Jeg bliver så trist ...

når jeg hører om mennesker, der aldrig får besøg af venner eller familie.
Der er mennesker, der sidder dagen lang i deres stuer og kun har radio el. tv som selskab.
Der findes mennesker, der trætte og syge ligger i deres senge og aldrig får et kærligt knus af sønner eller døtre. De kan ikke finde tid til dé mennesker, der har givet dem grænseløs kærlighed.
Jeg kniber en tåre, når jeg tænker på de elever, der putter sig ind til mig - i håb om dén voksenkontakt, de skulle havde haft af deres forældre.
Materialitet kan ikke erstatte nærvær ...

Vi er nødt til at drage omsorg for vores nærmeste og give dem så meget kærlighed som muligt.
"Materialitet kan ikke erstatte nærvær ", skiver du. Det er rigtigt, men det er et udmærket supplement

- bliver også gamle.
Er det de elever der mangler voksenkontakt der skal huske deres forældre, når de bliver gamle?
Jeg kan lige se i ånden at den far fra Tønder, vi har brugt temmelig meget tid på de sidste dage, får medynk af plejehjemspersonalet, når han sidder der.
Det er jo - som det står i en profil herinde - Jorden er rund, det du kaster ud over siden, får du i nakken.