Irettesættelse af "irettesætteren" again...

Hej again!
Under emnet "Bemærkelsesværdige helbredelser" skriver Du følgende:
"Eksempelvis tilbad de første kristne Jesus som Gud og bad til ham i bøn- det er uomtvisteligt, da der konkret står adskillige eksempler på det i Bibelen... Ikke desto mindre siger den kloge og gode træl(JV'ernes repræsentanter), at det er forkert at bede til Jesus eller titulere Ham som Gud! Meget kan man sige om Vagttårnet, men et er sikkert- Vagttårnet handler ikke om Bibelen, Vagttårnet mishandler derimod Bibelen."
Jeg er ikke enig med JV i deres fremstilling af Guds lære, men på dette ene punkt har de rent faktisk ret: Jesus er IKKE Gud selv! Og bør derfor heller ikke tilbedes som sådan!
Når læren ikke er Jesus' egen og når han selv siger at det forholder sig således, hvordan kan DU så påstå, at Jesus skulle være Gud selv, når Jesus selv har sagt præcist det modsatte. Agt derfor på hvordan du selv hører, again.
Jesus sagde:
"Min lære ER IKKE MIN EGEN, men hans, SOM SENDTE MIG. Hvis nogen vil gøre HANS VILJE, skal han ERFARE om læren er fra Gud, eller jeg taler af mit eget."(Joh. 7,16-17)
"Det ord, I hører, Er IKKE MIT, men Faderens, som har SENDT mig." (Joh. 14,24)
Så Jesus sagde altså: "Min lære er IKKE min egen" og: " Det ord, I hører, er IKKE mit" og understegede også at det er Faderens ord, og altså Guds ord, som han forkyndte, ham, som SENDTE Jesus!
"Den, der tager imod mig, TAGER IKKE IMOD MIG, men imod den, som udsendte mig."(Markus 9,37)
"Den, som tror på mig, TROR IKKE PÅ MIG, men på ham, som har sendt mig; og den, som ser mig, ser den, som har sendt mig." (Joh. 12,44-45)
Så Jesus sagde altså: At den, som tager imod ham, og altså de ord som han talte og den sandhed som han repræsenterede, IKKE tager imod ham, men i virkeligheden tager imod den, som UDSENDTE Jesus, nemlig Gud; for det er fra Gud denne sandhed og visdom kommer, Jesus videregav blot det, som han havde lært af Gud, ligesom disciplene videregav den visdom fra Gud, som Jesus havde delagtiggjort dem i, idet de tog imod Guds ånd i deres hjerter. Hvordan kan du så påstå det modsatte af det Jesus sagde???
Og Jesus understregede at han intet kunne gøre af sig selv, men kun i kraft af Guds ånd kunne han handle og tale, som han gjorde og at han IKKE søgte at fremme sin egen vilje, men tværtimod søgte at fremme Guds vilje. Kan man undlade at fremme sin egen vilje, og samtidig alligevel fremme sin egen vilje? Nej, vel, for det vil stride imod al sund fornuft og imod al logisk tankegang.
"Jeg kan slet intet gøre af mig selv; således som jeg hører, dømmer jeg, og min dom er retfærdig, THI JEG SØGER IKKE AT FREMME MIN EGEN VILJE, men hans, SOM HAR SENDT MIG."(Joh. 5,30)
"Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, IKKE for at gøre min vilje, men hans vilje, SOM SENDTE mig."(Joh.6,38)
Kan man sende sig selv? Kan man træde i stedet for sig selv? for så ville man jo ikke være sendt af nogen, men selv ankomme, og ikke være repræsenteret af en stedfortræder. Jesus repræsenterede Guds ånds visdom, som opfyldte hans indre, idet han ønskede præcis det samme som det, der var og er Guds vilje, på denne måde var og er Jesus ét med Guds vilje. Når jeg udtænker en logisk tankefølge, så er jeg ét med logikken imens det står på, men det gør mig da ikke til logikken selv. Når jeg kører bil, så er jeg ét med bilen imens det står på, men det gør mig da ikke til bilen selv.
