Jeg er meget ensom.....hvad gør jeg?

Jeg er en 27 årig fyr som har en sød kæreste. Jeg er blevet meget ensom da jeg stille og roligt har mistet alle mine venner med årene. Jeg har ikke nogen at hænge ud med her i sommeren, og generelt. Jeg kan ikke holde det ud. jeg har altid været udenfor og har haft svært ved at finde venner ,både i folkeskolen og i gymnasiet. Jeg ved ikke hvor jeg skal finde venner. Det er måske fordi at folk i min alder allerede har et social t netværk, og således ikke har plads til nye venner. Hvordan griber jeg dette an? Hvor kan jeg møde nogle vewnner og, hvordan indleder jeg kontakten? Jeg har seriøst behov for nogle gode råd, da jeg er ved at få en depression.

på en eller anden måde få kontakt med de venner du har mistet, eller er/var I for langt fra hinanden?
Har du noget familie - brødre, søstre, fætre eller kusiner? Måske kan de være en hjælp..
Hvad med hobbyer? Dyrker du sport eller andet, hvor du kan måde nogle nye mennesker?
Jeg ved udemærket godt det er svært. Især er mange unge mennesker "etablerede" og lukker ikke andre ind i deres venskabsgrupper. Man kommer højest til at tilhøre ydregruppen af venskab, bekendtskaber.
Nettet er også en mulighed. Der sidder mange andre unge mennesker, som dig rundt omkring.
Hvad med din kæreste? Måske kunne I lave noget sammen, hvor I er blandt andre mennesker..

hårdt men sandt!og derefter folk falder ofte for glade personer, og skræmmes væk af de modsatte stemninger pga.de kræver indlevelse!ttag det ikke så tungt alt det handler blot om at være tilstede i nuet, og stoppe med at være så bevidst om sig selv!fejl kan rettes, og andres mening er ikke dit "problem"
så afsted!
og kom ud steder hvor der snakkes(aktiviteter, et eller andet bare en enkelt ting folk har tilfælles:-)og hvor folk er villige til at tage imod...
det andet er du alligevel ike tjent med

ville godt præcisere!men stopper lige, og ser:-p

Ud i lyset!og bliv ikke bange for det du møder derude
medmindre du lider fysisk overlast selfølgelig...men hvad giver den fandens depression næring?du føler at du er tildelt visse egenskaber?det du trænger til er at vise andre sider af dig selv
hvordan er din modsætning!vilje til noget, og handling efterfølgende!man lærer først når forsøget er gjort, og husk intet kan gøres to gange, og lad være med at skræmme dig selv med al den logik
den dukker frem tids nok mor dig!og hav ikke forventninger, sammenlign ikke noget

og den tomme følelses en depression giver kan godt hjælpe dig til at holde hovedet koldt, og det tyder på en vis erfaringsmæssig udvikling, men fuck det, og på 1,5 dag kan der ske mere end du har oplevet det sidste ½ år kast dig ud i øjeblikket søde...SKAB dig(selv)

du har gennemlevet det mørke sind du har følelsesmæssig indlevelse, men den er ikke til for at hæmme din tilværelse lad ikke bagateller få grokraft
alt det patetiske vås, og glem fremtiden den kommer tids nok
op med humøret
de næste 3 måneder, eller planlæg en rejse hvis du kan?eller hjælp til, tage kontakt til de gamle venner, og hvis det ikke lige var så skidt pyt!så fik du det på det rene!Opgiv aldrig om så hele verdens had rettes mod dig
op, og slå til(på din måde...udlev dit sande jeg det er det du gemmer indvendigt, og lad være med at pålægge dig en byrde se noget som en kamp)

så er den kørt ud...pladderen

lomme fil

Ikke for at rive det hele Off Topic, men jeg fatter altså slet ikke hvad du snakker om, og jeg har endda ikke engang en depression at sloges med oveni at skulle forstå dit sludder. Jeg har været der, og når man er der, er glæde altså virkelig langt væk. Det er IKKE en undskyldning for noget som helst, for man kan på det tidspunkt, hvor depressionen er ved at indfinde sig, slet ikke se nogen udvej. Udviklingen synes ustoppelig.

jo invitere nogen mennesker hjem som du synes om hvis du går til nogen arrangementer.

