jeg filosoferer over

hvordan det kan være, at nogle mennesker forelsker sig til ofte, mens andre har meget svært ved at forelske sig...
jeg mener, at mennesker, der kan forelske sig, er i stand til at mærke deres egne følelser.
Og hvad er forelskelse så, ift. betagethed... For mig at se, så er betagethed en form for det ydre, at man kan være tiltrukket af, at vedkomne ser så godt ud, har en smuk udstråling og har en varm personlighed - bare for at nævne nogle eksempler...
Forelskelse er, for mig at se, når man tænker meget og mange dejlige tanker om, den man nu synes godt om og tænker fremtid sammen og synes bare, den anden er ih og åh så dejlig....
Ligger forelskelse og betagethed egentlig ik op mod hinanden...
Og hvorfor forelsker man sig - det er egentligt et godt spørgsmål..
For mig forholder det sig sådan, at jeg bliver forelsket, når jeg mindst venter det og når jeg ikke har brug for at være forelsket - er jeg nærmest "desperat" efter forelskelsen, så sker det ikke....
jeg har en veninde, som aldrig har sagt til mig, at hun er forelsket, men har dog haft to mænd i hendes liv, som hun har været meget glade for...hun siger, at man ikke kan blive forelsket på bare et par timer...
jeg har ellers lige mødt en dejlig mand, som blev så forelsket i mig på bare et par timer og efter 1 uge, hvar han helt oppe på den højeste lyserøde sky og det var/er jeg også i ham...
Hvad er Jeres besyv på, betegnelsen forelskelse???

er en følelse - et begreb.
Selvom jeg kun er sølle 17 år, vil jeg alligevel give mit besyv med om, hvad jeg synes, forelskelse er.
Forelskelse er når man tænker/kigger på/er sammen med en person og man kan mærke sit hjerte banke på en helt speciel måde.
Forelskelse er når man næsten ikke kan få vejret fordi man flyver rundt på en lyserød sky.
Jeg kan ikke blive forelsket i en jeg lige har mødt. Jeg skal først lære personen at kende. Og hvis så jeg begynder at få følelser for vedkommende, så kaldes det i mit hoved stadig ikke forelskelse. Det kaldes interesse.
Så kommer det at man begynder at kende hinanden og fortæller hinanden, hvordan man har det med hinanden. Så kommer forelskelsen, når man indser hvor dejlig den anden person er, og hvor lidt man ønsker at miste vedkommende. Så er det hjertet sætter sig fast i halsen og man får åndedrætsbesvær. Forelskelse er en dejlig ting.
Det er sandt, at den kommer, når man mindst venter det - og heldigvis. Det er lettest at nyde noget godt, man ikke havde forventet.
Overraskelsen er en del af nydelsen. ;)
Håber du kunne bruge det!

rigtig forelskelse kommer denere.
Men i begyndelsen er det bare sengen som kalder, selvfølgelig er der ingen som siger det ligeud.
Hejrene vil jo gerne høre noget andet.

Forelskelse er driften til at parre sig, altså en sexuel følelse.
Kærlighed er en social adfærd

og holde dig herfra om natten. Dit image som stor tyr bliver tyndere og tyndere, jo mere vi ser til dig her.

For mig at se er forelskelsen det der leder til den ægte kærlighed.
Måske er betagelsen i virkeligheden den første. Man føler sig draget af et andet menneskes personlighed eller udseende. Der er noget der har gjort indtryk.
Dernæst kommer forelskelsen. Jeg mener at den både kan være stormende og vild og komme som en lyn fra en klar himmel, men jeg tror også at den kan komme snigende stille og roligt så man næsten ikke lægger mærke til det, før det er for sent😉
Forelskelse er som en sygdom i ens sind. Al fornuft og kløgt forsvinder som dug for solen og den man er forelsket i, er helt perfekt i ens øjne.
Til sidst kommer kærligheden. Den ægte kærlighed. Når man har været sammen længe nok til at kende hinandens svagheder, irriterende vaner og andre dårlige sider, men elsker hinanden alligevel. Man elsker ikke på TRODS af dette, men MED dette.
Jeg bliver let forelsket og har været det mange gange i mit liv. (Jeg var dog som teenager alt for genert til at gøre noget ved det) Jeg har også elsket så dybt og inderligt at jeg bogstaveligt talt ville dø for den jeg elskede.
Ham jeg elsker nu, og forhåbentlig resten af livet, er altså ikke den første "eneste ene", men det er ham jeg har besluttet mig for at leve resten af mit liv sammen med. Jeg var forelsket i ham, inden jeg overhovedet havde set ham, for vi talte sammen pr tlf i flere måneder før vi så hinanden første gang. Det var en underlig oplevelse at møde et menneske første gang og så allerede være forelsket.
Selvom forelskelsen fortager sig med tiden og ændres til ægte kærlighed (eller også forsvinder den helt) kan den komme tilbage i perioder. Så føler man sig pludselig at man "finder hinanden" igen.
Forelskelse er noget så kedeligt som naturligt. Det er (selvom ham bs clausen skriver det på en kedelig måde) naturens måde at få manden til at blive.
Men når det er sagt, synes jeg at forelskelse er det smukkeste her i verden. Det er en form for magi og i hvert fald den eneste form for magi jeg har prøvet på egen krop. Forelskelsen har eksisteret lige så længe som vi mennesker og den vil fortsætte med både at knuse og sætte hjerter i brand så længe der lever mennesker i denne verden!
[l][f][s][f][l]