Så tænk lige på, again, at den vranglære som du taler imod, og som jeg er 100% enig i er en falsk lære, den forsøger du at argumentere imod, ud fra og med en anden falsk lære, nemlig den falske lære som du repræsenterer. Ikke underligt at mørket hersker som det gør i denne verden, når den, der skal irettesætte falskheder og løgne om Guds sandhed, selv er faret vild, på en lignende måde som de, som han forsøger at irettesætte også er faret vild.
Hvis du virkelig troede Jesus, så ville du også tro de ord, som han talte, så ville du holde fast ved hans ord, og alt det, som talte imod Jesus lære fra Gud, det ville du afvise som værende af løgnen. At du ikke afviser de dogmatiske udlægninger fortæller med største tydelighed, at heller ikke du har forstået hvad sandhed er, og at heller ikke DU holder fast ved Jesus' ord. Og det på trods af, at du påstår at tro Jesus. Du modsiger derfor dig selv, og er IKKE af sandhed, men af løgnen; ligesom JV'erne er af løgnen, men bare er af en anden variation af løgnen end du. I lyver alle sammen! Sørgeligt, men sandt!
"Hvis nogen vil gøre hans vilje, skal han ERFARE om læren er fra Gud, eller jeg taler af mit eget."(Joh. 7,17)
Hvis du ikke gør Guds vilje ved, at udøve retfærdighed i kærlighed, som Jesus ved sit eksempel har vist os, hvordan kan du da have håb om at finde Guds rige, når du ikke gør, hvad han siger?
"Ikke enhver, der siger til mig: 'Herre, Herre!' skal komme ind i Himmeriget, men den, der min himmelske Faders vilje."(Matt. 7,21)
"Men hvorfor kalder I mig 'Herre, Herre!' når I IKKE GØR, hvad jeg siger?"(Lukas 6,4546)
"Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem; THI SÅDAN ER LOVEN* og profeterne."(Matt. 7,12)
*Dette er retningslinjerne som I skal følge, for at finde Guds rige for: Dette er summen af Guds kærligheds lov!
At behandle andre, som man selv ville elske at blive behandlet, det er i sandhed at gøre Guds vilje. Gør sådan og LEV!
Lightsearch.

Nå!

det hedder altså herre jerimi

Når du IKKE har noget fornuftigt at tilføje, så er det tydeligt hvilket ærinde DU er ude i!

Når du heller IKKE har noget fornuftigt at tilføje, så er det også tydeligt hvilket ærinde DU er ude i!

Hej Lightsearch
Jamen, vi kan da godt tage en tur mere i ringen. Mon ikke det vil gå som det plejer- du kommer med et udfald, jeg besvarer udfaldet og gør opmærksom på, at du kun ser den ene halvdel af sagen. På et tidspunkt indrømmer du så (igen), at du ikke tror på de skriftsteder jeg finder frem, men sorterer i Bibelen efter forgodtbefindende!
Det må du selv om- dit synspunkt er fuldt ud muligt at forsvare. For selvfølgeligt må man sortere i Bibelen som man lyster. Men når du bevæger dig ind i en debat om Jehovas Vidner og Bibelen, så gælder der altså andre spilleregler- Jehovas Vidner tror selv fuldt og fast, at de ikke sorterer i Bibelen, så med dem foretrækker jeg at fastholde, at de indimellem bevæger sig meget langt væk fra Bibelens ord.
