passover on the sunset of Wednesday, the 8th of April.
------------------------------------------------------------------------------------------------
Ny Månen d, 26.03.2009. 1. Nisan; 14 Nisan = 14 dage fra 26.3. = 8. April – 9. April dersom man, som jøderne betegneer dagen fra solnedgang til solnedgang. Så 14. Nisan starter 8.Apri, efter solnedgang og ”holder” til 9.April inden solnedgang.
-------------------------------------------------------------------------------
Så, dersom du får en invitation til at fejre Påske / og gøre som jøderne d. 9. April efter solnedgang er du deltager i en mindehøjtid der er ”udenfor”rammerne.
Men får du en invitation til at mindes Påsken de. 8.April efter solnedgang er du deltager i en mindehøjtid der er ”indenfor” rammerne.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.
Må jeg have lov at invitere jer til Påske højtid, efter jødernes skik og brug d. 8.April efter solnedgang?
Når nu dag og nat har samme længde overalt på planeten Jorden, betyder det hvad vi betegner for ”fårårsjævndøgn”.
Der er virkelig de der tror, at det er noget Jøderne har fundet på eller Jehova har fundet på altså at kalde den dato for ”forårsjævndøgn”, men det er det ikke.
Da de første civilisationer efter hundrede tusinder af år fremstod, efterfulgte man det man mente var ”fra guderne”.
Det kan vi se i 1.Mosebog kap. 1:
"Der komme Lys på Himmelhvælvingen til at skille Dag fra Nat, og de skal være til Tegn og til Fastsættelse af Højtider, Dage og År og tjene som Lys på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden!
Og således sket det:
Gud gjorde de to store Lys, det største til at herske om Dagen, det mindste til at herske om Natten, og Stjernerne; og Gud satte dem på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden og til at herske over Dagen og Natten og til at skille Lyset fra Mørket. Og Gud så, at det var godt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, fjerde Dag.”
Citat slut.
Nu er der igen de der mener at det var noget der tog sin begyndelse med Moses i Ørkenen og således datere disse ”ting” til for ca. 1500 f.v.t.
Det er det imidlertid (selvfølgelig) ikke.
http://volker-doormann.org/asssky.htm
The Sumerian calendar was lunar, but its months began when the first crescent was sighted in the west. A passage in the Babylonian creation myth echoes, in Marduk's instructions to the moon, a concern for the lunarcycle:
He bade the moon come forth; entrusted night (to him) assigned to him adornment of the night to measure time; and every month, unfailingly, he marked off by a crown.
"When the new moon is rising over the land shine you with horns (spidseerne fra de første spidser af buen af måneskiven, six days to measure; the seventh day, as half (your) crown (appear). and (then) let periods of fifteen days be counterparts two halves each month.
As, afterward, the sun gains on you on heaven's foundations, wane step by step, reverse your growth!"
The "crown" is the moon's fully lit disk, and the horns refer, of course, to the waxing crescent. On the seventh day a "half crown" describes the half-lit first quarter moon, and the rest of the text narrates the way in which the moon should continue to measure out the months.
Citat slut.
-----------------------------------------------------------------
På samme måde bruger jøderne denne ”formel” til at beregne datoen for Passover (Guds ”engel” går forbi) eller Udfrielsen fra Ægypten.
Det var således ikke et nyt fænomen det der med ”forårsjævndøgn” ej heller at fejre fuldmåne efter f0orårsjævndøgn d. 21. marts til 22. marts, men det nye bestod i, at dette blev brugt til at markere denne særlige højtid og minde for jøderne.
Så man kan åbenbart (Bibelsk set) tage en hedensk fest og omdøbe den til en jødisk fest dato en dato der nu får en særlig betydning for jøderne ang. Påsken eller Passover.
----------------------------------------------------------------
I Nordisk mytologi er det følgende der gælder:
Ostara (forårsjævndøgn) 21 - 22 marts. Ostara (udtales Oh-star-ah) navnet på forårsgudinden. I følge de gamle myter besøgte guderne dødsriget og skulle kæmpe sig tilbage til de levendes rige. Når de gjorde det fik de fornyet livsenergi (som solen der om foråret får mere og mere magt).
Ved forårs jævndøgn hylder vi denne kamp og det spirende forår.
-----------------------------------------------------------
Her er så udregningen:
Jævndøgn er de to døgn om året hvor nat og dag er lige lange overalt på Jorden, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.
Det er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to "halvår" efter denne definition er ikke lige lange, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes, at Jordens bane om solen er elliptisk, og at vi er i en periode, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer), mens Jorden er i den fjerneste del af sin bane. Ifølge Keplers anden lov bevæger Jorden sig langsommere derude.
Citat slut.
--------------------------------------------------------------------------
Og den første ”nymåne”, altså det første solbelysning på den mørke måne, der så viste sig blev kaldet den 1. Nisan, den første dag i den første måned, årets gang; her starter foråret.
Tæller man så 14 dage frem kommer man til 14. Nisan den dato for fejringen af Passover, ”Forbigangen” eller Påsken.
Ny Månen d, 26.03.2009. 1. Nisan 14 Nisan = 14 dage fra 26.3. og fremefter = 9.April 2009
--------------------------------------------------------------------------------
Så udtalelsen: ”Det er ”påskedag”, første søndag, efter første fuldmåne, efter forårsjævndøgn - hvert år. Sådan har det været siden det blev vedtaget på kirkemødet i Nicæa år 325. Det medfører at det er påskedag (af nogen kaldet påskesøndag) 12. april 2009 - og skærtorsdag den 9. april.
For de Kristne,
og for jøderne, (begynder påsken / Passover d. 8.April om aftenen (iflg. vores kalender), altså efter solnedgang.
Passover in 2009 will start on Thursday, the 9th of April ( d.v.s. Torsdag starter efter solnedgang d. 8.April) and will continue for 7 days until Wednesday, the 15th of April.
Note that in the Jewish calander, a holiday begins on the sunset of the previous day, so observing
Jews will celebrate Passover on the sunset of Wednesday, the 8th of April.
------------------------------------------------------------------------------------------------
Ny Månen d, 26.03.2009. 1. Nisan; 14 Nisan = 14 dage fra 26.3. = 8. April – 9. April dersom man, som jøderne betegneer dagen fra solnedgang til solnedgang. Så 14. Nisan starter 8.Apri, efter solnedgang og ”holder” til 9.April inden solnedgang.
-------------------------------------------------------------------------------
Så, dersom du får en invitation til at fejre Påske / og gøre som jøderne d. 9. April efter solnedgang er du deltager i en mindehøjtid der er ”udenfor”rammerne.
Men får du en invitation til at mindes Påsken de. 8.April efter solnedgang er du deltager i en mindehøjtid der er ”indenfor” rammerne.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.