Ja så gjorde jeg det igen.

Hej. Jeg er en ung mand, der på næsten alle måder har et meget indholdsrigt og spændende liv. Dog er der et problem, jeg endnu ikke har fået afklaret. Hver gang jeg møder en sød pige, og tingene burde udvikle sig i en mere fysisk retning, er det som om, jeg blokkerer. Min selvtillid angående piger kan ligge på et ikke ret stort sted. Dog har jeg rimelig stor selvtillid i alle andre aspekter af mit liv.
Jeg er overalt en meget vellidt fyr og har mange venner (både piger og drenge) rundt omkring i verden. Desuden ser jeg ikke værst ud uden dog at være nogen modeltype. Sport har jeg altid været god til og finder stor glæde herved. Derudover er jeg født med meget store evner indenfor matematisk/logisk tankegang, og jeg har en meget stor arbejdsmoral. Det sidste år har jeg kun opholdt meget meget kort tid i Danmark netop på grund af uddannelse og arbejde indenfor ovenstående område. Således arbejder jeg i øjeblikket på et universitet i et land langt væk fra Danmarks grænser. Det var lidt baggrundsviden og nu til en mere konkret sag.
Jeg mødte en pige i det pågældende land jeg nu befinder mig i. Hun ville gerne lære at tale bedre engelsk af mig, og jeg kunne så tilgengæld lære landets sprog gennem hende. Vi aftalte at mødes for at snakke sammen. Vi mødtes i byen, hvor jeg arbejder, over en kop kaffe, og vi snakkede rigtigt godt sammen. Senere på aftenen spiste vi middag sammen, og alt gik rigtigt godt. Egentligt var mit møde med hende ikke tænkt som en date, men som aftenen skred frem, gik det mere og mere i retning heraf. Øjenkontakt blev holdt noget længere end normalt, der blev grinet rigtigt meget og hun blev ved med at røre ved mig. Dog bor hun ikke i samme by og var til sidst nødt til at køre. Hun tilbød at køre mig hjem, hvilket jeg takkede ja til. I bilen fandt hun hurtigt tyggegummi frem og tilbød mig et stykke. Lige inden vi nåede til den lejlighed, jeg af universitetet har fået stillet til rådighed, tog hun sit tyggegummi ud. Alt var altså gjort klar til, at vi kunne kysse, følte jeg. Da vi når min lejlighed kigger hun på mig og jeg var ikke så meget i tvivl om hvad hun forventede. Her blokkerede jeg så totalt. Hvorend jeg gerne ville kysse hende, gjorde jeg det ikke. Istedet skyndte jeg mig ud af bilen og fik mumlet noget med hvor god en aften, jeg syntes det havde været. Selvfølgelig kan jeg have misforstået hele situationen, men tror det nu ikke.
Dette er absolut ikke første gang noget lignende er sket. Der er rigtig god kemi mellem mig og en sød pige, men jeg formår ikke at gøre noget ved det. Jeg har intet problem med at snakke med piger, men kan ikke rigtig tage tingene videre ud over snak. Jeg har været sammen med piger, men det har oftest været pigevenner, der i en brandert har turdet taget det første skridt og i enkelte tilfælde nærmest overfaldet mig. Det er selvfølgelig rart at blive scoret af en pige, men jeg ville også gerne selv være i stand til at gøre det den modsatte vej. Oftest forventes det jo netop at det er manden/drengen, der tager første skridt. Sidder altid tilbage med en rigtig skidt følelse og selvbebrejdelser, når jeg har været for vattet og ikke har kunnet tage det første skridt, når alt ellers føltes rigtigt.
Så for at summere det hele op. Har andre (både piger og drenge) prøvet at de altid blokkerer før de skal gøre de første tilnærmelser til det modsatte køn? Hvis I er kommet over det, hvorledes har I båret jer ad? Generelt hvis nogen har nogen kommentarer til ovenstående, så fyr løs!

Kender godt din beskrivelse af ikke at turde tage det første afgørende skridt mod fysisk kontakt til det modsatte køn - uanset hvor stor lysten/trangen end er!
Jeg har mange forestillinger/fantasier om, hvad jeg godt kunne tænke mig at gøre i den eller den situation, hvor det er MIG der tager initiativet - hvis ellers jeg havde modet! Men det svigter mig....Modet!
Jeg har før spurgt en mandlig kammerat, om det er en turn-off hos mænd, hvis en kvinde tager initiativet eller virker sådan lidt maneater agtigt, hvilket han svarede nej til. Tværtimod er der rigtig mange mænd der synes det er fedt, at en kvinde tør gøre det....Tage initiativet, være "dirty", lægge op til sex osv. Og jeg vil skam også meget gerne gøre det, for jeg VED jeg har det i mig (det er ikke noget problem, når først det hele er startet og vi er "i gang"), jeg har simpelthen bare ikke modet til at tage det første skridt!
Så jeg er spændt på, om du får nogle tilbagemeldinger med gode råd til, hvordan man overkommer sin generthed på det område, for jeg kunne også godt bruge nogle gode råd!