Så lad os da tage det konkrete spørgsmål: Kaldte de første kristne Jesus for Gud og tilbad Ham? Ja, det gjorde de tydeligvis- her er nogle eksempler:
"Og se, Jesus kom dem i møde og hilste dem med et »God morgen!« Og de gik hen og omfavnede hans fødder og tilbad ham" Matt 28:9
"Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede" Matt 28:17
"Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem" Luk 24:51-52
"Han sagde: »Jeg tror, Herre.« Og han tilbad ham" Joh 9:38
"Og de fire væsener sagde amen, og de ældste kastede sig ned og tilbad" Åb 5:14
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er...... Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk" Joh 1:1-3+18
Hvis de første kristne kaldte Jesus Gud og tilbad Ham, så må de også have bedt til Ham i bønner. Igen viser Bibelen, at det gjorde de også. Her er et konkret eksempel på en bøn til Jesus:
"Så stenede de Stefanus, mens han bad: »Herre Jesus, tag imod min ånd!« Han faldt på knæ og råbte med høj røst: »Herre, tilregn dem ikke denne synd!« Og da han havde sagt dette, sov han hen." ApG 7:59-60
Faktisk siger Bibelen, at dem der bliver helliget ved Jesus Kristus er dem der beder til Ham:
"Til Guds menighed i Korinth, dem, der er helliget ved Kristus Jesus, kaldet til at være hellige, sammen med alle dem, der påkalder vor Herre Jesu Kristi navn på ethvert sted, deres og vores" 1 Kor 1:2
Man kan læse en masse skrifsteder i Bibelen, men hvis man vil påstå, at ens tro er i overensstemmelse med hele Bibelen, kan man ikke bare ignorere de mange steder i Bibelen, hvor de første kristne kaldte Jesus for Gud, tilbad Ham og bad til Ham. Jeg tror jeg har mit på det tørre i denne sag, uanset hvad du måtte mene om det spørgsmål.
Du kommer så med en række skrifsteder som viser, at Jesus har en anden rolle end Faderen. Og det er jo rigtigt! Der er bare det, at der findes til dato kun en Gudstro der både kan rumme, at Jesus og Faderen er et, at de er forskellige personer med forskellige roller, men at de begge er Gud, trods det at der kun findes en Gud. Denne Gudstro hedder tre-enighedslæren.
Hvis du ikke bryder dig om tre-enighedslæren må det blive din sag. Du kan så bare ikke forklare, hvorfor Jesus kaldes Gud i Det Nye Testamente, hvorfor de tilbad Jesus og hvorfor de bad til Jesus, vel!

Hej again!
Når du har taget stilling til disse skrifsteder, som er Jesus' egne ord, så vil jeg tage stilling til de skriftsteder, som du bragte:
"Den, der tager imod mig, TAGER IKKE IMOD MIG, men imod den, som udsendte mig."(Markus 9,37)
"Den, som tror på mig, TROR IKKE PÅ MIG, men på ham, som har sendt mig; og den, som ser mig, ser den, som har sendt mig." (Joh. 12,44-45)
Der kan kun være én grund til, at man har forsøgt at erklære Jesus for værende Gud selv, og det er, at ingen kan leve op til Gud selv, og derfor kunne folk bedre godtage at man lærte, at man ikke skulle følge Jesus' eksempel med hensyn til hans udøvelse af de gode gerninger. Men det er jo netop de gode gerninger der er hele forudsætningen for, at finde sandhed og dermed Guds rige! Øvelsen i at overholde budene er afgørende for at lære, efterhånden at blive et mere og mere retfærdigt menneske, med det formål, at blive bedre til at gøre andre gode. Kun sådan kan man arve evigt liv! Jesus sagde:
"Gode mester! hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?" ... Du kender budene: Du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle, du må ikke sige falsk vidnesbyrd, ær din fader og din moder."(Lukas 18,18-20)
"Mester! hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?" ... Vil du gå ind til livet, så hold budene."(Matt. 19,16-17)
"Bliv i min kærlighed! Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans kærlighed."(Joh. 15,9-10)
"Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem; thi sådan er loven og profeterne."(Matt. 7,12)
Vil du også benægte disse Jesusords gyldighed, som du benægter de førstnævnte Jesusords gyldighed? Hvis du gør det, så holder du ikke fast ved Jesus' ord og afslører derved, at du ikke er af sandhed, og at du ikke tror på de Guds ord, som han talte!
Lightsearch.

