Jeg HADER min søster

Jeg er ked af og sige det. Men det er desværre sandt!
Jeg har kastet håndklæden i ringen, jeg hverken kan eller vil hende længere...
Forstil Jer en søster, der er ikke kan glæde sig over når det går andre godt, inkl. hendes søster. Men fryder sig af glæde når det går skidt? Ja, det lyder utroligt, men sådan en søster har jeg(desværre).
Hun har i mange år været misundelig på mit liv, uden grund. Jeg mener ikke jeg har noget hun ikke selv har.
Hun indrømmede det engang for mange år siden, hvor hun blev mega fuld og sandheden kom frem,, at hun mente jeg havde styr på alt, uddannelse, egen bolig, derefter godt job, at jeg generalt altid klarede mig bedre end hende...
Jeg forklaret hende jeg også havde mit og slås med, som så mange andre mennesker og fremhævede hendes gode sider og mit positive syn på hendes liv.
Siden vores barndom, har hun altid skulle være på tværs, og endnu mere som voksen, har vi ikke kunne være i stue sammen mere end 10 min. det har faktisk altid været temlig anstreng. Hun har altid forsøgt og lave ballede, og kommet med upassende kommentarer i tide og utide...ofte på sådan et plan, at jeg har været ved og eksplodere...
På et tidspunkt fik jeg ganske enkelt nok og bad hende holde sig væk... vi flyttede til et nyt kvater og 1/2 år efter meddelte hun, at hun skulle bo i samme by 500 meter fra mig. Om vi ikke kunne "blive gode venner"...
Jeg lukkede hende ind i mit liv igen, da jeg forudså at det ville være endnu værre og bo så tæt uden yderligere kontakt.
Det skulle jeg ikke have gjort! Det hele startede forfra, med hendes spidige bemærkninger og ukontrolleret vredes udbrud...
På et tidspunkt, havde jeg i en alvorlig krise (som i må få en anden dag), men der jagtede hun mig også og nærmest "nød" jeg ikke var på toppen. Der gik det for alvor op for mig, at kvinden var direkte ondskabsfuld.
Jeg bad hende holde afstand(igen) og sagde at vi måtte tage en snak i fremtiden, når jeg havde mere ro på. Det gik der et år med uden vi hverken sagde goddag eller farvel.
Jeg har efterfølgende fundet ud af, at hun endda bagtaler mig over for naboerne i kvateret...dem der gidder og høre på hende..det kan vi mærke ved at tidligere naboer ikke hilser længere...
Hvis jeg fandt på og ringe på hendes dør og tage en snak med hende, en gang for alle, vil hun knalde døren i! Tro mig.
Hun ville heller ikke besvare breve eller tlf. Det er jeg ikke i et øjeblik i tvivl om.
Hun elsker og holde lange samtaler foran vores hus...så jeg jeg jo rigtig se hvor vigtig hun er.
Sandheden er den, jeg oprigtig talt ikke kan holde hende ud, hun har lavet så meget ballede at jeg inderst inde ikke ønsker og se hende længere i mit liv.
Det er det, der er problemet, for jeg ser hende hverdag.
Vi ønsker ikke og flytte, da vi taber for mange penge i denne kriseramte tid, selv om det ser ud til og være den eneste løsning. Men også fordi vi jo boede her først.
Jeg kan kun håbe, at hun flytter om på den anden side af jorden. At det måske heller ikke er sjovt for hende! Det kan det vel umuligt være, medmindre hun er djævlen selv.
Mit spørgsmål til Jer derude, der venligst har læst mit meget lange indlæg, er der overhovedet noget man kan stille op, er der nogen der har prøvet noget tilsvarende?
Tak fordi I læste med 🙂
Mvh søsteren

at tilgive.
Det lyder helligt, tja🙂men mine ord er intet med at være at være troende, at gøre...