...prøv at søg her:
http://www.google.com/search?sourceid=navclient&ie=UTF-8&rls=SUNA,SUNA:2005-44,SUNA:en&q=ensomme+p%C3%A5+nettet

folk tiltrækkes af glade mennesker og det er nemmere at skaffe venskber på den måde. Lidt efter lidt kan man åbne op overfor hvordan man har det eller har HAFT det :0)
Ensomme fyr, i hvilket område bor du i Danmark?

der må bestemt være nogle ting i dit indlæg han kan bruge.
én af mine veninder har benyttet sig meget af denne sangtekst, som jeg også må tage hatten af for:

Give in to your confusion
There’s no good in hiding
Why you’re unusual
Leave it behind, then change your mind
Take what you find, it will be good enough
Too young to be heros
Too old to play April fools
Too smart to be honest
We’ve got too much to lose
It’s too late to be perfect
And it’s not like we haven’t tried
It’s hard but it’s worth it
Every time we get it right
Every time you give in
And go where it takes you
Stand by the feeling
Even if it breaks you
It’s always a guess which way is the best
Take what you find and make it good enough
Too young to be heros
Too old to play April fools
Too smart to be honest
We’ve got too much to lose
It’s too late to be perfect
And it’s not like we haven’t tried
It’s hard but it’s worth it
Every time we get it right
And even when you’re lost inside yourself
Even when too weak to cry for help
Even when you can’t put up a fight
Even when you’re broken you aren’t quite
Maybe it’s the struggle that you need
Something to disturb you in your sleep
A kiss of madness on your cheek
When will you see you’ve got to
Give in to you confusion
Leave it behind, then change your mind
Take what you find, let it be good enough
Too young to be heros
Too old to play April fools
Too smart to be honest
We’ve got too much to lose
Too young to be heros
It’s too late to be perfect
And it’s not like we haven’t tried
It’s hard but it’s worth it
Every time we give

ingen tænker ens-heldigvis!så stilheden er bedst
ja, det fleste ville vel ikke begynde at åbne op for en indvendig kloark når andre har det dårligt?
men det var da godt for noget?den kedlige kontekst

se rottens sang
så der kom en reaktion?snakke sig ud af lortet til sidst dukker der pludselig noget brugbart frem VOILA!!!

1) hold op med at have ondt af dig selv. husk hvem der har bragt dig i den situation du sidder i dags dato. hvad med at prøve og opsøge nogen af "de gamle"? måske har i mere til fælles end sidst i mødtes? i må ihvertfald have en masse at snakke om.
2) du kan ikke bruge depression i denne sammenhæng. depression har intet med hvor rigt et socialliv du måtte have eller ikke have.
depression kommer indefra. helt indefra. der har du et stykke arbejde at få taget fat på. snak med din læge.
3) hvad er der egentlig blevet af dig selv siden du sidst så dine gamle venner? sætter du stadig pris på de samme værdier? på hvilke punkter har du selv ændret dig? og hvad har du eventuelt lyst til at foretage dig sammen med dem?
venner er IKKE en redningsbåd. men helt sikkert en glæde at have i sit liv. sagen er bare den at du er nødt til at have styr på dig selv, på dit indre, og føle glæde og respekt for dig selv, før andre får lyst til det samme. get well.