Jamen, så prøvedr jeg at forklare det endnu en gang. Men det kan jo dårligt blive andet end en gentagelse af det jeg allerede flere gange har forklaret dig.
Vi vil alle gerne gøre det gode. Problemet er jo, hvordan man rent faktisk kommer til at gøre det gode. Hvis vi nu skal karrikere lidt, så er der disse tre muligheder:
1) Benægt at det onde er ondt- på den måde gør man ikke noget forkert (kan man i hvert fald overbevise sig selv om)
2) Understreg nødvendigheden af at gøre de rigtige ting- det kalder man lovreligion
3) Eller accepter de dårlige ting man gør- se dem i øjnene, fordi det kun er derved man kan finde styrke til at "forbedre" sig.
Kristendommen siger 3) er den rigtige vej. Det gør Kristendommen ved at sige, at det ikke bare er slemt at synde, næ det er så slemt at det er utilgiveligt!
Men dette utilgivelige tilgiver Gud alligevel, hvis vi blot tror på Jesus. Det er miraklet i kristendommen- synden er langt alvorligere end du tror- faktisk ubærlig, men vi får tilgivelse for den alligevel, kvit og frit ved at acceptere Jesus.
Kristendommen understreger derfor synden (også for at vejlede folk til det rette), så ingen lever i den vildfarelse, at de ikke har behov for tilgivelsen. Men samtidigt er tilgivelsen der kvit og frit, så man får styrken til at se sine synder i øjnene, for kun derved kan man reelt forbedre sig!
Hvis man som du derimod tager udgangspunkt i de gode gerninger, så nedtoner man syndens alvorlighed, fordi man bilder sig ind, at man kan "arbejde" sig ind i himmelen. Samtidigt tør man ikke se sine fejl i øjnene, fordi en erkendelse af dem ville afskære en fra det evige liv. Effektivt afskærer din teologi derfor mennesker fra at forbedre sig- for man kan ikke forbedre sig fra synder man ikke tør se i øjnene. I stedet for at se dem i øjnene projiserer man dem derfor over på andre (splinten og bjælken).
Du har ganske enkelt misforstået kristendommen, når du ikke tror den tager synden alvorligt- tværtimod er der ingen der ser med samme alvor på synd som kristne. Men vi er klar over, at forudsætningen for at kunne forbedre sig er, at man får tilgivelse- for ellers tør man ikke erkende sin synd.
Det er derfor Bibelen både er fyldt med steder der fordømmer synden, men samtidigt fyldt med steder der lover tilgivelse kvit og frit. Du har ganske enkelt ikke set det fulde perspektiv i dette spørgsmål, ligesom du ikke har set det når vi taler om Jesu Guddommelighed!
Angående de skrifsteder du beder mig at tage stilling til, så tillad mig lige at dele dette med dig. Jesus er i Bibelen både sandt menneske og sand Gud. Samtidigt er han Guds søn. Jesu autoritet svarer derfor til en søns autoritet ift. sin fader- de er ligeværdige, men de har også et søn/fader forhold. Specielt da Jesus var menneske var det derfor passende, at Han omtalte Faderen i de respektfulde termer som Han altid gjorde. Faderen er Jesu Gud, eksempelvis (Jesus var jo et menneske).
Men det ændrer jo blot ikke på, at jeg lige har givet dig en lang række skrifsteder, hvor Jesus kaldes Gud i Bibelen- og ovenikøbet et, hvor Faderen og Jesus kaldes Gud på samme tid (Joh 1:1-3,18).

Hej again!
Hvis Jesus skulle være Gud selv, hvorfor siger han så, at han er kommet, IKKE for at gøre sin egen vilje, men hans, som sendte ham???
Hvis Jesus var Gud, så ville han komme for at gøre sin egen vilje, men nu er Jesus IKKE Gud, men Guds fulkomne retfærdige tjener; og fordi han vidste, at sådan nogle som du, ville lyve om hans ord og vidne falsk om Guds sandhed, derfor sagde han følgende:
"Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min vilje, men hans vilje, som sendte mig."(Joh.6,38)
"Thi jeg søger ikke at fremme min egen vilje, men hans, som har sendt mig."(Joh. 5,30)
For dette afslører, at du taler og skriver om det, som du ikke kender.