Hvordan f... kan de værre det altid er Jer matematisk/logisk tankegangs-fyre, der har det problem? Jeg siger ikke det er en evig sandhed, men jeg kender sgu ikke én matematiker, der opfører sig "normalt" - Har det noget med aktivitet i højre og venstre hjernehalvdel at gøre?

Nu må I snart til at gøre en indsats her. Spindesiden han ikke blive ved med at tage sig af Jeres område... And I mean it!!!

er du skytte..??
nå men hvis du vil vide mere om dig selv, og dine handlinger, så kunne det måske være spændende, at bestille et personlighedshoroskop.. ( tror jeg hvis det hedder ).
prøv inde på.. http://www.astrologi-og-horoskoper.dk/htm/dit_horoskop.htm

Tja, ville rigtig gerne hjælpe med en løsning, men kan kun trøste dig med at du absolut ikke er den eneste!! Jeg har det præcis på samme måde... Blokerer også fuldstændig når situationen går fra almindelig hyggesnak til noget mere med en af det modsatte køn!
Forstår udemærket din frustration - og håber på nogle gode råd her fra solen :-)

kunne måske det kan være noget med præstations angst men ved det ikke sikkert????????

en skytte!

Jeg har også selv gjort den observation. Dog tror jeg ikke at folk, hverken gennem mit udseende eller samtale ville kunne mærke noget "unormalt" ved mig. Snakker jeg med piger i byen, til fester eller i dagligdagen nævner jeg kun, hvad jeg læser/arbejder med til daglig, såfremt jeg direkte bliver spurgt herom. Har meget ofte oplevet, at piger mister al interesse for én, når de finder ud af, hvad jeg laver. Det har jeg det for såvidt nogenlunde med, men man undres over deres reaktion.
Der kan være noget om at folk med logisk tankegang er hårdere ramt af pågældende problem end resten af befolkningen. Men jeg tror dybest set ikke, at har vi patent på det. Der kan være en rigtighed i, at vi ikke har så udviklet evner i forbindelse med det impulsive, fordi vi i mange år har brugt al vores energi på at sætte ting i system. Mænd/drenge vil typisk være hårdere ramt, idet det er dem der forventes at tage initiativet til det første skridt oftere end piger.
Nå jeg vil lukke ned for idag, da klokken er et stykke over min sengetid. Den skarpsindige læser vil hermed have fået et godt hint om hvor i verden jeg befinder mig i øjeblikket.

om jeg er en skytte..?😕ja..
om han er.. måske gætter jeg bar..

Jeg er løve. Lidt paradoksalt, da det leder tankerne hen på én der netop burde være i stand til at nedlægge sit bytte altid. Nå ja det gør en skytte vel også, nu hvor jeg tænker mig om.
Et horoskop ville ikke hjælpe mig meget i den givne situation. Med min naturvidenskablige baggrund har jeg svært ved at forlige mig med tanken om, at stjerne og planters placering på stjernehimmelen, over det sted jeg blev født, har inflydelse på resten af mit liv. Dette ville vel betyde at børn, der er født samtidig på samme hospital, burde få næsten identiske liv.
Dog har horoskoper på mange måder deres berettigelse, men bare ikke på mit problem beskrevet i hovedindlægget. Imens folk læser deres horoskop, vil de ofte tænke over det skrevne og dem selv. Herigennem bliver et horoskop et middel til større selvindsigt. Det er imidlertid ikke størrere selvindsigt, jeg behøver. Jeg skulle mene, at jeg i en selv meget ung alder har opnået størrere selvindsigt, end mange mennesker opnår igennem et helt liv. Det jeg behøver, er et middel/midler til at overvinde min blokkering i forbindelse med at starte den første fysiske kontakt af mere seksuel karakter over for en pige, jeg synes er sød.
Men mange tak for rådet, det var da i det mindste ret konkret.

Tillyke med det. Vær glad og stolt over du har modet til det.
Jeg vil faktisk godt tro, at det ofte vil virke. Problemet er netop, at jeg gerne ville gøre noget lignende, det du beskriver. Men jeg blokkerer totalt, selvom snak, smil, latter, blik og berøringer fra pigens side tyder på, at hun ikke har noget imod de handlinger, du netop beskriver i dit indlæg.