Det er da ikke værd at spilde så meget energi på.
Har selv en søster jeg ikke har beskæftiget mig med i 15 år. Meget lig din, tror jeg. Men jeg hader hende ikke. Jeg ynker hende en lille smule, for jeg ved jo, at hun har det ad helvede til. Men jeg orker hende simpelthen ikke. Hele hendes negative væsen, og se mig-se mig-se mig mentalitet... nej, jeg gider bare ikke.
Hun er nu 48 år, og har ikke ændret sig en tøddel. Det er skræmmende. Stadig den lille dominerende teenager, og hun kører rundt med vores forældre efter forgodtbefindende.
Mit bedste råd er: Ignorer hende. Lad være med at diskutere noget med hende, lad være med at kontakte hende, og tak venligt men diskret nej til hendes tilnærmelser. Eller drop helt ud af hendes omgangskreds. Det gjorde jeg, og det er nok den bedste beslutning jeg har nogensinde har taget. Hun sugede al min energi, og tilførte absolut intet jeg kunne bruge til noget.
Blot fordi man er født ind i samme familie, behøver man jo ikke have noget til fælles... altså ud over generne. Og gener er efter min overbevisning overhovedet ikke tilstrækkeligt til at bygge et livslangt venskab på.

Man skal huske at familie har man ikke selv valgt, det har man derimod venner.
Og familie Ja' men ikke for en hver pris. Mit råd Glem hende, hun skal nok komme på andre tanker engang

Jeg er så glad for, at mine drenge, voksne, er glade for hinanden og kommer , hvis der er den mindste smule en af dem skal have hjælp til. Gudskelov for deres gode forhold.
Jeg har bevidst, gennem deres barndom, gjort hvad jeg kunne , netop for at deres forhold skulle blive godt. Det er lykkedes over al forventning.
Det er en stor sorg for et forældrepar, hvis deres børn ikke kan med hinanden. Men man kan altså gøre meget gennem opvæksten.

Tak for dit svar.
Jeg tror jeg følger dit råd....du har ret det suger alt ens energi...men hold da op hvor er det anstrengt, at hun bor så tæt på... når jeg går i min have, går hun under 100 meter fra mig, med næsten i vejret..vil ikke sige "hej"..
Pyha...Den er streng...
Det ville være langt nemmer og stoppe alt kontakt, hvis hun ikke boede her. Dvs. det har vi så heller ikke nu....vi kommunikere slet ikke.
Det havde bare være rart hvis man i det mindste kunne sige "hej"...
Tak for et godt svar.

jeg har selv droppet min søster, det giver ro.

fordi en forældre kan virkelig skabe splid mellem sine døtre ved at gå fra den ene til den anden med sladder.. eller lave konkurrencer børnene iblandt.
Bagefter kan de så give børnene dårlig samvittighed over, at de ikke elsker deres søster/bror, fordi de jo er i familie.
Tak for kaffe siger jeg bare.

Ingen tvivl om, at vores forældre er meget påvirkede af det her. De har fået 3 børn, og 2 af dem kommunikerer ikke med den 3.
Hun er og har altid været meget sær. Alt hvad der går galt i hendes liv er altid andre skyld, og hun har aldrig taget ansvaret for noget som helst. Hun mangler selv uddannelse, og er samtidig meget misundelig på os andre, fordi vi har uddannelse og godt job, med tilhørende god løn. Men hvad forhindrede hende i selv at uddanne sig? Det skal jeg sige dig: Det gjorde hendes ego, der "påbød" hende at daske rundt på div. småjobs, når hun skulle, og ellers leve af understøttelse så meget som muligt. Det var så dengang hvor man kunne gå i 2½ år, inden man skulle ud igen, og man skulle så kun ud i 9 måneder, for at få yderligere 2½ år.
Nogen gange fatter man ikke, at 2 mennesker kan være så tæt beslægtede som søskende er. Ud over generne har vi også opvæksten og opdragelsen. Men vi er så forskellige som nat og da.
Min anden søster og jeg har et meget fint og smukt forhold. Vi støtter hinanden i alt, og er begge helt uden kontakt til den vores ældste søster.

Når et søskendepar hader hinanden så meget, handler det som regel om den måde familien (læs forældrene) har spillet sammen på som familie under opvæksten. Og det kan være utrolig tragisk..
Håber virkelig i finder ud af det - dig og din søster.
vichri

Forældre skaber ikke spild blandt børn
med sladder eller konkurrencer. Det hele
bunder ud i at de overser det ældste barn
eller børn, når de får det næste barn i rækken.
Det svarer lidt til at kvinden glemmer
manden, når de får et barn. Hun kaster
al sin kærlighed på barnet, i stedet
for at give noget til manden. Så han kan
give det videre til barnet. Det værste er
nemlig at blive overset, når du har brug
for kærlighed og omsorg.
Desuden har nogle kvinder og mænd også den
sygelige tankegang, at de har præferencer
overfor børnene. Hvem har ikke hørt sætningen;
Han eller hun var min lille øjesten! 😮
At blive svigtet følelsesmæssigt kan sætte
dybe spor resten af livet!
Det hele handler kort og godt om, at føle
sig værdsat og elsket. Kærligheden skal gives
betingelsesløst for, at skabe harmoni.