Hvis du ikke begynder på virkelig at gøre Guds vilje, gennem kærlighedshandlingerne, så vil du forblive i mørket, for kun gennem kærligheden kan du finde og få del i Gud sandhed og visdom, men så vil du også blive oplyst om tingenes rette sammenhæng! Gør sådan, again, og lev!
Lightsearch.

Hej Lightsearch
Det er helt ok, at du ikke forstår logikken i det jeg skriver! Men der er altså ikke noget logsik problem med tre-enighedslæren. Jesus kan sagtens være Gud og kalde Faderen for Gud på samme tid!
Jeg er selv en far, men kalder da stadig min far for far! Det er der intet ulogisk i- det er dig der forsøger at skabe en modstrid der ikke er der!
Her er et spørgsmål til dig: Jesus kaldes ofte for menneskesønnen. Det understreger naturligvis, at Han var et menneske. Hvad understreger det så når Han kaldes Guds Søn?

Hej again!
Når en fader holder sin søn i sine arme, så er denne søn i sin faderes favn, og er denne søn stadig så lille, at han ikke kan formulere sig klart, så er faderen, såvel som moderen, hans tolk overfor andre, idet disse andre måske undrer sig over, hvad knægten prøver på at kommunikere til omverden. Men man kan ikke BÅDE være i nogens favn, og så være den der har nogen i sin favn, og man kan ikke være nogens tolk, og altså tale for en anden, og så SAMTIDIG tale for sig selv. Den går ikke!
Du skriver:
"Jeg er selv en far, men kalder da stadig min far for far! Det er der intet ulogisk i- det er dig der forsøger at skabe en modstrid der ikke er der!"
Du er dig, og din fader er din fader, I er IKKE én og samme person. Du kan følge din faders råd og efterleve de regler som han kræver af dig, og så vil din vilje ligne hans. Følger du hans krav fuldtud, så er din vilje blevet ét med din faders, men det gør jer stadig ikke til den samme eksistens; selv om I dog kan fremstå som én og den samme i den måde, hvorpå I ser verden. Hvis du følger din faders vilje til fulde, så er det jo ikke din egen vilje, som du søger at fremme, men din faders vilje. Fordi du elsker din faders vilje, så har du taget denne vilje til dig, og gjort den til din egen, men den stammer eller udgår altså stadig fra din fader, og ikke fra dig selv.
Du spørger:
"Her er et spørgsmål til dig: Jesus kaldes ofte for menneskesønnen. Det understreger naturligvis, at Han var et menneske. Hvad understreger det så når Han kaldes Guds Søn?"
Det er selvfølgelig fordi Jesus gør sin Faders vilje, ved at følge hans bud, at han kan kaldes hans søn!
"Bliv i min kærlighed! HVIS I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, LIGESOM JEG HAR HOLDT MIN FADERS BUD og bliver i hans kærlighed."(Joh. 15,9-10)
Alle, som Guds ord i sandhed er kommet til, fordi de i en vis grad HAR gjort hans vilje, og som nu stræber efter at gøre hans vilje til fulde, og som altså stræber efter at blive et fuldkomment retfærdigt menneske, er sønner og døtre af Gud, i ånden.