Jeg er absolut ikke enig med dig i, at depression ikke kan opstå, at social udstødelse.
Det lyder som om trådstarter det meste af sit liv, har haft det svært med at opbygge og vedligeholde sociale kontakter, og netop disse, er faktisk en af de vigtigste faktorer til at forebygge depression.
Som oftest er der én eller anden dybere årsag til det - det kan være forskellige følelsesmæssige blokeringer, indlæringsvanskeligheder og deraf følgende skam, eller noget helt tredje der ligger til grund for problemet.
Men det hjælper ingenting at punke folk, og bede dem om at "holde op med at have ondt af sig selv", hvis de både er ensomme og på vej ud i en depression. Det giver nemlig det indtryk, at andre ser ned på én - og selvbebrejdelser og lavt selvværd, er i forvejen fremherskende hos mennesker, som lider af ensomhed og/eller depression.
Det er da ganske rigtigt, at almindelige mennesker der har nok i sig selv, ikke vil gide at have noget med en depressionsramt at gøre, hvis det er et nyt bekendtskab, det har jeg følt på egen krop, da jeg selv fik en depression.
Omvendt kan man se sådan på det, at vi måske allesammen skulle gøre en ekstra indsats for vore medmennesker, og vise dem, at de rent faktisk har en værdi i deres eksistens, uanset om den afviger fra vores egen.
Der findes i øvrigt steder hvor man kan finde ligestillede, og faktisk ofte finde nogen af de stærkeste venskaber man kan opleve.

Til trådstarter;
Jeg har selv benyttet selvhjælpsgrupper. De findes overalt i landet, og er gratis at benytte(Ring/mail evt. til Røde Kors og spørg om de ved hvor du kan henvende dig. Alternativt Depressionsforeningen, Landsforeningen SIND eller Angstforeningen, som du alle kan finde adresser, numre og mailadresser til, her på nettet).
Rundt omkring i hele landet, findes frivillighedscentre, som hovedsageligt er bemandet med frivillige, med hjerterum. Oftest er der også tilknyttet f.eks. en socialrådgiver eller sygeplejerske som koordinator, og de hjælper gerne brugerne.
Man kan både møde depressionsramte i dertil oprettede grupper, men jeg ved at der også er steder, hvor man decideret har grupper for ensomme unge under 30, fordi man har erkendt, hvor stort et problem ensomhed er blevet, specielt for vores generation.
Derudover synes jeg, at du skal opsøge din læge. Jeg kender jo ikke baggrunden for dit skrantende social-liv, men som jeg læser dit indlæg, ser det ud til, at det altid har været et problem. Hvis du er på vej ud i en depression skal du i behandling med samtaler og måske medicin. Samtaler kan du muligvis få bevilget hos en psykolog eller psykiater, og denne kan også hjælpe dig, hvis du har dybereliggende problemer som gør, at det er svært at skabe og opretholde sociale kontakter.

bamse eller babidukke

hej jeg har læst din profil, jeg kender meget til det har selv mistet alle min venner har isolleret mig fra alt. O det er meget hårdt at være alene jeg er begyndt at savne dem meget, selv jeg har haft det svært med at finde nogen venner i folke skolen og andet det har ikke været nem. Har selv lidt af det i mange år, men måske er det en god ide at du får noget profesionel hjælp og snakke om det. Måske er der nogen ting der sider dybt i dig eller måske har du ikke fundet dig selv, du må ikke blive fonærmet over alt det ting jeg har skrivet til dig. Jeg har selv opdaget et det er min egen skyld at jeg har mistet min venner for jeg har aldrig fundet mig selv og det kommer faktisk helt fra ens barndom som famillie o.s.v præv det med en profesionel du kommer ikke til at miste noget eller også kan vi snakke sammen jeg kan godt snakke med dig om det og hjælpe håber jeg høre fra dig men indtil der så må du have det rigtig godt og pas godt på dig selv og hold humøret oppe på gensyn

Det har også, tror jeg, noget med at gøre, at folk ´"har nok i sig selv". Hvis de selv har venner nok og har det fint, så er det det. Og det er ikke særlig godt, synes jeg. Der er også mange, der når de får en kæreste eller får børn, så helt stopper kontakten med andre. Og den dag de så ikke har kæresten længere, eller er blevet lidt mere uafhængige af børnene vil de gerne mødes igen; så bør man egentlig give igen med samme skuffe, så man ikke bliver en genstand de kan bruge, når de selv har lyst til det. Men der er mange, der er sådan.