jeg er lettet

på en måde.
og måske kan i ikke rigtig følge mig. men jeg har haft en trist barndom og har altid haft forældre som ville bestemme og styre alt. samt har de ikke rigtig haft forstålse for den person jeg er.
vi er flyttet og det er næsten 1 år siden vi sidst har set dem. mine svigerforældre har været på besøg men ikke mine forældre. det gør heller ikke noget da de har en tendens til at blande sig i alt.
min kæreste har udtalt sig om at han ikke er sæligt vild med min nærmeste familie.
nu er det snart jul og vi ville begge komme på besøg-
bare en dags tid og overnatte.
men i de sidste 3 uger har jeg kæmpet med at det forsvar som jeg skal til at bygge op.
de har altid kritiseret mig så jeg har måttet forsvare mig selv meget.
og jeg har fået det rigtig dårlig og ønsker ikke at tage hjem. men føler at jeg er nød til det. også fordi jeg har en moster som skønt hun er gammel har fungeret som mor.
hende har jeg savnet.
men kan jo ikke bare tage hjem kun og besøge hende. det ville give ramaskrig
kæresten og jeg har snakket om at leje en bil da det spare os noget samt vi selv kan bestemme.
da jeg har nogle dyr som godt kan klare sig en enkelt nat er det jo fint.
så har den ene fået unger. det er små livlige nogen. og de vil kun være 1½ uge gammel når vi køre vores vej
så vi har besluttet at enten bliver vi hjemme begge to og sender gaverne og kommer på besøg i januar
ellers tager jeg afsted.
ikke af lyst men af pligt. mest overfor min moster. så har vi også sparet 1500 kr som turen vil koste os.
jeg er faktisk meget lettet. ikke fordi jeg ikke vil se dem. men fordi de har givet mig mange demoner at kæmpe med. jeg er tit kommet grændende hjem fra dem fordi de kritisere mig.
ja jeg er bare lidt lettet

Du har ikke pligt til og besøge en familie der ikke støtter dig bare fordi din far gav din mor en klat.
Mht din moster, det da dejligt hvis hun er god ved dig men hvorfor bekymrer du dig om det rama skrig? Lad dem dog hulke alt det de vil og imens kan du hygge dig med din mand og den del af familien du godt kan lide.

jeg er adoptivbarn
jeg tør ikke ikke at komme hjem. så vil de komme herover og jeg vil ikke have dem ind af min dør.
og sender jeg julegaverne vil min søster brokke sig over hvorfor der ingen gaver er til hende og min svoger.
sidste år havde vi endda med tilskud kun råd til gaver til hende og mine forældre så min svoger fik ingen.
det kunne hun ikke forstå og beklagede sig til mine forældre som forsvarede hende overfor for mig.
hun har alrig lavet noget, har ingen uddannelse og går "syg" kontstant. og i en alder af 27 år bliver hun stadig forsørget af mine forældre.
totalt dårligt syndes jeg
og hverken jeg eller min kæreste snakker med hende mere.
så hver gang jeg gør noget som ikke lige passer dem høre jeg for det.
jeg er blevet så træt af dem at jeg overvejer om de overhovedet skal være i mit liv og de er konstant 3 imod en
jeg har haft for meget at kæmpe med som de har pådraget mig til at kunne vise venlighed og komme hjem
så skulle det igen kun være for min mosters skyld