Ja det giver mig en del frustrationer. Hovedindlægget blev netop skrevet som en direkte konsekvens af de frustrationer, jeg igår aftes oplevede, i forbindelse med afslutningen på min og pigens "date".
Tror det må være mindst lige så frustrerende for pigen i en sådan situation. Hun har givet mig diverse signaler til, at det er ok for hende, at jeg forsøger noget. Istedet for at gøre noget, stikker jeg nærmest af. Hun sidder så alene tilbage.
Det skøre er, at jeg intet har at miste ved at forsøge noget. Vi har kun kendt hinanden i relativt kort tid, det er tvivlsomt om vi nogensinde skal ses igen og vi har ingen fælles bekendte. Jeg havde absolut intet at miste ved at have forsøgt noget. Hvis det var en pige, jeg havde været venner med igennem hele livet, er det kun naturligt, at det er svært, at tage det første skridt (Tro mig den situation har jeg også stået i et par gange).

Tak for dit respons, det er paa en eller anden maade rart at vide, at man ikke er den eneste, der gaar rundt med det problem. Selvom jeg selvfoelgelig ville oenske for dig at du havde modet til at udleve dine fantasier.
Jeg kan kun tale paa vegne af mig selv, men for mig vil det absolut ikke vaere et turn-off, hvis en pige lagde op til sex med mig. Det vil da vaere utroligt laekkert (og kaempe boost for ens selvtillid) at vide, at man vaekker de foelelser og lyster i en pige. Dog skal du maaske alligevel vaere lidt varsom, alt efter hvike intentioner du har med vedkommende. Hvis en pige, jeg kender godt, og som jeg er vild med, gjorde det ved mig, ville det vaere super laekkert, og der kunne komme et mere serioest forhold ud af det. Men havde jeg lige moedt pigen, ville det stadig vere rigtigt laekkert, men jeg tror ikke, at jeg ville se hende som kaerestepotentiale bagefter. Igen kan jeg kun snakke ud fra et personligt synspunkt, og det kan vaere andre hankoensvaesner har det paa en anden maade.
Med hensyn til den oprindelige problemstilling er der endnu kun kommet faa konkrete raad. Det, jeg selv forsoeger, er hele tiden at saette mig selv i situationer som den i gaar aftes, hvor jeg bliver konfronteret med min blokering. Derved haaber jeg, at jeg paa et tidspunkt faar modet til at saette handling bag de foelelser/lyster, jeg maatte have. Det er dog en haard og frustrerende proces. For nogle aar siden havde jeg ligeledes svaert ved at snakke med piger, naar jeg synes de var soede. Dette har jeg overvundet ved hele tiden at se min frygt i oejnene. Selvfoelgelig har det, at jeg er blevet et par aar aeldre ogsaa en vis indflydelse. Men som sagt, kan jeg stadig ikke tage det foerste initiativ til et kys eller sex. Nu skal dette ikke forstaas som en opfordring til, at du skal laegge op til sex med alle maend, du moeder paa din vej, for at komme over din selvsamme blokering ;-)
Jeg oensker dig held og lykke med at komme over din blokering, saa du og en mand kan faa en uforglemmelig oplevelse, hvor det er dig, der tager initiativet!!! Og husk paa at naar det man har kaempet haardt for / laenges efter i lang tid endelig lykkedes, foeles gevinst saa meget stoerre!!!
PS. Som nogle nok har bemaerket, sidder jeg under tilblivelsen af dette indlaeg , ved en pc uden de tre sidste bogstaver i vores alfabet. Jeg haaber ikke dette forstyrre laesningen og meningen med indlaegget alt for meget.

Jeg er ikke helt sikker i hvilken forbindelse du mener med praestationsangst. Hvis der angaaende sex, saa i princippet nej. Paa det omraade tror jeg, at jeg er meget normal. Selvfoelgelig er jeg en smule nervoes, naar det er en pige jeg ikke har vaeret sammen med foer, men det er jo kun naturligt. Men hvis det er praestationsangst i forbindelse med hele scorings-sekvensen saa kan der vaere noget om det.
Mange vil nok betegne mig som perfektionist. Det goer jeg egentligt ikke selv, men mere som en person, der noedigt vil begaa fejl fagligt saavel som socialt. Om man kalder det perfektionisme, fred vaere med det, men jeg mener, der er en nuanceforskel. Jeg soeger ikke det perfekte, jeg soeger ikke at begaa fejl.
Deri kan mit problem godt ligge begravet. At forsoege at kysse en af det modsatte koen eller laegge op til sex, gaar jo netop ud over den ''normale'' interaktion mellem 2 mennesker, med risiko for at man begaar ''fejl''.
Det kunne vaere interessant at faa et respons fra de andre debattoere herinde, der har ytret at de ogsaa har svaert ved at tage foerste skridt. Har I det ogsaa daarligt med at begaa fejl eller betegnes i som perfektionister?

