Jeg er et nul

Hvor skal jeg dog starte?
Tjaaa, der er den her veninde, som jeg har været gennem ALT med. Vi har været veninder siden 10-års alderen, og jeg elskede hende virkelig som den søster jeg aldrig fik. Problemet er så bare at hun brænder mig af gang på gang på gang....Til min års fødselsdag dukkede hun ikke op, som lovet, til min sidste studentereksamen, havde hun lovet at være der, men hun dukkede ikke op....første gang jeg sku på scenen det samme....og hun bliver ved... Så for et ½ år siden tænkte jeg at nu kunne det være nok, så jeg cuttede kontakten med hende, fik nyt nr. ect. Hun havde fået fat på mit nr., og ringede til mig for nogle uger siden, og græd og sagde hun vidste hun havde været en lort blablabla...Jeg troede hende virkelig. Det gør hun hevr gang, men denne gang troede jeg hende. Vi aftalte at mødes, og hvad tror I der sker? Jep, jeg blev brændt af igen. Hun undskyldte og fandt på en god undskyldning, eller også er jeg bare MEGET naiv. Så jeg tilgav og vi aftalte at mødes i dag. MEN HUN BRÆNDTE MIG AF IGEN ...
Ved ik hvorfor jeg skriver her, jeg er bare så sur, trist og vred. Hun kan virkelig få mig til at føle mig som et nul.....Hvorfor er det okay at træde sådan på mig og mine følelser......SuuuuuuuuuuuuuuuuK

Der sku så stå 18-års fødselsdag

Kære pige
Den slags "veninder" er ikke veninder. Veninder kan man stole på - især til store begivenheder, studentereksamen, fødselsdage, bryllup osv. Hvis du er ked af det hjælper en veninde og hører på, hvor ked af det du er. Tror du selv, hun er din veninde? Nej vel? Det er ikke let at få en god veninde, først og fremmest skal man selv være til at stole på og selv stille op til fester og sorger. Jeg håber, du finder en rigtig god veninde. Hende du tror, du har, er ikke din veninde, når hun ødelægger så meget håb hos dig og lader dig ende i skuffelse gang på gang på gang. Jeg har selv prøvet det. Der er kun en ting, slik sårene, saml skårene op og begynde forfra - bare ikke med hende, hun har vist og bevist, at hun INTET er værd for dig som veninde.
Knus din medsøster

jeg har prøvet lidt det samme, at en rigtig god kammerat næsten aldrig melder sig hos mig mere.....!!
men så blir jeg sku også kold.....for hva er det for en ven....!!
har prøvet det, at flere af mine bedste venner, droppede mig, da jeg fik problemer med mine forældre ( de drak )
flere som jeg altid havde støttet, pissede mig op af ryggen, den ene havde jeg hjulpet ud af et stort stofmisbrug, og hvor var den kammerat da jeg havde det svært....??!!
husk....at din tid er for kort, til sådanne ego fjolser.....prøv at find en ny bedste ven, da det fjols ikk lyder som nogen ven overhovedet....!!
så hver lidt stolt af dig selv, og brug ikk din tid på at bryde din hjerne over hende " veninden ", vel.....det er hun jo ikk værd.....!!
hej fra morten

Først vil jeg sige at min erfraing med sådanne grænseoverskridende mennesker er, at de holder aldrig op. Det er en selv, der skal holde barriererne hele bekendtskabet igennem. Det er et valg man skal foretage...sammenholde det og veje det op i mode de andre menneskelige egnskaber det menneske i øvrigt besidder.
Jeg går ud fra at I har talt en hel masse...men det er ikke til at vide om hvad...Jeg kan kun sige hvad der ville undre mig, hvis jeg var dig?
1. Hvad vil hun dig?
2. Hvorfor tilgiver du hende hele tiden?
Giver hun dig i virkeligheden en følelse af at være den store og barmhjertige? For den følelse/behov tror jeg godt mange af os kan genkende, selvom vi måske ikke snakker så meget om det...men vi HAR et behov for at føle os som gode mennesker...Det er vel derfor, vi støtter alverdens ting og sager med penge uden egentlig at bryde os ret meget om, hvor pengene reelt bliver af. For det vigtige i det stykke er vel at vi kan se os selv i spejlet med god samvittighed. Jeg siger ikke du har det sådan...siger bare at muligheden er der, og så må du jo vælge om det skal fortsætte sådan.
Det kunne også være at hun med sin usselhed faktisk er enormt stærk, skubber dig rundt i manegen, og du er ikke i stand til at vælge til og fra...Hun forvirrer dig så meget, så du ikke kan se det, der sker. Prøv at "leg" at det er nogen du kender, der laver det her...kig på det udefra og se om du kan få øje på hvilke bagvedliggende mekanismer, der styrer showet.
HVIS pigen virkelig vil dig noget godt, men ikke kan finde ud af det, så må du NØDE hende. Altså give hende et ultimatum...mulighed for at kæmpe for at få det hun vil have. Man FÅR sgu ikke bare et værdifuldt venskab forærende uden at skulle kæmpe for det.
Jeg synes, det er helt i sin orden, at du stiller nogler grænser op rundt om dig, som hun skal overholde. Du skal fastholde din integritet, og det går ikke, når hun med sin ustabilitet ikke respekterer det.
Hvis du vælger at godtage hendes sjuskede og ustabile væremåde, så er det dit valg og du må gøre op, hvad det valg indebærer...finde ud af om det er de vilkår, du har lyst til at kende hende på. Ellers kan du ikke holde sammen på dig selv.
Men vær klar over at ligegyldigt hvad du gør...og hvis du ikke gør noget...så er det et valg, du foretager.
Mange hilsner og gode tanker
½Evil333