"Står der ikke skrevet i jeres lov: 'Jeg har sagt, at I er guder?' Når nu loven har kaldt dem guder, som Guds ord kom til (og skriften kan ikke omstødes(Ændres)), Hvordan kan I så sige til den, som Faderen har helliget og sendt til verden: 'Du taler gudsbespotteligt!' fordi jeg sagde: jeg er Guds søn?(Joh. 10, 34-36)
Idet man har opnået at blive særlig retfærdig gennem de gode gerninger, så kan man blive opfyldt af Guds ånd, i en sådan grad, at man kan betragte sig selv som værende helliget af Gud selv, og man bliver nu bliver mere direkte oplært af Gud. Sandhedens- og visdommens Ånd tager nu permanet bolig i ens sjæl, hvor den før kun var til stede i kortere tid ad gangen. Ved at øve sig i, at gøre det gode, så bliver man efterhånden mere og mere retfærdig, og renser derfor gradvist alle "urenhederne" ud af sit hjerte, og jo renere ens hjerte bliver, dvs. jo mindre uretfærdige tanker der optager plads i ens hjerte, desto større plads har Ånden, til at udfylde denne "frie plads" med kærlighed og visdom; for at udtrykke det sådan.
Den, som Jesus kalder for Faderen i Bibelen, det er gudernes Gud, den Aller Højeste, hvorfra alle ting udgår!
"Jeg har sagt, at I er guder, I er alle den Højestes sønner"(Salmernes bog 82,6)
"Og de skal alle være oplært af Gud.' Enhver, der HAR hørt og lært af Faderen, kommer til mig."(Joh. 6,45)
I følgende skriftord understreger Jesus vigtigheden af de gode gerninger, idet han siger: "Tro gerningerne, SELV OM I ikke vil tro mig" og så det lige så vigtige: "Da skal I INDSE OG FORSTÅ..." For Jesus vidste jo, at når man gør de gode gerninger, fordi man elsker retfærdighed, Så vil man indse og forstå, at han talte sandt, og så vil man kunne tro ham, at hans lære virkelig er fra Gud, for nu har man selv erfaret, at det forholder sig således!
"Hvis jeg ikke gør min Faders gerninger, så skal I ikke tro mig! MEN HVIS JEG GØR DEM, SÅ TRO GERNINGERNE, SELV OM I IKKE VIL TRO MIG; DA skal I INDSE OG FORSTÅ, at Faderen er i mig, og jeg er i Faderen."(Joh. 10,37-38)
"Min lære er IKKE min egen, men hans, som sendte mig. HVIS NOGEN VIL GØRE HANS VILJE, (SÅ) skal han ERFARE om læren er fra Gud, eller jeg taler af mit eget."(Joh. 7,16-17)
Sådan hænger det logisk sammen, again, men vil du ikke tro mig, så tro for selv gerningernes skyld; for det er så sandelig kærlighed og retfærdighed og barmhjertighed som denne verden trænger til, og dette vil kun ske, hvis vi mennesker begynder at UDØVE dette. Det sker IKKE af sig selv, som de fleste religiøse påstår; for hvad er resultatet af denne passive indstilling?
Se dig blot omkring, og iagttag hvad der forgår i verden, og forsøg så at overbevise mig om, at sand kærlighed og retfærdighed og barmhjertighed, er den dominerende drivkraft i de fleste menneskers hjerter. Hvor er den kærlighedudøvelse, som alle disse milliarder af "troende" fra varierende religioner og trosretninger påstår at udøve? Jeg kan ikke få øje på den, kan Du?
Lightsearch.

Hej again!
Du svarede mig ikke på dette spørgsmål:
"Se dig blot omkring, og iagttag hvad der forgår i verden, og forsøg så at overbevise mig om, at sand kærlighed og retfærdighed og barmhjertighed, er den dominerende drivkraft i de fleste menneskers hjerter. Hvor er den kærlighedudøvelse, som alle disse milliarder af "troende" fra varierende religioner og trosretninger påstår at udøve? Jeg kan ikke få øje på den, kan DU?"
Hvorfor udebliver kærligheden, når så mange angiveligt udøver den? Er det fordi de i virkeligheden IKKE har sand kærlighed, og fordi, de taler om det de ikke kender? som DU taler om det, som heller ikke DU kender til.
Ja! lige præcis sådan er det! Hvis ikke, så forklar mig lige hvor kærligheden fra de såkaldte troende bliver af.
Lightsearch.

Det må du undskylde, det spørgsmål overså jeg.