Evt.? Et sted i Østen, det er hvertfald nødt til at være på den anden side af Jorden, hvor de ikke har engelsk som sprog.

Ja, jeg tror faktisk også at en stor del af min usikkerhed over for det modsatte køn bunder i en eller anden form for perfektionisme. Vil helst sige og gøre det rigtige og for alt i verden ikke dumme mig... så måske dybest set en angst for en afvisning og måske at blive gjort til grin (Selom det jo nok oftest er ren indbildning)
Sikke en åbenbaring jeg lige fik her gennem Sol'en :-) Nu mangler vi jo bare en vej ud af den perfektionisme...

Kender godt det problem.
Til fester hvor der er gang i den, høj musik, masser mennesker og en smule alkohol i blodet, kan jeg sagtens det der med fyrene. Nogen gange er det lige før det går lidt for let :S
Nårh, men, her er lige min oplevelse, hvor det ikke gik så let :)
Igennem et halvt års tid har jeg snakket godt sammen med en ven af nogle af mine tætteste veninder. Vi mødtes første gang til en fest på gymnasiet, hvor vi rent faktisk kyssede.
Men på det halve år skete der ikke rigtig mere ved det. Vi skrev sammen, var i byen og til hygge aftener med den samme vennegruppe mange gange i løbet af vinteren. (Det blev til enkelte kys et par gange, men intet andet.)
Så fik han pludselig en kæreste, jeg undrede mig meget over det, for troede jo ligesom vi havde gang i noget, hehe :).
Jeg så ham ikke gennem hele foråret, vi skrev lidt en gang i mellem, det var alt.
Så blev han singel, og pludselig var jeg interessant igen. Jeg bryder mig ikke om at blive leget med på den måde, så han fik den kolde skulder et par uger.
Af en eller anden grund gav jeg efter, og begyndte at snakke med ham igen - han var jo lidt sød :).
En aften blev jeg inviteret med til noget hygge hos ham sammen med resten af vennegruppen. Hele aftenen havde vi siddet og flirtet lidt og han spurgte om ikke jeg ville med udenfor "og få lidt frisk luft". Jeg vidste jo godt hvad han var ude på, men gik med alligevel, fordi jeg tænkte at hvis det skulle blive til noget mere end venskab, så var det nu - måske det var der klappen gik ned? :S
Jeg husker det ikke så tydeligt, men jeg gik helt i stå, da jeg mærkede hans læber, og trak mig hurtigt væk igen. Det var lidt akavet at stå der, jeg følte at al alkoholen havde forladt min krop på et sekund, min mund var helt tør og jeg blev underligt nok opmærksom på hvor stille der var :)?
Jeg fik fremstammet en eller anden dårlig undskyldning og skyndte mig ind "i sikkerhed" hos de andre🙂Nu ærger jeg mig enormt over det. Pokkers, og så var det ikke engang fordi jeg selv skulle tage initiativet🙂Jeg forstår det slet, slet ikke.
Måske er det, som nogen har sagt, præstationsangst af en eller anden form., fordi jeg følte at det skulle være nu der skulle ske noget, for at vi kunne komme et skridt videre.
Men jeg har hvertfald aldrig prøvet sådan noget før med tidligere kærester.
Jeg beklager jeg ikke har noget svar på problemet, men måske der i det mindste er noget om din teori :)? Jeg går selv på matematisk-fysisk linie på gymnasiet, og hader at begå fejl. Jeg vil helst være sikker og velformuleret før jeg siger eller gør. Lidt lige som du selv beskriver det.
Jeg kan føle det som at jeg lægger pres på mig selv, og gør tingene 10 gange så besværligt, men i mit hoved er der altså kun en måde at gøre tingene på, det skal gøres fejlfrit og gerne være trippletjekket og gennemgået flere gange .
Men det har aldrig før stoppet mig i at skulle være lidenskabelig og bare springe ud i det !
Jeg vil følge tråden spændt, jeg frygter lidt denne blokering vil vende tilbage, så det ville være rart med nogle råd til at komme videre, hvis det skulle ske igen.
MVH. Emilie H