De kunne have gjort som du gjorde. Men det er synd for vores trådstarter at hun har en søster og så sådan en af slagsen. Hvem ønsker sig ikke en søster? Men uhhh altså ikke sådan en.
Jeg har kun en bror og vi har det vist som søskende flest. Vi kan regne med hinanden, men har også andre venner.
Til trådstarteren
Sådan en gifttønde som den her omtalte søster, ville jeg i den grad lade sejle i sin egen sø. Hun kom ikke ind over mit dørtrin. Sig "cut ellie" og hold hende væk.

- verden er godt nok simpel i følge din tankegang. "Det hele bunder ud i at de overser det ældste barn eller børn, når de får det næste barn..." - sådan er det bare? Altid? For alle? Der findes ikke et eneste eksempel på, at et yngre barn føler sig sat i skyggen i forhold til en ældre søster eller bror, som er dygtigere/klogere/mere succesfuld/mindre besværlig? Det kender jeg nu en del eksempler på.
Og så modsiger du dig selv, når du først skriver, at det IKKE skyldes sladder eller konkurrencer, og senere, at nogle forældre faktisk "har præferencer". Når en storesøster hører, at lillebror eller - søster er mors og fars lille øjesten, opfattes det NETOP som en konkurrence for børnene. Konkurrencen om at vinde fars og mors gunst og blive deres yndling.

Det er simple mennesker der sætter præferencer
for deres børn. Men de sladre lige meget uanset
om de kan lide dem eller ej. Det hører med til
menneskets natur. De simple små mennesker. 🙂

et svar på det foregående indlæg?? Måske var det ikke simpelt nok til at forstå?