Hvorfor gør mennesker nogle gange onde ting, selvom de gerne vil gøre godt? Hvorfor er nogle ægtefæller urimelige overfor hinanden, selvom de var 100% ærlige, da de lovede hinanden evig troskab og kærlighed? Hvorfor mangler nogle mennesker evnen til at tage vare på deres egne børn, selvom de elsker dem overalt på jorden? Det er vist den slags spørgsmål du gerne vil have svar på.
Paulus skriver til romerne:
Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig" Rom 7:18-20
Det var altså ikke ond vilje der fik Paulus til at synde, men det faktum, at han var et syndigt menneske som du og jeg. Det er lige præcis den erkendelse kristendommen tillader folk at se i øjnene, fordi den sammen med erkendelsen om synd, samtidigt åbner op for tilgivelsen.
Det er i orden, at vi nogle gange laver noget lort- Paulus gjorde det også. Vi kan få tilgivelse for det. Men ligesom Paulus gør vi det ikke med vilje- vi vil gerne det gode, men kommer ind imellem ganske enkelt til kort!
Der har du forklaringen på de misrøgtede børn, på alkoholikerne, på dem der slår deres kone, på dem der er utro selvom de ønsker at være tro osv.
Vidste du forøvrigt godt, at hvis de går til psykolog fordi du er utilfreds med noget ved dig selv (det er vel derfor man går til psykolog), så vil psykologen giver sig til at bore i det der er galt- for at du kan se det i øjnene. Ligesom kristendommen er psykologens mål, at få dig til at se problemet ordentligt i øjnene, overveje konsekvenserne osv. Det er nemlig forudsætningen for at ændre adfærd til det bedre!

Hej again!
Du har ret i, at når man ser sine fejl i øjnene, så vil man kunne ændre sin adfærd, for så opstår muligheden for, at fatte et andet sind. Men hvorfor gør de det så ikke?
Spørgsmålet var, og er: hvor bliver al den påståede kærlighedsudøvelse fra de "troende" af? Hvis deres tro virkelig gør, at disse mennesker, som dyrker de forskellige religioner og trosretninger, har kærlighed til deres næste i deres hjerter, hvor er disse "kærlighedsfrugter" så henne? Hvordan afspejler denne kærlighed sig i verdens tilstand, og altså i disse menneskers handlinger overfor hinanden? Jeg ser mig omkring og undrer mig over, hvordan mennesker kan påstå at følge Guds kærlighed og retfærdighed, når man tydeligt kan se, at de IKKE gør Guds vilje. HVIS de handlede i kærlighed, ville disse menneskers behandling af hinanden så ikke VISE denne kærlighed? At kærligheden IKKE er til stede i disse handlinger, fortæller med største tydelighed, at de IKKE er af Gud, disse mange milliarder "troende," for hvis de var af Gud, så ville de udøve hans retfærdighed i kærlighed overfor deres medskabninger. Det er denne verdens tilstand der viser, at disse religioner og trosretninger dyrker en menneskeskabt forestilling om, hvad retfærdighed er, og at de slet ikke har forstået, hvad sand guddommelig retfærdighed er. Dette er mit argument for at erklære religionerne og trosretninger for, at være af verden, men ikke af Gud. Jesus sagde:
"Gå ind ad den snævre port; thi vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelse, og MANGE er de, der går ind ad den; og snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og FÅ er de, der finder den."(Matt. 7,13-14)
Der er altså kun FÅ der finder vejen til livet, men rigtig mange der følger den vej, som fører til fortabelse, og det er jo tydeligt at se, at de fleste desværre går mod fortabelsen, iberegnet dem, der dyrker en eller anden form for religion eller trosretning; fordi disse afspejler en menneskeskabt opfattelse af, hvad retfærdighed er, og fordi de altså derfor har fjernet sig fra den guddommelige moral. Mange steder er den ægte guddommelige moral blevet bevaret, f. eks. i de ord, som Jesus talte om Guds retfærdighed. Jesus havde allerede forudsagt dette, og vi kan jo se på verdens gerninger, at han talte sandt, for kun de færreste gør i sandhed Guds vilje, imens de fleste handler imod den, for deres egen vindings skyld.