Elsk din perfektionisme! Paa mange omraader er perfektionisme jo ikke en daarlig egenskab. For mit eget vedkommende har den bogstaveligt talt bragt mig rundt om verden. Den skal dog bruges fornuftigt og maa aldrig tage overhaand saa alt med maade, som alle andre ting her i livet. Via din perfektionisme vil du kunne udvikle dig laengt mere end du ville uden, hvis du bruger den rigtigt. Paa grund af din perfektionisme vil du i laengt hoejere grad vaere motiveret til at udvikle dig selv og opnaa stoerrere resultater og succes. Brug den motivation til at udvikle dig positivt!!!
Spiseforstyrrelser hos piger er ofte en udloeber af perfektionisme, der ikke bruges henssigtmaessigt. De vil vaere perfekte og dermed ogsaa leve op til de lidt forskruede kvindeidealer, de ser i deres blade. Andre piger bliver alt for behagesyge og glemmer sig selv i processen.
Hos drenge tror jeg det opleves anderledes. Igen kan jeg kun tale ud fra egne erfaringer. Hvis jeg saa en soed pige i byen, ville jeg staa i flere timer i et forsoeg paa at finde den PERFEKTE aabningsreplik for at komme i kontakt med hende. Inden man havde fundet den, var der selvfoelgelig en eller anden fulderik, der var bedoevende lige glad med hvordan han hans praesentering har taget sig ud, der havde scoret hende. Herefter foeler man sig jo lidt vaerdiloes som mand/dreng. For at faa ens selvtillid tilbage opsoeger man jo ofte det man ved man er god til. Det kan vaere at tune sin knallert, et computerspil eller faglige ting i skolen. Et godt raad til de drenge der kan nikke genkendende til ovenstaaende beskrivelse, er at den PERFEKTE aabningsreplik ikke findes! Naar I faar oeje paa en soed pige, saa proev at faa oejenkontakt med hende. Herudfra vil de fleste vaere i stand til at se om hun er interesseret i eventuelt at snakke med jer. Tro mig jeg ved hvor svaert/akavet det er at holde oejenkontakt med en pige man synes er soed. Som start saa oev jer i oejenkontakt med en gammel dame, det er jo ganske ufarligt og I har sikkert redet hendes dag herved. Vurderer I at pige er interesseret i at snakke med jer saa gaa op til hende og sig noget i retningen af "Hej, mit navn er xxx, jeg synes du ser ud til at vaere en interessant person". Og tag den saa derfra. Hvis jeg er helt galt paa, hvordan I piger gerne vil moede en dreng, maa I sige til.
Dette er nok ogsaa et svar paa hvorfor saa mange matematikkere, er daarlige til piger. De har staaet et utal af gange i den situation jeg ovenfor har beskrevet hvor de aldrig har faaet taget sig mod og fundet en aabningsreplik til at moede en pige. Herefter gaar de tilbage til det de ved de er gode til (matematikken), da det bringer dem stoerre selvtilfredshed og de bliver ekstremt gode til dette omraade. Bliver dette parret sammen med at de har en mor, der har soerget for alt for dem igennem deres opvaekst, saa vil de have en alt for stor respekt for det modsatte koen. Dette bevirker bare endnu mere til at de foeler de boer finde den PERFEKTE aabningsreplik/altid goere det perfekte over for piger. For god ordens skyld boer jeg naevne at jeg ikke er direkte matematikker, men det indgaar som en vaesentlig bestanddel i det jeg laver.
Det jeg er kommet frem til i mit korte liv er at alle mennesker er foedt gode til noget og daarlig til andet. Ens opvaekst vil ogsaa spille en afgoerende faktor for ens evner inden for forskellige omraader. Man kan sige at paa nogen omraader er man en vaeddeloebshest og paa andre en forkroeblet skilpadde. De fleste vil kun arbejde med de omraader, hvor de er en vaeddeloebsheste, man kan sige tempoet er sjovere. Men selvom man er foedt som en forkroeblet skilpadde paa nogen omraader er det jo ikke forbudt at traene sig op til at blive en pokkers hurtig fokroeblet skilpadde! Det kaldes at tage ansvar for ens liv.
Enten er jeg foedt eller har min opvaekst bevirket at jeg er en forkroeblet skilpadde til det med piger, men det vil jeg ikke lade mig bremse af. Jeg har presset mig selv til at moede piger, hvilket jeg er nogenlunde til nu. Men jeg kan stadig ikke tage initiativ til at kysse pigen eller til sex. Jeg vil dog til stadighed forsoege at saette mig selv i saadanne situationer, hvor haardt og frustrerende det end maatte vaere. Mit haab er at paa et tidspukt vil det lykkedes for mig, fordi jeg er vaennet til tanken og situationen.
Jeg opsoegte forummet her i haab om at andre havde staaet i en ligende situation og jeg derved kunne tage ved laere. Dels var det ogsaa bare for den paagaelden aften at komme af med mine frustrationer.
Det var lidt mere lommefilosofi og stroetanker end jeg egentlig havde regnet med. Men hvis nogen har jer kan bruge det til noget er det jo kun glaedeligt. Isaer hvis det ligefrem foerer til aabenbaringer som beskrevet i det ovenstaaende indlaeg.

