Jeg har faktisk taget kontakt til hende der ville snakke på ICQ, Jeg var helt nede og vende i går og havde brug for en at snakke med. Så ja jeg har overskredet nogle grænser, Men jeg har det også sådan jeg ikke vil gøre det for personligt, det er måske allerede for sent. Jeg ved godt det ikke er pænt overfor nogen, men jeg har brug for en upartisk dommer, eller hvad jeg ellers skal kalde det..
tilføjet af Anonym
jo da
hejsa min sampartner,nu ikke hænge med hovedet,op og stå både du og jer er lige så gode som alle andre.Du er måske endda bedre hvem ved lad dig ikke kue,det bliver jeg altid og føler mig så dum...nu er det op op op med hovedet og lad os komme videre ik... ik.. knuzz og held fra mig
tilføjet af Arbejdsnakoman
Ja det bliver ikke bedre, og der er ingen hjælp at få..
Ja jeg har gået til psykolog i mange år, og det har været dyrt, og hvis jeg skulle havde noget ud af det skulle jeg havde en samtale en gang om ugen, da jeg ikke hvade råd for den ugenlige kinsultation, så jeg blev henvist til en psykiater, og eftet at haved ventet næsten et halvt år, måtte jeg banke i bordet hos min læge, for endelig at få en tid, her er man bare interseret i at fylde mig med medicin, og så havde en samtale/resept udvæksling gang om månede, men hvad sådan er det, jeg har af helvede til men ingen hjælp at få, og ja sådan skal det være jeg må bare akseptere så er det jeg kan ikke lægge samfundet til byrte, så jeg holder min mund og passer arbejder, går hjem og sover, mere eller mindre direkte fra arbejde, eller arbejder så længe at jeg ikke har nogen fritid, for fritiden er den værste! her kommer jeg i tanke om det jeg mangler i mit liv og det jeg aldrig får, Så ja jeg har sagt det får og jeg siger det igen. Det er mit liv og sådan er det.. Tak for hlælpen allesammen. Desværre kan der ikke laves om på min situation, men hvad hvis jeg kan gøre andre glade gennem mit arbejde, så må det være nok, det er det eneste jeg kan opnå i det man kalder livet, og ja man kan vel vende sig til det, det eneste der er hårdt er at se alle de kæreste par og glade menesker der lever i forhold og får børn, den længsel har jeg jo også, men det er åbendart ikke mig beskåret, så ja mit arbejde er mit kloster, surt men sandt, den chance hvis jeg overhovedet har haft en i livet er forspildt..
Så Arbejdsnakoman siger tak for hjælpen men gidder ikke skrive mere her på SOL det ripper bare op i noget som ikke man blive til andet end frustrationer, uforfyldte drømme, så er det bedre at konscentere sig om det jeg kan opnå, som er et langt arbejdsliv, og så ligge låg på de frustrationer og drømme. det må sku da kunne lade sig gøre... Det første er vel at sige jeg er mit arbejde og ikke andet, behøver ikke andet, jeg behøver ikke prøve at se godt ud, prøve at være mere uafvendt, prøve at tale med det andet køn om andet end arbejde, ja faktisk ikke beskeftige sig med andet end arbejde, det er faktisk befrigende på en eller anden måde .