Hej "søsteren"...
Jeg forstår dig 110 % godt !
ALT hvad du har oplevet og været igennem har jeg også! ALT ALT ALT!! Lige fra barndommen.
Jeg bliver dog også svinet til med meget hårde ord, spyttet i hovedet og hun står med en konstant truende attetyde (voldig). Hun tror og siger at INGEN anden kvinde i verden er lækre end hende.. Men hun misunder mig. Det siger ALLE! Hun gør ALT for at få en stor diskution op at køre. Jo mer jeg undgår hende, jo mere er hun der bare!
I HATE HER ! - Jeg kan da ikke gøre for det?! Hun siger at jeg er dum og ikke rummer noget oppe i mit hoved, fordi hun har fået lidt bedre karakter end mig i skolen, og fordi hun valgte gymnasiet, og jeg udd. med det samme :(
Jeg har fået så dårlig selvtillid pga. hende! Kan ikke tage i byen, på ferie eller andre steder, uden at hun gør mig til grin foran ALLE! i skulle virkelig vide!
Når hun spørger om jeg vil ud i bio eller andre steder, finder jeg hele tiden på undskyldninger, men vil ikke, fordi jeg VED at det kun går galt. Hun er en komplet dominans, og siger man hende imod eller ikke svarer hende, så gør hun ALT for at ødelægge mit liv, mine ting oppe på mit værelse. SPytter på min tandbørste, tager alle tingene hos mig. M.m.
Er selv ved at blive sindsyg. Hun er 10 % sød, 90 % djævel overfor mig!! Hun saldrer altid til mine forældre og sætter MIG i dårligt lys, så mine forældre vil ikke spørge mig om hvad der sker.. De bliver bare mega sure og skuffede på mig.. ISÆR hvis jeg afviser en tur i bio, golf eller lignende!
Har prøvet ikk at snakke med hende i et par måneder flere gange!
HUN GØR ALT FOR AT ØDELÆGGE MIT LIV, MENS VI IKKE SNAKKER. viser sig frem, som du siger. Går ind i mig, som om at hun ikke har set mig.. Med skulder, albue, hele kroppen, hele sin kræft.. Skriger mig op i hovedet, så jeg får helt ondt i hovedet!
.. Mine forældre sagde at hun skulle være sødere ved mig. Men hun blev ved. Og til sidst sagde de bare. Hold nu op begge to!😖????
.. hun starter ALTID.. for jeg tør alligevel ike at siger nogetr flabet eller noget til hende...
Har altid ville vise min kærelighed, kysse hende osv. Hun skubbede mig altid væk..
Nu kan jeg bare ikke mere🙁:( ?? huns er aldrig sine fejl! hun tror hun er GUD! i skulle bare vide.. jeg overdriver ikke.. Folk ved siden af kan se det og siger det selv!
- De gange jeg tilgav hende, der begyndte hun helt forfra igen med det samme..
... Jeg har ikke overskud mere.. er på en måde blevet psykisik syg.. Trøster spiser konstant. går ikke ud.. Mangler pludselig selvtillid, hvilket jeg havde en gang.. Det er ond cirkel det hele..
Nu presser hun mig til at gå ud med hende en hel dag imorgen??? hvordan i al verden skal jeg gøre det??? ÅÅÅH :´(
Jeg har gjort ALT for hende. aldrig snakket ned til hende.. ALDRIG ! hun er jo min søster.. snakker altid pænt.. de sidste par år måtte jeg sige fra, men det bliver værre..
Jeg har ville ofre mit liv for hende.. Grædt med hende, været der.. GJORT alt.. men bagefter skider hun mig op og ned ad ryggen, og siger at jeg er fed m.m
Mine forældre arbejder meget på at vi alle holder sammen, og bruger hele tiden den undskyldning at huh har sukkersyge, og derfor er sådan.. Men hvad skal jeg gøre?
- hun er jo ALTID sådan! Den undskyldning har de brugt siden jeg var lille.. jeg kan da ikke finde mig i alt og bærer over med det... føler mig SÅ lille, har ingen selvværd mere! Pga. alt det.. Jeg er 19 bliver 20 år, og hun snakker til mig som om jeg er nul og nix.. Som at jeg er et lille barn der konstant skal ha smidt lort i hovedet..
Jeg er sq da næsten blind.. ser rigtig dårligt uden briller. Mega bygningsfejl, har haft ondt i maven HVER dag, oppusthed osv de sidste 5 år.. selv om natten. lige blevet opereret fra en knude! Er overvægtig pga. trøstespisning, total skæve bryster.. Alt mulgit.. Har tinnitus nu! alle råber mig op i øret. Ingen lytter!
En gang sagde min mormor.. Man vil altid elske sit første barn højst.. Det har man mest glæde af.. Da det er den første gave i ens liv... Og den første glæder man sig mest til at få🙁:( Så ondt sagt ! Men min mormor mente det ikke ondt... hun er virkelig en af dem jeg elsker aller mest ! og hun hjælper mig mere end nogen anden. men hun bor desværre i udlandet!
JEG ER SMADRET INDEN I.. Jeg er SÅ udmattet.. Sover næsten ikke om natten. og hvis jeg gør.. SÅ er det dårligt jeg sover. vender rundt konstant..
Tak fordi i læste med :)
HJÆÆÆÆLP !

Hver gang jeg taber mig, så kan jeg hele tiden se at hun kigger ondt på mig og kjigger på min krop. Hun bliver dobbelt så ond og jaloux... Tør ikk tabe mig, med mindre vi dropper kontakten..
Men problemet er.. Skal ha en uddannelse jo snart, og hAR INGEN penge.. job giver ikke nok.. Og der finanskrise nu, så intet hjælper !!! Så jeg har INGEN mulighed for at flytte lige nu.. Med mindre jeg vil flytte ned til et fattigere land hos min mormor.. Uden uddannelse eller noget🙁Er SÅÅÅÅÅ KED !
Min far er også MEGET dominerende. han er nærmest værrer.. Har slået os fra barndommen af, når vi gør noget der ikke passer ham feks..!

hej jeg hder mimi og jeg har det nærmest ligesom dig.min søster er en jeg er ked af at sige det-idiot og fladpande- jeg tror hun er sjaloux på mig fordi jeg er god til en hel masse jeg kan læse og det ka hun ikke jeg kunne læse 100 sider på 20 min. hun kan læse en og hun bliver altid sur over det. jeg er også ret tynd mens hun er ret budtet jeg er så sur så jeg besluttede mig for at få en udanelse og flytte men det hjalp skam ikke [:*(]

Kan kun Støtte i, at en dårlig søster er ulidelig at have i nærheden.
Jeg har også droppet kontakten til min søster, som bevidst dominerer og manipulerer med de tilsyneladende svagere familiemedlemmer. Desværre røg der en del familie med i den aktion, som ikke kunne finde ud af hvad de skulle gøre. At undvære min søster er en befrielse, at undvære de andre mennesker er rigtig ærgeligt.
Alligevel er jeg lykkelig for at endelig få fred.
Så vid at du er langt fra alene og hold så den stygge søster på lang afstand af dit liv.