Tror rent faktisk nu hvor jeg taenker over det, at jeg har svaret ret fyldestgoerende paa dit spoergsmaal i et underindlaeg laengere ned paa siden. Find svaret i indlaegget "Perfektionisme"

Du har selvfoelgelig fat i det rigtige, uden at der skal gaa gaetteleg i den. Jeg vil ikke komme ind paa det mere, da det er sagen underordnet, og jeg har snart givet saa mange informationer om min person at folk, der kender mig, vil kunne gaette hvem, der skriver.
Jeg skrev, at jeg ville gaa i seng, saa folk ikke forventede at jeg skrev tilbage i det tidsrum hvor jeg rent faktisk sov. Mens jeg skrev det, slog det mig at folk jo saa ogsaa ville have et godt vink om, hvor i verden jeg befandt mig.

Jeg troede faktisk ikke det skete for folk, der normalt ellers er gode til at score, saa det er bestemt interessant at hoere din historie. Nu lyder det dog ikke til at dit problem plager dig hver gang.
Du er meget klar i din beskrivelse af det, der skete, da du gik i sort eller blokerede. Din beskrivelse minder til forveksling, om det jeg oplever. Mit problem er, at dette sker hver gang, jeg vil tage skridet videre ud over vennestadiet. Jeg mindes ikke en eneste gang, hvor det er lykkedes mig at score, jeg er altid den, der er blevet scoret. Det har typisk vaeret piger, jeg har vaeret venner med det meste af mit liv. Jeg har vaeret ploere fuld og de har fanget mine laeber i et uopmaerksomt oejeblik.
Som beskrevet ovenfor minder din blokering utroligt meget om min. Naar jeg begynder at foele at det er nu, der skal skrides til handling, gaar min hjerne fuldstaendig amok. Det kan vel beskrives som at trykke speederen i bund i fuldblods Ferrari uden at have sat den i gear. Der sker en masse indvendigt uden at man kommer nogen vejne. Som du beskriver, bliver jeg ogsaa meget opmaerksom paa omgivelserne og hele situationen, jeg staar i, men det er en umulighed for mig at goere det jeg har lyst til. Nu hvor jeg taenker over det, lyder noejagtigt som det, folk med eksamensangst foeler. Klappen gaar ned, og man vil bare flygte i sikkerhed. Bagefter undrer man sig over, hvad der er sket og aegrer sig. Det er en menneskelig reaktion at ville flygte fra en situation, man ikke kan overskue. For eksempel er flugtbillister ikke noedvendigvis amoralske mennesker, de gaar i sort og flygter. Senere naar de kommer til sig selv og opfatter hvad der er sket, melder de sig til politiet. Som med eksamensangst hos nogle, tror jeg at nogle oplever at kokse over det modsatte koen hver gang (som mig). Dog har mange proevet en enkelt eller to gange at klappen er gaaet ned (som dig). Jeg tror ikke, det er noget du behoever at spekulere saa meget paa, da det jo ellers lyder til at du klare dig rigtigt godt overfor fyrene.
Kunne det taenkes at du var interesseret i denne fyr, netop fordi han udgjorde en stoerre udfordring for dig end du plejer. Du skriver:
"Til fester hvor der er gang i den, høj musik, masser mennesker og en smule alkohol i blodet, kan jeg sagtens det der med fyrene. Nogen gange er det lige før det går lidt for let :S"
Denne fyr kan have rykket noget i dig, fordi han var en udfordring. Han havde paa et tidspunkt en kaerste og inden da, blev det kun til faa kys, altsaa han overgav sig ikke lige saa let, som du maaske har vaeret vant til med andre fyre. Med dem plejer du at vaere i kontrol. Da I gaar udenfor bliver du derfor ekstra opmaerksom paa hele situationen for det er det her du har villet i et stykke tid. Der er en del paa spil, du er ikke laengere i kontrol, som du plejer, klappen gaar ned og du flygter i "sikkerhed". Jeg behoever vel ikke at naevne at perfektionister er kontrol-freaks.
Men som sagt tror jeg ikke du skal vaere saa nervoes. Det lyder til du har rimeligt godt styr paa baade din perfektionisme og fyrene ;-)