i har jo altid været venner så hvis noget er et nul er det hende.
Jeg kender dig jo ikke men har jo jhørt lidt fra dig herinde og mener bestemt IKKE DU ER ET NUL.
Det med veninden brænder en af tror jeg sku mange har prøvet selv venner fra barndommen vi ændrer os jo alle sammen og desværre ikke altid til det bedre. Kh Mikael

Tro mig, jeg har vendt og drejet det her venskab på alle måder, og set det fra alle vinkler. Har selv tænkt på om det er fordi jeg godt kan lide at hun beder om tilgivelse...men nej, det er bestemt ikke derfor. Jeg ku godt leve uden den magtfølelse, for følelsen af at blive brændt af er meget hårdere.....den er så svær at forstå. Jeg har gjort alt for den pige, har hoppet og danset efter hendes pibe. Alt du kan ik forestille dig ting jeg ik gjorde. Og jeg elsker hende, når hun er den pige jeg kendte en gang....
Fuck det det er alt for sort at skrive lige nu...

Jeg kan da godt se at det sårer dig uendeligt at hun behandler dig på den måde, men du skal ikke tage det personligt. Du er givetvis ikke den eneste person hun gør sådan ved. Det er hende der har et problem, og når det er så ekstremt som du beskriver her ender det med at gå gruelig galt for hende.
Beskyt dig selv og afskriv hende, som udgangspunkt. Skulle der komme en anden gang, er det dig der brænder hende af, men at du allerede har tilgivet hende de andre stunts synes jeg godt nok er imponerende - jeg havde været tosset og hun skulle ikke være kommet i nærheden af mig efter den historie med studentereksamenen.

Jamen jeg har ik en gang fortalt det værste....Hun dukkede heller aldrig op til min storebrors nbryllup som lovet. Jeg skulle være brudepige, og nåede ik at sætte mit hår, fordi jeg ventede forgæves på min veninde. Endnu en gang brænmdt af. Det er bare de store events....Udover alle de småting såsom at hun siger hun er nede i byen og jeg skal komme og hente hende, der kan jeg så stå et kvarter til en halv time, men hun dukker ikke op, så går jeg hjem og er pissed, nogle timer efter får jeg en sms, med teksten: Sorry, ku ik komme alligevel, min mor var sur blablabla.
Og ved heller ik hvorfor jeg har tilgivet hende så mange gange, jeg er nemlig også et menneske, hvis man pisser på mig en gang så er det ud....Men ku ik lige med hende. Men hun er ude af mit liv for good.
Snakkede med hende i går og sagde at jeg var glad for de gode stunder vi havde haft sammen, men at jeg var lykkeligere end nogensinmde nu, hvor hun var ude af mit liv, så jeg ville sætte pris på hvis hun slettede mit nr. og ik kontaktede mig igen.

Den opførsel er da lige til en psykiatrisk afhandling.
God for dig du har taget den beslutning, for hun lave da vist mere skade end gavn.

til min sidste studentereksamen, havde hun lovet at være der
Din sidste studentereksamen, hvor mange har du taget, med dine 18 år???

Jo, der er faktisk nogen der læser dit lille "c.v", så du må godt skrive lidt mere der ;o)
jeg ved at du ikke er et nul.... faktisk så tror jag bare at dig og din veninde er vokset fra hindanden, hun er ikke sød ved dig, og nu har hun såret dig igen. Jeg håber virkelig at I får det ordnet, for hvis man først har følt at ens ve er en bror/søster, så er det ikke noget der bare falder fra hindanden. held og lykke min pige og op med humøret

Jeg var både op i historie, religion, dansk osv...Den sidste, dvs. den hvor jeg fik min hue...

Jeg er ik 18, men 19 og snart 20....Dvs. jeg kunne sagtens by now have taget gymnasiet OG HF 1-årigt...