"Det er saligere at give end at modtage," men hvor mange gør dette uden, at forlange noget jordisk materielt igen? Hvor mange giver til andre kun med det håb, at kunne glæde sig sammen med den, som får åndelig fremgang af denne kærlige handling, i det tilfælde, at det gavnlige som man ønskede at gøre for et andet menneske, virkelig bar frugt i modtagerens hjerte, og derfor var medvirkende til, at forbedre dette menneske?
Når man forstår, at alt, hvad man har gjort mod andre, vil blive gjort mod én selv, af Gud, og at dette har det ene formål, at lære os mennesker, IKKE AT GENTAGE DISSE FEJL, SOM ER DET MODSATTE AF AT GØRE GUDS RETFÆRDIGHED, men i stedet lære os, AT UDØVE GUDS RETFÆRDIGHED OVERFOR ANDRE, så forstår man, hvorfor man tilsyneladende bliver uretfærdigt behandlet af andre! Dem, som er med til at belære andre om retfærdighed ved, at begå en ond handling, men uden egentlig at vide at det er det de gør, disse vil også, af Gud, blive gengældt den uretfærdighed de begår. Derfor sagde Jesus:
"Det er nødvendigt at ondskaben kommer, men ve den, ved hvem den kommer."
Hvis man, af et oprigtigt hjerte, fortryder de fejltagelser som man har begået, fordi man indser at det var forkert at behandle andre sådan, så vil det blive tilgivet én af Gud; men de fremtidige fejltagelser som man begår mod andre, dem skal man naturligvis stadig stå til regnskab for. Og når man så også indsér og derfor fortryder disse fejl, så vil det igen medføre tilgivelse fra Gud. Så denne guddommelige regel om gengældelse gælder til stadighed, men det samme gælder altså også den guddommelig regel om tilgivelse. Hver gang et menneske virkelig, og af et oprigtig hjerte, har indset og forstået en fejl, så vil de ikke længere blive gengældt lige netop denne fejl, for det tjener ikke længere noget formål at belære dette menneske om det, som de jo har forstået er forkert at gøre; for så HAR de jo lært denne del af retfærdigheden at kende. Sådan hænger det logisk sammen!
Thi hvad et menneske sår, det skal han også høste."(Paulus' brev til galaterne 6,7)
"Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem."(Matt. 7,12)
Ikke før, vi mennesker aktivt sætter vores vilje ind på at gøre andre godt, vil det gode blive gjort; det sker ikke af sig selv. Guds kærlighed er jo det, som vi skal elske andre med, og Guds retfærdighed er jo det, som vi skal udøve overfor andre. Ikke for at komme i Himlen eller andre former for belønning, men fordi vi elsker retfærdighed og det, at gøre andre godt; og disse andres glæde over retfærdigheden og deres ønske om, selv at blive et godt eksempel for andre, dette skal være løn nok i sig selv for den, som elsker retfærdighed; og man kan så glædes sammen, både den som sår og den som høster; så må der ske hvad der vil ske, fra Guds side, men man har i det mindste forsøgt at gøre andre godt, og det vil aldrig være spildt arbejde, hverken i det små eller i det større! Alle gode gerninger har betydning for menneskenes fremgang, både det, at de ser andre udøve det gode, og det, at de selv kan blive inspireret til at gøre andre godt, for så vil de i sandhed gøre Guds vilje: Det er jo det, som det sande kærlighedsbudskab går ud på!
"Bliv i min kærlighed! Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans kærlighed."(Joh. 15,9-10)
"Den, som gør sandheden, kommer til lyset, for at det må blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud."(Joh. 3,21)
"Den, som tager imod, hvem jeg sender, tager imod mig, og den, som tager imod mig, tager imod ham, som sendte mig."(Joh. 13,20)
Lightsearch.