Det er sjovt du nævner eksamnensangst, for jeg tænkte selv lige på noget lignende. Jeg har det ikke så godt med at skulle fremlægge for større menneskemængder, om det så er overfor klassen eller familien eller lign. Det er lidt det samme der sker, men jeg er kommet videre, ved at blive ved med at sætte mig selv i sådanne situationer, f.eks. ved at holde tale for min bror, da han blev konfirmeret. Præcis som du gør med din blokering, blive ved at prøve...
Det er fedt når man så mærker en fremgang :)
Jeg tror det er vejen frem, ærligt talt, selvom det måske ikke går så hurtigt.
Og du har jo helt ret, når du siger det er udfordringen der gør det. Om det så er en selv man udfordrer (f.eks. ved eksamener, hvor man VIL have topkarakter) eller om det er en anden person som udfordrer en.
Det er vel i virkeligheden meget sundt, men for meget af det gode kan måske også være skadeligt. Hvis ikke man husker at "geare" sig selv ned, risikerer man at køre fast.
Jeg har f.eks. KUN haft dårlige oplevelser med at fremlægge projekter eller emner over for klassen i folkeskolen, så jeg havde helt naturligt "lært" mig selv at jeg ikke kunne, så jeg gav nærmest op på forhånd, eller fik gjort mig selv så nervøs, at min præstation var dårlig.
Jeg snakkede så med en rigtig god ven, en dag inden jeg skulle op og fremlægge. Han forklarede mig at det jo var mig selv, og ikke andre, som lagde pres på mig. Han forstod simpelthen ikke hvorfor jeg blev nervøs.
Det hjalp mig virkelig, at sidde der og bare snakke med ham om det, så jeg var helt rolig og fuld af selvtillid da jeg endelig skulle op.
Og det er jo det, som det i høj grad handler om, selvtillid. Du nævner jo selv du har masser af det i andre situationer, hvis du "bare" kan overføre en smule af den til situationer hvor du er usikker, tror jeg hurtigt du vil få succesoplevelse, for det er jo det man oftest mangler.
Du har jo sikkert gennemprøvet det hele:), men jeg ville foreslå at du bare kastede dig ud i det, tag på diskotek, drik dig evt. lidt mod til det, og find en sød pige. Du kan jo evt. spørge hende først, så er du helt sikker på hun gerne vil kysses og alt det der. Men igen, du har jo sikkert prøvet det :)
Jeg ved bare, at jeg ikke ville have noget som helst imod hvis fyren spurgte inden, det synes jeg er et godt træk. Det viser han er oprigtig og vel også er til at stole på, og jeg ville måske også se kæreste potentiale i ham, fordi han viser kontrol (!!) ved ikke bare at overfalde mig i en brandert. Det skal selvfølgelig gøres på en lækker måde, hvisk i hendes øre evt. det kunne være lidt frækt :). Så det bliver det heller ikke så formelt, med risiko for at være et turn-off i stedet :). Der er jo intet i vejen for at snakke sig igang heller. Forbered evt. din "åbningslinje" hjemmefra, så du ik skal bruge tid på det når du er i situationen.
Jeg vil lige nævne at piger ikke lægger så meget vægt på åbningslinjen, jeg gør hvertfald ikke. Den er slet ikke så vigtig, start med at præsentere dig selv, den er altid god, og helt neutral! Desuden finder du hurtgit ud af om hun er interesseret eller ej. Hvis hun er, får i jo hurtigt en samtale i gang :)
Håber lidt af det kan bruges?
MVH. Emilie og fortsat god jagt.