Ja læse måske, men stave det kan du tydeligvis ikke! øv dig på det!

Sup jeg hader selv min søster men det ikke af samme grunde måske skal du prøve at erfterligne hende og bare lade som om du totalt elsker hende så bliver hun måske træt af at være så nedern.

hej jeg hder mimi og jeg har det nærmest ligesom dig.min søster er en jeg er ked af at sige det-idiot og fladpande- jeg tror hun er sjaloux på mig fordi jeg er god til en hel masse jeg kan læse og det ka hun ikke jeg kunne læse 100 sider på 20 min. hun kan læse en og hun bliver altid sur over det. jeg er også ret tynd mens hun er ret budtet jeg er så sur så jeg besluttede mig for at få en udanelse og flytte men det hjalp skam ikke [:*(]

ahahahha lol XD

vi er vist en del som har det som dig og jeg er ingen undtagelse. Min søster er også sådan en lille tøseteenager som samfunds nasser helt vildt. Hun er møjforkælet og tror hun er voksen. Hun bruger Gerne tid på at skælde mig ud eller kommentere alt. Hun har mine forældre på sin side og bliver gerne venner med mine tidligere venner så hun kan sladre om mig. Hun bliver snart 27 år og har ikke haft arbejde i 9 år pga diskuss og nægter at forsøge på arbejde. Men går gerne i byen og plager om udenlandsrejser som hun får af min mor. Mine forældre forstår ikke at vi ikke er slyngveninder men de har altid opdraget os forskelligt. Jeg har ingen kontakt til hende og jeg gider ikke at bruge min tid på hende og hendes kæreste. Jeg har et normalt fungerende liv og en ting er sikkert er jo at hun aldrig vil ændre sig

Bimmer- dit indlæg er godt og det vakte spørgsmål hos mig. Især det med at følsesmæssig svigt kan give dybe ar. Jeg oplevede mine teenageår som ganske forfærdelige. Jeg kunne ikke tale med mine forældre om hvordan jeg havde det. Jeg er vokset op med kritik af mig som person og mit udseende sf min mor og jeg er adoptivbarn. Altid har jeg fået At vide at jeg ikke kunne tåle at have et almindeligt arbejde selvom jeg havde fast arbejde. Jeg skulle tabe mig selvom jeg vejede min idealvægt. De støtter andre overfor mig og også min søster. Men støtter ikke mig eller forsvare mig. Konstant og i mange år har jeg måttet lyve for dem. Fordi jeg ikke kan fortælle dem sandheden. De vil ganske enkelt ikke høre på det. Jeg har haft to depressioner men jeg måtte ikke gå til psykolog for mine forældre- da det er en pengemaskine. Aldrig har det været godt nok det jeg gjorde. Senest da jeg var 28 år og vi skulle flytte forsøgte de at fratvinge mig mine kæledyr fordi at de ikke mente jeg skulle have dem. Jeg er opvokset på en gård hvor vi også havde stuehund så skal man da ikke begynde St mene ens børn ikke skal have dyr. I de sidste 3-4 år her har jeg haft det rigtig skidt. Har svært ved at arbejde og fungere optimalt, fordi de ting jeg har oplevet stadig påvirker mig. Jeg må gå til psykolog ofte. Dog mener mine forældre at det er mig som ikke opføre mig ordentligt osv. For alle kan jo lide dem og de gør alt for vise udadtil at de er de bedste. Men de har sået stor splid mellem min søster og jeg. Især min mor, hun forguder min søster og hakker mig ned ja dit indlæg gav godt nok noget at tænke over tak

