SuperDebat.dk > Computer & Internet > Fri debat: Computer/Internet
4tilføjet af Muusman
Irriterende spam! I hotmail
Hejsa
Hvordan kan det være jeg næsten dagligt bliver bombarderet med spam-mails, fra alle mulige. "Morten@konkurrencemail.dk Stine@aktuelletilbud.dk osv. allesammen danske spammails. Jeg har ikke tilmeldt mig nyhedsbrev eller noget, for det plejer jeg altid at krydse nej til.
Det kan være meddelelser som: Angående ny mobil osv. Går aldrig ind og læser mailsene. Men mit spørgsmål er, hvad grunden kan være til at jeg modtager alle se spammails. Jeg plejer at gå ind på blokere dem i blokeringsfunktionen i hotmail, så jeg ikke modtager dem. Og listen over blokerede mails, er da også vokset en hel del.
Jeg bruger den nyeste version af Norton antivirus, og opdatere og scanner hver dag. Dermed mener jeg selv at jeg burde være 100% beskyttet, også mod spam.
Håber der sidder nogle kloge hoveder derude. På forhånd tak.
tilføjet af D4 Phr34k
Wrong
Man er ALDRIG 100% beskyttet uanset hvor mange forholdsregler man tager. Desuden kan Norton, og de fleste andre AV'er, ikke bruges som mailscanner til hotmail. Med mindre du bruger en lokal klient som Windows Live Mail. Og selvom du gør det er du som sagt ikke 100% beskyttet.
De spammails du har fået kan stamme mange steder fra, bare din mail står 1 sted kan andre folk melde dig til alt muligt! Og hvis du f.eks. på facebook accepterer venner du ikke kender giver du automatisk adgang til at de kan se din mail. Med mindre du har indstillet din FB konto til at være så privat som muligt.
Indstillingen som gør at dine venners venner også kan se er en skidt indstilling for hvis nogle af dine venner også er så naive at acceptere venner de ikke kender kan de også se din mail igennem din ven.
tilføjet af missfalster
deltaget i konkurrence??
Har du på et eller andet tidspunkt været med i en konkurrence? været inde på en side hvor hvis kan optjene point som du så kan bruge på noget skrammel? Der findes mange spørgeskemaer ude på nettet har du udfyldt en sådan❓Blot et enkelt ja er nok til at din mail er ude hos en bunke firmaer og især når man læser hvilke du har fået fra.... jeg har selv været inde på disse sider og bruger en "fake" mail, ja den virker og ja jeg kan tjekke den men den blir KUN brugt til de her sider, mailboksen blir aldrig slettet det gider jeg ikke.
tilføjet af Muusman
Jah
Men jeg har gjort min facebook profil helt privat, og er kun venner med dem jeg kender. Til anden orientering har jeg heller ikke deltaget i konkurrencer, for normalt holder jeg mig fra så noget. Men så lærte jeg da lidt nyt. Har altid troet at hvis man havde et godt antivirus-program at man også var beskyttet mod spam.
Jeg forstår bare ikke hvorfor jeg har problemer med det, når jeg netop er så påpasseligt med at melde mig i konkurrencer eller nyhedsbreve. Men sådan er der vel så meget man ikke forstår.
tilføjet af D4 Phr34k
Som sagt
kan der være en del årsager til spam. Min mail som ellers har været fri for det i lang tid er også begyndt at blive spammet med alskens reklamer. Jeg har selv været meget påpasselig med at dele den, men på en eller anden måde er den altså havnet i et register som ikke er helt så lukket som jeg troede.
Nogle spambots får også hjælp af såkaldte webcrawlers, de søger nettet for mailadresser som man kan spamme. Prøv f.eks. at google din mail addresse sådan her: "navn@mail.dk" med gåseøjne, så kan du se om din mail skulle være til at finde nogen steder.
Eller også kan det være Facebook spil, jeg ved de fleste firmaer såsom Zynga lever af at sælge brugeroplysninger videre. Hvis du f.eks. spiller Farmville vil du have givet Zynga adgang til dine oplysninger samt hvilke venner du har.
Det er åbenbart mange penge værd i disse tider