Fedt at du toer holde tale for din bror, selvom du nok har haft en del angst derved. Det kraever mod!
Ja som du selv skriver saa bliv ved med at kaemp for din udvikling inden for de omraader du synes du kan blive bedre til. Selvom det ikke er den nemmeste loesning altid og man virkelig skal hive sig selv op ved nakkehaarene, saa vil det gavne dig rigtig meget senere i livet er jeg helt sikker paa. Men det lyder jo netop til at du er en fighter.
Men det er jo lidt svaert at debattere, da jeg tror vi er roerende enige om mange ting. Generelt er jeg lidt forundret over at ingen "profil"-personer, har vaeret paa banen i denne debat. Som modpol har det indlaeg (naesten samme antal svar og gange det er laest), der staar to pladser over dette indlaeg under "Kaerlighed" stort set kun faaet svar fra "profil"-personer. Hmmm... det kan vaere at mit problem har vaeret debatteret mange gange foer. Men tak for de svar jeg trods alt har faaet!
Som overskriften antyder saa vil jeg fortsaette jagten. Det er dog ikke saa meget selve jagten, der mere er et problem men mere nedlaeggelse af byttet. Hehe, man kan sige at daadyrene naesten selv kommer til jaegeren, jeg har bare ikke forstand paa at nedlaegge dem.
Der sket en del siden indlaegget blev startet. Foerst og fremmest har pigen omtalt i hovedindlaegget, mailet til mig. Hun vil gerne have jeg besoeger hende paa mandag, hvilket jo er fair nok, da hun kom til min by sidst. Desvaerre er det en umulighed for mig, da jeg den dag skal arbejde i forbindelse med en konference for hele Asien inden for mit omraade. Paa torsdag rejser jeg vaek fra det her omraader i ca 10 dage, om vi kan moedes, naar jeg kommer tilbage er saa uvist.
Samtidig har en anden pige meldt sig paa banen. Jeg moedte hende under et ophold paa Hawaii tidligere paa aaret. Vi faldt i snak i forbindelse med en gang morgenmad. Vi snakkede sammen i en lille time, inden jeg var noedt til at gaa. Inden jeg gik, gav hun mig sine kontaktinformationer (telefon + mail). Hun var en vaeldig interessant person og flot pige, men lidt aeldre end mig. Desuden er hendes arbejder noget saa vaesentforskelligt fra mit som yoga-laere i sit eget studie. Tilfaeldene vil det nu, at jeg under den 10 dages rejse, omtalt laengere oppe, netop kommer til det sted, hvor hun bor. Jeg mailede til hende for at faa nogle konkrete oplysninger om byen/stedet og for at hoere om hun var interesseret i et moede. Som svar tilboed hun, at jeg kunne overnatte hos hende, de dage jeg var i byen. Desuden inviterede hun mig til at rejse 4 dage med ud til en naerliggende egn, hvor hun er foedt. Umiddelbart har jeg ikke 4 dage, men 2 dage burde jeg kunne presses ind i min plan. Det maa vaere det bedste foerstehaandsindtryk jeg har nogensinde har givet nogen person, den morgen i Honolulu.
For det ikke skal vaere loegn har en tredje pige lavet naeste samme nummer som den ovenstaaende. Hende moedte jeg, da jeg boede paa USA's fastland i forbindelse med nogle studier. Vi blev hurtigt gode venner(uden der igen skete mere). Hun har ogsaa forhoert om jeg ikke kunne komme paa besoeg i hedndes land/by. Igen var jeg var velkommen til at overnatte hos hende, hvis jeg rejste dertil. Dog bor hun stadig sammen med sine foraeldre :-( Endnu er det uvist, men der er igen en mulighed for at jeg kommer til hendes by i starten af september.
Om de 3 piger er interesseret i andet end venskab, ved jeg dog ikke. Men som omtalt i hovedindlaegget tror jeg den foerste pige havde andet i tankerne.
Jeg har faktisk aldrig forsoegt at spoerge en pige om jeg maatte kysse hende. Dels havde jeg tidligere svaert ved at snakke med de piger, jeg var interesseret i, og dels har jeg anset det for lidt af et turn-off at spoerge(altsaa ikke bare at vise handling). Men maaske dit forslag om at hviske det til hende vil lykkedes. Den opgave maa jeg stille mig selv. Tak, det var da et meget konkret raad jeg maa proeve.

Det lyder bare dejligt, hele tre piger🙂Mon ikke der så er mulighed for lidt sjov og ballade :P
Held og lykke, og mange tak for de gode råd!
MVH. Emilie - skriv endelig og lad os høre om dine dates :P

Haha, jo det er da bestemt dejligt. Men hvis man ser på tidligere hændelsesforløb så taler sandsynligheden ikke ligefrem for, at jeg får nedlagt en af dem. Desuden er jeg go heller ikke helt sikker på om de ser mig som ven eller noget andet. Jeg har en stor evne til at ryge i vennekategorien. Men men... i det mindste vil jeg som 90-årig kunne sidde i min gyngestol på terrassen med piben i munden og congac'en i hånden og tænke tilbage med et smil på læben på min ungdom, hvor jeg kludrede alt op i forbindelse med det modsatte køn, men hvor jeg da i det mindste forsøgte.
Hvis nogen har fået noget ud af denne tråd, er det jo som sagt kun glædeligt og mange tak for de råd, jeg har fået tilgengæld. Jeg er igen kun blevet bekræftet i, at hårdt arbejde er vejen frem, hvis man vil nå sine mål her i livet. En listig sjæl vil måske driste sig til at mene, at I mit tilfælde blander jeg hårdt arbejde og fornøjelse samme ;-)
Jeg vil slutte af herfra med at ønske god weekend(selvom det bliver en kort en for mig, skal på arbejde søndag pga. en konference). Nå vejret er blevet lidt bedre her op på formiddagen, så jeg vil tage ud i en nationalpark nogle timer og få renset ud i tankerne.