Kære du!Synes det er meget sørgeligt det du fortæller,og det lyder til at din søster er et meget sølle menneske der har det svært med sig selv..jalusi er jo en meget grim ting,og det kunne jo meget tde på hun er !
Jeg synes du skal sætte dig ned og skrive et personligt brev til hende om hvad du føler og tænker,at du ikke ønsker mere kontakt på nogen måde,at i hver især må leve jers eget liv uden indblanding fra den anden,men lad være med at skrive noget stødende hun kan reagere på,men få det ud,få det sagt,skrevet ned og sendt afsted(anbefalet)og tag et kopi til dig selv !Vi har altid haft et godt forhold os 5 søskende til hinanden,men jeg kan godt sætte mig ind i din situation...nogen mennesker forandre sig aldrig---desværre !Held og lykke

Det er rigtigt som en herinde skriver: Man behøver ikke at have samme mening, handling og mål i livet fordi man er født af samme forældre (eller noget i den stil).
Jeg er adopteret til et par som ikke selv kunne få børn. Min søskende flok er spredt for alle vinde, dog havde en lillesøster skabt kontakt til mig og min lillebror for flere år siden nu. Jeg mødte hende første gang da vi begge var voksne. Kemien var ok, vi havde det meget sjovt sammen indtil min kæreste og jeg fik nogle parforhold problemer. Han begyndte at køre ud til hende og snakke fortroligt om mig og hans forhold. Jeg snakkede med hende i telefonen om hans og mit forhold og hun nød det, viste det sig senere. Brugte det imod mig, løg for mig når jeg ringede til hende og sagde at hun ikke havde snakket med min kæreste i lang tid, sad han ved siden af hende og var med på en lytter. Hun dyrkede splitting, men jeg vidste intet. Hun var på ingen måde interesseret i min kæreste, havde selv en rar mand, men havde et forkvaklet forhold til mænd/sex generelt. Var meget vulgær i sit sprog, men kunne godt stoppe igen, for så at starte på noget nue firlurligheder. En pige man både elskede og hadede. Hun havde så en søster (begge var mine halv søstre) denne anden søster var dybt fustreret i sine mandlige interesser og gik ikke af vejen for at flirte offentlig med vores egne brødre og vores kærester. Hun inviterede min kæreste ud til sig til overnatning og tur til grænsen. Hun er nok den største skuespiller jeg har mødt. Noget så smuk en pige, meget sød og charmerende. Men gud i skuret et liv. Jeg har selvfølgelig ofte tænkt på at min daværende kæreste også var lidt for blød, da han greb chancen. Men som han sagde til mig senere, var det kun for at have en forbindelse til mig at han faldt for mine halv søskendes forskellige interesser i mit liv. Det skal lige nævnes at den først omtalte halv søster senere har fortalt andre at hun er voldsom misundelig på mit liv og ofte har udtrykt at hun vil leve som jeg gjorde. Jeg har altid gået i skole i mange år, senere uddannet mig længe. Fået et godt job og har en mand i høj stilling. Mine voksne børn er fulgt i vores forspor med udd. Men fakta er at jeg ikke vil have noget med disse halv søstre at gøre nogen sinde mere. Jeg har smadder ondt af dem, for de roder tilsyneladende stadig rundt i deres liv, får masser af børn med mange mænd, den ene diagnose efter den anden både dem og deres afkom. Den ene halvsøster har engang anmeldt folk til kommunen for socialt bedrageri, uden hold i. Hun syntes at det var svineri at hun selv var blevet opdaget som butikstyv. Men et eller andet sted skal min forfærdelse gå til vores fælles moder. Hun har født os allesammen, skredet fra min lillebror og jeg, overladt os til andre som har fodret os med materielle goder men ingen kærlighed, men en god gang indre missionsk opdragelse, som jeg sagtens kunne have været foruden. Det er mærkeligt at have noget nært beslægtet som man ikke kan bruge til en pind. Men ærgelse er spild af godt liv. Jeg er flov over mine biologiske familiemedlemmer. De lyver og stjæler og kan intet gøre fardigt for dem selv. Dog skal de have et plus, for ingen af dem har alcohol eller anden last hængende op sig (tror jeg nok) Det er noget indeni, dybt indeni, måske noget genetisk. Kender ikke min mor og far, har kun fået en hel masse røverhistorier fortalt. Og jeg vil ikke snakke ondt om de døde. Ønsker kun at det må gå godt for alle, trods alt.